Månedens portræt Erik Frodelund Klar, parat, studiestart ... - Paragraf

paragrafblad.dk

Månedens portræt Erik Frodelund Klar, parat, studiestart ... - Paragraf

PARAGRAF

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet

Klar, parat, studiestart?

Shop for job

Månedens portræt

Erik Frodelund

38. årgang, februar 2008

JUS

I n s i d e


En dynamisk virksomhed

– med en stærk international profi l

GFK er et af landets førende advokat-

rmaer med stærke internationale

relationer. Vi rådgiver såvel danske

som uden landske erhvervsvirksom-

heder. Vore kontorer er centralt place-

ret i både København og Århus.

Firmaet beskæftiger mere end 300

medarbejdere. GFK er en dynamisk

og moderne arbejdsplads, der læg-

ger afgørende vægt på et højt fagligt,

etisk og menneskeligt niveau.

Rejselegat til jurastuderende

Gorrissen Federspiel Kierkegaard ud-

deler hvert halve år rejselegater til et

antal jura studerende, som ønsker at

studere på et udenlandsk universitet.

Legatportionerne er pæne beløb af

varierende størrelse, og rmaet ønsker

med legatet at understrege vigtigheden

www.gfklaw.dk

af det internationale aspekt for frem-

tidens advokater. Ansøgning sendes

til kontoret i København og mærkes

”Rejselegat”. Ansøgningsfrist er hen-

holdsvis 1. maj og 1. oktober.

Se mere til os

Læs mere om både rmaet, rejse-

legatet, vores arbejdsområder, fuld-

mægtiguddannelsen og diverse sociale

samt sportslige aktiviteter på hjemme-

siden.

Du er også meget velkommen til at

kontakte os, hvis du har spørgsmål

omkring rmaet, studenterfunk-

tioner, sommerfuldmægtig stillinger,

ansættelsesprocedure, valg af over-

bygningsfag i relation til et stort

erhvervskontor og lignende.

Paragraf:

Aarhus Universitet

Bartholins Allé, bygn.1340

8000 Århus C.

Tlf.: 89421455

E-mail: deadline@paragrafblad.dk

Web: www.paragrafblad.dk

Redaktion:

Mai Buch, red.

Kim Højmark, IT-red.

Thea Bytofte, sekretær

Jeff Jørgensen

Morten Stakroge

Rikke Skov Rosenskjold

Ane Clausen

Lena Malmberg

Rasmus Grønborg

Christian Pedersen

Anders W. Jacobsen

Mette F. Kristiansen

Trine Ji Holmgaard

Marie Pedersen

Jakob Møldrup-Lakjer

Line Jacobsen

Andrea Banasik Ramsgaard

Marie-Louise Christensen

Mette Aaberg

Kamilla Lyhr

Tobias Grotkjær Nielsen

Søren Møller Rasmussen

Anne-Kathrine Salversen

Christoffer Nepper

Signe Stolberg

Trine Snerling

Nikolaj Grunnet

Layout: Kim Højmark, Mai Buch,

Rasmus Grønborg, Mette Aaberg

Fotos: Morten Stakroge

Distribution: Thea Bytofte, m.fl.

Annonce: Mai Buch

Internet: Kim Højmark

Oplag: 2100 eksemplarer

Tryk: Zeuner Grafisk

Udgiver: Jurrådet

Paragraf udkommer 8 gange om året.

Bladet er åbent for alle typer indlæg fra

studerende, lærere og TAP’ere.

Materiale til Paragraf kan indleveres alle

hverdage på Juridisk Ekspeditionskontor i

bygn. 1340 eller sendes til redaktionens emailadresse,

deadline@paragrafblad.dk

Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed

eller begavelse, der måtte fremkomme

i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis

af redaktionen.

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven.

Paragraf takker Studienævnet og Jurrådets

Fond for støtte til den fortsatte

drift af bladet.

Mai Buch er alene ansvarlig for indholdet

af Paragraf-siderne

Forside: Er du klar til studiestart?

Foto: Morten Stakroge

PARAGRAF

w w w . p a r a g r a f b l a d . d k

- V i v e d , h v o r d u b o r !

Her kan du læse om:

KUK: Klar, parat, studiestart? ........................................... 5

Månedens portræt: Erik Frodelund ................................... 6

Karakterhelvedets realiteter vol. 2 .................................... 10

Stay loyal?! ......................................................................... 12

Jurastudiet: Nationalt eller internationalt? ..................... 13

Den Juridiske Stafet....................... .................................... 14

Praktikant på den danske FN-mission i Genève.............. 17

And the Oscar goes to....................... ................................ 18

JUS-siderne.......................................................................... .19

Studietur til Leiden, Holland .............................................. 28

Retshjælpen i Silkeborg..................................................... 32

Karrieredagene 2008 - Shop for job .................................. 35

Paragrafrytteren.................................................................. 36

Paragrafs brevkasse .......................................................... 37

Ro på læsesalen, tak! ......................................................... 38

Afghanistan tur-retur .......................................................... 40

En sur gammel mand: Thi kendes for ret ......................... 42

Næste deadline:

12. marts, kl. 14


HJQIUMPMOL&HFOMPMSMMPQLKGBVCX

&MORADABPS&ELMIATHBSM§PQMSMQ

PYK Vidererækkende perspektiv

HW&OLH

JQIMPVJURAVMO&TOMPSMMPQHASMBK

I orkanens øje

AMMHJQIMPMMO

Advokatfirmaet Poul Schmith er et af landets største og mest alsidige advokatfirmaer med

mere end 100 jurister og omkring 210 medarbejdere i alt. Siden 1936 har en af partnerne

i firmaet varetaget hvervet som kammeradvokat. Kammeradvokaten er statens faste

advokat i civile sager, men som privat firma løser vi desuden opgaver for andre klienter.

Vi er lidt anderledes

Vi fører flere retssager end noget andet dansk advokatfirma, og

vi er ofte med til at skabe ny retspraksis. Med mere end 1.000

hovedforhandlinger om året er vi nogle af de mest erfarne

procedureadvokater, men vi skal ikke vinde for enhver pris: Ret skal

være ret.

Som advokat for det offentlige Danmark er juraen i fokus, og

der stilles store krav til fagligheden. Til gengæld får vi tid til at

fordybe os: Enhver sten skal vendes, når sagernes udfald har

samfundsmæssig betydning.

Og uanset om vi arbejder med skat, internationale forhold,

privatiseringer af statsejede selskaber, momskarruseller, indkøb af

materiel til forsvaret eller miljøsager, er vi enige om, at det fælles

produkt bliver bedre, end det vi hver især kunne have skabt.

Har du lyst til at være en del af et team, der er lidt anderledes? Læs

mere på www.kammeradv.dk

Klar, parat, studiestart?

Ja, så skete det – et semester sluttede, og et nyt startede! Skræmmende,

men sandt.

Kaffedroppet er nu fjernet og lagt på hylden indtil sommereksamen

oprinder, og det igen skal bruges som opkvikker og sjæleven. Perioden

imellem eksaminerne er lidt som stilhed før stormen, og det holder altid

hårdt at komme i gang igen efter overstået flid ved det grønne bord.

Selvom det er i de kommende måneder, at det lange seje træk skal

tages, har vi det nu godt i vores egen lille andedam, og selvom det er

hårdt til tider, er det også skønt selv at kunne disponere over sin tid, og

– i hvert fald til en vis grad – skræddersy sin egen uddannelse. Så, klar,

parat, start – forårssemesteret 08 er over os!

Semesteret sparkes i gang med Nordisk Uge, som i skrivende stund er

lige om hjørnet. Når bladet udkommer, har juragården været invaderet af

festglade jurastuderende fra de andre nordiske festforeninger. Festerne

på jura er i en kategori for sig, og såvel Nordisk Uge, studenterfesten

samt årsfesten er med garanti forløbet som de skal! For hvis der er én

ting jurastuderende forstår – så er det at holde fantastiske fester!

Nok om fester og gæster, nu til lidt om bladet her:

Vi har gennemgået svarene på vores spørgeskemaundersøgelse

foretaget i efteråret, og vil fremover bestræbe os på at sætte mere

fokus på erfaringer med studierelevante jobs og mere generelt på ”jura

i virkeligheden”.

I næste nummer indvies en ny artikelserie kaldet ”Kim kom forbi”, og

håber med denne at kunne fange undervisere og andre kendte ansigter

i lidt mere uformelle (læs: interessante) sammenhænge, og samtidig

undgå en stævning for krænkelse af immaterielle rettigheder!

I nærværende nummer har Paragrafs forskellige udsendte været til

vinterdimission, talt med Erik Frodelund (cand.jur., journalist og tidligere

chefredaktør på Århus Stiftstidende), samt naturligvis forholdt sig kritisk

til hele situationen omkring ”byen og bryggeriet”.

Stafetten skrives i dette nummer af Tomas Haagen Jensen fra GFK,

som forholder sig til spørgsmålet om hvorvidt jurister bør uddannes

internationalt. Endvidere rapporterer Lone Wandahl fra sit praktikophold

på den danske permanente FN-mission i Genève.

Velkommen tilbage – og god læselyst!

Redaktøren

K

U

K


6

Det kloge hoved

Jurist,.journalist,.TV-star.og.tidligere.chefredaktør.på.Århus.Stiftstidende.

–.dette.er.blot.nogle.af.de.titler.56-årige.Erik.Frodelund.kan.skrive.på.sit.CV..

Men.hvem.er.manden.bag.alle.disse.titler.egentlig?.Det.satte.Paragrafs.

udsendte sig for at finde ud af, da de en kold januarmorgen mødtes med

ham.til.en.kop.kaffe.på.en.cafe.i.det.indre.Århus.

Journalist er jo ikke en rigtig

uddannelse.

Som ung drømte Erik Frodelund

om en karriere inden for journalistikken,

men efter et par år på

Journalisthøjskolen fandt han ud

af, at studiet ikke gav ham de

udfordringer han drømte om, og

han startede derfor sideløbende

på Århus Universitets jurauddannelse.

