straf for pornografi

68
den bestemmelse., der nu findes i § 235, 2.
pkt., indsat. Udvalgets ordfører anførte som
begrundelse (Rigsdagstidende 1936/37, Folketingets
forhandlinger sp. 6224): ». . . at det
vil være urimeligt, at der sådan sendes reklamer
for disse ting ind ad private menneskers
døre, og at det må være tilstrækkeligt, at der
reklameres af dem, der lovligt kan foretage
denne handel . . .«
Ved lov nr. 162 af 18. maj 1937 om ændring
af § 235 i borgerlig straffelov fik bestemmelsen
(i stk. 1) herefter den nugældende
ordlyd. Som stk. 2 blev optaget den foreslåede
regel om kontrol med svangerskabsforebyggende
midler; denne sidstnævnte regel
blev ved lov nr. 177 af 23. juni 1965 om foranstaltninger
i anledning af svangerskab m.v.
flyttet over i denne lovs §11.
2. Bestemmelsens forhold til pornografireglerne
i straffelovens § 234 og i politivedtægterne.
a) Reglen i § 235, 1. pkt., er i væsentlig
grad sammenfaldende med forbudsreglerne
i § 234 om pornografiske skrifter og billeder.
Den er dog lidt videregående. § 234
forudsætter, bortset fra reglen i stk. 3, at
skriftet eller billedet er »utugtigt«, medens
§ 235 er anvendelig, blot reklameringen sker
på en »forargelig måde«. Forskellen mellem
de to bestemmelsers rækkevidde i denne henseende
lader sig ikke beskrive på præcis måde,
men den kan næppe betegnes som væsentlig.
Ved en bedømmelse af betydningen af
§ 235, 1. pkt., må også pornografireglerne i
politivedtægterne tages i betragtning. Som det
fremgår af fremstillingen s. 14 ff, findes der i
politivedtægter forbud mod udstilling ud til
offentligt sted af »billeder, tryksager, skrifter,
fotografier eller andet, der er af anstødeligt
udseende eller indhold eller strider mod velanstændigheden«,
mod på offentligt sted at
ombære plakater eller uddele tryksager eller
skrifter, »når plakaterne, tiyksagerne eller
skrifterne er af anstødeligt . . . indhold« og
mod »i huse at ... aflevere tryksager af anstødeligt
indhold til andre end de beboere,
der i forvejen har afgivet udtrykkelig bestilling
herpå« (citaterne er fra Københavns politivedtægts
§ 5, stk. 7, § 5, stk. 8, og § 6,
stk. 1, 3. pkt.). Det her anvendte kriterium
»anstødeligt« svarer formentlig i hovedsagen
til kriteriet i straffelovens § 235 »forargelig«.
Vedtægtsreglerne vil imidlertid alene
kunne anvendes med hensyn til en reklamering,
som sker på den ovenfor beskrevne måde
(udstilling, plakater, uddeling og udsendelse
af reklamer) og f. eks. ikke med hensyn
til reklamering i dagblade og tidsskrifter.
b) Reglen i § 235, 2. pkt., er klart vidererækkende
end pornografireglen i § 234.
Den omfatter udsendelse af enhver reklame
for svangerskabsforebyggende midler til personer,
der ikke driver lovlig handel med sådanne
midler, og som ikke udtrykkeligt har
anmodet om tilsendelse af reklamerne; det
er uden betydning, om reklamerne har et sobert
eller et »utugtigt« eller »forargeligt«
indhold. Bestemmelsen kan have en vis lighed
med den ovenfor omtalte regel i Københavns
politivedtægts § 6, stk. 1, 3. pkt.,
men denne bestemmelse forudsætter, at de
pågældende tryksager har et anstødeligt indhold.
3. Bestemmelsens anvendelse i praksis.
Den eneste trykte dom vedrørende bestemmelsen
er frifindelsesdommen i Uf R 1934,
s. 1108, der angår bestemmelsen i dens oprindelige
affattelse (fra 1930).
Rådet har om bestemmelsens anvendelse
rettet en forespørgsel til Københavns politi,
hvor man ikke erindrer, at der har været rejst
sager efter bestemmelsen i den nuværende
udformning.
4. Rådets overvejelser.
Som grundlag for rådets overvejelser har
foreligget en udtalelse af 5. april 1966 fra
seksualoplysningsudvalget og en udtalelse af
juni 1966 fra indenrigsministeriet med referat
af sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet;
de to erklæringer er optaget i betænkningen
som bilag 14 og 15. Endvidere
har rådet haft en mundtlig drøftelse med repræsentanter
for det nævnte udvalg samt
for sundhedsstyrelsen og justitsministeriet.
a. Reglen i § 235, 2. pkt.
Seksualoplysningsudvalget, sundhedsstyrelsen
og indenrigsministeriet har indstillet, at denne
bestemmelse ophæves. Som begrundelse
herfor er anført, at bestemmelsen kan modvirke
en gavnlig reklame for svangerskabsforebyggelse.