Månedens portræt Erik Frodelund Klar, parat, studiestart ... - Paragraf

PARAGRAF 

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet 

Klar, parat, studiestart? 

Shop for job 

Månedens portræt 

Erik Frodelund 

38. årgang, februar 2008 

JUS 

I n s i d e

En dynamisk virksomhed 

– med en stærk international profi l 

GFK er et af landets førende advokat- 

rmaer med stærke internationale 

relationer. Vi rådgiver såvel danske 

som uden landske erhvervsvirksom- 

heder. Vore kontorer er centralt place- 

ret i både København og Århus. 

Firmaet beskæftiger mere end 300 

medarbejdere. GFK er en dynamisk 

og moderne arbejdsplads, der læg- 

ger afgørende vægt på et højt fagligt, 

etisk og menneskeligt niveau. 

Rejselegat til jurastuderende 

Gorrissen Federspiel Kierkegaard ud- 

deler hvert halve år rejselegater til et 

antal jura studerende, som ønsker at 

studere på et udenlandsk universitet. 

Legatportionerne er pæne beløb af 

varierende størrelse, og rmaet ønsker 

med legatet at understrege vigtigheden 

www.gfklaw.dk 

af det internationale aspekt for frem- 

tidens advokater. Ansøgning sendes 

til kontoret i København og mærkes 

”Rejselegat”. Ansøgningsfrist er hen- 

holdsvis 1. maj og 1. oktober. 

Se mere til os 

Læs mere om både rmaet, rejse- 

legatet, vores arbejdsområder, fuld- 

mægtiguddannelsen og diverse sociale 

samt sportslige aktiviteter på hjemme- 

siden. 

Du er også meget velkommen til at 

kontakte os, hvis du har spørgsmål 

omkring rmaet, studenterfunk- 

tioner, sommerfuldmægtig stillinger, 

ansættelsesprocedure, valg af over- 

bygningsfag i relation til et stort 

erhvervskontor og lignende. 

Paragraf: 

Aarhus Universitet 

Bartholins Allé, bygn.1340 

8000 Århus C. 

Tlf.: 89421455 

E-mail: deadline@paragrafblad.dk 

Web: www.paragrafblad.dk 

Redaktion: 

Mai Buch, red. 

Kim Højmark, IT-red. 

Thea Bytofte, sekretær 

Jeff Jørgensen 

Morten Stakroge 

Rikke Skov Rosenskjold 

Ane Clausen 

Lena Malmberg 

Rasmus Grønborg 

Christian Pedersen 

Anders W. Jacobsen 

Mette F. Kristiansen 

Trine Ji Holmgaard 

Marie Pedersen 

Jakob Møldrup-Lakjer 

Line Jacobsen 

Andrea Banasik Ramsgaard 

Marie-Louise Christensen 

Mette Aaberg 

Kamilla Lyhr 

Tobias Grotkjær Nielsen 

Søren Møller Rasmussen 

Anne-Kathrine Salversen 

Christoffer Nepper 

Signe Stolberg 

Trine Snerling 

Nikolaj Grunnet 

Layout: Kim Højmark, Mai Buch, 

Rasmus Grønborg, Mette Aaberg 

Fotos: Morten Stakroge 

Distribution: Thea Bytofte, m.fl. 

Annonce: Mai Buch 

Internet: Kim Højmark 

Oplag: 2100 eksemplarer 

Tryk: Zeuner Grafisk 

Udgiver: Jurrådet 

Paragraf udkommer 8 gange om året. 

Bladet er åbent for alle typer indlæg fra 

studerende, lærere og TAP’ere. 

Materiale til Paragraf kan indleveres alle 

hverdage på Juridisk Ekspeditionskontor i 

bygn. 1340 eller sendes til redaktionens emailadresse, 

deadline@paragrafblad.dk 

Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed 

eller begavelse, der måtte fremkomme 

i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis 

af redaktionen. 

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven. 

Paragraf takker Studienævnet og Jurrådets 

Fond for støtte til den fortsatte 

drift af bladet. 

Mai Buch er alene ansvarlig for indholdet 

af Paragraf-siderne 

Forside: Er du klar til studiestart? 

Foto: Morten Stakroge 

PARAGRAF 

w w w . p a r a g r a f b l a d . d k 

- V i v e d , h v o r d u b o r ! 

Her kan du læse om: 

KUK: Klar, parat, studiestart? ........................................... 5 

Månedens portræt: Erik Frodelund ................................... 6 

Karakterhelvedets realiteter vol. 2 .................................... 10 

Stay loyal?! ......................................................................... 12 

Jurastudiet: Nationalt eller internationalt? ..................... 13 

Den Juridiske Stafet....................... .................................... 14 

Praktikant på den danske FN-mission i Genève.............. 17 

And the Oscar goes to....................... ................................ 18 

JUS-siderne.......................................................................... .19 

Studietur til Leiden, Holland .............................................. 28 

Retshjælpen i Silkeborg..................................................... 32 

Karrieredagene 2008 - Shop for job .................................. 35 

Paragrafrytteren.................................................................. 36 

Paragrafs brevkasse .......................................................... 37 

Ro på læsesalen, tak! ......................................................... 38 

Afghanistan tur-retur .......................................................... 40 

En sur gammel mand: Thi kendes for ret ......................... 42 

Næste deadline: 

12. marts, kl. 14

HJQIUMPMOL&HFOMPMSMMPQLKGBVCX 

&MORADABPS&ELMIATHBSM§PQMSMQ 

PYK Vidererækkende perspektiv 

HW&OLH 

JQIMPVJURAVMO&TOMPSMMPQHASMBK 

I orkanens øje 

AMMHJQIMPMMO 

Advokatfirmaet Poul Schmith er et af landets største og mest alsidige advokatfirmaer med 

mere end 100 jurister og omkring 210 medarbejdere i alt. Siden 1936 har en af partnerne 

i firmaet varetaget hvervet som kammeradvokat. Kammeradvokaten er statens faste 

advokat i civile sager, men som privat firma løser vi desuden opgaver for andre klienter. 

Vi er lidt anderledes 

Vi fører flere retssager end noget andet dansk advokatfirma, og 

vi er ofte med til at skabe ny retspraksis. Med mere end 1.000 

hovedforhandlinger om året er vi nogle af de mest erfarne 

procedureadvokater, men vi skal ikke vinde for enhver pris: Ret skal 

være ret. 

Som advokat for det offentlige Danmark er juraen i fokus, og 

der stilles store krav til fagligheden. Til gengæld får vi tid til at 

fordybe os: Enhver sten skal vendes, når sagernes udfald har 

samfundsmæssig betydning. 

Og uanset om vi arbejder med skat, internationale forhold, 

privatiseringer af statsejede selskaber, momskarruseller, indkøb af 

materiel til forsvaret eller miljøsager, er vi enige om, at det fælles 

produkt bliver bedre, end det vi hver især kunne have skabt. 

Har du lyst til at være en del af et team, der er lidt anderledes? Læs 

mere på www.kammeradv.dk 

Klar, parat, studiestart? 

Ja, så skete det – et semester sluttede, og et nyt startede! Skræmmende, 

men sandt. 

Kaffedroppet er nu fjernet og lagt på hylden indtil sommereksamen 

oprinder, og det igen skal bruges som opkvikker og sjæleven. Perioden 

imellem eksaminerne er lidt som stilhed før stormen, og det holder altid 

hårdt at komme i gang igen efter overstået flid ved det grønne bord. 

Selvom det er i de kommende måneder, at det lange seje træk skal 

tages, har vi det nu godt i vores egen lille andedam, og selvom det er 

hårdt til tider, er det også skønt selv at kunne disponere over sin tid, og 

– i hvert fald til en vis grad – skræddersy sin egen uddannelse. Så, klar, 

parat, start – forårssemesteret 08 er over os! 

Semesteret sparkes i gang med Nordisk Uge, som i skrivende stund er 

lige om hjørnet. Når bladet udkommer, har juragården været invaderet af 

festglade jurastuderende fra de andre nordiske festforeninger. Festerne 

på jura er i en kategori for sig, og såvel Nordisk Uge, studenterfesten 

samt årsfesten er med garanti forløbet som de skal! For hvis der er én 

ting jurastuderende forstår – så er det at holde fantastiske fester! 

Nok om fester og gæster, nu til lidt om bladet her: 

Vi har gennemgået svarene på vores spørgeskemaundersøgelse 

foretaget i efteråret, og vil fremover bestræbe os på at sætte mere 

fokus på erfaringer med studierelevante jobs og mere generelt på ”jura 

i virkeligheden”. 

I næste nummer indvies en ny artikelserie kaldet ”Kim kom forbi”, og 

håber med denne at kunne fange undervisere og andre kendte ansigter 

i lidt mere uformelle (læs: interessante) sammenhænge, og samtidig 

undgå en stævning for krænkelse af immaterielle rettigheder! 

I nærværende nummer har Paragrafs forskellige udsendte været til 

vinterdimission, talt med Erik Frodelund (cand.jur., journalist og tidligere 

chefredaktør på Århus Stiftstidende), samt naturligvis forholdt sig kritisk 

til hele situationen omkring ”byen og bryggeriet”. 

Stafetten skrives i dette nummer af Tomas Haagen Jensen fra GFK, 

som forholder sig til spørgsmålet om hvorvidt jurister bør uddannes 

internationalt. Endvidere rapporterer Lone Wandahl fra sit praktikophold 

på den danske permanente FN-mission i Genève. 

Velkommen tilbage – og god læselyst! 

Redaktøren 

K 

U 

K

6 

Det kloge hoved 

Jurist,.journalist,.TV-star.og.tidligere.chefredaktør.på.Århus.Stiftstidende. 

–.dette.er.blot.nogle.af.de.titler.56-årige.Erik.Frodelund.kan.skrive.på.sit.CV.. 

Men.hvem.er.manden.bag.alle.disse.titler.egentlig?.Det.satte.Paragrafs. 

udsendte sig for at finde ud af, da de en kold januarmorgen mødtes med 

ham.til.en.kop.kaffe.på.en.cafe.i.det.indre.Århus. 

Journalist er jo ikke en rigtig 

uddannelse. 

Som ung drømte Erik Frodelund 

om en karriere inden for journalistikken, 

men efter et par år på 

Journalisthøjskolen fandt han ud 

af, at studiet ikke gav ham de 

udfordringer han drømte om, og 

han startede derfor sideløbende 

på Århus Universitets jurauddannelse. 

Vi klappede stolt i vores små 

jurahænder da Erik Frodelund forklarede 

dette med, at han ønskede 

en ”rigtig” uddannelse – journalistuddannelsen 

er måske svær 

at komme ind på, men lettere at 

gennemføre, hvorimod det var juraen 

der gav sommerfugle i maven 

før de store eksaminer. Samtidig 

understreger Erik Frodelund at 

man som journalist blot beskriver 

folks problemer hvorimod man 

som jurist løser disse. Juridiske 

problemer var ikke fremmede for 

ham, da han kort for inden selv 

havde været involveret i et problematisk 

huskøb, hvilket blot gav 

ham mere blod på tanden til at få 

indblik i juraens univers. 

2 slips og en habit. 

Efter at have gennemført de to 

uddannelser skulle karrieren vælges. 

Han blev hurtigt tilbudt et job 

som advokatfuldmægtig i Viborg 

og havde praktisk talt pakket kufferten, 

da han pludselig fik tilbuddet 

om at starte sin egen ugeavis 

– ugeavisen Århus Onsdag. 

Erik Frodelund stod nu i et svært 

dilemma – et dilemma der blev løst 

på noget utraditionel vis, da hans 

kone trak ham ind i soveværelset 

og åbnede klædeskabet. Her hang 

to slips og én habit, og det var 

tydeligt, at hans kone ikke mente, 

at han havde tøj til at arbejde som 

advokatfuldmægtig. 

Erik Frodelund kastede sig derfor 

igen over journalistikken, hvilket 

senere hen resulterede i en stilling 

som chefredaktør på Århus 

Stiftstidende. 

Familieadvokaten.dk. 

Juraen var dog ikke glemt, og Erik 

Frodelund holdt denne ved lige 

ved blandt andet at skrive bøger 

og holde foredrag. Med fængende 

titler som ”Juridisk Kogebog” ønskede 

han at introducere ”gør-detselv-juraen” 

for folket – det vil sige 

jura på et plan alle kan forstå. 

Dette har et eller andet sted altid 

været Erik Frodelunds ”mission” 

med juraen, og det har for ham 

altid været hjertet og ikke profitten 

der drev værket. 

Sideløbende med sin journalistiske 

karriere startede han sammen 

med kollegaen og vennen Jørgen 

Grønborg Familieadvokaten.dk 

– en juridisk service med det formål 

at give råd og vejledning om 

de juridiske problemer folk møder 

i hverdagen. 

Næsten grat 

i s v e l o g 

mærke. 

Erik Frodelundbeskriver 

Jørgen 

G r ø n b o r g 

som et af landets 

klogeste 

hoveder inden 

for familieretten, 

og 

de to supplerer 

hinanden 

g o d t . M e d 

Grønborgs viden og Frodelunds 

sprogkundskaber var der dømt 

succes! 

Familieadvokaten.dk har i dag 

udviklet sig til at være landets 

største retshjælp, hvor flere advokater 

er tilknyttet. Det var dog 

ikke problemfrit at få hjemmesiden 

op at køre, da den almindelige 

advokatbranche følte sit domæne 

truet, hvilket i sidste ende resulterede 

i en politianmeldelse, og at 

en politimand troppede op på Erik 

Frodelunds kontor med en anmeldelse 

i hånden. Anmeldelsen førte 

dog ikke til noget, og det endte 

faktisk med, at selv samme politimands 

kone dagen efter bestilte et 

testamente på Familieadvokaten. 

dk. Dette understreger blot hvor 

populær hjemmesiden er. 

Hjemmesiden er faktisk så populær, 

at den siden starten i 1992 har 

haft ikke mindre end 1.800.000 

besøgende. 

I dag bruger Erik Frodelund ca. 

et par timer dagligt på at besvare 

spørgsmål på familieadvokaten. 

Erik.Frodelund,.jurist,.journalist,.TV-star.mm. 

dk, hvor han primært beskæftiger 

sig med lejeretten. Hjemmesiden 

er nu nærmest gået hen og blevet 

en hobby for ham, da han bruger 

den overvejende del af sin tid på sit 

andet projekt Juraeksperten.dk. 

Juraeksperten.dk. 

Igen er det det store behov for at 

få juraen forklaret på et sprog der 

er til at forstå, der er hensigten 

med dette projekt. Det er for Erik 

Frodelund vigtigt at rådgivningen 

foregår i trygge rammer, og han tager 

derfor hjem til folk og rådgiver 

dem i deres private hjem. 

Priserne ligger langt under hvad tilsvarende 

rådgivning ville koste andetsteds, 

da der i Erik Frodelunds 

virksomhed hverken skal betales til 

dyre kontorer eller ansatte. 