Vi klappede stolt i vores små

jurahænder da Erik Frodelund forklarede

dette med, at han ønskede

en ”rigtig” uddannelse – journalistuddannelsen

er måske svær

at komme ind på, men lettere at

gennemføre, hvorimod det var juraen

der gav sommerfugle i maven

før de store eksaminer. Samtidig

understreger Erik Frodelund at

man som journalist blot beskriver

folks problemer hvorimod man

som jurist løser disse. Juridiske

problemer var ikke fremmede for

ham, da han kort for inden selv

havde været involveret i et problematisk

huskøb, hvilket blot gav

ham mere blod på tanden til at få

indblik i juraens univers.

2 slips og en habit.

Efter at have gennemført de to

uddannelser skulle karrieren vælges.

Han blev hurtigt tilbudt et job

som advokatfuldmægtig i Viborg

og havde praktisk talt pakket kufferten,

da han pludselig fik tilbuddet

om at starte sin egen ugeavis

– ugeavisen Århus Onsdag.

Erik Frodelund stod nu i et svært

dilemma – et dilemma der blev løst

på noget utraditionel vis, da hans

kone trak ham ind i soveværelset

og åbnede klædeskabet. Her hang

to slips og én habit, og det var

tydeligt, at hans kone ikke mente,

at han havde tøj til at arbejde som

advokatfuldmægtig.

Erik Frodelund kastede sig derfor

igen over journalistikken, hvilket

senere hen resulterede i en stilling

som chefredaktør på Århus

Stiftstidende.

Familieadvokaten.dk.

Juraen var dog ikke glemt, og Erik

Frodelund holdt denne ved lige

ved blandt andet at skrive bøger

og holde foredrag. Med fængende

titler som ”Juridisk Kogebog” ønskede

han at introducere ”gør-detselv-juraen”

for folket – det vil sige

jura på et plan alle kan forstå.

Dette har et eller andet sted altid

været Erik Frodelunds ”mission”

med juraen, og det har for ham

altid været hjertet og ikke profitten

der drev værket.

Sideløbende med sin journalistiske

karriere startede han sammen

med kollegaen og vennen Jørgen

Grønborg Familieadvokaten.dk

– en juridisk service med det formål

at give råd og vejledning om

de juridiske problemer folk møder

i hverdagen.

Næsten grat

i s v e l o g

mærke.

Erik Frodelundbeskriver

Jørgen

G r ø n b o r g

som et af landets

klogeste

hoveder inden

for familieretten,

og

de to supplerer

hinanden

g o d t . M e d

Grønborgs viden og Frodelunds

sprogkundskaber var der dømt

succes!

Familieadvokaten.dk har i dag

udviklet sig til at være landets

største retshjælp, hvor flere advokater

er tilknyttet. Det var dog

ikke problemfrit at få hjemmesiden

op at køre, da den almindelige

advokatbranche følte sit domæne

truet, hvilket i sidste ende resulterede

i en politianmeldelse, og at

en politimand troppede op på Erik

Frodelunds kontor med en anmeldelse

i hånden. Anmeldelsen førte

dog ikke til noget, og det endte

faktisk med, at selv samme politimands

kone dagen efter bestilte et

testamente på Familieadvokaten.

dk. Dette understreger blot hvor

populær hjemmesiden er.

Hjemmesiden er faktisk så populær,

at den siden starten i 1992 har

haft ikke mindre end 1.800.000

besøgende.

I dag bruger Erik Frodelund ca.

et par timer dagligt på at besvare

spørgsmål på familieadvokaten.

Erik.Frodelund,.jurist,.journalist,.TV-star.mm.

dk, hvor han primært beskæftiger

sig med lejeretten. Hjemmesiden

er nu nærmest gået hen og blevet

en hobby for ham, da han bruger

den overvejende del af sin tid på sit

andet projekt Juraeksperten.dk.

Juraeksperten.dk.

Igen er det det store behov for at

få juraen forklaret på et sprog der

er til at forstå, der er hensigten

med dette projekt. Det er for Erik

Frodelund vigtigt at rådgivningen

foregår i trygge rammer, og han tager

derfor hjem til folk og rådgiver

dem i deres private hjem.

Priserne ligger langt under hvad tilsvarende

rådgivning ville koste andetsteds,

da der i Erik Frodelunds

virksomhed hverken skal betales til

dyre kontorer eller ansatte.

Juraeksperten.dk forenkler endvidere

juraens til tider kringlede

univers ved at tilbyde færdige

pakker inden for forskellige juridiske

områder som for eksempel

”Sikring ved død”, ”Trygt papirløst

samliv” og ”Private lejemål”. Man

ved derfor hvad man får, og slipper

for pludselige ubehagelige

ekstraregninger. Da vi mødtes

med Erik Frodelund havde han for

eksempel lige været ude med en

notar hos en kunde, der ønskede

at oprette et testamente - en service

som flere advokater tager

merbetaling for.

Der skal altså ikke komme ubehagelige

overraskelser, det skal være

letforståeligt, og med kombinationen

af jurist- og journalistuddannelsen

i bagagen, formoder Erik

Frodelund af få juraen ned på et

plan hvor også ”almindelige” mennesker

kan være med.

De kloge hoveder!

Mange har nok prøvet at tænde for

TV2Østjylland en mandag formiddag

og set Erik Frodelund tone

frem på skærmen. Her deltager

han i programmet ”De Kloge Hoveder”,

hvor han sammen med eksperter

på andre områder besvarer

seernes indsendte spørgsmål. Det

var TV2Østjylland der kontaktede

ham, da hans kombination af jurist-

og journalistuddannelserne

i bagagen gør ham til en yderst

kompetent paneldeltager.

Erik Frodelund har ofte været i

Kort om Erik Frodelund

Privat:

56 år

Gift med Birte Frodelund (folkeskolelærer).

To voksne børn (Casper, 25 år, og Trille, 32 år).

Uddannelsesmæssig baggrund:

Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i januar 1976.

Cand. jur. fra Aarhus Universitet i august 1980.

Jobmæssig baggrund:

Journalist på Århus Stiftstidende i 1978.

Redaktør for ugeaviserne i 1980.

Chefredaktør og daglig leder af Østjyske Distriktsblade I/S, der

blev stiftet i 1996.

Administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør på

Århus Stiftstidende A/S fra efteråret 2000 til april 2005.

Arbejder nu med familieadvokaten.dk, juridiske brevkasser,

foredrag, censor på Danmarks Journalisthøjskole og egen

virksomhed: JuraEksperten.

Bøger, hjemmesider m.v.:

”Lovreglerne i hverdagen” med opgavehæfte til samfundsfag

(Forlaget Thorsgaard, 1983), ”Mit testamente” (Forlaget

Thorsgaard, 1985), ”Papirløst samliv” (Forlaget Thorsgaard,

1987), ”20 kunstnere i Århus” – bog til repræsentative formål

(Århus Kommune, 1991) og ”Juridisk kogebog” (Forlaget

Thorsgaard, 1994).

Danmarks Familieadvokat - www.familieadvokaten.dk - etableret

sammen med advokat Jørgen U. Grønborg på Internet i 1996.

JuraEksperten – www.JuraEksperten.dk - etableret i februar

2007.

Diverse foredrag, kurser, udsendelser m.v., fx Østjyllands Radio

og TV2 Østjylland (p.t. programmet ”De Kloge Hoveder”), Den

Journalistiske Efteruddannelse, LOF og Ældre Sagen.

mediernes søgelys, og han er da

heller ikke bleg for at skabe debat

på følsomme områder. Eksempelvis

bragte han præsternes sind i

kog, da han offentligt udregnede

hvor mange penge man gennem

et liv kunne spare ved at melde

sig ud af folkekirken – nok til en

jordomrejse for hele familien! Man

kan jo altid melde sig ind igen når

det lakker mod enden.

Efter at have tilbragt en herlig

time i Erik Frodelunds selskab

var latten drukket og interviewet

lakkede mod enden. Mødet med

Erik Frodelund var enormt interessant,

og Paragrafs udsendte

hyggede sig med hans lune humør

og sjove anekdoter. Det er altid

inspirerende at møde mennesker

der tør tage utraditionelle veje, og

som formår at have flere bolde

i luften.

Da Paragrafs udsendte igen trådte

ud i januarkulden var det med ny

inspiration til juraens mange muligheder,

og det var i den hårde

eksamenstid rart at blive mindet

om, at det netop er sommerfuglene

i maven før en eksamen, der

viser at man har valgt det rigtige

studie.

Kamilla Lyhr

kl@paragrafblad.dk

Marie-Louise Christensen

ml@paragrafblad.dk


Eksamenstilmelding på 1. år af

bacheloruddannelsen

Tilmelding til eksamen sker i perioden 1.-15. marts.

Alle 1. års studerende skal via selvbetjeningen melde sig til sommereksamen i

alle 1. årsfag (statsforfatningsret dog kun hvis man ikke har været til eksamen

i vinterterminen).

Konsekvensen af manglende tilmelding – eller afmelding uden dispensation

– vil være, at den studerende udskrives fra universitetet, jf. eksamensbekendtgørelsens

§ 22.

Alle spørgsmål kan rettes til Studievejledningen på tlf. 8942 1375 eller ved

personlig henvendelse på vores kontor.

Med venlig hilsen

Studievejledningen

Maja, Jesper og Inger

Præsenterer:

Foredrag om arbejdet som jurist og jurist linguiste hos EF-Domstolen

Mandag d. 18. februar kl. 16

Lokale 455, bygning 1342

Vi giver kaffe & kage!

&

Procedurekonkurrence i Århus byret

Fredag d. 7 marts.

Kom og vær advokat for en dag!

Infomøde d. 21 februar kl. 16 på ELSA kontoret

Tilmelding efter først-til-mølle-princippet dog senest 29 februar

For nærmere info se plakater rundt omkring på jura eller kontakt os på elsa.aarhus@gmail.com


10

Karakterhelvedets

realiteter VOL. 2

Selvom.du.ikke.har.tårnhøje.karakterer,.så.skal.du.ikke.hoppe.ud.fra.Eiffel.

Tårnet… endnu. Sidste gang spurgte vi et stort og et mindre advokatfirma

i.Århus.om.deres.krav.til.ansøgningen.og.den.efterfølgende.samtale.ved.

stud..jur-.og.fuldmægtigjobs..Vi.har.fortsat.vores.søgen.i.Justitsministeriets.

Departement.og.ved.Politi-.og.anklagemyndigheden.

