Månedens portræt Eva Aaen Skovbo Karakterhelvedets ... - Paragraf

”Alkoholproblemer”
- rod i reglementet
Rus-ugen er for længst godt overstået, og vores nye russere ved at falde
til her på Jura. Men hvordan gik det egentlig med rus-ugen? Særligt
angående den nye alkoholpolitik, som trådte i kraft for første gang her i
år?
Rygterne er gået på foreningsgangen
og blandt tutorer, om
statskundskaberne under deres
traditionelle parkløb i rus-ugen
drak alkohol, hvilket må siges at
være i strid med den nye alkoholpolitik.
Flere har været trætte
af det og sure over, at de brød
reglerne og dermed satte et dårligt
eksempel for de andre studier.
Men er der overhovedet nogen
regler/vedtægter om alkohol i rusugen,
og brød statskundskaberne
virkelig med reglerne?
Studieledere og tutorer
Paragrafs skribent har været en
lille tur rundt på fakultetet for at
få svar på dette, og én af dem,
der kunne hjælpe med det, var
Anne-Dorte Bruun Nielsen – Juras
studieleder.
Anne-Dorte kunne fortælle, at der
er kommet hyrdebrev direkte fra
dekanen om den nye alkoholpolitik.
Ifølge denne skal der
ingen alkohol være i dagtimerne,
da der er et klart ønske
om et højere fagligt niveau end
der tidligere har været og mindre
alkohol. Det er også begrundet i,
at det nogle år er gået lidt for vildt
for sig. Også særligt hvad angik
de efterfølgende hytteture. Dette
anses for værende en naturlig udvikling,
da der i dag ikke er alkohol
på arbejdspladsen, og for meget
druk ville være et dårligt signal at
sende i rus-ugen.
Derudover kunne hun fortælle, at
statskundskaberne havde fået lov
af dekanen til at afholde parkløbet
med begrænsede alkoholmængder
om torsdagen mellem kl. 14.00
og 16.00. Dette kendte ingen
andre end statskundskaberne til,
hvorefter Anne-Dorte klagede til
statskundskabs studieleder, som
havde været nede at se på det og
mente, at det så pænt ud.
Handlingsplanen herefter er, at
Anne-Dorte vil skrive til dekanen
efter evaluering fra 1. års studerende
og kræve, at der skal være
fælles linjer – altså enten må alle
drikke torsdag eftermiddag, eller
også er det først fra fredag kl.
14.00.
Statskundskabs studieleder, Thomas
Pallesen, skulle selvfølgelig
også have chancen for at udtale
sig. Han forklarer også, at der blev
udsendt en skrivelse, efter man
havde snakket om det på fakultetet.
Tutorerne havde spurgt ham
om, de måtte have lov til at drikke
lidt under parkløbet, hvilket han
ikke uden videre kunne give dem
lov til. Han gik herefter til dekanen,
Svend Hylleberg og diskuterede
problemet med ham. De blev
enige om, at holdningen om
alkohol skulle meddeles,
men man heller ikke ville
være politibetjente.
Han synes også,
at det foregik i
ro og orden,
men han er
også forstående
o v e r -
f o r at se
d e t fra
de jurastuderendes
og
ledelsens
synspunkt.
Han kan også
godt se, at der
er gråzoner omkring hvor/hvornår,
der må drikkes, men han synes
godt, der må være en blød regulering
på området. Det er håbet, at
de studerende tager holdningen
med sig uden for universitetet,
så man ikke oplever, at de nye
russere synes, de ikke får lov
til at være sig selv, og føler sig
tvunget til noget, de ikke har lyst
til. Han synes, at det er i orden, at
de studerende tager en øl i ny og
næ (også i løbet af dagen). Det er
bedre end, at det er tids- og/eller
stedsbestemt.
Men hvad synes de studerende
egentlig er den bedste løsning?
Jeg har spurgt to tutorer fra henholdsvis
Jura og Statskunskab.
Fra Statskundskab er det Jonas
Rosendal Elsborg, som har været
tutor for fjerde gang. Han har
forstået reglerne sådan, at det
er de faglige arrangementer, der
skulle være alkoholfri, og at det var
blevet overladt til studielederne at
regulere alkoholindtaget.
Statskundskab har i de sidste
mange år tilpasset alkoholindtaget
i rus-ugen efter, hvordan hele
arrangementet er gået, og i dag
er det kun ved parkløbet, at man
drikker alkohol.
Han synes det ville være ærgerligt,
hvis vi på Aarhus Universitet får
københavner-tilstande, hvor man
ser rus-ugen som et kursus, og
man kun må drikke meget begrænsede
mængder alkohol den sidste
aften. Desuden bør de studerende
selv skal være med til at sætte
dagsordnen.
Camilla Kirk fra Jura synes, at det
var lidt ærgerligt, at man ikke kunne
byde de nye russere velkommen
med en øl, men at det ellers gik
meget godt med alkoholpolitikken.