Juraeksperten.dk forenkler endvidere 

juraens til tider kringlede 

univers ved at tilbyde færdige 

pakker inden for forskellige juridiske 

områder som for eksempel 

”Sikring ved død”, ”Trygt papirløst 

samliv” og ”Private lejemål”. Man 

ved derfor hvad man får, og slipper 

for pludselige ubehagelige 

ekstraregninger. Da vi mødtes 

med Erik Frodelund havde han for 

eksempel lige været ude med en 

notar hos en kunde, der ønskede 

at oprette et testamente - en service 

som flere advokater tager 

merbetaling for. 

Der skal altså ikke komme ubehagelige 

overraskelser, det skal være 

letforståeligt, og med kombinationen 

af jurist- og journalistuddannelsen 

i bagagen, formoder Erik 

Frodelund af få juraen ned på et 

plan hvor også ”almindelige” mennesker 

kan være med. 

De kloge hoveder! 

Mange har nok prøvet at tænde for 

TV2Østjylland en mandag formiddag 

og set Erik Frodelund tone 

frem på skærmen. Her deltager 

han i programmet ”De Kloge Hoveder”, 

hvor han sammen med eksperter 

på andre områder besvarer 

seernes indsendte spørgsmål. Det 

var TV2Østjylland der kontaktede 

ham, da hans kombination af jurist- 

og journalistuddannelserne 

i bagagen gør ham til en yderst 

kompetent paneldeltager. 

Erik Frodelund har ofte været i 

Kort om Erik Frodelund 

Privat: 

56 år 

Gift med Birte Frodelund (folkeskolelærer). 

To voksne børn (Casper, 25 år, og Trille, 32 år). 

Uddannelsesmæssig baggrund: 

Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i januar 1976. 

Cand. jur. fra Aarhus Universitet i august 1980. 

Jobmæssig baggrund: 

Journalist på Århus Stiftstidende i 1978. 

Redaktør for ugeaviserne i 1980. 

Chefredaktør og daglig leder af Østjyske Distriktsblade I/S, der 

blev stiftet i 1996. 

Administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør på 

Århus Stiftstidende A/S fra efteråret 2000 til april 2005. 

Arbejder nu med familieadvokaten.dk, juridiske brevkasser, 

foredrag, censor på Danmarks Journalisthøjskole og egen 

virksomhed: JuraEksperten. 

Bøger, hjemmesider m.v.: 

”Lovreglerne i hverdagen” med opgavehæfte til samfundsfag 

(Forlaget Thorsgaard, 1983), ”Mit testamente” (Forlaget 

Thorsgaard, 1985), ”Papirløst samliv” (Forlaget Thorsgaard, 

1987), ”20 kunstnere i Århus” – bog til repræsentative formål 

(Århus Kommune, 1991) og ”Juridisk kogebog” (Forlaget 

Thorsgaard, 1994). 

Danmarks Familieadvokat - www.familieadvokaten.dk - etableret 

sammen med advokat Jørgen U. Grønborg på Internet i 1996. 

JuraEksperten – www.JuraEksperten.dk - etableret i februar 

2007. 

Diverse foredrag, kurser, udsendelser m.v., fx Østjyllands Radio 

og TV2 Østjylland (p.t. programmet ”De Kloge Hoveder”), Den 

Journalistiske Efteruddannelse, LOF og Ældre Sagen. 

mediernes søgelys, og han er da 

heller ikke bleg for at skabe debat 

på følsomme områder. Eksempelvis 

bragte han præsternes sind i 

kog, da han offentligt udregnede 

hvor mange penge man gennem 

et liv kunne spare ved at melde 

sig ud af folkekirken – nok til en 

jordomrejse for hele familien! Man 

kan jo altid melde sig ind igen når 

det lakker mod enden. 

Efter at have tilbragt en herlig 

time i Erik Frodelunds selskab 

var latten drukket og interviewet 

lakkede mod enden. Mødet med 

Erik Frodelund var enormt interessant, 

og Paragrafs udsendte 

hyggede sig med hans lune humør 

og sjove anekdoter. Det er altid 

inspirerende at møde mennesker 

der tør tage utraditionelle veje, og 

som formår at have flere bolde 

i luften. 

Da Paragrafs udsendte igen trådte 

ud i januarkulden var det med ny 

inspiration til juraens mange muligheder, 

og det var i den hårde 

eksamenstid rart at blive mindet 

om, at det netop er sommerfuglene 

i maven før en eksamen, der 

viser at man har valgt det rigtige 

studie. 

Kamilla Lyhr 

kl@paragrafblad.dk 

Marie-Louise Christensen 

ml@paragrafblad.dk

Eksamenstilmelding på 1. år af 

bacheloruddannelsen 

Tilmelding til eksamen sker i perioden 1.-15. marts. 

Alle 1. års studerende skal via selvbetjeningen melde sig til sommereksamen i 

alle 1. årsfag (statsforfatningsret dog kun hvis man ikke har været til eksamen 

i vinterterminen). 

Konsekvensen af manglende tilmelding – eller afmelding uden dispensation 

– vil være, at den studerende udskrives fra universitetet, jf. eksamensbekendtgørelsens 

§ 22. 

Alle spørgsmål kan rettes til Studievejledningen på tlf. 8942 1375 eller ved 

personlig henvendelse på vores kontor. 

Med venlig hilsen 

Studievejledningen 

Maja, Jesper og Inger 

Præsenterer: 

Foredrag om arbejdet som jurist og jurist linguiste hos EF-Domstolen 

Mandag d. 18. februar kl. 16 

Lokale 455, bygning 1342 

Vi giver kaffe & kage! 

& 

Procedurekonkurrence i Århus byret 

Fredag d. 7 marts. 

Kom og vær advokat for en dag! 

Infomøde d. 21 februar kl. 16 på ELSA kontoret 

Tilmelding efter først-til-mølle-princippet dog senest 29 februar 

For nærmere info se plakater rundt omkring på jura eller kontakt os på elsa.aarhus@gmail.com

10 

Karakterhelvedets 

realiteter VOL. 2 

Selvom.du.ikke.har.tårnhøje.karakterer,.så.skal.du.ikke.hoppe.ud.fra.Eiffel. 

Tårnet… endnu. Sidste gang spurgte vi et stort og et mindre advokatfirma 

i.Århus.om.deres.krav.til.ansøgningen.og.den.efterfølgende.samtale.ved. 

stud..jur-.og.fuldmægtigjobs..Vi.har.fortsat.vores.søgen.i.Justitsministeriets. 

Departement.og.ved.Politi-.og.anklagemyndigheden. 

Formål: 

Sidste gang fandt vi ud af, at der 

ikke var grund til det svimlende 

karakterhysteri; i hvert fald ikke i så 

stor grad. Denne gang vil vi undersøge 

jobmulighederne inden for de 

typiske prestigestillinger 

indenfor det offentlige… 

og endda til den klassiske 

lave statsløn. 

Vi vil undersøge, hvad 

de pågældende myndigheder 

vil lægge vægt på 

ved ansøgningen og den efterfølgende 

samtale. Svaret vi fandt var 

igen overraskende. 

Vi har snakket med Rikke Freil 

Laulund, som er fuldmægtig ved 

Justitsministeriets personalekontor, 

der repræsenterer Justitsministeriets 

Departement. Derudover 

har vi snakket med Kristian Braad, 

der er fuldmægtig ved Rigsadvokaten, 

som repræsenterer Politi- 

og anklagemyndigheden. 

Ansøgningen: 

Nu skal det perfekte job findes. 

Men har man de kvalifikationer, 

der skal til for at komme ind til 

samtale? Hvad lægger de vægt 

på? Det har vi undersøgt. 

Begge myndigheder har ikke 

nogen fast karaktergrænse. Det er 

dog meget bemærkelsesværdigt, 

at Justitsministeriets Departement 

kræver et ”særdeles højt fagligt 

niveau” ifølge deres stillingsopslag. 

Altså er det sædvanlige krav 

i diverse stillingsopslag om et højt 

fagligt niveau blevet skærpet hos 

departementet. Justitsministeriets 

En myte 

skal endnu 

engang 

begraves 

Departement ser mest på bachelorkaraktererne, 

da karaktererne 

her er mere sammenlignelige. 

Herimod lægger Politi- og Anklagemyndigheden 

mere vægt på en 

samlet vurdering af karaktererne. 

Begge lægger megen 

vægt på motivation, hvilket 

selvfølgelig indikerer, 

at karakterer ikke er det 

vigtigste i verden. 

Justitsministeriets Departement 

kigger ikke 

så meget på, om man har erhvervserfaring 

og udlandsophold 

på CV´et, men det er dog et plus. 

Politi- og Anklagemyndigheden 

har den samme 

opfattelse som 

Justitsministeriets 

Departement, 

men i forbindelse 

med udlandsophold 

blev det understreget, 

at det 

ikke var et minus. 

Det var overraskende, 

at JustitsministerietsDepartement 

faktisk 

foretrak nyuddannede 

og altså ikke 

ledte efter jurister 

med et par år på 

arbejdsmarkedet. 

Grunden var, at 

en ansættelse ved 

Justitsministeriets 

Departement 

skulle anses som 

et uddannelsesforløb 

over 10 år. 

Altså først efter 10 år i departementet 

havde man fundet sit 

ståsted og havde fået opbygget de 

tilstrækkelige kompetencer. 

Angående de valgte fag på kandidatuddannelsen 

kræver Justitsministeriets 

Departement, at man 

har en vis interesse indenfor ens 

ansættelsesområde. Ved Politi- og 

anklagemyndigheden behøver 

man ikke absolut at have haft strafferetlige 

kandidatfag, men man vil 

selvfølgelig blive spurgt ind til det 

ved samtalen. 

Spring.ikke.ud.endnu! 

Samtalen: 

So far so good. Vi har åbenbart 

nogle kvaliteter, som myndigheden 

efterspørger. Hvad nu? 

Et overraskende faktum er, at det 

ikke er nok med én samtale ved 

Justitsministeriets Departement. 

Her skal man op til flere samtaler. 

Indenfor Politi- og anklagemyndigheden 

er den overvejende 

hovedregel, at én samtale er nok. 

Angående hvilken beklædning 

man har på til samtalen, har det 

ikke stor betydning ved en samtale 

hos Politi- og anklagemyndigheden. 

Ved Justitsministeriets 

Departement synes Rikke Freil 

Laulund, at det er en fordel, at man 

er præsentabel ved samtalen, dog 

uden krav om jakkesæt. 

Begge myndigheder udtrykker, at 

de er rummelige arbejdspladser, 

og at der er plads til alle slags 

mennesker. Ved Justitsministeriets 

Departement er motivation og 

personlige kompetencer, såsom 

samarbejds- og sociale evner 

vigtige elementer. Politi- og ankla- 

Hos Kirk Larsen & Ascanius kommer du ind i en større advokatvirksomhed, 

som hovedsageligt arbejder indenfor erhvervsjuraens mange 

områder. 

På vore kontorer i Esbjerg, Herning og Skjern beskæftiger vi ca. 

60 medarbejdere, hvoraf 30 er jurister. 

Vores jurister har alle specialiseret sig indenfor et eller flere områder 

indenfor erhvervsjuraen, flere også indenfor særlige nicheområder. 

Organisationsstrukturen hos Kirk Larsen & Ascanius er flad, og du har 

derfor stor mulighed for selv at påvirke dit specialeområde, ligesom vi 

naturligvis bakker op om relevant efteruddannelse. 

Interesseret? 

Vi modtager altid gerne henvendelser eller ansøgninger vedrørende 

advokatfuldmægtig- og studenterjobs. 

Få mere uddybende information på www.kirklarsen.dk 

Esbjerg . Herning . Skjern 

www.kirklarsen.dk . Tlf. 70 22 66 60 

gemyndigheden lægger vægt på, 

at man er god til at formidle ting 

mundtligt. Her er der ikke plads 

til megen generthed, da det er en 

væsentlig del af ens dagligdag, at 

man er i kontakt med fremmede 

mennesker f.eks. i forbindelse med 

afhøring af vidner i retten. 

Politi- og anklagemyndigheden 

søger ”det hele menneske”. Som 

fuldmægtig skal man være tolerant 

og have god menneskelig forståelse. 

Man skal jo for eksempel 

arbejde tæt sammen med politifolk, 

hvilket traditionelt er en stor 

udfordring. 

Sammenligning med advokatkontor-kravene: 

All in all virker kravene ens indenfor 

det private og offentlige erhvervsliv. 

Essensen er, at kravene 

til ansøgningen og samtalen bliver 

forstærket ud fra antallet af ansøgere. 

Vi har både undersøgt prestigejobs 

indenfor det private og 

det offentlige. Kravene virker ens, 

men lønnen er forskellig. Måske 

En fremtid hos 

Kirk Larsen & Ascanius? 

bliver det opvejet af arbejdsmiljø, 

herunder arbejdstid m.v. 

Konklusion: 

Konklusionen af denne undersøgelse 

er atter engang klar. Endnu 

engang bliver vi bekræftet i, at 

der ikke er nogen fast karaktergrænse 

for at få prestigejobs med 

en jurauddannelse i bagagen. Og 

myndighederne lægger meget 

overraskende ikke synderligt vægt 

på udlandsophold eller erhvervserfaring. 

En myte skal endnu engang 

begraves. Derimod er ens personlige 

motivation for at søge det 

pågældende job meget vigtig. 

Tobias Grotkjær 

tg@paragrafblad.dk 

Søren Møller 

sm@paragrafblad.dk 

www.kirklarsen.dk

Stay Loyal?! 

Ceres.lukkede.som.bekendt.deres.bryggeri.i.Aarhus.for.nylig..Paragraf. 

ser.i.denne.artikel.nærmere.på.de.direkte.og.indirekte.konsekvenser. 

Det sved i øjnene, da man første 

gang kunne læse om lukningen 

af Ceres. 

Panikken bredte sig blandt de 

studerende, og man så i ånden 

en hamstring af Aarhus-øl der ville 

få benzinkrisen under storkonflikten 

i sluthalvfemserne til at ligne 

en simpel optankning. Heldigvis 

kunne man kort efter læse, at produktionen 

med al sandsynlighed 

vil blive flyttet til Albani bryggeriet 

i Odense, og er det nu så skidt 

endda? 

Stank af humle, nej tak! 

Ceresbryggeriet har i lang tid 

været et symbol på Aarhus, men 

det har sandt at sige ikke været 

lutter idyl. Især om sommeren har 

stanken i midtbyen nærmest været 

så ulidelig, at folk fra Napoli har følt 

sig hjemme, og jeg vil da gerne 

være den første til at ønske odenseanerne 

held og lykke med 

det. Odense, og Fyn 

i al almindelig- h e d , 

kan således siges at 

udgøre Aar- hus’ 

nye prü- 

gelknabe, som kan udnyttes til ildelugtende 

produktion, mens vi kan 

fortsætte med at nyde frugterne af 

deres arbejde - en slags moderne 

imperialisme om man vil. 

”At rejse er at leve” - i hvert fald 

hvis man er fra Fyn. 

De fleste fremtrædende teoretikere 

er enige om, at der nærmest 

aldrig er kommet noget godt ud af 

den kontinentalsokkelfaste bro, 

som i daglig tale kaldes Fyn, og 

hvis eneste fornuftige funktion er at 

samle de to gode dele af Danmark. 