Formål:

Sidste gang fandt vi ud af, at der

ikke var grund til det svimlende

karakterhysteri; i hvert fald ikke i så

stor grad. Denne gang vil vi undersøge

jobmulighederne inden for de

typiske prestigestillinger

indenfor det offentlige…

og endda til den klassiske

lave statsløn.

Vi vil undersøge, hvad

de pågældende myndigheder

vil lægge vægt på

ved ansøgningen og den efterfølgende

samtale. Svaret vi fandt var

igen overraskende.

Vi har snakket med Rikke Freil

Laulund, som er fuldmægtig ved

Justitsministeriets personalekontor,

der repræsenterer Justitsministeriets

Departement. Derudover

har vi snakket med Kristian Braad,

der er fuldmægtig ved Rigsadvokaten,

som repræsenterer Politi-

og anklagemyndigheden.

Ansøgningen:

Nu skal det perfekte job findes.

Men har man de kvalifikationer,

der skal til for at komme ind til

samtale? Hvad lægger de vægt

på? Det har vi undersøgt.

Begge myndigheder har ikke

nogen fast karaktergrænse. Det er

dog meget bemærkelsesværdigt,

at Justitsministeriets Departement

kræver et ”særdeles højt fagligt

niveau” ifølge deres stillingsopslag.

Altså er det sædvanlige krav

i diverse stillingsopslag om et højt

fagligt niveau blevet skærpet hos

departementet. Justitsministeriets

En myte

skal endnu

engang

begraves

Departement ser mest på bachelorkaraktererne,

da karaktererne

her er mere sammenlignelige.

Herimod lægger Politi- og Anklagemyndigheden

mere vægt på en

samlet vurdering af karaktererne.

Begge lægger megen

vægt på motivation, hvilket

selvfølgelig indikerer,

at karakterer ikke er det

vigtigste i verden.

Justitsministeriets Departement

kigger ikke

så meget på, om man har erhvervserfaring

og udlandsophold

på CV´et, men det er dog et plus.

Politi- og Anklagemyndigheden

har den samme

opfattelse som

Justitsministeriets

Departement,

men i forbindelse

med udlandsophold

blev det understreget,

at det

ikke var et minus.

Det var overraskende,

at JustitsministerietsDepartement

faktisk

foretrak nyuddannede

og altså ikke

ledte efter jurister

med et par år på

arbejdsmarkedet.

Grunden var, at

en ansættelse ved

Justitsministeriets

Departement

skulle anses som

et uddannelsesforløb

over 10 år.

Altså først efter 10 år i departementet

havde man fundet sit

ståsted og havde fået opbygget de

tilstrækkelige kompetencer.

Angående de valgte fag på kandidatuddannelsen

kræver Justitsministeriets

Departement, at man

har en vis interesse indenfor ens

ansættelsesområde. Ved Politi- og

anklagemyndigheden behøver

man ikke absolut at have haft strafferetlige

kandidatfag, men man vil

selvfølgelig blive spurgt ind til det

ved samtalen.

Spring.ikke.ud.endnu!

Samtalen:

So far so good. Vi har åbenbart

nogle kvaliteter, som myndigheden

efterspørger. Hvad nu?

Et overraskende faktum er, at det

ikke er nok med én samtale ved

Justitsministeriets Departement.

Her skal man op til flere samtaler.

Indenfor Politi- og anklagemyndigheden

er den overvejende

hovedregel, at én samtale er nok.

Angående hvilken beklædning

man har på til samtalen, har det

ikke stor betydning ved en samtale

hos Politi- og anklagemyndigheden.

Ved Justitsministeriets

Departement synes Rikke Freil

Laulund, at det er en fordel, at man

er præsentabel ved samtalen, dog

uden krav om jakkesæt.

Begge myndigheder udtrykker, at

de er rummelige arbejdspladser,

og at der er plads til alle slags

mennesker. Ved Justitsministeriets

Departement er motivation og

personlige kompetencer, såsom

samarbejds- og sociale evner

vigtige elementer. Politi- og ankla-

Hos Kirk Larsen & Ascanius kommer du ind i en større advokatvirksomhed,

som hovedsageligt arbejder indenfor erhvervsjuraens mange

områder.

På vore kontorer i Esbjerg, Herning og Skjern beskæftiger vi ca.

60 medarbejdere, hvoraf 30 er jurister.

Vores jurister har alle specialiseret sig indenfor et eller flere områder

indenfor erhvervsjuraen, flere også indenfor særlige nicheområder.

Organisationsstrukturen hos Kirk Larsen & Ascanius er flad, og du har

derfor stor mulighed for selv at påvirke dit specialeområde, ligesom vi

naturligvis bakker op om relevant efteruddannelse.

Interesseret?

Vi modtager altid gerne henvendelser eller ansøgninger vedrørende

advokatfuldmægtig- og studenterjobs.

Få mere uddybende information på www.kirklarsen.dk

Esbjerg . Herning . Skjern

www.kirklarsen.dk . Tlf. 70 22 66 60

gemyndigheden lægger vægt på,

at man er god til at formidle ting

mundtligt. Her er der ikke plads

til megen generthed, da det er en

væsentlig del af ens dagligdag, at

man er i kontakt med fremmede

mennesker f.eks. i forbindelse med

afhøring af vidner i retten.

Politi- og anklagemyndigheden

søger ”det hele menneske”. Som

fuldmægtig skal man være tolerant

og have god menneskelig forståelse.

Man skal jo for eksempel

arbejde tæt sammen med politifolk,

hvilket traditionelt er en stor

udfordring.

Sammenligning med advokatkontor-kravene:

All in all virker kravene ens indenfor

det private og offentlige erhvervsliv.

Essensen er, at kravene

til ansøgningen og samtalen bliver

forstærket ud fra antallet af ansøgere.

Vi har både undersøgt prestigejobs

indenfor det private og

det offentlige. Kravene virker ens,

men lønnen er forskellig. Måske

En fremtid hos

Kirk Larsen & Ascanius?

bliver det opvejet af arbejdsmiljø,

herunder arbejdstid m.v.

Konklusion:

Konklusionen af denne undersøgelse

er atter engang klar. Endnu

engang bliver vi bekræftet i, at

der ikke er nogen fast karaktergrænse

for at få prestigejobs med

en jurauddannelse i bagagen. Og

myndighederne lægger meget

overraskende ikke synderligt vægt

på udlandsophold eller erhvervserfaring.

En myte skal endnu engang

begraves. Derimod er ens personlige

motivation for at søge det

pågældende job meget vigtig.

Tobias Grotkjær

tg@paragrafblad.dk

Søren Møller

sm@paragrafblad.dk

www.kirklarsen.dk


Stay Loyal?!

Ceres.lukkede.som.bekendt.deres.bryggeri.i.Aarhus.for.nylig..Paragraf.

ser.i.denne.artikel.nærmere.på.de.direkte.og.indirekte.konsekvenser.

Det sved i øjnene, da man første

gang kunne læse om lukningen

af Ceres.

Panikken bredte sig blandt de

studerende, og man så i ånden

en hamstring af Aarhus-øl der ville

få benzinkrisen under storkonflikten

i sluthalvfemserne til at ligne

en simpel optankning. Heldigvis

kunne man kort efter læse, at produktionen

med al sandsynlighed

vil blive flyttet til Albani bryggeriet

i Odense, og er det nu så skidt

endda?

Stank af humle, nej tak!

Ceresbryggeriet har i lang tid

været et symbol på Aarhus, men

det har sandt at sige ikke været

lutter idyl. Især om sommeren har

stanken i midtbyen nærmest været

så ulidelig, at folk fra Napoli har følt

sig hjemme, og jeg vil da gerne

være den første til at ønske odenseanerne

held og lykke med

det. Odense, og Fyn

i al almindelig- h e d ,

kan således si- ges at

udgøre Aar- hus’

nye prü-

gelknabe, som kan udnyttes til ildelugtende

produktion, mens vi kan

fortsætte med at nyde frugterne af

deres arbejde - en slags moderne

imperialisme om man vil.

”At rejse er at leve” - i hvert fald

hvis man er fra Fyn.

De fleste fremtrædende teoretikere

er enige om, at der nærmest

aldrig er kommet noget godt ud af

den kontinentalsokkelfaste bro,

som i daglig tale kaldes Fyn, og

hvis eneste fornuftige funktion er at

samle de to gode dele af Danmark.

Den stort set eneste kendte fynbo

var så træt af øen, at han opfandt

et ordsprog om, hvor fedt det var at

forlade den, et udtryk der senere er

blevet et symbol på Danmark, men

som altså i bund og grund handler

om afsky for Fyn. En afsky, der

vel ikke kan siges at være blevet

mindre nu, hvor den kommer til

lugte (endnu) dårligere.

Szalony Okolo Taneczny

Hvis Ceres i fremtiden vælger at

følge moden og flytte deres produktion

til østblokken, kunne man

håbe, de valgte at løse problemet

ved at sprænge

Fyn fri fra førnævnte

kontinentalsokkel, og

sejle den skråt til

højre til de rammer

Polen. På

den måde ville de

være fri for at flytte

selve fabrikken

igen. Det har

o g s å a n d r e

afledte fordele

at sælge Fyn,

idet TV2 ville

følge med, og

vi ville altså

alle sammen

slippe for at se

mere på Erik

Peitersen, ”Vild

m e d D a n s ”

ville også være af programmet

i Danmark, og i øvrigt tage navneforandring

til ”Szalony Okolo

Taneczny” (tjek selv efter på

den glimrende side www.poltran.

com). Ville det ikke være rart hvis

dagspressen bare engang imellem

skrev om andre end Vickie Jo?

Den eneste faldgrube er her, om

Polen ville melde hus forbi. I så

fald kunne man forestille sig en

udfasningsordning á la Grønland

og Færøerne.

Lad nu barnet

Odenseanerne er helt vilde over

at have overtaget produktionen

fra Århus, men på baggrund af

det forudgående kan vi med roligt

sind sige ”lad nu barnet”. Hvis de

så gerne vil overtage det hårde slid

og generne, så må de da hjertens

gerne det. Det ville derimod være

skidt hvis de – mod forventning

– skulle opdage at de har købt katten

i sækken. Så lad os blive enige

om at holde gode miner til slet spil

og virke åh så misfornøjede i pressen.

For hvis dette ”den kloge narrer

den mindre kloge”- scam skal

virke, er det vigtigt, at fynboerne

føler sig ovenpå.

