straf for pornografi

More documents

Recommendations

Info

30 hindre svangerskab, eller som har reklameret for at støtte salget deraf; enhver, som i vindingsøjemed har fremmet andres lidenskab ved at udstille, sælge eller omdele trykte eller ikke trykte skrifter, som udbreder kendskabet til midler til at forhindre svangerskab, idet de anbefaler anvendelsen eller giver anvisninger på, hvorledes de kan fremskaffes eller benyttes, 1. § 386. . . . (forhøjet straf, når holdet er begået over for mindreårige) . . . § 386 a. Med fængsel fra seks måneder til to år og bøde fra tusinde francs til fem tusinde francs straffes enhver, der til mindreårige, der ikke er fyldt atten år, sælger eller omdeler eller på eller ud mod offentlig vej udstiller uanstændige billeder, figurer eller genstande, der er af en sådan natur, at de kan påvirke deres fantasi i skadelig retning. De billeder, figurer og genstande, der udstilles, udbydes til salg eller til omdeling, vil blive beslaglagt af enhver kriminalpolitiofficer efter ordre fra fredsdommeren eller politidommeren i kantonen, og i tilfælde af domsfældelse vil de blive konfiskeret«. I en særlig lov af 11. april 1936 er det bestemt, at kongen efter vedtagelse i ministerråd kan forbyde indførsel til Belgien af bestemte udenlandske obskøne publikationer. Det er oplyst, at indførselsforbud i henhold til loven af 1936 er nedlagt over for »Fanny Hill« og »Justine«, medens der ikke foreligger oplysninger om tilsvarende indgreb over for »Tyvens dagbog« eller »Sexus«. De belgiske myndigheder har oplyst, at det er vanskeligt at give en nærmere beskrivelse af retsstillingen, idet udtrykket »contraires aux bonnes mceurs« ikke dækker det samme til forskellige tider og i forskellige samfundslag. Man kan imidlertid fastslå, at bestemmelsen tager sigte på at beskytte den offentlige sædelighed; en overtrædelse forudsætter ikke nødvendigvis, at en bestemt persons blufærdighed er blevet krænket, og heller ikke, at en skadevirkning kan påvises. 9. USA. a. Enkeltstaternes regler. Hver af de 50 amerikanske enkeltstater ved- tager sin egen straffelovgivning, og i alle de statslige straffelove (vistnok med en enkelt undtagelse) findes der bestemmelser om straf for pornografi (»obscenity«). Der er mange forskelligheder med hensyn til den nærmere afgrænsning af de handlemåder, som er strafbare, (indførsel, forhandling, reklamering etc.), men det er almindeligt at benytte ordet »obscene« som betegnelse for de skrifter, billeder, genstande m. v., som søges bekæmpet. Fortolkningen af dette ord er i princippet en opgave af samme art som den, der foreligger i dansk ret med hensyn til ordet »utugtig«. Der forekommer i statslig lovgivning nogle sproglige variationer, f. eks. i staten New Yorks straffelov: »any obscene, lewd, lascivious, filthy, indecent or disgusting book etc.« En sådan opregning ændrer næppe væsentligt i den mening, som er indeholdt i ordet »obscene«, og efter den nedenfor omtalte fortolkning af forfatningen må det antages, at staterne ikke ved tilføjelsen af ord som de nævnte kan gøre området for strafbar pornografi videre end det, som efter Højesterets opfattelse betegnes ved ordet »obscene«. I den »Model Penal Gode« (dvs. mønsterstraffelov), som siden 1953 er udarbejdet af »American Law Institute«, er der også givet forslag til en ensartet statslig regulering af spørgsmålet om pornografi. Der foreslåes her følgende definition: »Et objekt er utugtigt, når det, betragtet som en helhed, i dominerende grad appellerer til sanselig interesse (»prurient interest«), dvs. til en uværdig eller sygelig interesse i nøgenhed, seksualitet eller ekskretion (»a shameful or morbid interest in nudity, sex or excretion«), og hvis det tillige går væsentligt ud over tilvante