Den stort set eneste kendte fynbo 

var så træt af øen, at han opfandt 

et ordsprog om, hvor fedt det var at 

forlade den, et udtryk der senere er 

blevet et symbol på Danmark, men 

som altså i bund og grund handler 

om afsky for Fyn. En afsky, der 

vel ikke kan siges at være blevet 

mindre nu, hvor den kommer til 

lugte (endnu) dårligere. 

Szalony Okolo Taneczny 

Hvis Ceres i fremtiden vælger at 

følge moden og flytte deres produktion 

til østblokken, kunne man 

håbe, de valgte at løse problemet 

ved at sprænge 

Fyn fri fra førnævnte 

kontinentalsokkel, og 

sejle den skråt til 

højre til de rammer 

Polen. På 

den måde ville de 

være fri for at flytte 

selve fabrikken 

igen. Det har 

o g s å a n d r e 

afledte fordele 

at sælge Fyn, 

idet TV2 ville 

følge med, og 

vi ville altså 

alle sammen 

slippe for at se 

mere på Erik 

Peitersen, ”Vild 

m e d D a n s ” 

ville også være af programmet 

i Danmark, og i øvrigt tage navneforandring 

til ”Szalony Okolo 

Taneczny” (tjek selv efter på 

den glimrende side www.poltran. 

com). Ville det ikke være rart hvis 

dagspressen bare engang imellem 

skrev om andre end Vickie Jo? 

Den eneste faldgrube er her, om 

Polen ville melde hus forbi. I så 

fald kunne man forestille sig en 

udfasningsordning á la Grønland 

og Færøerne. 

Lad nu barnet 

Odenseanerne er helt vilde over 

at have overtaget produktionen 

fra Århus, men på baggrund af 

det forudgående kan vi med roligt 

sind sige ”lad nu barnet”. Hvis de 

så gerne vil overtage det hårde slid 

og generne, så må de da hjertens 

gerne det. Det ville derimod være 

skidt hvis de – mod forventning 

– skulle opdage at de har købt katten 

i sækken. Så lad os blive enige 

om at holde gode miner til slet spil 

og virke åh så misfornøjede i pressen. 

For hvis dette ”den kloge narrer 

den mindre kloge”- scam skal 

virke, er det vigtigt, at fynboerne 

føler sig ovenpå. 

Stay Loyal 

Groft sagt kan det siges, at den 

mest negative konsekvens ved 

flytningen af Ceres er, at Midttrafik 

nu måske er nødt til at vænne 

nogle af deres chauffører til at sige 

noget andet end ”Ceres-krydset”, 

men mon ikke også det går. En stor 

tak fra Paragrafredaktionen til Ceres 

for at have løst dette problem 

for os alle sammen. 

SKÅL! 

Jakob Lakjer 

jla@paragrafblad.dk 

Jurastudiet: Nationalt 

eller internationalt? 

Hvornår. har. du. sidst. været. udenfor. Danmarks. grænser. i. mere. end. 

14 dage? Ved du, hvordan EU ser ud fra Irland? Kan du tale flydende 

engelsk?.Har.du.spurgt,.hvordan.andre.europæiske.lande.ser.på.Danmark. 

og.danskerne?.Og.hvad.ved.du.egentligt.om.andre.kulturer,.deres.styrker. 

og.svagheder? 

Der er mange gode grunde til at 

rejse ud i verden og læse. Du kender 

sikkert de fleste - men ved du 

også, at jura lige nu samarbejder 

med 72 universiteter rundt omkring 

i Europa? Hertil kommer pladser 

på South Texas College of Law 

i Houston. Alle disse pladser er 

udelukkende til jurastuderende. 

Hvis du går og leger med tanken 

om at komme lidt væk fra Århus og 

få sat en international vinkel på dit 

jurastudium, så er det nu, du skal 

handle. Der er ansøgningsfrist 1. 

marts, hvor pladserne for det kommende 

år fordeles. Den 1. oktober 

fordeles restpladserne for foråret. 

Merit-regler, engelsksproget 

k u r s u s f a g o g a l l e d e 

ændringer… 

Du skal overføre 30 ECTS point 

fra dit studieophold. Det er et krav, 

hvis du vil søge et ophold i udlandet, 

hvis du vil have din SU med til 

udlandet, og hvis du vil benytte dig 

af én af de mange aftaler. 

Det betyder, at du skal vælge dit 

universitet med omhu og gøre en 

indsats, mens du er i udlandet. 

Men også at dit udlandsophold 

ikke vil forlænge din studietid. 

Et engelsksproget kursusfag er 

indført som en obligatorisk del 

af kandidatuddannelsen. Har du 

overvejet, at dette krav er opfyldt, 

så snart du har læst i udlandet? 

Mange lande udbyder fag, som 

ikke kan findes herhjemme. Hvert 

fag vægtes ofte kun med 5-6 

ECTS, hvilket gør at du kan tage 

flere og anderledes fag i udlandet 

og få dem overført til dit kandidatbevis. 

Praktikophold, LL.M. eller 

”summer school” 

Praktikophold overføres stadig 

kun med 10 ECTS point. Der er 

mange spændende muligheder 

Ekstern 

for praktikophold. Fx de danske 

ambassader, EU kommissionen, 

de danske partiers repræsentation 

i EU, virksomhedspraktik – kun 

fantasien og energien sætter 

grænser. 

En anden mulighed er at vente, 

til du er færdig med dit studie og 

så følge din kandidatgrad op med 

en LL.M. i udlandet. Økonomien i 

en LL.M. er en anden, men det er 

bestemt ikke umuligt. Mange fonde 

ser velvilligt på at støtte et LL.M. 

ophold økonomisk. 

Lige nu vrimler det også med 

tilbud på sommeruniversitetsophold 

i hele verden og indenfor alle 

områder. International Studievejlednings 

hjemmeside opdateres 

løbende med nye tilbud. Fælles 

for mange af disse ophold er, at du 

selv skal betale for undervisning, 

kost og logi. Men samtidig kan det 

være en spændende måde at blive 

udfordret på. 

D e n I n t e r n a t i o n a l e 

Studievejledning 

Husk den Internationale Studievejledning 

er åben hver tirsdag 

mellem kl. 9 og 12, og hver torsdag 

mellem kl. 12 og 15. Du er altid 

velkommen til at kigge forbi til en 

lille snak eller lidt inspiration. 

Læs mere på http://www.jura. 

au.dk/int_vejl/ 

Af 

International 

Studievejleder, 

Kirsten K. Friis 

12 1

Den Juridiske Stafet 

Den Juridiske Stafet 

Bør.jurister.uddannes.internationalt? 

Tak til departementschef Christian 

Schønau, Ministeriet for Sundhed 

og Forebyggelse, for at sende den 

juridiske stafet videre til mig. 

Inden for de seneste 10 år er der 

sket en rivende globalisering. 

Verdenskortet er forandret, og 

virksomheder er blevet mere og 

mere internationale i takt med 

nedbrydningen af gamle barrierer 

og etableringen af en åben verden 

med utallige nye muligheder. 

Udnyttelsen af disse muligheder 

stiller store krav til innovation 

og kvalificeret arbejdskraft, som 

løbende må tilpasse sig, for at 

opnå og opretholde et konstant 

højt fagligt niveau. Udvekslingen 

af varer og tjenesteydelser sker 

på tværs af nationale og regionale 

grænser, og den frie bevægelighed 

stiller store krav til jurister og deres 

evne til at anvende lokale eller regionale 

regelsæt i et mere globalt 

perspektiv. 

På de danske advokatkontorer har 

vi også mærket den udvikling, hvor 

behovet for at kommunikere effektivt 

på tværs af både landegrænser, 

sprogområder og forskellige retsgrundlag 

bliver større og større. Et 

eksempel er kapitalfonden EQT’s 

køb og afnotering af rengøringskoncernen 

ISS A/S, hvor gennemførelse 

af overtagelsestilbuddet 

til ISS’ aktionærer i den dansk 

styrede proces 

for os 

som kontor 

i n v o l v e r e - 

de et behov 

for at koord 

i n e r e o g 

samarbejde 

med advokatfirmaer 

fra mere end 

20 forskelligejurisdiktioner. 

Tomas.Haagen.Jensen 

Klienterne 

v i l i d e n 

forbindelse 

ikke nøjes 

med et rigtigt 

juridisk råd 

men forventer 

også, vi 

som juridiske 

r å d g i v e r e 

kan relatere 

rådgivningen 

til den 

kommercielle 

situation 

og at vi kan 

etablere en 

struktur, der 

får samarbejdet mellem alle de 

involverede jurisdiktioner til at 

passe ind i transaktionen 

Dette stiller krav om, at vi som jurister 

udvikler os ikke blot sprogligt, 

men også juridisk, så vi er i stand 

til at forstå den grundlæggende 

tankegang hos eksempelvis en 

engelsk eller amerikansk advokat, 

så vi kan anvise en løsning på, 

hvordan de meget ofte helt forskellige 

lokale krav kan forenes. Jeg 

har igennem flere år haft ansvar 

for ansættelsen af jurister i København, 

og der er igennem de senere 

år sket meget. Vi ser i dag mange 

ansøgninger fra jurister med en 

international baggrund, enten i 

form af et længevarende sprogophold 

eller et universitetsophold 

i udlandet. Hvor vi for år tilbage 

anså det for et meget væsentligt 

plus, er vi vel i dag næsten nået 

til, at en eller anden form for international 

erfaring eller i hvert fald 

lyst til at arbejde internationalt er 

nødvendigt for en jurist, der ønsker 

en karriere som rådgiver på et 

erhvervsorienteret kontor. 

Som forbrugerombudsmanden 

er inde på i sit oplæg i Novemberudgaven, 

så er den juridiske 

uddannelse i Danmark primært 

baseret på dansk lovgivning og 

dansk litteratur. Det er de færreste 

kursusfag, der udbydes på 

engelsk, og det betyder, at danske 

færdiguddannede jurister ikke altid 

i den første ansættelse er tilstrækkeligt 

rustet til de internationale 

udfordringer. Dette har regeringen 

forsøgt at afhjælpe i sin globaliseringsstrategi 

fra 2006, hvorefter 

internationaliseringen af de danske 

uddannelser skal tilgodeses 

og synliggøres i lovgrundlaget, 

hvorefter efteruddannelse og 

udlandsophold skal opprioriteres. 

Denne tendens ses også ved 

Århus Universitet, hvor den nyud- 

nævnte professor i retsvidenskab 

Morten Midtgaard Fogt skal være 

med til at globalisere den juridiske 

uddannelse ved et øget udbud af 

fremmed-sproglige kursusfag ved 

Juridisk Institut på Aarhus Universitet. 

Morten Midtgaard Fogt har, 

som led i denne globaliseringsstrategi, 

udtalt, at man fremover 

sagtens kan forestille sig, at der 

udbydes kursus-fag sammen 

med for eksempel engelske og 

tyske universiteter med indlagte 

fællesseminarer. Dette vil give den 

juridiske uddannelse en stærkere 

international profil, hvilket efter min 

mening er den rigtige vej frem. 

Globaliseringen afspejler, at vi i 

stigende grad skal forholde os til 

mere omfattende og komplekse 

internationale relationer. De økonomiske, 

kulturelle og politiske 

forbindelser på tværs af landegrænser 

bliver stadig tættere. Vi 

handler og kommunikerer med 

næsten alle lande, og for at være 

en fuldt integreret og internationalt 

orienteret jurist er det vigtigt at 

have tætte samarbejdsrelationer 

til udlandet. 

Høj juridisk kvalitet og professionel 

rådgivning er alfa og omega i den 

stigende konkurrence mellem internationale 

advokatvirksomheder, 

hvor evnen til at tiltrække de mest 

kvalificerede medarbejdere får 

større og større betydning. Som 

et eksempel på denne udvikling 

kan nævnes, at vi hos os igennem 

de senere år har set flere 

eksempler på dygtige jurister, der 

headhuntes til stillinger i London, 

og hvor vi således ikke konkurrerer 

med andre større danske kontorer, 

men de største kontorer i eksempelvis 

London City. Den måde vi 

tilrettelægger international uddannelse 

på indebærer eksempelvis 

obligatorisk engelskundervisning, 

at yngre jurister deltager i paneuropæiske 

seminarer, hvor yngre 

jurister fra et stort antal lande mødes 

og debatterer problemstillinger 

med et internationalt perspektiv 

samt at vi aktivt medvirker til at 

vores jurister efter en grunduddannelse 

kan udbygge deres kvalifikationer 

enten gennem et ophold på 

et udenlandsk universitet eller et 

arbejdsophold på et udenlandsk 

advokatkontor. 

Specielt i et mindre land som Danmark 

tror jeg det er vigtigt at have 

et globalt udsyn og spille en aktiv 

rolle i internationale samarbejdsfora. 

Jurister med international 

baggrund er med til at opbygge 

nye netværk samt øge vores kendskab 

til andre lande og deres retssystemer. 

Ved udlandsophold får 

juristerne samtidigt et indblik i de 

tendenser, der præger omverden, 

herunder de toneangivende lande, 

og får mulighed for at forberede 

sig på forandringer, der ofte først 

med lidt forsinkelse vil komme til 

Danmark. 

Som et eksempel på den påvirkning 

kan nævnes den påvirkning 

den amerikanske håndtering af 

virksomhedsoverdragelser har 

haft på Danske transaktioner. 

Virksomhedsoverdragelser hedder 

i dag på de fleste danske 

kontorer ”Mergers & Acquisitions” 

(eller bare ”M&A”) og ”børsret” 

omtales som ”Capital Markets”. 

Den internationale påvirkning har 

i den type transaktioner ændret 

både processen og udformningen 

af de juridiske dokumenter. I lande 

med et anglesaksisk retssystem er 

det normalt nødvendigt at skrive 

aftalerne meget detaljeret, da det 

uskrevne normalt ikke anses for 

aftalt. Konsekvensen har været at 

aktieoverdragelsesaftaler der for 

15 år siden ville have fyldt 10-15 

sider i dag normalt er langt mere 

omfangsrige, ligesom også andelen 

af de dokumenter der forhandles 

på engelsk er steget markant. I 

dag er det ikke noget særsyn at se 

større danske virksomheder, hvor 

koncernsproget er engelsk. 

Og til hele den faglige side kommer 

så de mere personlige fordele af 

en international uddannelse. Jeg 

har selv tilbragt flere år i udlandet, 

dels på et fransk gymnasium og 

dels et af de store advokatkontorer 

i London. Jeg har i begge tilfælde 

oveni i sproglig og faglig udvikling 

haft meget stort personligt udbytte, 

der har påvirket den måde jeg ser 

på tingene og resulteret i personlige 

venskaber i mange forskellige 

lande. Det eneste problem er vel, 

at et ophold i udlandet nok giver en 

form for udlængsel, som betyder, 

at lysten til at gentage succesen 

melder sig igen med regelmæssige 

mellemrum ! Det er måske slet 

ikke en ulempe, så det er for mig 

let at besvare spørgsmålet, om jurister 

bød uddannes internationalt 

med et ”Ja – og det kan ikke gå 

hurtigt nok !”. 