Stay Loyal

Groft sagt kan det siges, at den

mest negative konsekvens ved

flytningen af Ceres er, at Midttrafik

nu måske er nødt til at vænne

nogle af deres chauffører til at sige

noget andet end ”Ceres-krydset”,

men mon ikke også det går. En stor

tak fra Paragrafredaktionen til Ceres

for at have løst dette problem

for os alle sammen.

SKÅL!

Jakob Lakjer

jla@paragrafblad.dk

Jurastudiet: Nationalt

eller internationalt?

Hvornår. har. du. sidst. været. udenfor. Danmarks. grænser. i. mere. end.

14 dage? Ved du, hvordan EU ser ud fra Irland? Kan du tale flydende

engelsk?.Har.du.spurgt,.hvordan.andre.europæiske.lande.ser.på.Danmark.

og.danskerne?.Og.hvad.ved.du.egentligt.om.andre.kulturer,.deres.styrker.

og.svagheder?

Der er mange gode grunde til at

rejse ud i verden og læse. Du kender

sikkert de fleste - men ved du

også, at jura lige nu samarbejder

med 72 universiteter rundt omkring

i Europa? Hertil kommer pladser

på South Texas College of Law

i Houston. Alle disse pladser er

udelukkende til jurastuderende.

Hvis du går og leger med tanken

om at komme lidt væk fra Århus og

få sat en international vinkel på dit

jurastudium, så er det nu, du skal

handle. Der er ansøgningsfrist 1.

marts, hvor pladserne for det kommende

år fordeles. Den 1. oktober

fordeles restpladserne for foråret.

Merit-regler, engelsksproget

k u r s u s f a g o g a l l e d e

ændringer…

Du skal overføre 30 ECTS point

fra dit studieophold. Det er et krav,

hvis du vil søge et ophold i udlandet,

hvis du vil have din SU med til

udlandet, og hvis du vil benytte dig

af én af de mange aftaler.

Det betyder, at du skal vælge dit

universitet med omhu og gøre en

indsats, mens du er i udlandet.

Men også at dit udlandsophold

ikke vil forlænge din studietid.

Et engelsksproget kursusfag er

indført som en obligatorisk del

af kandidatuddannelsen. Har du

overvejet, at dette krav er opfyldt,

så snart du har læst i udlandet?

Mange lande udbyder fag, som

ikke kan findes herhjemme. Hvert

fag vægtes ofte kun med 5-6

ECTS, hvilket gør at du kan tage

flere og anderledes fag i udlandet

og få dem overført til dit kandidatbevis.

Praktikophold, LL.M. eller

”summer school”

Praktikophold overføres stadig

kun med 10 ECTS point. Der er

mange spændende muligheder

Ekstern

for praktikophold. Fx de danske

ambassader, EU kommissionen,

de danske partiers repræsentation

i EU, virksomhedspraktik – kun

fantasien og energien sætter

grænser.

En anden mulighed er at vente,

til du er færdig med dit studie og

så følge din kandidatgrad op med

en LL.M. i udlandet. Økonomien i

en LL.M. er en anden, men det er

bestemt ikke umuligt. Mange fonde

ser velvilligt på at støtte et LL.M.

ophold økonomisk.

Lige nu vrimler det også med

tilbud på sommeruniversitetsophold

i hele verden og indenfor alle

områder. International Studievejlednings

hjemmeside opdateres

løbende med nye tilbud. Fælles

for mange af disse ophold er, at du

selv skal betale for undervisning,

kost og logi. Men samtidig kan det

være en spændende måde at blive

udfordret på.

D e n I n t e r n a t i o n a l e

Studievejledning

Husk den Internationale Studievejledning

er åben hver tirsdag

mellem kl. 9 og 12, og hver torsdag

mellem kl. 12 og 15. Du er altid

velkommen til at kigge forbi til en

lille snak eller lidt inspiration.

Læs mere på http://www.jura.

au.dk/int_vejl/

Af

International

Studievejleder,

Kirsten K. Friis

12 1


Den Juridiske Stafet

Den Juridiske Stafet

Bør.jurister.uddannes.internationalt?

Tak til departementschef Christian

Schønau, Ministeriet for Sundhed

og Forebyggelse, for at sende den

juridiske stafet videre til mig.

Inden for de seneste 10 år er der

sket en rivende globalisering.

Verdenskortet er forandret, og

virksomheder er blevet mere og

mere internationale i takt med

nedbrydningen af gamle barrierer

og etableringen af en åben verden

med utallige nye muligheder.

Udnyttelsen af disse muligheder

stiller store krav til innovation

og kvalificeret arbejdskraft, som

løbende må tilpasse sig, for at

opnå og opretholde et konstant

højt fagligt niveau. Udvekslingen

af varer og tjenesteydelser sker

på tværs af nationale og regionale

grænser, og den frie bevægelighed

stiller store krav til jurister og deres

evne til at anvende lokale eller regionale

regelsæt i et mere globalt

perspektiv.

På de danske advokatkontorer har

vi også mærket den udvikling, hvor

behovet for at kommunikere effektivt

på tværs af både landegrænser,

sprogområder og forskellige retsgrundlag

bliver større og større. Et

eksempel er kapitalfonden EQT’s

køb og afnotering af rengøringskoncernen

ISS A/S, hvor gennemførelse

af overtagelsestilbuddet

til ISS’ aktionærer i den dansk

styrede proces

for os

som kontor

i n v o l v e r e -

de et behov

for at koord

i n e r e o g

samarbejde

med advokatfirmaer

fra mere end

20 forskelligejurisdiktioner.

Tomas.Haagen.Jensen

Klienterne

v i l i d e n

forbindelse

ikke nøjes

med et rigtigt

juridisk råd

men forventer

også, vi

som juridiske

r å d g i v e r e

kan relatere

rådgivningen

til den

kommercielle

situation

og at vi kan

etablere en

struktur, der

får samarbejdet mellem alle de

involverede jurisdiktioner til at

passe ind i transaktionen

Dette stiller krav om, at vi som jurister

udvikler os ikke blot sprogligt,

men også juridisk, så vi er i stand

til at forstå den grundlæggende

tankegang hos eksempelvis en

engelsk eller amerikansk advokat,

så vi kan anvise en løsning på,

hvordan de meget ofte helt forskellige

lokale krav kan forenes. Jeg

har igennem flere år haft ansvar

for ansættelsen af jurister i København,

og der er igennem de senere

år sket meget. Vi ser i dag mange

ansøgninger fra jurister med en

international baggrund, enten i

form af et længevarende sprogophold

eller et universitetsophold

i udlandet. Hvor vi for år tilbage

anså det for et meget væsentligt

plus, er vi vel i dag næsten nået

til, at en eller anden form for international

erfaring eller i hvert fald

lyst til at arbejde internationalt er

nødvendigt for en jurist, der ønsker

en karriere som rådgiver på et

erhvervsorienteret kontor.

Som forbrugerombudsmanden

er inde på i sit oplæg i Novemberudgaven,

så er den juridiske

uddannelse i Danmark primært

baseret på dansk lovgivning og

dansk litteratur. Det er de færreste

kursusfag, der udbydes på

engelsk, og det betyder, at danske

færdiguddannede jurister ikke altid

i den første ansættelse er tilstrækkeligt

rustet til de internationale

udfordringer. Dette har regeringen

forsøgt at afhjælpe i sin globaliseringsstrategi

fra 2006, hvorefter

internationaliseringen af de danske

uddannelser skal tilgodeses

og synliggøres i lovgrundlaget,

hvorefter efteruddannelse og

udlandsophold skal opprioriteres.

Denne tendens ses også ved

Århus Universitet, hvor den nyud-

nævnte professor i retsvidenskab

Morten Midtgaard Fogt skal være

med til at globalisere den juridiske

uddannelse ved et øget udbud af

fremmed-sproglige kursusfag ved

Juridisk Institut på Aarhus Universitet.

Morten Midtgaard Fogt har,

som led i denne globaliseringsstrategi,

udtalt, at man fremover

sagtens kan forestille sig, at der

udbydes kursus-fag sammen

med for eksempel engelske og

tyske universiteter med indlagte

fællesseminarer. Dette vil give den

juridiske uddannelse en stærkere

international profil, hvilket efter min

mening er den rigtige vej frem.

Globaliseringen afspejler, at vi i

stigende grad skal forholde os til

mere omfattende og komplekse

internationale relationer. De økonomiske,

kulturelle og politiske

forbindelser på tværs af landegrænser

bliver stadig tættere. Vi

handler og kommunikerer med

næsten alle lande, og for at være

en fuldt integreret og internationalt

orienteret jurist er det vigtigt at

have tætte samarbejdsrelationer

til udlandet.

Høj juridisk kvalitet og professionel

rådgivning er alfa og omega i den

stigende konkurrence mellem internationale

advokatvirksomheder,

hvor evnen til at tiltrække de mest

kvalificerede medarbejdere får

større og større betydning. Som

et eksempel på denne udvikling

kan nævnes, at vi hos os igennem

de senere år har set flere

eksempler på dygtige jurister, der

headhuntes til stillinger i London,

og hvor vi således ikke konkurrerer

med andre større danske kontorer,

men de største kontorer i eksempelvis

London City. Den måde vi

tilrettelægger international uddannelse

på indebærer eksempelvis

obligatorisk engelskundervisning,

at yngre jurister deltager i paneuropæiske

seminarer, hvor yngre

jurister fra et stort antal lande mødes

og debatterer problemstillinger

med et internationalt perspektiv

samt at vi aktivt medvirker til at

vores jurister efter en grunduddannelse

kan udbygge deres kvalifikationer

enten gennem et ophold på

et udenlandsk universitet eller et

arbejdsophold på et udenlandsk

advokatkontor.

Specielt i et mindre land som Danmark

tror jeg det er vigtigt at have

et globalt udsyn og spille en aktiv

rolle i internationale samarbejdsfora.

Jurister med international

baggrund er med til at opbygge

nye netværk samt øge vores kendskab

til andre lande og deres retssystemer.

Ved udlandsophold får

juristerne samtidigt et indblik i de

tendenser, der præger omverden,

herunder de toneangivende lande,

og får mulighed for at forberede

sig på forandringer, der ofte først

med lidt forsinkelse vil komme til

Danmark.

