straf for pornografi

74
Bekendtgørelse nr. 212 af 30. juni 1930 angående Danmarks ratifikation af den i
Genéve den 12. september 1923 afsluttede overenskomst til undertrykkelse af
udbredelsen af og handelen med ufugtige offentliggørelser.
Art. I.
De høje kontraherende Parter er enige om
at tage alle Forholdsregler, for at opdage,
forfølge og straffe enhver, der gør sig skyldig
i en af de nedenfor angivne Handlinger, og
bestemmer som Følge heraf, at
Det skal anses for en strafbar Handling:
1) at fabrikere eller være i Besiddelse af
utugtige Skrifter, Tegninger, Stik, Malerier,
Tryksager, Billeder, Plakater, Emblemer, Fotografier,
Film eller andre utugtige Genstande
i det Øjemed at drive Handel med dem
eller uddele eller offentligt udstille dem.
2) i ovennævnte Øjemed sit indføre, transportere,
udføre eller lade indføre, transportere
eller udføre de ovennævnte Skrifter, Tegninger,
Stik, Malerier, Tryksager, Billeder, Plakater,
Emblemer, Fotografier, Film eller andre
utugtige Genstande eller paa nogen Maade
at bringe dem i Omløb;
3) at drive Handel med dem, offentligt
eller privat, paa hvilken som helst Maade at
udføre nogen i Forbindelse med de nævnte
Genstande staaende Virksomhed, at uddele
dem, at udstille dem offentligt eller at drive
Forretning ved at udleje dem;
4) for at fremme nævnte strafbare Omløb
eller Handel at avertere eller ved hvilket som
helst Middel at bekendtgøre, at en Person
giver sig af med nogen af de ovenfor opregnede
strafbare Handlinger; at avertere eller
bekendtgøre, hvorledes eller fra hvem de
nævnte Skrifter, Tegninger, Stik, Malerier,
Tryksager, Billeder, Plakater., Emblemer, Fotografier,
Film eller andre utugtige Genstande
kan skaffes enten direkte eller indirekte.
Art. II.
Personer, der har gjort sig skyldige i en af
de i Art I. omhandlede Overtrædelser, skal
BILAG 2.
kunne drages til Ansvar for Domstolene i det
kontraherende Land, paa hvis Omraade Forseelsen
eller en af de Handlinger, der er en
Hovedbestanddel af denne, er blevet begaaet.
De skal ligeledes, naar Landets Lovgivning
tillader det, kunne drages til Ansvar for
Domstolene i det kontraherende Land, hvor
de har Indfødsret, hvis de findes paa dets
Omraade, selv om de Handlinger, der er Forseelsens
Hovedbestanddele, er blevet begaaet
udenfor dets Omraade.
Hver kontraherende Part skal imidlertid
have Ret til at bringe Grundsætningen »non
bis in idem« til Anvendelse i Overensstemmelse
med de i dens Lovgivning fastsatte
Regler.
Art. III.
Fremsendelse af Retsanmodninger angaaende
de i nærværende Overenskomst omhandlede
Lovovertrædelser skal foregaa:
1) enten ved direkte Meddelelse mellem de
judicielle Myndigheder,
2) eller gennem den diplomatiske eller konsulære
Repræsentant for det Land, fra
hvilket Begæringen kommer, i det Land,
til hvilket Begæringen rettes. Denne Repræsentant
skal sende Retsanmodningen
direkte til den kompetente dømmende
Myndighed eller til den Myndighed, der
er udpeget af Regeringen i det Land, til
hvilken Begæringen rettes, og skal direkte
fra denne Myndighed modtage de Dokumenter,
der udviser, at Retsanmodningen
er blevet taget til Følge.
I disse to Tilfælde skal Genpart af Retsanmodningen
altid samtidig tilstilles den
øverste Myndighed i det Land, til hvilket
Begæringen rettes.
3) eller ad diplomatisk Vej.