Jeg sender stafetten videre til 

advokat Mette Klingsten, der er 

partner hos advokatfirmaet Abel 

Skovgaard Larsen. Jeg har opfordret 

Mette til at svare på følgende 

spørgsmål: Er der nogen plads til 

kvinder i advokatbranchen? 

Tomas Haagen Jensen, 

Partner og leder af 

Gorrissen Federspiel 

Kierkegaard’s afdeling for 

Mergers & Acquisitions 

Bør.jurister.uddannes.internationalt?.”Ja.-.og.det.kan.ikke.gå.hurtigt.nok”,.Tomas.Haagen.Jensen 

14 15

ADVOKATFULDMÆGTIG 

Horten søger talentfulde advokater in spe 

Du er ambitiøs, nyudklækket cand.jur eller har et par års erhvervserfaring og 

stiler målrettet efter den bedste faglige advokatuddannelse. Dine teoretiske 

kvalifikationer og forretningsmæssige forståelse er i centrum, og du forstår at 

sætte klienten i fokus. 

Et udfordrende forløb fra fuldmægtig til advokat 

Uanset hvilket speciale du brænder for, kan vi tilbyde dig en lærerig og udfordrende 

fuldmægtigtid, hvor du indgår i et stærkt fagligt, inspirerende og 

uformelt arbejdsmiljø. Du får hurtigt ansvar i egne sager og inddrages i relevante 

beslutninger. 

Din faglige udvikling er kernen i vores målrettede fuldmægtiguddannelse. Du 

arbejder tæt sammen med stærke profiler og vil fra første dag blive tilknyttet 

en mentor, der vil være din faste faglige sparringspartner i hele din fuldmægtigtid. 

Sammen med din mentor formulerer du din uddannelsesplan, der 

sikrer et struktureret og udbytterigt fuldmægtigforløb. Forløbet bliver skræddersyet 

til dig, så du ud over de generelle og afdelingsspecifikke opgaver også 

har mulighed for selv at påvirke din udvikling. Ud over den obligatoriske 

fuldmægtiguddannelse vil du deltage i vores interne uddannelse i blandt andet 

regnskabsforståelse og juridisk engelsk. 

Læs mere om dine mange muligheder på horten.dk/karriere. 

Ansøgning 

Vi vil gerne høre fra dig snarest muligt. Ansøg online på horten.dk/karriere 

eller send din ansøgning med eksamensbevis og CV snarest muligt på mail: 

karriere@horten.dk eller pr. brev til Horten,Ved Stranden 18, postboks 2034, 

1012 København K, att.: HR Manager Sten Rode 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte advokat Søren Hornbæk 

Svendsen på tlf. 77 30 42 41. 

www.horten.dk 

Praktikant på den danske 

FN-mission i Genève. 

Praktikophold.i.udlandet.kan.give.indsigt.i.helt.andre.dele.af.det.juridiske.arbejdsfelt..Det.kan. 

være.en.mulighed.for.at.møde.nye.mennesker,.networke,.få.erfaringer.med.mere.politisk.og. 

international.arbejde,.forbedre.sprogkundskaber,.opleve.nye.steder.og.ikke.mindst.lidt.kærlig. 

CV-pleje.... 

Det var med særdeles begrænset 

kendskab til Schweiz, at jeg en 

hed sommerdag den 1. august 

ankom til Genève – en charmerende 

fransktalende by, hvor man 

i solskinnet på en af de mange 

caféer tydeligt fornemmer den 

sydeuropæiske stemning. Selve 

byen ligger i en dal for foden af 

de smukkeste bjerge ved den 

enorme sø. Byen prydes af storslåede 

bygninger, ekstravagante 

hoteller og ’guldbelagte’ banker, og 

melder shoppetrangen sig, finder 

man både Gucci, Prada, Cavalli, 

Chanel, Louis Vuitton, Cartier og 

Rolex for dem, der har råd. 

På trods af byens beskedne størrelse 

(ca. 185.000 indbyggere) 

er den dog af stort international 

format. Mange internationale organisationer 

har (hoved-) domicil 

i byen: Flygtningehøjkommissariatet 

(UNHCR), Røde Kors, 

WHO (World Health Organisation) 

ILO (The International Labour 

Organisation), WTO (World Trade 

Organisation) og så selve FN. FN 

har hovedkvarter både i New York 

(hvor man finder Generalforsamlingen 

og Sikkerhedsrådet) og i 

Genève, der gemmer på de mange 

øvrige institutioner, herunder Menneskerettighedsrådet. 

Faktisk 

finder 2/3 af alle FN’s aktiviteter 

sted i Genève og med næsten 

9.000 møder årligt, bliver det til 

en hel del! 

Den danske FN-mission i Genève 

beskæftiger ca. 25 ansatte og har 

4-5 pratikantstillinger hvert semester. 

Praktikpladserne dækker 

over 2 poster på det humanitære 

område, 1-2 praktikanter på WTOområdet 

og en enkelt praktikant, 

der er tilknyttet menneskerettighedsafdelingen. 

Jeg var så heldig 

at få sidstnævnte stilling. For mig 

har det været et spændende og 

lærerigt ophold. Mine primære 

opgaver har været deltagelse i møder, 

konferencer og forhandlinger 

”som øjne” for Udenrigsministeriet. 

Efterfølgende har jeg sendt en indberetning 

til Udenrigsministeriet. 

Med tiden har jeg fået lov til at 

deltage i et stigende antal møder 

på egen hånd. 

Emnerne har været mange og 

varierede. Jeg har bl.a. været til 

møder om brugen af børnesoldater, 

den humanitære situation i 

Afghanistan, patenter i medicinalindustrien, 

deltaget i 

intensive 

forhandlinger 

om resolutioner 

i Menneskerettighedsrådet, 

b r i e f i n g s 

o m I r a k , 

hørt taler 

af den karismatiske 

Kofi Annan 

og Ban Ki- 

Ekstern 

Moon, set videofilm udsmuglet 

fra Burma om de voldsomme 

anholdelser af de fredsdemonstrerende 

munke og været til Røde 

Kors konference med den tidligere 

nationalbankdirektør Bodil Nyboe 

Andersen. 

Udfordringer har der været mange 

af, da opgaverne fortrinsvis er af 

politisk karakter. Jeg har derfor 

opnået en enorm indsigt i, hvad 

de kære statskundskabsstuderende 

egentlig lærer derover på 

kollegastudiet! 

At arbejde som praktikant på den 

danske FN-Mission indebærer en 

vis evne til at indgå i et konservativt 

miljø. Dresscoden er klassisk, 

som vi også kender det fra mange 

advokatkontorer. Når det er sagt, 

er stemningen faktisk meget afslappet. 

Som praktikant kan man 

sagtens stille masser af spørgsmål 

til sin vejleder og banke på Ambassadørens 

dør, hvis man har noget 

på hjertet. Praktikopholdet kan i 

øvrigt meritoverføres. 

Genève er et fantastisk sted for 

folk, der elsker det internationale 

miljø og har interesse for at bruge 

sin juridiske uddannelse i et mere 

politisk arbejde. Som praktikant 

på den danske FN-Mission får 

man et virkelig godt indblik i dette 

arbejde. Selv er jeg blevet helt 

vild med stedet, så jeg er at finde 

i FN Palæet det næste halve års 

tid, hvor jeg hygger med specialet. 

Kig endelig forbi! 

Læs mere om de forskellige praktikophold 

på FN-Missionens hjemmeside 

www.missionfngeneve. 

um.dk/en 

Af 

Lone Wandahl 

1

1 

And the Oscar goes to… 

Jurrådet.havde.endnu.engang.inviteret.til.vinterdimission.i.Aulaen..Scenen. 

var.sat.til.et.traditionsrigt.arrangement,.med.såvel.interne.som.eksterne. 

talere.samt.symbolsk.underskrivning.af.juristløftet. 

Farvel og tak 

Indledningsvis bød Anne Dorthe 

Bruun velkommen til dagens 

dimittender og disses familier, 

mens Paragrafs udsendte fulgte 

begivenhedernes gang fra cowboyrækkerne. 

Der blev begejstret sunget ”Jylland 

mellem tvende have”, og 

her glimrede Jurakoret ved sit 

fravær. Samtlige sanglærker led 

tilsyneladende af influenza og 

slem halsbetændelse. Efter de 

glade toners ophør tog Malene Lei 

Raben, administrerende direktør 

på Vega, ordet. Som jurist har hun 

haft en meget omskiftelig karriere, 

som begyndte med ansættelse 

som advokatfuldmægtig ved advokatfirmaet 

Kromann og Münter 

(i dag Kromann Reumert). Derudover 

har Malene Lei Raben været 

tv-vært på forbrugermagasinet 

Boomerang og direktør i produktionsselskabet 

Blu A/S. 

Det blev pointeret at man som 

jurist ikke skal lukke sig inde i en 

osteklokke, men i stedet sørge for 

at leve lige så meget som man 

arbejder. Klicheen omkring jurister 

som et bedrevidende folkefærd 

har jo en anelse på sig, og Malene 

Lei Raben sagde med et smil på 

læben at spillet Bezzerwizzer 

må være opfundet med jurister 

for øje. 

Jurist på papiret 

Dernæst bød programmet på underskrivning 

af det traditionsrige 

juristløfte, der godt nok blot er 

en symbolsk handling, men alligevel 

fik Anne Dorthe Bruun til at 

bemærke, at ”nu var der atter 45 

jurister der lige havde skrevet under 

på et dokument uden at læse 

det”. En vits som højst sandsynlig 

er brugt før. 

Nu var det tid til dimittendernes 

egen taler, hvor valget i år var 

faldet på Kenneth Bøjler, der i 

bedste Oscar-stil benyttede lejligheden 

til at takke såvel familie 

som navngivet kæreste. Hans tale 

var et vemodigt og humoristisk 

tilbageblik på et langt studieliv, 

med varme minder omkring både 

Gorm Toftegaard, Helle Isager og 

Ebbe Mansfeld. 

Som afsluttende interne taler indtog 

Jens Hartig Danielsen scenen 

med en traditionel tale omkring den 

studerendes frihed under ansvar. 

Som ung student blev han selv på 

sit andet studieår – af en professor 

– mindet om, at man aldrig 

får mere tid end man har som 

studerende. Dette må anses som 

en sandhed, som både dengang 

og i dag, bestrides kraftigt af de 

studerende. 

Alt.stod.klar.til.årets.dimittender 

Anders Guldager, 

formand for SJ og 

Jurrådet, takkede 

dernæst af og bød 

på champagne og 

kransekage i Vandrehallen. 

Herefter skulle der 

endnu en gang 

synges en klassiker 

ved navn ”Det 

er hvidt derude”. 

Igen manglede koret 

kraftigt, men de 

fremmødte formåede dog at få en 

eller flere monotone toner frem. 

Arrangementet afrundedes temmelig 

brat efter sangen, hvor familierne 

forlod Aulaen for at overlade 

dimittenderne til fotografen. Billedet 

portrætterende de nyslåede jurister 

blev taget temmelig spontant 

på vej ud af Aulaen, og Paragrafs 

udsendte frygter at de ikke nåede 

væk fra kameraets søgelys i tide. 

Hvis dette er tilfældet undskylder 

vi meget. 

Da vi efterfølgende var flygtet fra 

fotoscenariet og skulle høste vores 

belønning i form af kransekage, 

måtte vi desværre skuffede konstatere, 

at det blev der ikke noget 

af! - hvorefter vi fortrak til mere 

hjemlige domæner. 

Summa summarum var der tale 

om et ganske traditionsrigt og fint 

arrangement, og vi vil gerne takke 

Jurrådet for, at de bruger tid og 

kræfter på at gøres vores afgang 

fra jura mere mindeværdig end det 

ville være i form af et eksamensbevis 

sendt med posten. Dog skal 

det bemærkes at der enten bør 

skrues op for mikrofonen, eller at 

talerne skal mindes om at tale ind 

i den – det kan være svært at høre 

Trine Ji Holmgaard 

tj@paragrafblad.dk 

Mai Buch 

mbu@paragrafblad.dk 

JUS 

J u r i d i s k S e l s k a b i A a r h u s 

Nordisk Uge 2008 

Farvel til formanden 

15. årgang, nr. 59 - december 2007

20 

JUS-Bladet 

Ansvarshavende redaktør: 

Randi Theill Christiansen 

Layout: 

Paragraf 

Forsidebillede: 

Af med bukserne! 

Midtersiderne: 

Studenter - og årsfest 

Juridisk Selskab 

Aarhus Universitet 

Bartholins Allé 

Bygning 1340 

8000 Århus C 

Kontor: 

Bygning 1343, kontor nr. 392 

Telefon: 89 42 14 56 

E-mail: 

post@juridisk-selskab.dk 

www.juridisk-selskab.dk 

Randi Theill Christiansen er 

alene ansvarlig for indholdet 

af JUS-siderne 

Forkvindens 

ord 

Velkommen tilbage til de trygge 

rammer som de gule mure nu 

engang udgør. Semesteret er i 

gang, og det samme er din yndlingsforening. 

I skrivende stund 

(5/2) sidder jeg med en blanding 

af stress og sommerfugle i maven. 

I morgen går Nordisk Uge i gang, 

fredag er der JUS fest og på lørdag 

er der årsfest. Det er lige før, at det 

er lidt for mange ting at glæde sig 

til på n gang. 

Ud over det byder den nærmeste 

fremtid jo også på en skiferie 

– som kun kan blive et hit. Har som 

pligtopfyldende formand været 

nede at tjekke destinationen ud, og 

kan sige thumbs up for alt fra sol og 

sne til afterski og skiinstruktører. 

Men men, inden skiferien er der jo 

lige en generalforsamling, der skal 

afholdes. Og det kan godt være at 

I nu tænker ”ja ja – det har I sagt 

SÅ mange gange”, men helt ærligt 

så kan det ikke siges for tit. Så 

medlemmer vågn nu op! Bevæg jer 

op i kantinen d. 21. februar og giv 

jeres mening til kende. Det er ikke 

altid vi husker, hvad det lige var I 

fik sagt over bardisken til en JUS 

fest, så generalforsamlingen er 

den optimale mulighed, for at påvirke 

JUS bestyrelsen. Det kunne 

jo også være, at der gemte sig et 

bestyrelsesmedlem inde i maven 

på nogle af jer, så lyt efter hvad 

han/hun siger, og stil op. 

Nu vi er ved emnet generalforsamling, 

og det faktum at den er lige 

rundt om hjørnet, så er dette mit 

sidste ”formandsord”, idet jeg er en 

af dem, der træder ud af bestyrelsen. 

Derfor vil jeg gerne på egne 

og de andres vegne sige tusind 

tak for nogle gode år. De har været 

spækfyldte med sjov og spas, og 

vi kommer til at savne det. 

Mange af jer er nok klar over, at 

JUS har haft sin del af problemer 

med hjemmesiden. Med den 

nuværende er det især billedfunktionen, 

der irriterer. Men nu skulle 

der en gang for alle være rådet 

bod herpå. Inden længe (måske 

inden bladet udkommer) skulle der 

gerne være en spritny hjemmeside 

klar. Den er lavet af opmærksomhedsbureauet 

Attention8, og alting 

skulle gerne blive meget bedre og 

mere funktionelt. 