Som et eksempel på den påvirkning

kan nævnes den påvirkning

den amerikanske håndtering af

virksomhedsoverdragelser har

haft på Danske transaktioner.

Virksomhedsoverdragelser hedder

i dag på de fleste danske

kontorer ”Mergers & Acquisitions”

(eller bare ”M&A”) og ”børsret”

omtales som ”Capital Markets”.

Den internationale påvirkning har

i den type transaktioner ændret

både processen og udformningen

af de juridiske dokumenter. I lande

med et anglesaksisk retssystem er

det normalt nødvendigt at skrive

aftalerne meget detaljeret, da det

uskrevne normalt ikke anses for

aftalt. Konsekvensen har været at

aktieoverdragelsesaftaler der for

15 år siden ville have fyldt 10-15

sider i dag normalt er langt mere

omfangsrige, ligesom også andelen

af de dokumenter der forhandles

på engelsk er steget markant. I

dag er det ikke noget særsyn at se

større danske virksomheder, hvor

koncernsproget er engelsk.

Og til hele den faglige side kommer

så de mere personlige fordele af

en international uddannelse. Jeg

har selv tilbragt flere år i udlandet,

dels på et fransk gymnasium og

dels et af de store advokatkontorer

i London. Jeg har i begge tilfælde

oveni i sproglig og faglig udvikling

haft meget stort personligt udbytte,

der har påvirket den måde jeg ser

på tingene og resulteret i personlige

venskaber i mange forskellige

lande. Det eneste problem er vel,

at et ophold i udlandet nok giver en

form for udlængsel, som betyder,

at lysten til at gentage succesen

melder sig igen med regelmæssige

mellemrum ! Det er måske slet

ikke en ulempe, så det er for mig

let at besvare spørgsmålet, om jurister

bød uddannes internationalt

med et ”Ja – og det kan ikke gå

hurtigt nok !”.

Jeg sender stafetten videre til

advokat Mette Klingsten, der er

partner hos advokatfirmaet Abel

Skovgaard Larsen. Jeg har opfordret

Mette til at svare på følgende

spørgsmål: Er der nogen plads til

kvinder i advokatbranchen?

Tomas Haagen Jensen,

Partner og leder af

Gorrissen Federspiel

Kierkegaard’s afdeling for

Mergers & Acquisitions

Bør.jurister.uddannes.internationalt?.”Ja.-.og.det.kan.ikke.gå.hurtigt.nok”,.Tomas.Haagen.Jensen

14 15


ADVOKATFULDMÆGTIG

Horten søger talentfulde advokater in spe

Du er ambitiøs, nyudklækket cand.jur eller har et par års erhvervserfaring og

stiler målrettet efter den bedste faglige advokatuddannelse. Dine teoretiske

kvalifikationer og forretningsmæssige forståelse er i centrum, og du forstår at

sætte klienten i fokus.

Et udfordrende forløb fra fuldmægtig til advokat

Uanset hvilket speciale du brænder for, kan vi tilbyde dig en lærerig og udfordrende

fuldmægtigtid, hvor du indgår i et stærkt fagligt, inspirerende og

uformelt arbejdsmiljø. Du får hurtigt ansvar i egne sager og inddrages i relevante

beslutninger.

Din faglige udvikling er kernen i vores målrettede fuldmægtiguddannelse. Du

arbejder tæt sammen med stærke profiler og vil fra første dag blive tilknyttet

en mentor, der vil være din faste faglige sparringspartner i hele din fuldmægtigtid.

Sammen med din mentor formulerer du din uddannelsesplan, der

sikrer et struktureret og udbytterigt fuldmægtigforløb. Forløbet bliver skræddersyet

til dig, så du ud over de generelle og afdelingsspecifikke opgaver også

har mulighed for selv at påvirke din udvikling. Ud over den obligatoriske

fuldmægtiguddannelse vil du deltage i vores interne uddannelse i blandt andet

regnskabsforståelse og juridisk engelsk.

Læs mere om dine mange muligheder på horten.dk/karriere.

Ansøgning

Vi vil gerne høre fra dig snarest muligt. Ansøg online på horten.dk/karriere

eller send din ansøgning med eksamensbevis og CV snarest muligt på mail:

karriere@horten.dk eller pr. brev til Horten,Ved Stranden 18, postboks 2034,

1012 København K, att.: HR Manager Sten Rode

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte advokat Søren Hornbæk

Svendsen på tlf. 77 30 42 41.

www.horten.dk

Praktikant på den danske

FN-mission i Genève.

Praktikophold.i.udlandet.kan.give.indsigt.i.helt.andre.dele.af.det.juridiske.arbejdsfelt..Det.kan.

være.en.mulighed.for.at.møde.nye.mennesker,.networke,.få.erfaringer.med.mere.politisk.og.

international.arbejde,.forbedre.sprogkundskaber,.opleve.nye.steder.og.ikke.mindst.lidt.kærlig.

CV-pleje....

Det var med særdeles begrænset

kendskab til Schweiz, at jeg en

hed sommerdag den 1. august

ankom til Genève – en charmerende

fransktalende by, hvor man

i solskinnet på en af de mange

caféer tydeligt fornemmer den

sydeuropæiske stemning. Selve

byen ligger i en dal for foden af

de smukkeste bjerge ved den

enorme sø. Byen prydes af storslåede

bygninger, ekstravagante

hoteller og ’guldbelagte’ banker, og

melder shoppetrangen sig, finder

man både Gucci, Prada, Cavalli,

Chanel, Louis Vuitton, Cartier og

Rolex for dem, der har råd.

På trods af byens beskedne størrelse

(ca. 185.000 indbyggere)

er den dog af stort international

format. Mange internationale organisationer

har (hoved-) domicil

i byen: Flygtningehøjkommissariatet

(UNHCR), Røde Kors,

WHO (World Health Organisation)

ILO (The International Labour

Organisation), WTO (World Trade

Organisation) og så selve FN. FN

har hovedkvarter både i New York

(hvor man finder Generalforsamlingen

og Sikkerhedsrådet) og i

Genève, der gemmer på de mange

øvrige institutioner, herunder Menneskerettighedsrådet.

Faktisk

finder 2/3 af alle FN’s aktiviteter

sted i Genève og med næsten

9.000 møder årligt, bliver det til

en hel del!

Den danske FN-mission i Genève

beskæftiger ca. 25 ansatte og har

4-5 pratikantstillinger hvert semester.

Praktikpladserne dækker

over 2 poster på det humanitære

område, 1-2 praktikanter på WTOområdet

og en enkelt praktikant,

der er tilknyttet menneskerettighedsafdelingen.

Jeg var så heldig

at få sidstnævnte stilling. For mig

har det været et spændende og

lærerigt ophold. Mine primære

opgaver har været deltagelse i møder,

konferencer og forhandlinger

”som øjne” for Udenrigsministeriet.

Efterfølgende har jeg sendt en indberetning

til Udenrigsministeriet.

Med tiden har jeg fået lov til at

deltage i et stigende antal møder

på egen hånd.

Emnerne har været mange og

varierede. Jeg har bl.a. været til

møder om brugen af børnesoldater,

den humanitære situation i

Afghanistan, patenter i medicinalindustrien,

deltaget i

intensive

forhandlinger

om resolutioner

i Menneskerettighedsrådet,

b r i e f i n g s

o m I r a k ,

hørt taler

af den karismatiske

Kofi Annan

og Ban Ki-

Ekstern

Moon, set videofilm udsmuglet

fra Burma om de voldsomme

anholdelser af de fredsdemonstrerende

munke og været til Røde

Kors konference med den tidligere

nationalbankdirektør Bodil Nyboe

Andersen.

Udfordringer har der været mange

af, da opgaverne fortrinsvis er af

politisk karakter. Jeg har derfor

opnået en enorm indsigt i, hvad

de kære statskundskabsstuderende

egentlig lærer derover på

kollegastudiet!

At arbejde som praktikant på den

danske FN-Mission indebærer en

vis evne til at indgå i et konservativt

miljø. Dresscoden er klassisk,

som vi også kender det fra mange

advokatkontorer. Når det er sagt,

er stemningen faktisk meget afslappet.

Som praktikant kan man

sagtens stille masser af spørgsmål

til sin vejleder og banke på Ambassadørens

dør, hvis man har noget

på hjertet. Praktikopholdet kan i

øvrigt meritoverføres.

Genève er et fantastisk sted for

folk, der elsker det internationale

miljø og har interesse for at bruge

sin juridiske uddannelse i et mere

politisk arbejde. Som praktikant

på den danske FN-Mission får

man et virkelig godt indblik i dette

arbejde. Selv er jeg blevet helt

vild med stedet, så jeg er at finde

i FN Palæet det næste halve års

tid, hvor jeg hygger med specialet.

Kig endelig forbi!

Læs mere om de forskellige praktikophold

på FN-Missionens hjemmeside

www.missionfngeneve.

um.dk/en

Af

Lone Wandahl

1


1

And the Oscar goes to…

Jurrådet.havde.endnu.engang.inviteret.til.vinterdimission.i.Aulaen..Scenen.

var.sat.til.et.traditionsrigt.arrangement,.med.såvel.interne.som.eksterne.

talere.samt.symbolsk.underskrivning.af.juristløftet.

Farvel og tak

Indledningsvis bød Anne Dorthe

Bruun velkommen til dagens

dimittender og disses familier,

mens Paragrafs udsendte fulgte

begivenhedernes gang fra cowboyrækkerne.

Der blev begejstret sunget ”Jylland

mellem tvende have”, og

her glimrede Jurakoret ved sit

fravær. Samtlige sanglærker led

tilsyneladende af influenza og

slem halsbetændelse. Efter de

glade toners ophør tog Malene Lei

Raben, administrerende direktør

på Vega, ordet. Som jurist har hun

haft en meget omskiftelig karriere,

som begyndte med ansættelse

som advokatfuldmægtig ved advokatfirmaet

Kromann og Münter

(i dag Kromann Reumert). Derudover

har Malene Lei Raben været

tv-vært på forbrugermagasinet

Boomerang og direktør i produktionsselskabet

Blu A/S.