grænser for oprigtig beskrivelse eller fremstilling af sådanne forhold. Den nævnte dominerende tendens skal bedømmes i relation til almindelige voksne mennesker, medmindre det fremgår af objektets karakter eller omstændighederne ved dets udbredelse, at det er beregnet for børn eller et andet særlig modtageligt publikum. Ikke-fremkaldte fotografier, forme, clicheer o. 1. skal anses som utugtige, uanset at der kræves en fremkaldelse eller anden behandling for at gøre den utugtige egenskab åbenbar eller bevirke spredning« (»Model Penal Code, Proposed Official Draft«, 1962, section 251.4 (1)). Be-
Stemmeisen opregner endvidere de handlinger, som skal være strafbare: salg, forskaf f else, falbydelse, avertering, offentlig forevisning etc. Om forarbejderne til det endelige forslag henvises til »Model Penal Code, Tentative Draft No. 6«, 1957, p. 1 ff. b. Forbundslovgivning. Ved siden af reglerne i staternes straffelove findes der også i den federale lovgivning bestemmelser om pornografi. Der er således bestemmelser, som under strafansvar forbyder postforsendelse, indførsel, mellemstatslig befordring etc. af utugtige skrifter, billeder, film etc., uanstændige radioudsendelser etc. (United States Gode Annotated §§ 1461-65 og flere bestemmelser). Af størst betydning på det federale plan er dog den omstændighed, at den amerikanske forfatning antages at sætte grænser for, hvor langt statslige og federale myndigheder kan udstrække forbud mod pornografi. Enkeltstaternes lovgivning og domstole kan herved undergives en form for federal kontrol, som udøves af Højesteret. Det vigtigste spørgsmål har i den forbindelse været, hvor langt straffelovgivningen kan gå uden at komme i konflikt med de bestemmelser i forfatningens 1. og 14. tillæg, der beskytter tale- og trykkefriheden. To af Højesterets ni dommere (Black og Douglas) er af den opfattelse, at forfatningens beskyttelse af tale- og trykkefrihed ikke kan begrænses ved nogen form for forbud mod pornografi. Rettens flertal tager afstand fra dette extremt liberale standpunkt, men det har været et problem at afgrænse, hvilke indgreb i tale- og trykkefrihed forfatningen tillader. I de senere år er der gennem betydningsfulde domme sket en væsentlig afklaring af de kriterier, som her kommer i betragtning. I sagen Roth v. United States (354 US Reports 476 (1957)) fastslog Højesteret, at der findes et område af pornografi, som lovgivning og domstole kan bekæmpe uden at komme i konflikt med forfatningen. Det drejer sig om utugtige skrifter, som behandler seksuelle forhold således, at de appellerer til sanselig interesse (»prurient interest«, sml. ovenfor om »Model Penal Code«), og som er »fuldstændig uden legitimerende samfundsmæssig betydning«. Senere domme, bl. a. Ja- 31 cobellis v. Ohio (378 US Reports 184 (1964)) har uddybet disse kriterier. Det følger af dommene, at en stat gyldigt kan lovgive mod skrifter m. v. indenfor det således afgrænsede område. Derimod vil lovgivning og domme om skrifter, der ikke opfylder de af Højesteret formulerede betingelser, blive tilsidesat som forfatningsstridige. I marts 1966 kom »Fanny Hill« til pådømmelse i Højesteret og blev frifundet med seks stemmer mod tre (»A Book named »John Cleland«s »Memoirs of a Woman of Pleasure« v. Attorney General of the Commonwealth of Massachusetts«, 86 Supreme Court Reporter 975 (1966)). Bogen var med fire stemmer mod tre blevet kendt utugtig ved Massachusetts Højesteret i henhold til denne stats lovgivning, som i sig selv fandtes forenelig med forfatningens krav. (I New York var bogen blevet frifundet.) Der havde været en omfattende bevisførelse med afhøring bl. a. af litteraturprofessorer. Den federale Højesterets flertal resumerede den forfatningsfortolkning, som var