Som noget nyt har JUS skiftet 

samarbejdspartner i forbindelse 

med vores fester. Det betyder 

for jer, at I i løbet af 2008 vil blive 

kørt ned til Train/Kupe i stedet for 

Social Club. Efter JUS festerne vil 

alle have mulighed for at komme 

ind, også selv om man ikke opfylder 

alderskravet. Det betyder 

også, at I alle skal have nye JUS 

kort. De nye kort kommer i midten 

af februar, og derefter vil I kunne 

komme op på kontoret og få byttet 

jeres nuværende kort (guldkortet) 

ud med et nyt. Det nye kort kan I 

bruge til at komme gratis ind på 

Train/Kupe i weekenderne, samt 

købe øl på Kupe for 25kr. 

Og på falderebet kan jeg vist lige få 

med at Fredagsbaren har valgt at 

sætte prisen på fadøl ned til 15kr. 

Vi ses om lidt på købersiden af 

baren. 

Af 

Rikke Poulsen 

Vi besøger: 

Horten 

Udenrigsministeriet 

Højesteret 

Plesner 

...og så skal den selvsagt ha' gas i det københavnske natteliv! 

Tilmelding på JUS-kontoret fra mandag den 18. 

februar kl. 12.00. 

Betaling sker ved tilmelding. Husk JUS-kort! 

1. Valg af dirigent 

2. Formandens beretning for den forløbne periode 

og oplæg til drøftelse af kommende aktiviteter 

3. Kassererens beretning og godkendelse af 

regnskab 

4. Gennemgang af fredagsbarens regnskab 

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter 

6. Valg af kandidater til bestyrelsen 

7. Valg af to kritiske revisorer samt én revisorsuppleant 

8. Eventuelt 

JUS ÅBNER ØLHANERNE—FRI BAR! 

På bestyrelsens vegne 

Rikke Poulsen, Formand

Studenter - og årsfest 

22 2

24 

Nordisk uge 2008 – 

sikke en fest! 

Dag 1: ”Af med bukserne…” 

Så blev det endelig onsdag den 

6. februar, og første dag i Nordisk 

uge. Da det var den første Nordiske 

uge jeg (Randi) selv skulle 

deltage i, men absolut havde hørt 

rygterne om hvad der foregik på 

disse, glædede jeg mig som et lille 

barn til selv at få lov til at opleve 

galskaben. 

Da Nordisterne så småt begyndt at 

indtage Århus kunne ugen officielt 

gå i gang, og traditionen tro betød 

det et besøg på Rådhuset og en 

tur op i tårnet. 

Temaet i år var (lidt lånt fra Faglig 

Dag) Mediernes påvirkning på 

restsager, og næste ”officielle” 

arrangement var derfor et besøg 

på Jyllands Posten, til en snak 

med Morten Pihl, der var en af 

journalisterne bag afsløringen af 

Farum-skandalen. En nærmere 

beskrivelse af de faglige arrangementer 

vil det ikke blive til, men jeg 

vil dog kort benytte lejligheden til at 

sige tak til både Jyllands Posten, 

GFK, Gorm Toftegaard samt Kromann 

Reumert for at have afsat 

tid til os. 

Efter Jyllands Posten satte vi kursen 

mod Gjern Søhøjland og den 

hytte vi skulle feste i den aften. 

Udklædningsfest skal der til, og 

derfor kom alle udklædt som politi 

og røvere, med håndjern, pistoler 

og hvad der ellers hører sig til. 

Der blev hurtigt åbnet for både 

øl og sprutflasker, og da Søren 

Sandvad (international sekretær 

for JUS) ville byde velkommen, begyndte 

samtlige nordister at råbe 

”Søren på bordet, vi vil ha’ Søren 

på bordet…” efterfulgt af et ”af med 

bukserne, af med bukserne…”. 

Som Nordisk Uge-jomfru havde 

jeg ikke før stiftet bekendtskab 

med konceptet om at man skulle 

have bukserne ned om anklerne 

før man kunne få lov til at tale, 

men det skulle da på ingen måde 

stoppe mig fra at råbe med af mine 

lungers fulde kraft. 

Under maden blev deltagerne fra 

de forskellige byer skiftevist kaldt 

op på bordet, hvorefter de fik at 

vide, at de skulle af med bukserne, 

og skulle synge en sang, og så var 

den fest skudt i gang! 

Da nærmest alle havde været 

i gang med at drikke siden om 

eftermiddagen, peakede de fleste 

af os ret meget allerede omkring 

kl. 22, hvilket også resulterede 

i, at der ingen mennesker var 

tilbage, da klokken rundede 02 

– shots er noget farligt noget at 

begynde på! 

Dag 2: Bandlyst fra Restaurant 

Lotus 

Næste morgen skulle hytten gøres 

ren, og da diverse shots var 

blevet tørret af både vægge og 

gulv, vendte vi snuden hjemad til 

et velfortjent bad og et besøg hos 

GFK – et besøg jeg gik glip af, da 

min sofa pludselig virkede meget 

blødere end den plejer. Efter sigende 

var dette dog ris til egen røv, 

da GFK flottede sig med en rigtig 

lækker frokost buffet. 

Jeg mødtes med resten af flokken 

til foredrag med Gorm, og allerede 

der virkede mange til at have drukket 

lidt mere end man plejer på sådan 

en ganske almindelig torsdag 

eftermiddag. 

Gorm var selvfølgelig herlig og 

underholdende som altid, men 

foredraget toppede godt nok alligevel 

med at Søren Sandvad, før 

han kunne få lov til at sige noget, 

igen måtte ”op på bordet” og ”af 

med bukserne” foran Gorm. 

Om aftenen var der blevet bestilt 

bord på Restaurant Lotus – et sted 

jeg er ret sikker på vi aldrig får lov 

til at komme tilbage til! 

Folk var som allerede nævnt ikke 

just ædru da vi ankom, og i de 

par timer vi var der, blev det kun 

værre og værre. Her skulle folk 

selvfølgelig også skiftevis op på 

bordet, men problemet var bare, 

at bordene ikke var stærke nok til 

at holde til, at man stod på dem. 

Inden vi lavede en speedy exit 

derfra, lykkedes det os således 

at smadre 3 borde, en stol og et 

utal af glas. At ejeren ikke var glad 

siger vist sig selv, så skal vi ikke 

bare lade det blive ved det!? 

Festen på Heidi’s efterfølgende 

behøver vist heller ingen nærmere 

kommentarer, men her blev der 

selvfølgelig også givet den gaz til 

langt ud på de små timer, blandt 

andet til ”Ein student aus Uppsala 

la la la la la la la la la la la la…” 

Dag 3: Nordister på glatis 

Fredagen startede tidligt med et 

besøg hos Kromann Reumert, der 

til gengæld for det ukristelige tidspunkt 

at hive os op af sengen på 

gav brunch. Besøget var virkelig 

vellykket. Crispy bacon, lækker ost 

og en god lille ”bagerens dårlige 

øje” – et job hos Kromann Reumert 

og du skal passe på vægten. Vi fik 

et godt oplæg omkring presseret, 

og det var alt i alt et virkelig godt 

arrangement, også selvom øjnene 

afslørede at det havde været tyrol, 

tysk slager og masse af øl og sprit 

dagen før. 

Efter Kromann Reumert var det 

tid til en anden Nordisk Uge-tradition, 

nemlig skøjteløbet, hvor det 

blev afsløret, at balanceevnen 

var blevet en kende påvirket hos 

nogle af Nordisterne – igen på 

grund af de mange øl og spritten 

fra dagen før. 

Punktet på dagsordenen hed nu 

dansetræning til lanciers – nej 

nej nej – ikke noget kønt syn. Det 

er altså ikke bare lige noget man 

lærer på en enkelt dag – Lars ½’s 

kvadrille bar dog også bræg af, at 

de ikke helt havde været med på 

hvad der skete, da det virkelig galt 

lørdag. Fransk dans er sgu lidt for 

fine fornemmelser og for meget 

let på tå – så hellere en god gang 

salsa og Justin dans til en god 

gang JUS 

fest. 

H e l d i g v i s 

viste kalenderen 

at det 

var blevet tid 

til semesterets 

første 

J U S f e s t . 

Og hvilken 

FEST! JUS 

havde slået 

sig sammen 

med Hjejle 

G e r s t e d 

Mogensen, 

og de var de glade givere af fri 

fadøl den første halvanden time 

- det var noget folk kunne forstå. Vi 

fra bestyrelsen (og også på vores 

medlemmers vegne) takker de 

københavnske advokatfuldmægtige 

fra HGM for deres hjælp bag 

baren, og for det fri fadøl arrangement. 

Det er noget studerende 

kan forstå! 

Dag 4: Mmmmmhh… Mandestrip 

og champagne 

Så blev det endelig lørdag og dagen 

for Årsfesten, der denne gang 

blev afholdt på SAS Radisson. 

Det er tradition, at man er splittet 

op om eftermiddagen, således 

at fyrene besøger Barberen og 

får øl og cheeseburgere, mens 

pigerne mødes oppe på uni. I år 

stod underholdningen for pigernes 

vedkommende på en medicinstuderende 

stripper iført politiuniform, 

der gav et brag af et show – og 

selvfølgelig på en masse champagne. 

Klokken 17.00 slog vi os igen sammen 

med fyrene i advokatfirmaet 

Holsts fine nye lokaler, hvor vi blev 

budt på endnu mere champagne. 

Også her måtte Søren Sandvad af 

med bukserne, denne gang foran 

partner Steffen Ebdrup. 

Derefter gik turen mod SAS Radisson, 

og her skal jeg måske 

lige kort benytte lejligheden til at 

undskylde for misinformationen 

omkring starttidspunktet for selve 

Årsfesten – David tager den på 

sin kappe! 

Selve Årsfesten taler vist mere 

eller mindre for sig selv: Alle var 

i deres es, og det var et brag af 

en fest! 

Vi havde knap sat os før der blev 

kaldt til den første konference ude 

på toilettet, så lommelærkerne 

kunne komme i brug. 

Herefter forløb aftenen som en 

årsfest nu gør, med flere konferencer 

både på toiletterne og under 

bordene. Der er nu ikke noget som 

stive, stive mennesker i rigtig fint 

tøj, der kravler rund på gulvet! 

SKÅL ”Mads Fløe”!!! 

Dag 5: Sillis – sidste dag i 

Nordisk Uge 

Hjernedød druk! Andet kan ikke 

siges om sillis – den, der er kommet 

på den tradition, at mødes 

dagen efter en hård nat, for at 

drikke endnu mere end man har 

gjort de foregående dage, samt 

at drikke primært den int.sek. der 

har stået for arrangementet så fuld, 

at han ender med at knække sig 

ned i en spand strategisk placeret 

til formålet, har tydeligvis haft fat i 

noget af det rigtige! 

At denne artikel på ingen måde 

giver Nordisk Uge en værdig 

gengivelse, hersker der ingen tvivl 

om. Jeg kan således kun opfordre 

jer alle til selv at deltage for at få 

det fulde billede, af de sindssyge 

ting, der finder sted i løbet af de 

5 dage arrangementet strækker 

sig over! 

Bublar, bublar, bublar, bublar…!!! 

Af Lars Hald og 

Randi Theill 

25

Mine FordoMMe blev skudt ned 

- Jeg regnede advokatbranchen for at 

være lidt gammeldags og konservativ, 

og jeg forestillede mig ikke, at det var 

et sted for mig, men mine fordomme 

blev godt nok gjort til skamme, fortæller 

Kathrine Ahrenholt. 

Kathrine blev ansat hos Kromann Reu- 

mert i marts 2007, og hun har netop 

bestået sin advokateksamen. Hun blev 

kandidat fra Aarhus Universitet i april 

2006 og blev umiddelbart efter ansat i et 

mindre advokatfirma i Vejle. 

Fra generalist til specialist 

- Jeg ville gerne tilbage til Århus, og et par 

bekendte, som arbejder på Kromann Reu- 

merts københavnerkontor, anbefalede mig 

at sende en ansøgning, forklarer Kathrine. 

- Det var et rigtigt godt valg, som jeg ikke 

har fortrudt på noget tidspunkt. Med et 

stort advokathus kan du levere det bed- 

ste produkt, for der er en bred vifte af 

kolleger med forskellige spidskompeten- 

cer. Du kan altid få faglig sparring fra en 

dygtig kollega, tilføjer hun. 

Kathrine arbejder med selskabsret, og 

det har været hendes primære interesse 

lige siden studiet. I dag sidder hun og 

rådgiver landets store erhvervskunder. 

- Som ansat hos Kromann Reumert har 

du fantastisk gode udviklingsmuligheder. 

Det handler om at gribe dem. Du har 

ansvar for din egen karriere, men alle 

muligheder ligger åbne for dig, under- 

streger hun. 

plads til et liv ved siden aF 

Kathrine sidder på Kromann Reumerts 

Århus-kontor, hvor der er omkring 120 

ansatte, mens der er ca. 400 kolleger 

på københavnerkontoret. 

- Jeg kan sagtens se en kombination af 

fed karriere og familieliv hos Kromann 

Reumert, for det var også en af mine for- 

domme, siger hun. 

- Ikke fordi jeg påtænker at stifte familie 

her og nu, men jeg har kolleger, som har 

små børn. Jeg synes, at Kromann Reumert 

bestræber sig på at være en familievenlig 

arbejdsplads, så man ikke bliver tvunget 

til at vælge mellem familie eller karriere. 

Kromann Reumert er en ung arbejds- 

plads, hvor der midt i al juraen er plads til 

sjov og sociale arrangementer. Der er fx 

stor tilslutning til fredagsbar, julefrokost, 

virksomhedsdag osv. 

Kromann Reumert er Danmarks førende advokatvirksomhed med kontorer i København, 

Århus, London og Bruxelles. Vi er 500, hvoraf 275 er jurister. 

www.kromannreumert.com/karriere 

sætte FingeraFtryk 

på strategien 

Som nyansat fuldmægtig blev Kathrine 

spurgt, om hun ville være med i en stra- 

tegigruppe, der på vegne af alle ansatte, 

inklusiv partnerkredsen, skulle vælge de 

værdier, som skal kendetegne Kromann 

Reumert som virksomhed. Alle medar- 

bejdere havde på afdelingsmøder givet 

input til, hvilke værdier, de synes, skulle 

med. De endelige værdier blev præsente- 

ret for alle medarbejderne i december. 

- Det var super spændende at være med 

til at sætte ord på det, som vi står for, og 

som skal sætte retningen for Kromann 

Reumert. Jeg tror faktisk, at værdipro- 

cessen er kendetegnende for Kromann 

Reumert. Det er en moderne, professio- 

nel virksomhed, som er på forkant med 

udviklingen, fortæller Kathrine, der måtte 

revurdere sit syn på Kromann Reumert. 

On the road again... 

Velkommen tilbage! 

FC Jura Dåse byder – med masser 

af gå på mod og fornyet energi 

– alle spilleglade dåser velkommen 

til forårssæsonen 2008. 

Opstartsmødet 

FC Jura Dåse’s opstartsmøde 

(afholdt d. 5. februar) blev afviklet 

med stor tilfredsstillelse og det ER 

hermed en fornøjelse, at kunne 

byde gamle kendinge samt nye 

spillere Velkommen i klubben! 