Det blev pointeret at man som

jurist ikke skal lukke sig inde i en

osteklokke, men i stedet sørge for

at leve lige så meget som man

arbejder. Klicheen omkring jurister

som et bedrevidende folkefærd

har jo en anelse på sig, og Malene

Lei Raben sagde med et smil på

læben at spillet Bezzerwizzer

må være opfundet med jurister

for øje.

Jurist på papiret

Dernæst bød programmet på underskrivning

af det traditionsrige

juristløfte, der godt nok blot er

en symbolsk handling, men alligevel

fik Anne Dorthe Bruun til at

bemærke, at ”nu var der atter 45

jurister der lige havde skrevet under

på et dokument uden at læse

det”. En vits som højst sandsynlig

er brugt før.

Nu var det tid til dimittendernes

egen taler, hvor valget i år var

faldet på Kenneth Bøjler, der i

bedste Oscar-stil benyttede lejligheden

til at takke såvel familie

som navngivet kæreste. Hans tale

var et vemodigt og humoristisk

tilbageblik på et langt studieliv,

med varme minder omkring både

Gorm Toftegaard, Helle Isager og

Ebbe Mansfeld.

Som afsluttende interne taler indtog

Jens Hartig Danielsen scenen

med en traditionel tale omkring den

studerendes frihed under ansvar.

Som ung student blev han selv på

sit andet studieår – af en professor

– mindet om, at man aldrig

får mere tid end man har som

studerende. Dette må anses som

en sandhed, som både dengang

og i dag, bestrides kraftigt af de

studerende.

Alt.stod.klar.til.årets.dimittender

Anders Guldager,

formand for SJ og

Jurrådet, takkede

dernæst af og bød

på champagne og

kransekage i Vandrehallen.

Herefter skulle der

endnu en gang

synges en klassiker

ved navn ”Det

er hvidt derude”.

Igen manglede koret

kraftigt, men de

fremmødte formåede dog at få en

eller flere monotone toner frem.

Arrangementet afrundedes temmelig

brat efter sangen, hvor familierne

forlod Aulaen for at overlade

dimittenderne til fotografen. Billedet

portrætterende de nyslåede jurister

blev taget temmelig spontant

på vej ud af Aulaen, og Paragrafs

udsendte frygter at de ikke nåede

væk fra kameraets søgelys i tide.

Hvis dette er tilfældet undskylder

vi meget.

Da vi efterfølgende var flygtet fra

fotoscenariet og skulle høste vores

belønning i form af kransekage,

måtte vi desværre skuffede konstatere,

at det blev der ikke noget

af! - hvorefter vi fortrak til mere

hjemlige domæner.

Summa summarum var der tale

om et ganske traditionsrigt og fint

arrangement, og vi vil gerne takke

Jurrådet for, at de bruger tid og

kræfter på at gøres vores afgang

fra jura mere mindeværdig end det

ville være i form af et eksamensbevis

sendt med posten. Dog skal

det bemærkes at der enten bør

skrues op for mikrofonen, eller at

talerne skal mindes om at tale ind

i den – det kan være svært at høre

Trine Ji Holmgaard

tj@paragrafblad.dk

Mai Buch

mbu@paragrafblad.dk

JUS

J u r i d i s k S e l s k a b i A a r h u s

Nordisk Uge 2008

Farvel til formanden

15. årgang, nr. 59 - december 2007


20

JUS-Bladet

Ansvarshavende redaktør:

Randi Theill Christiansen

Layout:

Paragraf

Forsidebillede:

Af med bukserne!

Midtersiderne:

Studenter - og årsfest

Juridisk Selskab

Aarhus Universitet

Bartholins Allé

Bygning 1340

8000 Århus C

Kontor:

Bygning 1343, kontor nr. 392

Telefon: 89 42 14 56

E-mail:

post@juridisk-selskab.dk

www.juridisk-selskab.dk

Randi Theill Christiansen er

alene ansvarlig for indholdet

af JUS-siderne

Forkvindens

ord

Velkommen tilbage til de trygge

rammer som de gule mure nu

engang udgør. Semesteret er i

gang, og det samme er din yndlingsforening.

I skrivende stund

(5/2) sidder jeg med en blanding

af stress og sommerfugle i maven.

I morgen går Nordisk Uge i gang,

fredag er der JUS fest og på lørdag

er der årsfest. Det er lige før, at det

er lidt for mange ting at glæde sig

til på n gang.

Ud over det byder den nærmeste

fremtid jo også på en skiferie

– som kun kan blive et hit. Har som

pligtopfyldende formand været

nede at tjekke destinationen ud, og

kan sige thumbs up for alt fra sol og

sne til afterski og skiinstruktører.

Men men, inden skiferien er der jo

lige en generalforsamling, der skal

afholdes. Og det kan godt være at

I nu tænker ”ja ja – det har I sagt

SÅ mange gange”, men helt ærligt

så kan det ikke siges for tit. Så

medlemmer vågn nu op! Bevæg jer

op i kantinen d. 21. februar og giv

jeres mening til kende. Det er ikke

altid vi husker, hvad det lige var I

fik sagt over bardisken til en JUS

fest, så generalforsamlingen er

den optimale mulighed, for at påvirke

JUS bestyrelsen. Det kunne

jo også være, at der gemte sig et

bestyrelsesmedlem inde i maven

på nogle af jer, så lyt efter hvad

han/hun siger, og stil op.

Nu vi er ved emnet generalforsamling,

og det faktum at den er lige

rundt om hjørnet, så er dette mit

sidste ”formandsord”, idet jeg er en

af dem, der træder ud af bestyrelsen.

Derfor vil jeg gerne på egne

og de andres vegne sige tusind

tak for nogle gode år. De har været

spækfyldte med sjov og spas, og

vi kommer til at savne det.

Mange af jer er nok klar over, at

JUS har haft sin del af problemer

med hjemmesiden. Med den

nuværende er det især billedfunktionen,

der irriterer. Men nu skulle

der en gang for alle være rådet

bod herpå. Inden længe (måske

inden bladet udkommer) skulle der

gerne være en spritny hjemmeside

klar. Den er lavet af opmærksomhedsbureauet

Attention8, og alting

skulle gerne blive meget bedre og

mere funktionelt.

Som noget nyt har JUS skiftet

samarbejdspartner i forbindelse

med vores fester. Det betyder

for jer, at I i løbet af 2008 vil blive

kørt ned til Train/Kupe i stedet for

Social Club. Efter JUS festerne vil

alle have mulighed for at komme

ind, også selv om man ikke opfylder

alderskravet. Det betyder

også, at I alle skal have nye JUS

kort. De nye kort kommer i midten

af februar, og derefter vil I kunne

komme op på kontoret og få byttet

jeres nuværende kort (guldkortet)

ud med et nyt. Det nye kort kan I

bruge til at komme gratis ind på

Train/Kupe i weekenderne, samt

købe øl på Kupe for 25kr.

Og på falderebet kan jeg vist lige få

med at Fredagsbaren har valgt at

sætte prisen på fadøl ned til 15kr.

Vi ses om lidt på købersiden af

baren.

Af

Rikke Poulsen

Vi besøger:

Horten

Udenrigsministeriet

Højesteret

Plesner

...og så skal den selvsagt ha' gas i det københavnske natteliv!

Tilmelding på JUS-kontoret fra mandag den 18.

februar kl. 12.00.

Betaling sker ved tilmelding. Husk JUS-kort!

1. Valg af dirigent

2. Formandens beretning for den forløbne periode

og oplæg til drøftelse af kommende aktiviteter

3. Kassererens beretning og godkendelse af

regnskab

4. Gennemgang af fredagsbarens regnskab

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

6. Valg af kandidater til bestyrelsen

7. Valg af to kritiske revisorer samt én revisorsuppleant

8. Eventuelt

JUS ÅBNER ØLHANERNE—FRI BAR!

På bestyrelsens vegne

Rikke Poulsen, Formand


Studenter - og årsfest

22 2


24

Nordisk uge 2008 –

sikke en fest!

Dag 1: ”Af med bukserne…”

Så blev det endelig onsdag den

6. februar, og første dag i Nordisk

uge. Da det var den første Nordiske

uge jeg (Randi) selv skulle

deltage i, men absolut havde hørt

rygterne om hvad der foregik på

disse, glædede jeg mig som et lille

barn til selv at få lov til at opleve

galskaben.

Da Nordisterne så småt begyndt at

indtage Århus kunne ugen officielt

gå i gang, og traditionen tro betød

det et besøg på Rådhuset og en

tur op i tårnet.

Temaet i år var (lidt lånt fra Faglig

Dag) Mediernes påvirkning på

restsager, og næste ”officielle”

arrangement var derfor et besøg

på Jyllands Posten, til en snak

med Morten Pihl, der var en af

journalisterne bag afsløringen af

Farum-skandalen. En nærmere

beskrivelse af de faglige arrangementer

vil det ikke blive til, men jeg

vil dog kort benytte lejligheden til at

sige tak til både Jyllands Posten,

GFK, Gorm Toftegaard samt Kromann

Reumert for at have afsat

tid til os.

Efter Jyllands Posten satte vi kursen

mod Gjern Søhøjland og den

hytte vi skulle feste i den aften.

Udklædningsfest skal der til, og

derfor kom alle udklædt som politi

og røvere, med håndjern, pistoler

og hvad der ellers hører sig til.

Der blev hurtigt åbnet for både

øl og sprutflasker, og da Søren

Sandvad (international sekretær

for JUS) ville byde velkommen, begyndte

samtlige nordister at råbe

”Søren på bordet, vi vil ha’ Søren

på bordet…” efterfulgt af et ”af med

bukserne, af med bukserne…”.

Som Nordisk Uge-jomfru havde

jeg ikke før stiftet bekendtskab

med konceptet om at man skulle

have bukserne ned om anklerne

før man kunne få lov til at tale,

men det skulle da på ingen måde

stoppe mig fra at råbe med af mine

lungers fulde kraft.

Under maden blev deltagerne fra

de forskellige byer skiftevist kaldt

op på bordet, hvorefter de fik at

vide, at de skulle af med bukserne,

og skulle synge en sang, og så var

den fest skudt i gang!

Da nærmest alle havde været

i gang med at drikke siden om

eftermiddagen, peakede de fleste

af os ret meget allerede omkring

kl. 22, hvilket også resulterede

i, at der ingen mennesker var

tilbage, da klokken rundede 02

– shots er noget farligt noget at

begynde på!