fremkommet gennem Roth-sagen og de senere domme: det fulgte heraf, at pornografi kun kunne rammes, hvis et skrift (a) som helhed betragtet havde en appel til sanselig interesse som dominerende tema, (b) var åbenbart anstødeligt ved at stride mod en nutidig samfundsmæssig standard vedrørende beskrivelsen af seksuelle forhold, og (c) var fuldstændig blottet for legitimerende samfundsmæssig værdi. Frifindelsen af »Fanny Hill« var begrundet med, at det sidstnævnte krav ikke var opfyldt. Der måtte efter flertallets opfattelse ikke ske en afvejning af den samfundsmæssige (in casu: litterære og historiske) værdi overfor grovheden af bogens skildringer eller dens grad af direkte appel til lave interesser. Den samfundsmæssige værdi var et selvstændigt kriterium, og da bogen efter den foretagne bevisførelse havde en vis værdi, var det efter flertallets mening klart, at Massachusett's domstole ikke havde iagttaget det ovenfor under (c) nævnte forfatningsmæssige krav. En af dommerne, Douglas, udtalte: »Vi er dommere, ikke litterære experter eller historikere eller filosoffer. Vi er ikke kompetente til at afgive selvstændige domme om værdien af denne eller hin bog, undtagen i vor egenskab af private borgere . . . Skal der være censur, må man tage hen-
Page 1 and 2: STRAFFELOVRÅDETS BETÆNKNING om st
Page 3 and 4: INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 5 I. Bag
Page 5 and 6: Straffelovrådet blev nedsat ved ju
Page 7 and 8: I. BAGGRUNDEN FOR SPØRGSMÅLET OM
Page 9 and 10: synspunkter, der ellers behersker s
Page 11 and 12: Ved det sidstnævnte regeringsforsl
Page 13 and 14: med«, hvor frihedsstraf nu som hov
Page 15 and 16: modning derom, fra Firmaer er udsen
Page 17 and 18: IV. TRAKTATER OG SUPPLERENDE LOVREG
Page 19 and 20: Straffelovrådet har indhentet oply
Page 21 and 22: 2. Norge. Den norske straffelov ind
Page 23 and 24: inom landet, med böter eller fäng
Page 25 and 26: på hvilken måde det måtte være
Page 27 and 28: § 220 a. Utugtige forevisninger. (
Page 29: 1°. den, som på pladser, som er b
Page 33 and 34: VI. FORTOLKNINGEN AF PORNOGRAFIREGL
Page 35 and 36: nografispørgsmålet, der karakteri
Page 37 and 38: kel og banal handling. Dommeren fan
Page 39 and 40: undersøgeisesstadium. Sagerne vedr
Page 41 and 42: med henblik på vinding udelukkende
Page 43 and 44: - Derimod er det nok mest nærligge
Page 45 and 46: D. Forholdet mellem § 234 om porno
Page 47 and 48: Derimod er grundloven ikke til hind
Page 49 and 50: skrives som en krænkelse af deres
Page 53 and 54: eile og praktiske problemer; rådet
Page 55 and 56: tænkelighederne ved et upræcist k
Page 57 and 58: liberaliseringen ikke allerede er f
Page 59 and 60: ønsker i forbindelse hermed at peg
Page 61 and 62: fremhæves, at den »pornografibøl
Page 63 and 64: Den gældende forbudsregel i § 234
Page 65 and 66: vidererækkende forbudskriterium:
Page 67 and 68: I skrivelse af 15. juni 1966 har ju
Page 69: Rådet skal hertil føje, at de hen
Page 73 and 74: Bekendtgørelse nr. 167 af 19. juli
Page 75 and 76: Enhver kontraherende Part skal ved
Page 77 and 78: Straffelovrådets skrivelse af 25.
Page 80 and 81:
80 behæftede med forskellige seksu
Page 82 and 83:
82 TABEL 1. Sammenhængen mellem al
Page 84 and 85:
84 nem interviewing af Kinseys unde
Page 86 and 87:
86 skrifter og seksualkriminalitet.
Page 89 and 90:
En forudsætning for at tabu stadig
Page 92 and 93:
92 Afskrift af retslægerådets tid
Page 94 and 95:
94 Skrivelse af 3. juni 1966 fra so
Page 97 and 98:
Straffelovrådets skrivelse af 17.
Page 99 and 100:
Rigspolitichefens skrivelse af 9. d
Page 101 and 102:
Seksualoplysningsudvalgets skrivels
Page 103:
FORKORTELSER Hurwitz, Almindelig de
show all

straf for pornografi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?