Trods det faktum, at vi stadig 

mangler en træner, ER det med 

oprejst pande og masser af gejst 

vi går forårssæsonen i møde. Til 

dig der går med en drøm om, at 

udfolde dine evner som træner, 

så kan det stadig nås at komme i 

betragtning til det ubesatte job. 

Den kommende træning 

For at få opbygget kondien til 

kampstart bliver der arrangeret 

ugentlig løbetræning. Træningen 

til 3.halvleg skal ikke misligholdes, 

selvom vi først hen mod april får 

adgang til banerne, hvorfor der 

selvfølgelig vil blive arrangeret 

opstartsfest, mv. Der henvises til 

www.fcjura.dk for yderligere info. 

Vi håber på at se så mange som 

muligt her I forårssæsonen – garvede 

spillere som nye i faget – alle 

ER velkomne! 

Ellers ER der kun tilbage at sige, 

at FC Jura Dåse ser frem til et 

forår med masser af fodbold, sjov 

og ballade. 

/ Kristina 

On the road again… 

Ligesom dåserne, er herreholdet 

også klar til forårets store udfordringer. 

Banerne åbnes som nævnt lidt 

sent af Århus kommune, men vi vil 

som i sidste sæson forberede os 

ved at løbetræne i Risskov. 

Møllevangsskolen 

Som nævnt ved tidligere lejligheder 

i denne klumme, har FC Jura 

været hårdt ramt af manglende 

fremmøde til træningen. Dette ser 

vi frem til at få ændret. Ikke mindst 

i kraft af, at vi fra denne sæson 

får vores gamle træningsanlæg 

på Møllevangsskolen tilbage. Da 

afstanden, der skal tilbagelægges, 

nu for de flestes vedkommende er 

forkortet væsentligt, ser vi frem til 

et godt forår med stort fremmøde 

– og forhåbentligt også et par nye 

ansigter. 

Vel mødt 

Formand Rasmus Sloth

2 

Studietur til Leiden, Holland 

Ekstern 

Ni.friske.unge.jurastuderende.fra.Århus.Universitet.drog.d..22..januar. 

afsted.til.Holland,.nærmere.bestemt.Leiden,.for.at.deltage.i.en.international. 

studenterkonference.med.titlen.”Limits.to.Criminal.Law”. 

Foruden den danske delegation 

deltog jurastuderende fra svenske, 

engelske, franske og hollandske 

universiteter. 

Konferencen, der varede tre dage, 

var historisk på den måde, at det 

er første gang, at en studenterorganisation 

af egen drift arrangerer 

en international konference over 

strafferetten. Denne studenterorganisation 

hedder SOS – Studiekring 

over Strafrecht, hvilket kan 

sammenlignes med vores egen 

Retskritisk Forum, dog kun med 

strafferetten som emne. 

Der var lagt op til tre dage med lige 

dele faglig fordybelse og socialt leben. 

Det faglige program for de tre 

dage var fordelt på forelæsninger, 

studiegrupper samt en ekskursion 

til krigsforbryderdomstolen i 

Haag. Studenterorganisationen 

havde til forelæsningerne inviteret 

kompetente gæsteprofessorer fra 

Holland og udland. Hovedpunktet 

var dog arbejdet i de fem studiegrupper, 

som de studerende blev 

inddelt i. Studiegrupperne havde 

til opgave at behandle følgende 

emner: Etableringen af en fælleseuropæisk 

anklagemyndighed 

(European Public Prosecutor), 

menneskerettighedernes udvikling, 

”restoritative justice”, den 

europæiske anti-terror lovgivning 

samt kriminalitetskontrol kontra 

retssikkerhed. 

Grundlæggende var tanken med 

studiegrupperne en sammenligning 

af de forskellige retssystemers 

syn på de fem emner. 

Navnlig det faktum, at der både 

var repræsentanter til stede fra civil 

law og common law-traditionerne 

betød meget for diskussionerne af 

de juridiske emner, eftersom de to 

traditioner adskiller sig grundlæggende 

fra hinanden både i og 

udenfor strafferetten. 

Sidste dag blev afsluttet med 

bravour: Et hollandsk advokatkontor 

og Justitsministeriet havde 

sponsoreret middag på en gammel 

restaurant. Efterfølgende var der 

festivitas på en nærved liggende 

bar. De hollandske træsko blev 

kridtet op til dans og shots’ene 

fløj indenbords i takt med at vores 

nylig indvundne viden røg ud. Den 

danske delegation markerede sig 

positivt ved på det nærmeste at 

blive udnævnt til æresmedlemmer 

samt få overdraget smarte, sorte 

skjorter med SOS-logo bagpå 

– det står dog hen i det uvisse, 

hvorvidt dette skyldes faglige eller 

sociale kompetencer. Vi skyder på 

det sidste… 

Hvad lærte vi så i Holland? 

1. At traditionelle hollandske baconpandekager 

med sirup OG 

smørklat ikke er nogen stor gastronomisk 

oplevelse efter en hård 

dags strabadser. 

2. At studieture er en fremragende 

mulighed for at få mere lyst til at 

tage ét eller to semestre på et 

universitet i udlandet. Vi fik i hvert 

fald i høj grad stimuleret vores 

lyster (i den retning). 

3. At man ikke har ret til en advokat 

i Holland, når man bliver afhørt! 

4. At der findes alternative muligheder 

for at straffe unge mennesker. 

I Belgien og New Zealand er 

man f.eks. meget længere fremme 

end i Danmark med at erstatte de 

traditionelle pønale straffe med 

restoritative løsninger, hvor begge 

parter inddrages i en mediationsprocess. 

5. At komparativ ret er et yderst 

interessant studie, idet det belyser 

de betragtelige harmoniseringsproblemer, 

som yderligere integration 

i EU forudsætter – f.eks. vil det 

i forbindelse med skabelsen af en 

overeuropæisk anklagemyndighed 

være svært at finde et fælles strafferetligt 

ståsted. 

6. At retssikkerhed er en by i Rusland 

i Kasakhstan og Singapore. 

Af 

Sune Klinge og 

Anders Fournais 

A D V O K A T F U L D M Æ G T I G H O S P L E S N E R 

jante 

Er du parat 

til at bryde loven? 

Vil du være vores nye kollega, forventer vi, at du er 

parat til at bryde janteloven og blive en af landets 

dygtigste advokater. 

Perspektiv i din karriere 

Du gennemgår et ambitiøst uddannelsesprogram, 

der kvalificerer dig til juridisk problemløser og strategisk 

sparringspartner for de største danske og 

internationale virksomheder. Samtidig er din hverdag 

præget af samarbejdet med nogle af landets 

bedste og mest erfarne advokater, der engagerer sig 

i din udvikling, inspirerer dig og giver dig sparring. 

Bryd igennem 

Har du med succes gennemført jurastudiet, og er 

du klar til at arbejde målrettet på at indfri din ambition 

om at blive en af landets dygtigste, så er jobbet 

hos os noget for dig. Send din ansøgning med dine 

eksamenspapirer til job@plesner.com. 

Vil du vide mere om uddannelsesforløbet og ansættelsesvilkårene 

for fuldmægtige hos Plesner, så besøg 

www.plesner.com eller ring til HR-manager Allan 

Hurup Petersen på 30 93 71 23. 

Med 185 jurister og en samlet medarbejderstab på 325 

medarbejdere er Plesner et af landets førende internationale 

advokatfi rmaer med specialer inden for alle erhvervs- og 

offentligretlige områder. Plesners vision er at være Danmarks 

bedste advokatfi rma – det naturlige valg for enhver dansk 

og udenlandsk virksomhed med behov for erhvervsjuridisk 

rådgivning.

COPSØ A/S 

Hvad.synes.du.om.idéen.om.et.halvt.års.obligatorisk.praktik.på.jurauddannelsen? 

Christina Legaard, 4. semester Julie Nielsen, 6. semester Søren Bloch, overbygningen 

Jeg synes, at et halvt års obligatorisk 

praktik er en fantastisk 

idé. Jeg tror, at den praktiske 

erfaring ville ruste os bedre til 

at imødekomme de krav som 

erhvervslivet stiller. Personligt 

kunne jeg godt tænke mig at 

komme i praktik i et rådgivningsorienteret 

firma som fx Deloitte 

eller PWC. Det ville måske give 

mig et svar på, om det er i den 

retning, jeg gerne vil bevæge 

mig, når jeg færdig som jurist. 

Det synes jeg ville være en rigtig 

god idé, for man ved jo ikke 

rigtigt, hvad det er man kommer 

ud til efter endt uddannelse. Jeg 

har fornemmelsen af, at mange 

mener, at de står på bar bund, 

når de kommer ud på arbejdsmarkedet, 

så den idé kan jeg 

ikke synes andet end godt om. 

Jeg synes dog, at det bør være 

på overbygningen, idet man nok 

har en bedre idé om, hvad man 

vil bruge sin uddannelse til lidt 

senere i forløbet, og så vil det 

være dejligt med en smagsprøve 

på, hvad der venter. 

Ja, det er jo sådan lidt ”bådeog”. 

Idéen med at skabe en 

højere grad af muligheder er 

fornuftig nok, men jeg ville være 

ked af, hvis det blev gjort obligatorisk! 

For hvordan skal man 

lige vurdere, hvad der skal være 

meritoverførende, og det vil 

også være unødvendigt for en 

stud.jur., som skal overtage fars 

firma at skulle ”trækkes” med 

et halvt års obligatorisk praktik. 

Hvis jeg selv skulle i praktik, ville 

jeg nok foretrække at komme ud 

til et privat advokatfirma. 

Tekst og foto: Mai Buch 

» Lad det være sagt med det samme - når du kommer til DAHL som 

advokatfuldmægtig, får du lov at tage fat, og du får fra start masser af 

klientkontakt – altid med en færdiguddannet advokat og en partner i 

baghånden. Det lærer man altså noget af, og ikke to dage er ens! 

Her hos os er vi mange unge jurister, og vi arbejder sammen på tværs 

af kontorerne. 

« 

Har du lyst til at prøve det – så send en mail til fuldmaegtig@dahllaw.dk 

Kig også på www.dahllaw.dk og læs mere om DAHL! 

SIGNE SUNDBØLL MADSEN, ADVOKATFULDMÆGTIG HOS DAHL I KØBENHAVN 

hver dag er ny! 

Med 280 medarbejdere, heraf 125 jurister, fem 

danske kontorer og to i Tyskland er DAHL et af 

Danmarks største advokatfi rmaer med specialister 

inden for alle juridiske arbejdsområder. 

ESBJERG KØBENHAVN VIBORG AALBORG BERLIN KÖLN

2 

Når arbejdet bærer 

lønnen i sig selv 

Hvor tit møder man på sit job, tjekker 

sin post og tænker ”Sådan! Så 

lykkedes det”, når man - trods der 

kan være langt mellem sejrene 

- finder lige den check i ens post, 

som man sammen med en af de 

rådsøgende har kæmpet for igennem 

et år eller mere og man ved, 

den virkelig vil gøre en forskel for 

den rådsøgende, der efter at have 

pådraget sig en personskade, har 

været igennem en svær periode i 

sit liv og man nu ved, at vedkommende 

kan få afsluttet en del 

heraf – kampen mod forsikringsselskabet 

- og komme videre. 

Det er sådan nogle dage, hvor 

en ofte bevæget, glad og lettet 

rådsøgendes ”tak” bekræfter en i, 

at nogen gange så bærer arbejdet 

rent faktisk lønnen i sig selv. 

Jeg var så heldig at have sådan 

et job i over to år mens jeg læste 

jura. Da jeg i 2005 startede hos 

Arbejdernes Retshjælp i Silkeborg, 

mødte jeg spændt op uden helt 

præcis at vide, hvad fremtiden ville 

byde. Mit kendskab til retshjælpsinstitutioner 

var ikke overvældende, 

men jeg glædede mig til at få lov at 

prøve kræfter med juraen i praksis 

– noget jeg efter 2½ år på studiet, 

synes jeg savnede. 

Det viste sig hurtigt, at jobbet 

indfriede alle mine forventninger 

til et godt studiejob. Derfor valgte 

jeg også at bibeholde jobbet hos 

retshjælpen, da jeg tre måneder 

efter jeg var startet, fik tilbudt et 

job hos et større advokatkontor 

i Århus. 

Kombinationen af arbejdet på advokatkontoret 

og på retshjælpen 

var en god cocktail, men retshjælpen 

kunne tilbyde noget, man ikke 

finder mange andre steder. Udover 

nogle engagerede kollegaer, der 

alle har evnen til at brænde for 

en sag, var man i et miljø, hvor 

”debitering” og ”hvad vil klienten 

betale for ydelsen” ikke hang 

i luften. Man kunne bruge den 

fornødne tid til at løse en opgave 

– og gøre sit yderste for at hjælpe 

sine rådsøgende. 

Retshjælpen har mange kvaliteter 

som arbejdsplads for jurastuderende. 

Blandt andet får man ansvaret 

for sine egne sager og står altså 

fast for de samme sagers behandling. 

Der er naturligvis mulighed for 

To.af.de.nuværende.rådgivere.ved.retshjælpen,.igang.med.dagens.arbejde 

Ekstern 

at tale om sagerne med de andre 

studerende samt retshjælpens 

advokat, men i sidste ende er 

det en selv, der står for sagerne 

– både hvad angår brevveksling, 

telefonsamtaler, møder mv. Man 

får virkelig lov at prøve kræfter 

med det at sagsbehandle en sag 

og følge sagsgangen – en unik 

mulighed, da man ved Arbejdernes 

Retshjælp har valgt at organisere 

sig således, at man laver reel 

sagsbehandling og ikke – som ved 

de fleste andre retshjælpsorganisationer 

– alene afholder møder 

og giver mundtlig rådgivning samt 

eventuelt laver en enkelt skrivelse. 

Man får lov at følge sin sag fra start 

til man er i mål – på den måde vil 

jeg endda våge den påstand, at 

jobbet ved retshjælpen, nok er 

et af det studiejobs, der kommer 

tættest på at snuse til livet som 

advokatfuldmægtig, idet man har 

den direkte kontakt til den rådsøgende, 

modparten, offentlige 

instanser mv. 

Endelig oplevede jeg, da jeg var 

til jobsamtale vedrørende mit 

nuværende job, at der var mindst 

lige så stor interesse for, hvad jeg 

havde beskæftiget mig med hos 

retshjælpen, som for hvad jeg 

havde beskæftiget mig med på 

advokatkontoret. 

Der er ingen tvivl om, at man lærer 

meget under sin tid hos retshjælpen 

og at man klart står væsentligt 

bedre rustet den dag, man skal ud 

fra de gule mure og prøve kræfter 

med ”Den virkelige Verden”. Jeg 

kan derfor varmt anbefale et job 

hos Arbejdernes Retshjælp – man 

bør simpelthen ikke snyde sig selv 

for den chance! 

Af 

Stephan Dose 

Advokatfuldmægtig, 

Kammeradvokaten 

Studenterrådgiver hos 

ARBEJDERNES RETSHJÆLP 

SILKEBORG 

Vil du lære grundlæggende sagsbehandling med direkte og selvstændig kontakt 

til de rådssøgende? Du får ikke bare en praktisk vinkel på jurastudiet men 

også brugt din viden til glæde for rådssøgende, der virkeligt har brug for det. 