Dag 2: Bandlyst fra Restaurant

Lotus

Næste morgen skulle hytten gøres

ren, og da diverse shots var

blevet tørret af både vægge og

gulv, vendte vi snuden hjemad til

et velfortjent bad og et besøg hos

GFK – et besøg jeg gik glip af, da

min sofa pludselig virkede meget

blødere end den plejer. Efter sigende

var dette dog ris til egen røv,

da GFK flottede sig med en rigtig

lækker frokost buffet.

Jeg mødtes med resten af flokken

til foredrag med Gorm, og allerede

der virkede mange til at have drukket

lidt mere end man plejer på sådan

en ganske almindelig torsdag

eftermiddag.

Gorm var selvfølgelig herlig og

underholdende som altid, men

foredraget toppede godt nok alligevel

med at Søren Sandvad, før

han kunne få lov til at sige noget,

igen måtte ”op på bordet” og ”af

med bukserne” foran Gorm.

Om aftenen var der blevet bestilt

bord på Restaurant Lotus – et sted

jeg er ret sikker på vi aldrig får lov

til at komme tilbage til!

Folk var som allerede nævnt ikke

just ædru da vi ankom, og i de

par timer vi var der, blev det kun

værre og værre. Her skulle folk

selvfølgelig også skiftevis op på

bordet, men problemet var bare,

at bordene ikke var stærke nok til

at holde til, at man stod på dem.

Inden vi lavede en speedy exit

derfra, lykkedes det os således

at smadre 3 borde, en stol og et

utal af glas. At ejeren ikke var glad

siger vist sig selv, så skal vi ikke

bare lade det blive ved det!?

Festen på Heidi’s efterfølgende

behøver vist heller ingen nærmere

kommentarer, men her blev der

selvfølgelig også givet den gaz til

langt ud på de små timer, blandt

andet til ”Ein student aus Uppsala

la la la la la la la la la la la la…”

Dag 3: Nordister på glatis

Fredagen startede tidligt med et

besøg hos Kromann Reumert, der

til gengæld for det ukristelige tidspunkt

at hive os op af sengen på

gav brunch. Besøget var virkelig

vellykket. Crispy bacon, lækker ost

og en god lille ”bagerens dårlige

øje” – et job hos Kromann Reumert

og du skal passe på vægten. Vi fik

et godt oplæg omkring presseret,

og det var alt i alt et virkelig godt

arrangement, også selvom øjnene

afslørede at det havde været tyrol,

tysk slager og masse af øl og sprit

dagen før.

Efter Kromann Reumert var det

tid til en anden Nordisk Uge-tradition,

nemlig skøjteløbet, hvor det

blev afsløret, at balanceevnen

var blevet en kende påvirket hos

nogle af Nordisterne – igen på

grund af de mange øl og spritten

fra dagen før.

Punktet på dagsordenen hed nu

dansetræning til lanciers – nej

nej nej – ikke noget kønt syn. Det

er altså ikke bare lige noget man

lærer på en enkelt dag – Lars ½’s

kvadrille bar dog også bræg af, at

de ikke helt havde været med på

hvad der skete, da det virkelig galt

lørdag. Fransk dans er sgu lidt for

fine fornemmelser og for meget

let på tå – så hellere en god gang

salsa og Justin dans til en god

gang JUS

fest.

H e l d i g v i s

viste kalenderen

at det

var blevet tid

til semesterets

første

J U S f e s t .

Og hvilken

FEST! JUS

havde slået

sig sammen

med Hjejle

G e r s t e d

Mogensen,

og de var de glade givere af fri

fadøl den første halvanden time

- det var noget folk kunne forstå. Vi

fra bestyrelsen (og også på vores

medlemmers vegne) takker de

københavnske advokatfuldmægtige

fra HGM for deres hjælp bag

baren, og for det fri fadøl arrangement.

Det er noget studerende

kan forstå!

Dag 4: Mmmmmhh… Mandestrip

og champagne

Så blev det endelig lørdag og dagen

for Årsfesten, der denne gang

blev afholdt på SAS Radisson.

Det er tradition, at man er splittet

op om eftermiddagen, således

at fyrene besøger Barberen og

får øl og cheeseburgere, mens

pigerne mødes oppe på uni. I år

stod underholdningen for pigernes

vedkommende på en medicinstuderende

stripper iført politiuniform,

der gav et brag af et show – og

selvfølgelig på en masse champagne.

Klokken 17.00 slog vi os igen sammen

med fyrene i advokatfirmaet

Holsts fine nye lokaler, hvor vi blev

budt på endnu mere champagne.

Også her måtte Søren Sandvad af

med bukserne, denne gang foran

partner Steffen Ebdrup.

Derefter gik turen mod SAS Radisson,

og her skal jeg måske

lige kort benytte lejligheden til at

undskylde for misinformationen

omkring starttidspunktet for selve

Årsfesten – David tager den på

sin kappe!

Selve Årsfesten taler vist mere

eller mindre for sig selv: Alle var

i deres es, og det var et brag af

en fest!

Vi havde knap sat os før der blev

kaldt til den første konference ude

på toilettet, så lommelærkerne

kunne komme i brug.

Herefter forløb aftenen som en

årsfest nu gør, med flere konferencer

både på toiletterne og under

bordene. Der er nu ikke noget som

stive, stive mennesker i rigtig fint

tøj, der kravler rund på gulvet!

SKÅL ”Mads Fløe”!!!

Dag 5: Sillis – sidste dag i

Nordisk Uge

Hjernedød druk! Andet kan ikke

siges om sillis – den, der er kommet

på den tradition, at mødes

dagen efter en hård nat, for at

drikke endnu mere end man har

gjort de foregående dage, samt

at drikke primært den int.sek. der

har stået for arrangementet så fuld,

at han ender med at knække sig

ned i en spand strategisk placeret

til formålet, har tydeligvis haft fat i

noget af det rigtige!

At denne artikel på ingen måde

giver Nordisk Uge en værdig

gengivelse, hersker der ingen tvivl

om. Jeg kan således kun opfordre

jer alle til selv at deltage for at få

det fulde billede, af de sindssyge

ting, der finder sted i løbet af de

5 dage arrangementet strækker

sig over!

Bublar, bublar, bublar, bublar…!!!

Af Lars Hald og

Randi Theill

25


Mine FordoMMe blev skudt ned

- Jeg regnede advokatbranchen for at

være lidt gammeldags og konservativ,

og jeg forestillede mig ikke, at det var

et sted for mig, men mine fordomme

blev godt nok gjort til skamme, fortæller

Kathrine Ahrenholt.

Kathrine blev ansat hos Kromann Reu-

mert i marts 2007, og hun har netop

bestået sin advokateksamen. Hun blev

kandidat fra Aarhus Universitet i april

2006 og blev umiddelbart efter ansat i et

mindre advokatfirma i Vejle.

Fra generalist til specialist

- Jeg ville gerne tilbage til Århus, og et par

bekendte, som arbejder på Kromann Reu-

merts københavnerkontor, anbefalede mig

at sende en ansøgning, forklarer Kathrine.

- Det var et rigtigt godt valg, som jeg ikke

har fortrudt på noget tidspunkt. Med et

stort advokathus kan du levere det bed-

ste produkt, for der er en bred vifte af

kolleger med forskellige spidskompeten-

cer. Du kan altid få faglig sparring fra en

dygtig kollega, tilføjer hun.

Kathrine arbejder med selskabsret, og

det har været hendes primære interesse

lige siden studiet. I dag sidder hun og

rådgiver landets store erhvervskunder.

- Som ansat hos Kromann Reumert har

du fantastisk gode udviklingsmuligheder.

Det handler om at gribe dem. Du har

ansvar for din egen karriere, men alle

muligheder ligger åbne for dig, under-

streger hun.

plads til et liv ved siden aF

Kathrine sidder på Kromann Reumerts

Århus-kontor, hvor der er omkring 120

ansatte, mens der er ca. 400 kolleger

på københavnerkontoret.

- Jeg kan sagtens se en kombination af

fed karriere og familieliv hos Kromann

Reumert, for det var også en af mine for-

domme, siger hun.

- Ikke fordi jeg påtænker at stifte familie

her og nu, men jeg har kolleger, som har

små børn. Jeg synes, at Kromann Reumert

bestræber sig på at være en familievenlig

arbejdsplads, så man ikke bliver tvunget

til at vælge mellem familie eller karriere.

Kromann Reumert er en ung arbejds-

plads, hvor der midt i al juraen er plads til

sjov og sociale arrangementer. Der er fx

stor tilslutning til fredagsbar, julefrokost,

virksomhedsdag osv.

Kromann Reumert er Danmarks førende advokatvirksomhed med kontorer i København,

Århus, London og Bruxelles. Vi er 500, hvoraf 275 er jurister.

www.kromannreumert.com/karriere

sætte FingeraFtryk

på strategien

Som nyansat fuldmægtig blev Kathrine

spurgt, om hun ville være med i en stra-

tegigruppe, der på vegne af alle ansatte,

inklusiv partnerkredsen, skulle vælge de

værdier, som skal kendetegne Kromann

Reumert som virksomhed. Alle medar-

bejdere havde på afdelingsmøder givet

input til, hvilke værdier, de synes, skulle

med. De endelige værdier blev præsente-

ret for alle medarbejderne i december.

- Det var super spændende at være med

til at sætte ord på det, som vi står for, og

som skal sætte retningen for Kromann

Reumert. Jeg tror faktisk, at værdipro-

cessen er kendetegnende for Kromann

Reumert. Det er en moderne, professio-

nel virksomhed, som er på forkant med

udviklingen, fortæller Kathrine, der måtte

revurdere sit syn på Kromann Reumert.

On the road again...

Velkommen tilbage!

FC Jura Dåse byder – med masser

af gå på mod og fornyet energi

– alle spilleglade dåser velkommen

til forårssæsonen 2008.

Opstartsmødet

FC Jura Dåse’s opstartsmøde

(afholdt d. 5. februar) blev afviklet

med stor tilfredsstillelse og det ER

hermed en fornøjelse, at kunne

byde gamle kendinge samt nye

spillere Velkommen i klubben!

Trods det faktum, at vi stadig

mangler en træner, ER det med

oprejst pande og masser af gejst

vi går forårssæsonen i møde. Til

dig der går med en drøm om, at

udfolde dine evner som træner,

så kan det stadig nås at komme i

betragtning til det ubesatte job.