På Jura har tutorerne fået at vide,
at alkoholforbudet skulle gælde
i dagstimerne og var kommet fra
højeste sted. Hun synes desuden,
at hvis dekanen skal komme med
yderligere regler på området, må
det gælde ligeligt for alle, så man
ikke kommer til at se dumme ud
overfor russerne.
Forvirring
Nu er Paragrafs skribent ærlig
talt lidt forvirret, da der er noget
forskellige udlægninger om, hvad
reglerne angående alkoholpolitikken
egentlig går ud på. Det ser
umiddelbart ud som om, at man
har fortolket reglerne forskelligt
på Jura og Statskundskab. Eller
også er der tale om to vidt forskellige
skrivelser, hvilket dog også
forekommer lidt sært.
Jeg erhvervede mig herefter skrivelsen
via Anne-Dorte Bruun
Nielsen, som også kan findes
inde på nettet. Det ser ud til, at
det i høj grad er studielederne,
der står for arrangementet og har
ansvar herfor. Men det er fastlagt,
at alle faglige dagarrangementer
er alkoholfrie, men ellers er det
institutionen og studielederne, der
skal bestemme politikken omkring
bl.a. alkohol. Det er dog stadig lidt
uklart, om der herudover findes
nogle interne aftalte retningslinjer,
som ikke er nedskrevne.
O g l i g e e n a f s l u t t e n d e
bemærkning
Man må gå ud fra, at dette indtil
videre kun er startproblemer mht.
den nye alkoholpolitik. Om ikke
andet ville det nok som udgangspunkt
være hensigtsmæssigt af
studielederne at sætte sig ned
sammen (evt. med dekanen) og
blive enige om, hvilken politik der
egentlig føres, og om man skal
have en fælles linje.
Ud fra mit synspunkt handler det
umiddelbart meget om, at folk ikke
må føle sig tvunget til noget, som
de ikke har lyst til. Og man kan da
godt forstå, at det kan være svært,
når man er ny, og ledelsen gerne
vil sikre sig, at det går ordentligt for
sig. Men nu er det jo universitetet
(ikke folkeskolen, gymnasiet mv.),
og vi er alle her på studiet 18 år
eller derover, og man skal jo også
lære at være voksen nok til at
sige nej, ligesom andre skal være
Straffesagens gang
af.Gorm.Toftegaard.Nielsen
Christian.Ejlers’.Forlag,.4..udgave
Til de 2.-årsstuderendes store
tilfredshed er der udkommet en
ny udgave af lærebogen i straffeproces.
Hermed slipper de
studerende for at læse en forældet
lærebog sammen med rettelser i
materialesamlingen (som de 2.årsstuderendes
gjorde sidste år).
Bogen følger straffesagens gang
fra politianmeldelse til domsafsigelse,
hvilket passer godt på retsplejelovens
systematik. I stedet
for traditionel paragrafopremsning
er vægten i stedet lagt på juridisk
analyse, hvilket er med til at bidrage
til forståelsen af faget. På
grund af pensumbegrænsninger er
tvangsindgreb behandlet kortfattet
og appelreglerne er udeladt.
Straffesagens gang er, som ”An-
svaret” og ”Sanktionerne” af samme
forfatter, skrevet i et letlæseligt
sprog. Bogen er nem at gå til, og
nøgleord i marginen på hver side
er med til at holde fokus. Desværre
er kapitlerne ikke nummererede,
hvilket ville have været fint i den
ellers pædagogiske fremstilling.
Derimod skal forfatteren have ros
for det begrænsede brug af noter,
der gør det er muligt at læse en
side uden hele tiden at skulle læse
småtryk.
Straffesagens gang er på 238 sider
og kan købes i Juridisk Bogformidling
for 313,20 kr. incl. studierabat.
I samme anledning kan du hilse på
Bogformidlingens nye leder Trine
Thougaard.
voksne nok til at acceptere et nej.
Dermed ikke sagt, at det ikke er
godt at have nogle retningslinjer.
Men det ville være ærgerligt, hvis
vi skal bestyres som en anden
børnehave. Et samarbejde mellem
studieledere og tutorer/studerende
kan muligvis være den rigtige vej
frem?!
Jeg vil gerne her til sidst tage
forbehold mht. de fakta, der er opgivet
i artiklen, da det udelukkende
er oplysninger jeg har indhentet
gennem mine interviews. Jeg har
siden hørt forskelligt løst omkring
emnet (og der er flere, der måske
gerne vil have haft chancen for
at udtale sig), som jeg har valgt
ikke at tage med i artiklen, for
ikke at skabe mere forvirring end
højst nødvendigt og gøre artiklen
uforholdsmæssigt lang. Hvis andre
skulle have input til emnet, skal de
skam være mere end velkomne
til at komme med det – måske i
næste nummer af Paragraf?
Anne-Katrine Salversen
ak@paragrafblad.dk
Anmeldelse
Anders W. Jacobsen
aj@paragrafblad.dk
18 19