Alt under ledelse og supervision af en erfaren advokat. 

Yderligere oplysninger kan indhentes hos rådgivere Signe Brodtkorb 

tlf. 6022 0917, Sandie Sparre tlf. 6017 5185 eller advokat Ole Dueholm på 

tlf. 8680 2255. 

ARBEJDERNES RETSHJÆLP beskæftiger 1 advokat, 2 socialrådgivere 4 jurastuderende 

samt 1 sekretær og yder gratis rådgivning samt sagsbehandling til 

ca. 800 - 1.000 personer om året. 

Se opslag på: www.jura.au.dk/studievejledning/17-01-2008.pdf 

og send ansøgning til: 

ARBEJDERNES RETSHJÆLP 

Ørnsøvej 5 –7 

8600 Silkeborg 

Telefon 8681 0300 

Mail: leda@aofoj.dk 

De Jurastuderendes Retshjælp søger retshjælpere 

Kunne du tænke dig at arbejde med juridisk rådgivning af private? 

De Jurastuderendes Retshjælp åbnede i september 2005 på Aarhus Universitet, som en ny 

landsdækkende telefon- og internetbaseret retshjælpsorganisation, og vi har rygende travlt. 

Derfor søger vi netop nu et antal retshjælpere med start ultimo februar 2008. Der er ansøgningsfrist 

onsdag den 20. februar 2008, og ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. 

Arbejdstiden vil være ca. 3 timer én dag om ugen mandag - torsdag mellem kl. 15 og 20. Derudover 

kræves der deltagelse i løbende faglige aktiviteter. 

Arbejdet er frivilligt, og der udbetales ikke løn. Til gengæld afholder vi i løbet af året kurser, der 

hjælper med at forbedre dine kompetencer på rådgivningsområdet. 

Det forventes at ansøgere har bestået 2. årsprøve på den juridiske bacheloruddannelse. 

Så hvis du har lyst til at prøve kræfter med at rådgive private i deres mange forskellige problemstillinger, 

så send os en ansøgning og bliv en del af teamet og en rigtig hyggelig forening. 

På ansøgningen angives telefonnummer og email-adresse. Ansøgning sendes pr. email til lh@ 

djsr.dk, eller med almindelig post stilet De Jurastuderendes Retshjælp, Aarhus Universitet, Juridisk 

Institut, Bartholins Alle bygningen 1340, 8000 Århus C.

4 

Karrieredagene 2008 

– shop for job! 

2-4- -10-12….Er.du.bange.for,.at.virksomhederne.er.lige.så.forvirrede.som. 

dig?.Så.kom.til.Karrieredagene.200 .og.vis,.at.du.skal.have.topkarakter. 

hos.landets.største.virksomheder.og.kickstart.din.karriere. 

Karrieredagene 2008 er din mulighed 

for at kickstarte din karriere. 

Karrieredagene 2008, som arrangeres 

af AIESEC i samarbejde 

1. 

2. 

3. 

4. 

5. 

6. 

7. 

8. 

9. 

10. 

Hvordan messer man? 

med Andersen & Bjørnskov, afholdes 

onsdag d. 5. marts i SAS 

Radisson bag Musikhuset fra kl. 

10-16. 

Vi får hele tiden at vide, at der 

Vær bevidst om dit mål. Hvad vil du gerne have ud af dit messebesøg? 

Generel inspiration, kontakter til din kommende hovedopgave 

eller konkrete tilbud om praktikforløb? 

Søg information inden messebesøget. Undersøg hvilke virksomheder 

og organisationer, der deltager på Karrieredagene 2008 – du 

kan få en samlet oversigt om de enkelte virksomheder på www.karrieredagene.dk 

Forbered spørgsmål – så er det meget nemmere at indlede samtalen 

med potentielle arbejdsgivere. JobGalleriet, en stand fyldt med konkrete 

jobtilbud fra virksomhederne, kan også bruges som en konkret 

indgangsvinkel til en samtale. 

Udarbejd et CV. Det er en rigtig god idé at udarbejde et CV, hvori dine 

kompetencer og erfaringer fremgår. 

Forbered en elevatortale – en kort præsentation af dig selv, hvor du 

kort formidler, hvad du kan; fremhæver dine samlede kompetencer og 

din overordnede faglige profil frem for dine specifikke fag og spredte 

erfaringer. 

Henvend dig til virksomhederne. Ofte er der både relativt nyuddannede 

medarbejdere, erfarne HR-folk og fagpersoner repræsenteret på 

standene, som alle er kommet for at komme i kontakt med studerende 

og nyuddannede. 

Ta’ på messe sammen med en studiekammerat – og inspirer hinanden 

til gode kontaktspørgsmål. 

Notér stikord på visitkort og brochurer. Med nogle få stikord bagpå 

de visitkort og brochurer, du har fået, er det meget nemmere at sende 

det helt rigtige brev og CV dagen efter. 

Vær åben over for nye indtryk. Hvem ved – måske findes drømmejobbet 

eller den fantastiske projektidé på standen lige ved siden af? 

Afsæt god tid. Det tager nemt flere timer at være på messe, hvis du 

både skal tale med en del virksomheder og deltage på nogle af de 

spændende workshops. Messen er åben fra 10-16, så der er tid nok 

til alle! 

Der.blev.messet.i.200 

AIESEC.,.verdens.største.studenterorganisation,.er.en.af.samarbejdspartnerne.ved.Karrieredagene.200 

Ekstern 

findes et hav af ledige jobs, men 

hvordan forbereder man sig egentlig 

til at møde virksomhederne? 

Det kan være, du søger praktikforløb, 

job efter uddannelsen, 

studiejob eller samarbejdspartner 

til projektskrivning. På Karrieredagene 

finder du 70 virksomheder og 

organisationer heriblandt Ernst & 

Young, PriceWaterhouseCoopers, 

Mærsk og De Europæiske Fællesskabers 

Domstol. Så det er bare 

med at komme ned og ”shop for 

job”. Der afholdes også 2 workshops 

på messen med overskrifterne 

”Kend dit potentiale” og ”Bliv 

leder før du fylder 40”. 

Men hvordan messer man? Vi 

giver dig her nogle tips til at gå 

på messe. 

Vi glæder os til at se netop dig på 

Karrieredagene onsdag d. 5. marts 

i SAS Radisson. 

Der kører gratis busser mellem 

Aarhus Universitet og SAS Radisson 

hele dagen! 

Karrieredagene 2008 er arrangeret 

i samarbejde mellem AIESEC og 

Andersen & Bjørnskov. 

Af 

Maria Pedersen 

AIESEC

P a r a g r a f r y t t e r e n Af.Rasmus.Grønborg 

Bum bum... en stribe til Paragraf... tilsyneladende 

er panteret ikke befordrende 

for kreativiteten... Måske skulle jeg bare 

springe over bøvlet i denne måned...? 

Måske skulle man gøre grin med Knut... 

Den isbjørn er ved at være moden til en 

god gang gas... 

Guten tag... 

Eller også skulle man køre et religiøst tema... 

noget med Jesus... eller amerikanerne...? 

Det er overhovedet 

ikke 

sjovt 

Du skal fan’me bare komme igang, din flab! 

Jeg er så stresset at mit hoved er ved at 

eksplodere! 

Okay okay... 

... nej... det går ikke... Hvad med Naser 

Khader og Ny Alliance...? Dem tramper alle 

på for tiden... men på den anden side er det 

egentlig en smule synd for dem... 

Ja, vi har det 

ikke nemt... 

Så kan du fan’me tegne den, Jesus... 

Jeg har ingen ideer... 

??? 

Kære brevkasse 

Paragrafs brevkasse 

Jeg er en noget fortvivlet jura-studerende på 6.semester, 

som med stor forundring og begejstring har beskuet 

JUS-bestyrelsen lige siden de samlede penge ind i RUSdagene. 

Min fornemmelse siger mig, at hvis jeg på et 

tidspunkt skal blive populær på det her studie, så er jeg 

nødt til at komme ind i JUS. Men hvad skal jeg gøre? Jeg 

har prøvet alt hvad jeg kan, og I er min sidste udvej. 

Håber virkelig I kan hjælpe, så jeg ikke er nødt til at søge 

ind på RUC 

Kys og kram fra, 

Den Fortvivlede 

Kære Kim Højmark 

Her på redaktionen er vi meget forstående over for dit 

problem, og vi vil selvfølgelig gerne hjælpe alt hvad vi 

kan. En grundig analyse foretaget her på redaktionen 

viser adskillige fællestræk ved den nuværende JUS-bestyrelse, 

som øjensynligt må betragtes som adgangskrav 

til det forjættede kontor med den sødlige duft af slik og 

spiritus. Her følger en guide til, hvordan du kommer ind i 

bestyrelsen til valget i år: For at komme med i JUS er det 

eneste du skal bruge det såkaldte “JUS-kit”. Et “JUS-kit” 

består af: 

- 1 stk. (lidt for lille) Social Club t-shirt 

- min. 1 stk. dumpet 1.årseksamen (hvis det er for sent, 

kan 2.år og forvaltningsret også gå an) 

- 1/2 stk. gajol shots flaske, blå (til at hælde sporadisk ud 

over førnævnte Social Club t-shirt) 

- 1 stk. overdreven selvtillid (piger: Tag i byen i Vestjylland, 

drenge: På La Belle) 

- 200 stk. venner på facebook (gerne folk du ikke kender 

- så længe de bare trykker ‘accept’) 

Med disse værktøjer i bagagen er du nu på vej mod life 

in the fast lane fyldt med gratis drinks, respekt og min. 6 

år på studiet. 

Mvh. Brevkasse-redaktionen. 

- we aim to please 

Kære brevkasse 

Nu er eksamen endelig overstået, men der er noget jeg 

gerne vil spørge jer om. Til den mundtlige eksamen i 

formueretlige valgfag fik jeg et 7-tal, men det forstår jeg 

simpelthen ikke, for de andre i min læsegruppe fik 10. 

Jeg er så utrolig ked af det, og overvejer nu at klage over 

min karakter, da jeg jo burde få det samme som resten af 

min læsegruppe. Synes det er tarveligt gjort af eksaminator 

og censor! Bør jeg klage over min karakter? 

Knuz 

”Jomfruen” 

Kære Pia Christmas Møller 

Ja, det er sørme noget af et dilemma du står i. Vi kan 

godt forstå, at du er ked af det, for det er jo aldrig sjovt 

at måtte indse, at ens venner simpelthen er klogere end 

én selv. Desuden er det næsten uoverskueligt ulykkeligt 

sådan at måtte sande, at formueret nok ikke lige er ens 

’thing’, for alle ved jo, at et 7-tal på bachelordelen mildest 

talt er elendigt! 

Mit bedste råd til dig er at overveje, om du overhovedet 

har det der skal til for at læse jura, da denne eksamen jo 

tydeligt viser, at dine medstuderende er langt foran dig 

– og dette vil jo naturligvis forfølge dig i din fremtidige, nu 

nok noget usikre, karriere. 

Men, hvis du virkelig tror, at du er lige så dygtig som dine 

venner, ja så bør du helt sikkert klage over din eksamen. 

Eksaminator og censor burde jo have opdaget at alle i 

din læsegruppe er lige dygtige. 

Knuz tilbage til dig Pia – og good luck! 

Mvh. Brevkasse-redaktionen 

Dette er blot et udpluk af de mange breve vi her på redaktionen har modtaget og som vi 

har vurderet vil være af stor interesse for vores læserskare. Brevkasseredaktionen sidder 

klar med fyldepennen og venter på lige netop DIT brev. Fat pennen og skriv til brevkasse@ 

paragrafblad.dk

Ro på læsesalen, tak! 

Nogle.tramper.deres.høje.hæle.i.gulvet,.andre.råber.i.mobiltelefonen.på. 

toilettet.og.nogle.glemmer.hjemmefra.at.slå.lyden.fra.computeren..Mange. 

ting.kan.irritere.dine.medstuderende,.så.tjek.efter.i.denne.artikel,.om.du. 

er.en.af.dem,.der.trænger.til.en.bedre.læsesalsskik! 

Piger: Hav høje hæle på 

året rundt! 

Husk at læsesalen er en 

catwalk. Derfor gælder det 

for alt i verden om at blive 

set. Når du går rundt, pres 

derfor altid dine høje hæle 

så hårdt i gulvet, at alle kigger 

op. Huske at gøre det 

ved ankomst, toiletbesøg, 

pauser, mobilopkald og 

afgang. Det gælder om at 

overdøve dine kvindelige 

konkurrenter, så lad derfor 

som om, du slår teltpløkker 

fast i den svenske Skærgård. 

Synes du dette lyder 

lidt voldsomt, så tænk blot 

på, at fyrene elsker, når du 

løsriver dem fra lærebøgerne 

med din trampen. 

A l l e : Ta l a l t i d p å 

toilettet! 

Det er en myte, at folk på 

læsesalen kan høre, hvad 

du siger i mobilen på toilettet. Du 

har jo husket at lukke og låse døren 

efter dig. Skiltene der advarer 

om støj ved snak er bare sat op 

som en aprilsnar. Snak derfor bare 

løs. Er det din tunghøre bedstemor, 

der har ringet, så råb bare alt 

hvad du kan ind i røret. 

Privatret: Jeres snak generer 

aldrig! 

Underviserne på privatret kan 

bare tale og grine alt det de vil 

ude på gangen på 1. sal. På den 

røde læsesal kan man aldrig høre 

dem. Dette er jo klart, da gangen 

og læsesalen er adskilt af en 

glasdør. Specielt kan man ikke 

høre underviserne, når de fortæller 

om weekendens oplevelser. Man 

bliver heller aldrig misundelig, når 

nogle møder ved 9:30-tiden og 

siger godmorgen. 

Alle: Skru op for computeren! 

Husk at slå lyden til hjemmefra. 

Det er vigtigt, at du markerer 

overfor de andre, at du er med 

på it-bølgen. Husk også at taste 

så hårdt i tastaturet, at du hele 

tiden minder de andre om, hvor 

effektiv du er. Bare forestil dig, at 

du spiller på et gammelt klaver, 

hvor tasterne skal hamres ned 

med fingerspidserne. 

Blå Mænd: Dørene larmer 

aldrig! 

Endnu en myte om læsesalen 

er, at dørene smækker. Sådan 

noget sludder. De Blå Mænd har 

jo sørget for, at dette ikke er tilfældet. 

Alle dørene er forsynet med 

soft-lukning, så de lydløst glider 

i efter åbning. Eksempelvis har 

ingen på den gamle læsesal haft 

fornemmelsen af, at en stor 

port smækker, hver gang 

døren lukker. 

De støjfri døre er desuden 

dobbeltisolerede, så de holder 

al larm væk fra læsesalen. 

Ingen af dørene er lavet 

af glas eller pindebrænde. 

Alle: Bare spis løs! 

Har du gulerødder eller 

æbler med hjemmefra, så 

spis dem bare på læsesalen. 

