straf for pornografi

64
ligt at antage, at man efter en almindelig
frigivelse af de utugtige skrifter kan opnå
nogen nævneværdig virkning gennem en regel
som den, der nu findes i nr. 1. De unge,
der vil have de pågældende skrifter, vil uden
vanskelighed kunne skaffe sig dem, og forbudsreglen
i nr. 1 vil måske endog øge de
unges interesse i at sikre sig de - specielt for
dem — forbudte bøger m. v.
En opretholdelse af nr. 1 efter ophævelsen
af den tilsvarende regel i nr. 2 vil også rejse
betydelige vanskeligheder. Alle de problemer,
der i dag er forbundet med fastlæggelse af
begrebet »utugtig«, vil fortsat eksistere, og
samtidig vil boghandlerne blive tvunget ind
i en bedømmelse af, om kunderne er over eller
under 18 år, og i sidste fald, om kunden
optræder som køber eller som bud for en voksen;
særlige vanskeligheder vil være forbundet
med salg, der sker ved forsendelse efter
skriftlig eller telefonisk bestilling.
Rådet har overvejet, om der burde søges
gennemført en bestemmelse, som — uden at
ramme ordinær udbredelse gennem boghandel
eller på lignende måde - fastlagde strafansvar
for den, der ved særligt anstødeligt
initiativ udbreder utugtige skrifter blandt
børn og unge. Rådet mener ikke, det er muligt
at afgrænse en sådan bestemmelses område
på tilfredsstillende måde. Man har i
denne forbindelse haft opmærksomheden
henvendt på reglen i kap. 16, 12 §, i den
nye svenske brottsbalk. Reglen fastsætter straf
for den, som blandt børn eller unge udbreder
(spreder) skrift eller billede, som gennem
sit indhold kan virke forrående eller
på anden måde medføre alvorlig fare for de
unges »sedliga fostran«. Om bestemmelsen og
dens forarbejder henvises i øvrigt til s. 19 og
20. Som det fremgår heraf, er dens rækkevidde
meget tvivlsom; den er endnu ikke anvendt
i praksis. Den angår udsendelser af
skrifter specielt til unge og uddeling af sådanne
skrifter f. eks. i nærheden af en skole,
altså forhold, der her i landet, i hvert fald
i væsentlig grad, vil være dækket gennem de
mere præcist affattede politivedtægtsregler,
som er omtalt s. 14 ff. Rådet mener ikke at
burde foreslå gennemførelse af en lovbestemmelse
svarende til den nævnte svenske regel.
E. Reglen i § 234, stk. 1, nr. 3, om foranstaltning
at offentlige foredrag, forestillinger
eller udstillinger af utugtigt indhold.
Efter § 234, stk. 1, nr. 3, straffes den, der
foranstalter offentlige foredrag, forestillinger
eller udstillinger af utugtigt indhold.
Også her må spørgsmålet, om forbudet bør
opretholdes eller ophæves, efter rådets opfattelse
afgøres efter en helhedsvurdering på
grundlag af de synspunkter, der er anført i
afsnit A om skrifter.
Rådet finder imidlertid, at denne helhedsvurdering
bliver en noget anden ved forestillinger
m. v. end med hensyn til skrifter, og
man fremsætter ikke forslag om, at den gældende
regel i nr. 3 ophæves.
For at opretholde reglen taler den omstændighed,
at offentlige forestillinger af
utugtigt indhold rummer en nærliggende risiko
for krænkelse af følelser hos personer,
som ikke har haft anledning til at gøre sig
klart, hvad der vil blive forevist eller oplæst,
og som derfor pånødes indtryk, der virker
krænkende. Der kan måske ikke helt bortses
fra den mulighed, at f. eks. en offentlig filmsforevisning
med samlejebilleder, sadistiske
billeder m. v. kan annonceres på en sådan
måde, at samtlige tilskuere må være forberedt
på filmens indhold. En sådan fuldstændig
forhåndsoplysning om en films karakter vil
dog klart have undtagelsens karakter, og det
synes af retstekniske grunde ugørligt at
formulere en forbudsregel vedrørende offentlige
forestillinger, hvorved der gøres undtagelse
med hensyn til sådanne specielle tilfælde.
Rådet finder også at burde pege på, at
den gældende bestemmelse i nr. 3 ikke på
samme måde som bestemmelsen om skrifter
har givet anledning til brydninger mellem
de beskyttelseshensyn, der ligger til grund for
bestemmelsen, og hensynet til ytringsfriheden.
Den vil næppe heller fremtidig - i samme
grad som den sidstnævnte regel - blive
betragtet som en begrænsning af ytringsfriheden.
Sager om offentlige foredrag af utugtigt
indhold har vist nok aldrig foreligget.
Med hensyn til filmsforevisninger vil bestemmelsen
kun få betydning, hvis den nuværende
filmcensurordning ophæves helt eller delvis;
og der vil da ske det, at biograf lo vens