Ingen kan høre, når du 

som en anden kanin hamrer 

fortænderne i guleroden og 

gnasker. Selvom du tager 

små bidder generer æbler 

heller ikke de andre. Så 

derfor: Drop den kedelige 

banan og spis i stedet frugt 

med noget bid i. Pauserummene 

bruges kun til frokost, 

så gulerødder, æbler, knækbrød, 

chips og lignende 

indtages på læsesalen. 

Ro på læsesalen, tak! 

For mange er læsesalen en arbejdsplads. 

Forskellen er blot, at vi 

ikke holder personalemøder, hvor 

problemer bliver diskuteret. Derfor 

skal ovennævnte eksempler ses 

som en opfordring til at forbedre 

den ellers gode skik på læsesalen. 

Mange af os skal sidde her 

flere år endnu, så hvorfor ikke få 

det så rart sammen på ”kontoret” 

som muligt 

Anders W. Jacobsen 

aj@paragrafblad.dk 

Parat til et eksklusivt møde? 

Informationsmøde i København 

5. marts 2008, kl. 16.00-18.00 

Vi inviterer til informationsmøde 

i København for jurastuderende. 

På informationsmødet kan du høre 

om vores alsidige og udfordrende 

advokatuddannelse. Du kan også 

møde en del af vores håndplukkede 

team af dygtige jurister. 

Vi ønsker at komme i kontakt med 

enestående mennesker, som deler 

vores lyst til at udmærke sig og 

har ambition om at arbejde med 

nogle af de mest omfattende og 

komplekse transaktioner, retssager 

og rådgivningsforhold i Danmark. 

Mødet holdes på vores kontor og 

afsluttes med et let traktement. 

A D V O K A T F I R M A 

Jonas Bruun refunderer selvfølgelig 

din togbillet. 

Vi ser frem til at høre fra dig 

Tilmelding senest den 25. februar 

2008 til lfr@jblaw.dk. Vi beder dig 

oplyse navn, adresse og forventet 

tidspunkt for studieafslutning. 

Deltagerne vil få en invitation 

med flere oplysninger om mødet. 

Besøg www.jonasbruun.dk 

På vores hjemmeside kan du læse 

mere om os. Du kan blandt andet 

finde information om vores 

værdier og vores fuldmægtiguddannelse. 

Bredgade 38. 1260 København K. Telefon 33 47 88 00. www.jonasbruun.dk 

Informationsmøde 10/07 

Jonas Bruun er et førende erhvervskontor med fokus på virksomhedsrådgivning, transaktioner, proces og bistand til offentlige myndigheder. 

Vi følger en strategi om organisk vækst og er vokset til 80 medarbejdere, hvoraf 41 er jurister (15 partnere, 14 ansatte advokater og 12 advokatfuldmægtige). 

Vi lægger vægt på klassiske advokatdyder som personlig integritet, kollegialitet og kvalitet i det juridiske arbejde.

40 

Afghanistan tur – retur 

En.historie.fra.de.varme.lande... 

Når bogformidlingens priser begynder 

at belaste privatøkonomien 

for meget og man i øvrigt synes at 

regnvejr er en alt for ofte forekommende 

begivenhed i Århus, så er 

det på tide at gøre to ting: Tage ud 

at rejse samt tjene nogle penge. 

Disse to ting lader sig desværre 

sjældent kombinere hos et normalt 

rejsebureau. Men hvis rejsebureauet 

hedder hæren, er sagen 

en anden. Man skal ganske vist 

have aftjent sin værnepligt først, 

men når det er gjort, er der også 

gratis billetter til flere eksotiske 

rejsemål. Jeg blev tilbudt en tur 

på syv måneder til en by, der hedder 

Chaghcharan, og ligger midt 

i Hindu Kush bjergkæden i det 

centrale Afghanistan. God løn og 

frisk bjergluft siger man ikke nej til, 

og snart befandt jeg mig i et fly på 

vej fra Karup til Kabul. 

Der er i omegnen af 600 danske 

soldater forskellige steder i 

Afghanistan, primært sydpå i de 

uroplagede provinser Helmand 

og Kandahar. 

Chaghcharan er provinshovedstaden 

i Ghowr provinsen, som 

er omtrent på størrelse med Danmark 

og er hjemsted for 650.000 

indbyggere. Landskabet består af 

bjerge på mellem 2000 og 4000 

meter, som kun efterlader plads til 

beboelse på bunden af de V formede 

dale, hvor der ofte løber en 

lille bæk eller flod. Om sommeren 

er der 40 grader varmt, konstant 

sol, og en luftfugtighed på omkring 

nul. I vinterperioden er der så 

meget sne og temperaturer ned til 

minus 30 grader, at provinsen ikke 

står tilbage for Grønland på en 

kold dag. Når bjergpassene sner 

til om vinteren, bliver beboerne 

spærret inde i deres landsbyer i 

3-4 måneder, og må leve af det 

forråd, de har samlet sommeren 

over. De ekstreme vejrforhold gør 

at den tid, jorden er anvendelig 

til dyrkning, er meget kort. Derfor 

handler det for bønderne om at 

få presset så mange penge ud af 

deres lille jordlod så hurtigt som 

muligt, så de kan købe mad og tøj 

til den kolde vinter. En hektar med 

hvede giver bonden et udbytte på 

120 $, mens en hektar med opium 

giver 5.200 $. Da der ikke ydes 

støtte til urentable landbrug som 

i vesten, er valget ret let for de 

fleste bønder. 

Da al energien om sommeren bruges 

på at samle forråd og smugle 

opium, siger det sig selv at der ikke 

bliver brugt mange kræfter på at 

udvikle områder som uddannelse, 

sundhed og infrastruktur, hvilket 

medfører at disse er særdeles 

elendige. 

En koalition af 37 lande, herunder 

26 NATO-lande har opstillet en 

styrke i Afghanistan kaldet ISAF 

(”International Security Assistance 

Force”) på 37.000 mand. De er 

spredt over hele Afghanistan og 

skal opretholde ro og orden samt 

opbygge landet efter at amerikanske 

styrker i 2001 tog magten fra 

Taleban under operation ”Enduring 

Freedom”. 

Afghanistan er inddelt i provinser, 

som strukturmæssigt minder om 

de gamle amter i Danmark. I de 

uroplagede provinser har man 

indsat regulære kampstyrker til at 

nedkæmpe oprørere. I de rolige 

provinser har man derimod indsat 

såkaldte ”Provincial Reconstruction 

Teams” bestående af dels 

soldater og dels civile eksperter i 

genopbygning. PRT’ernes opgave 

er at sætte gang i udviklingen og 

hjælpe de lokale til selv at opbygge 

deres land. Det er dog en velvoksen 

opgave eftersom afghanerne 

kun føler en meget ringe tillid til og 

forpligtelse overfor centralmagten. 

Befolkningen er et kludetæppe af 

etniske grupperinger, som igen er 

inddelt i tusindvis af små stammer, 

der hver ”ejer” deres egen lille dal, 

og har ligget i stammekrig med 

naboerne de seneste 100 år. 

I vores ansvarsområde var vi i omegnen 

af 140 civile og soldater fra 

Litauen, Kroatien, USA, Danmark, 

Island og Ukraine. Vi fik gennemført 

mange projekter, som samlet 

syntes at være et meget lille skridt, 

men dog et skridt, på vej mod en 

levestandard, der gør livet værd at 

leve i Hindu Kush bjergene – på 

kanten af verden. 

På følgende side bringes en lille 

fotorapportage. 

Nikolaj Grunnet 

ng@paragrafblad.dk 

Top 5 over tegn på, at du er en dårlig advokat 

1) Du begynder enhver sætning med: ”Som Ally McBeal engang sagde”. 

3) Den eneste grund til, at du er med i Danske Advokater, er for at booste de 

andres selvtillid. 

5) Du vælger at kæmpe mod systemet pga. en P-Bøde, men ender med at få 5 

års ubetinget. 

2) Efter 8 år kan du nu skrive møderet for samkvemsret. 

4) Du tror, at du vil vinde sagen, da ”der er en første gang for alting”. 

af Mathias Risom Kristensen

42 

En sur gammel mand 

Thi kendes for ret 

Så.er.den.her.–.straffelovsrevisionen.vi.alle.har.ventet.på! 

Op til juletid har vi for vane i Paragraf 

at bringe interviews med 

undervisere, der udtaler sig om 

hvilke lovændringer de kunne 

ønske sig i det nye år. Det er en 

meget hyggelig tradition, og man 

kan jo ikke lade være med selv at 

fundere over, hvilke regelændringer 

man kunne tænke sig, hvis 

man var Justitsminister for en dag. 

Så slog det mig pludselig, at der er 

et område, hvor vi endnu ikke har 

tilstrækkelig skrap lovgivning. Og 

nej, det er ikke udlændingeområdet 

eller de grove voldssager 

jeg tænker på. De områder skal 

politikerne nok selv klare. Pia er 

jo altid på pletten. 

Derimod kunne vi efter min mening 

godt bruge et tillæg til Straffelovens 

kapitel 20 om almenfarlige 

forbrydelser. Til de som lykkeligt 

måtte have glemt strafferettens 

specielle del, så er der her tale om 

strafbare handlinger, der udsætter 

en videre, ubestemt kreds for fare 

på person eller gods. Her finder 

man bestemmelser om ildspåsættelse, 

flykapring osv. Men i 

nutidens Danmark er der brug for 

noget mere: Det vi har brug for, er 

en dumhedsparagraf! Der findes 

simpelthen et utal af mennesker, 

som er så dumme, at det burde 

gøres ulovligt. Begrebet ”dummere 

end politiet tillader” må vel komme 

et eller andet sted fra? Lad os genoplive 

det! Og lad det være med 

actio popularis, så jeg personligt 

kan få lov at anlægge sagen. 

Der går stort set ikke en dag uden 

at man i medierne kan se folk stå 

frem og fortælle om deres forfærdelige 

ulykke. Grædefærdige står 

de der og fortæller deres hjerteskærende 

historie. Journalisterne 

mæsker sig i disse sørgelige 

tilfælde, og står altid klar med et 

forstående blik og trøstende ord. 

Men der er bare ikke altid tale om 

folk, der har noget at være kede 

af. Ikke andet end, at de desværre 

blev født en dag, hvor intelligensbutikken 

var lukket. Det er ikke folk 

der har været ude for personlige 

tragedier eller lignende. Det er 

simpelthen bare folk, der har så 

forfærdeligt ondt af sig selv, fordi 

de er blevet taget ved næsen. De 

er ganske enkelt blevet godt og 

gammeldags bondefanget. Det 

kan skam også være nok så slemt, 

men i visse tilfælde er man ”#!%! 

godt nok selv ude om det, og så 

burde det efter min mening være 

strafbart at pive over det! 

Den nye dumhedsparagraf: 

Ny § 192 b i Straffelovens kapitel 20 om almenfarlige forbrydelser: 

”Den, som i strid med al kendt fornuft og omtanke lader sig franarre personlige ejendele, 

på måder som på grund af deres ufattelig dumme karakter er egnet til at volde 

betydelig irritation hos almenheden, straffes med tvangsarbejde i indtil 2 år. 

Stk. 2. Lader gerningsmanden sig efterfølgende fremstille offentligt for at beklage 

sig over sin ulykke, anses dette for en skærpende omstændighed, der kan straffes 

med landsforvisning.” 

Tag for eksempel den enlige 

mand på 31 år. Som så mange 

andre tilmelder han sig en dag en 

hjemmeside med internetdating. 

Og tro mig, om han ikke stort set 

samme dag møder den fabelagtige 

”Michelle” (eller hvad vi 

nu skal kalde hende). Hun er en 

smuk afrikansk kvinde, der hele 

sit liv har ventet på en mand som 

ham (?!? – Allerede her knækker 

filmen vist, hva?). Situationen er 

bare lige den, at hun og hendes 

familie skal bruge $10.000 til 

bryllupsforberedelserne. Men da 

de jo er SÅ forelskede, kan han 

vel godt sende dem til hende, så 

de kan leve lykkeligt sammen til 

deres dages ende!? Men ak, efter 

at have sendt pengene, mister 

manden kontakten til ”Michelle”, 

og først efter en forgæves tur til 

hendes hjemby i Afrika, må han 

sande, at der aldrig har været en 

”Michelle”, men kun en snu knægt 

på en internetcafe. Her stopper 

historien imidlertid ikke. Nu går 

manden nemlig til medierne og 

fortæller sin ”sørgelige” historie. 

Stakkels, stakkels ham. What 

the f#&k? Hvis man er så dum, 

at man overfører 50.000 kr. til en 

person, man kun kender via messenger 

chat, så er man da godt 

nok selv ude om det! Så skal man 

da ikke på tv og forsøge at få hele 

Danmarks medfølelse. Man skal 

derimod hives på politistationen 

og sigtes for overtrædelse af dumhedsparagraffen. 

Så kan det være, 

at vi i fremtiden kan slippe for alle 

de mange tudefjæs! Tak… 

Morten Stakroge 

ms@paragrafblad.dk 

Februar 

Mandag den 18.02.2008: 

ELSA: Foredrag om arbejdet som jurist 

og jurist linguiste hos EF-Domstolen 

kl. 16.00. Byg. 1342/455. 

JUS: Tilmelding til Kbh-tur på kontoret. 

Kontant betaling 

Torsdag den 21.02.2008: 

JUS: Ordinær generalforsamling 

kl. 20.00 i Samfundsvidenskabelig 

kantine. Fri bar og efterfølgende 

afterparty på Social Club 

Fredag den 22.02.2008: 

JUS: Semilang fredagsbar kl. 15-22 

Den 25.02-02.03.08: 

JUS: Skitur til Saalbach – Udsolgt! 

Fredag den 29.02.08: 

JUS: Fredagsbar 

Faste mødetider: 

ELSA, kontoret alle dage 12.15-13 

JUS, kontortid alle dage 12.15-12.45 

AJ, mandage kl. 16.15 på kontoret 

MJ, torsdage kl. 17.15 i mødelokalet 

SJ, tirsdage kl. 14.00 i mødelokalet 

KJ, onsdag kl. 15.00 på kontoret 

Retskritisk Forum, 1. onsdag i hver 

måned kl. 16.15 

Kalenderen 

Kalenderpigen 

ønsker alle et godt 

nyt semester! 

Marts 

Den 06.03-08.03.08: 

JUS: Københavnertur – hold øje 

med opslag! 

Fredag den 07.03.2008: 

ELSA: Procedurekonkurrence Århus 

Byret kl. 12.15. 


Fredag den 14.03.2008: 

ELSA: Påskefrokost. Nærmere info 

følger! 


Onsdag den 19.03.08: 

JUS: JUSfest. 

Indlæg sendes til vores 

kalenderpige Marie på 

kalenderpigen@paragrafblad.dk 

Paragraf: Deadline til næste Paragrafblad 

er den 12. marts 2008 

kl. 14.00. Indlæg kan sendes til: 

deadline@paragrafblad.dk 

Deadline for kalenderen er dog kl. 

12.00 

Kalenderpigen

STORBREV B, Bladnr. 46298, Studenterbladet Paragraf 

Bartholins Allé, bygning 1340, 8000 Århus C

Månedens portræt Erik Frodelund Klar, parat, studiestart ... - Paragraf

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?