Den kommende træning

For at få opbygget kondien til

kampstart bliver der arrangeret

ugentlig løbetræning. Træningen

til 3.halvleg skal ikke misligholdes,

selvom vi først hen mod april får

adgang til banerne, hvorfor der

selvfølgelig vil blive arrangeret

opstartsfest, mv. Der henvises til

www.fcjura.dk for yderligere info.

Vi håber på at se så mange som

muligt her I forårssæsonen – garvede

spillere som nye i faget – alle

ER velkomne!

Ellers ER der kun tilbage at sige,

at FC Jura Dåse ser frem til et

forår med masser af fodbold, sjov

og ballade.

/ Kristina

On the road again…

Ligesom dåserne, er herreholdet

også klar til forårets store udfordringer.

Banerne åbnes som nævnt lidt

sent af Århus kommune, men vi vil

som i sidste sæson forberede os

ved at løbetræne i Risskov.

Møllevangsskolen

Som nævnt ved tidligere lejligheder

i denne klumme, har FC Jura

været hårdt ramt af manglende

fremmøde til træningen. Dette ser

vi frem til at få ændret. Ikke mindst

i kraft af, at vi fra denne sæson

får vores gamle træningsanlæg

på Møllevangsskolen tilbage. Da

afstanden, der skal tilbagelægges,

nu for de flestes vedkommende er

forkortet væsentligt, ser vi frem til

et godt forår med stort fremmøde

– og forhåbentligt også et par nye

ansigter.

Vel mødt

Formand Rasmus Sloth


2

Studietur til Leiden, Holland

Ekstern

Ni.friske.unge.jurastuderende.fra.Århus.Universitet.drog.d..22..januar.

afsted.til.Holland,.nærmere.bestemt.Leiden,.for.at.deltage.i.en.international.

studenterkonference.med.titlen.”Limits.to.Criminal.Law”.

Foruden den danske delegation

deltog jurastuderende fra svenske,

engelske, franske og hollandske

universiteter.

Konferencen, der varede tre dage,

var historisk på den måde, at det

er første gang, at en studenterorganisation

af egen drift arrangerer

en international konference over

strafferetten. Denne studenterorganisation

hedder SOS – Studiekring

over Strafrecht, hvilket kan

sammenlignes med vores egen

Retskritisk Forum, dog kun med

strafferetten som emne.

Der var lagt op til tre dage med lige

dele faglig fordybelse og socialt leben.

Det faglige program for de tre

dage var fordelt på forelæsninger,

studiegrupper samt en ekskursion

til krigsforbryderdomstolen i

Haag. Studenterorganisationen

havde til forelæsningerne inviteret

kompetente gæsteprofessorer fra

Holland og udland. Hovedpunktet

var dog arbejdet i de fem studiegrupper,

som de studerende blev

inddelt i. Studiegrupperne havde

til opgave at behandle følgende

emner: Etableringen af en fælleseuropæisk

anklagemyndighed

(European Public Prosecutor),

menneskerettighedernes udvikling,

”restoritative justice”, den

europæiske anti-terror lovgivning

samt kriminalitetskontrol kontra

retssikkerhed.

Grundlæggende var tanken med

studiegrupperne en sammenligning

af de forskellige retssystemers

syn på de fem emner.

Navnlig det faktum, at der både

var repræsentanter til stede fra civil

law og common law-traditionerne

betød meget for diskussionerne af

de juridiske emner, eftersom de to

traditioner adskiller sig grundlæggende

fra hinanden både i og

udenfor strafferetten.

Sidste dag blev afsluttet med

bravour: Et hollandsk advokatkontor

og Justitsministeriet havde

sponsoreret middag på en gammel

restaurant. Efterfølgende var der

festivitas på en nærved liggende

bar. De hollandske træsko blev

kridtet op til dans og shots’ene

fløj indenbords i takt med at vores

nylig indvundne viden røg ud. Den

danske delegation markerede sig

positivt ved på det nærmeste at

blive udnævnt til æresmedlemmer

samt få overdraget smarte, sorte

skjorter med SOS-logo bagpå

– det står dog hen i det uvisse,

hvorvidt dette skyldes faglige eller

sociale kompetencer. Vi skyder på

det sidste…

Hvad lærte vi så i Holland?

1. At traditionelle hollandske baconpandekager

med sirup OG

smørklat ikke er nogen stor gastronomisk

oplevelse efter en hård

dags strabadser.

2. At studieture er en fremragende

mulighed for at få mere lyst til at

tage ét eller to semestre på et

universitet i udlandet. Vi fik i hvert

fald i høj grad stimuleret vores

lyster (i den retning).

3. At man ikke har ret til en advokat

i Holland, når man bliver afhørt!

4. At der findes alternative muligheder

for at straffe unge mennesker.

I Belgien og New Zealand er

man f.eks. meget længere fremme

end i Danmark med at erstatte de

traditionelle pønale straffe med

restoritative løsninger, hvor begge

parter inddrages i en mediationsprocess.

5. At komparativ ret er et yderst

interessant studie, idet det belyser

de betragtelige harmoniseringsproblemer,

som yderligere integration

i EU forudsætter – f.eks. vil det

i forbindelse med skabelsen af en

overeuropæisk anklagemyndighed

være svært at finde et fælles strafferetligt

ståsted.

6. At retssikkerhed er en by i Rusland

i Kasakhstan og Singapore.

Af

Sune Klinge og

Anders Fournais

A D V O K A T F U L D M Æ G T I G H O S P L E S N E R

jante

Er du parat

til at bryde loven?

Vil du være vores nye kollega, forventer vi, at du er

parat til at bryde janteloven og blive en af landets

dygtigste advokater.

Perspektiv i din karriere

Du gennemgår et ambitiøst uddannelsesprogram,

der kvalificerer dig til juridisk problemløser og strategisk

sparringspartner for de største danske og

internationale virksomheder. Samtidig er din hverdag

præget af samarbejdet med nogle af landets

bedste og mest erfarne advokater, der engagerer sig

i din udvikling, inspirerer dig og giver dig sparring.

Bryd igennem

Har du med succes gennemført jurastudiet, og er

du klar til at arbejde målrettet på at indfri din ambition

om at blive en af landets dygtigste, så er jobbet

hos os noget for dig. Send din ansøgning med dine

eksamenspapirer til job@plesner.com.

Vil du vide mere om uddannelsesforløbet og ansættelsesvilkårene

for fuldmægtige hos Plesner, så besøg

www.plesner.com eller ring til HR-manager Allan

Hurup Petersen på 30 93 71 23.

Med 185 jurister og en samlet medarbejderstab på 325

medarbejdere er Plesner et af landets førende internationale

advokatfi rmaer med specialer inden for alle erhvervs- og

offentligretlige områder. Plesners vision er at være Danmarks

bedste advokatfi rma – det naturlige valg for enhver dansk

og udenlandsk virksomhed med behov for erhvervsjuridisk

rådgivning.


COPSØ A/S

Hvad.synes.du.om.idéen.om.et.halvt.års.obligatorisk.praktik.på.jurauddannelsen?

Christina Legaard, 4. semester Julie Nielsen, 6. semester Søren Bloch, overbygningen

Jeg synes, at et halvt års obligatorisk

praktik er en fantastisk

idé. Jeg tror, at den praktiske

erfaring ville ruste os bedre til

at imødekomme de krav som

erhvervslivet stiller. Personligt

kunne jeg godt tænke mig at

komme i praktik i et rådgivningsorienteret

firma som fx Deloitte

eller PWC. Det ville måske give

mig et svar på, om det er i den

retning, jeg gerne vil bevæge

mig, når jeg færdig som jurist.

Det synes jeg ville være en rigtig

god idé, for man ved jo ikke

rigtigt, hvad det er man kommer

ud til efter endt uddannelse. Jeg

har fornemmelsen af, at mange

mener, at de står på bar bund,

når de kommer ud på arbejdsmarkedet,

så den idé kan jeg

ikke synes andet end godt om.

Jeg synes dog, at det bør være

på overbygningen, idet man nok

har en bedre idé om, hvad man

vil bruge sin uddannelse til lidt

senere i forløbet, og så vil det

være dejligt med en smagsprøve

på, hvad der venter.

Ja, det er jo sådan lidt ”bådeog”.

Idéen med at skabe en

højere grad af muligheder er

fornuftig nok, men jeg ville være

ked af, hvis det blev gjort obligatorisk!

For hvordan skal man

lige vurdere, hvad der skal være

meritoverførende, og det vil

også være unødvendigt for en

stud.jur., som skal overtage fars

firma at skulle ”trækkes” med

et halvt års obligatorisk praktik.

Hvis jeg selv skulle i praktik, ville

jeg nok foretrække at komme ud

til et privat advokatfirma.

Tekst og foto: Mai Buch

» Lad det være sagt med det samme - når du kommer til DAHL som

advokatfuldmægtig, får du lov at tage fat, og du får fra start masser af

klientkontakt – altid med en færdiguddannet advokat og en partner i

baghånden. Det lærer man altså noget af, og ikke to dage er ens!

Her hos os er vi mange unge jurister, og vi arbejder sammen på tværs

af kontorerne.

«

Har du lyst til at prøve det – så send en mail til fuldmaegtig@dahllaw.dk

Kig også på www.dahllaw.dk og læs mere om DAHL!

SIGNE SUNDBØLL MADSEN, ADVOKATFULDMÆGTIG HOS DAHL I KØBENHAVN

hver dag er ny!

Med 280 medarbejdere, heraf 125 jurister, fem

danske kontorer og to i Tyskland er DAHL et af

Danmarks største advokatfi rmaer med specialister

inden for alle juridiske arbejdsområder.

ESBJERG KØBENHAVN VIBORG AALBORG BERLIN KÖLN


2

Når arbejdet bærer

lønnen i sig selv

Hvor tit møder man på sit job, tjekker

sin post og tænker ”Sådan! Så

lykkedes det”, når man - trods der

kan være langt mellem sejrene

- finder lige den check i ens post,

som man sammen med en af de

rådsøgende har kæmpet for igennem

et år eller mere og man ved,

den virkelig vil gøre en forskel for

den rådsøgende, der efter at have

pådraget sig en personskade, har

været igennem en svær periode i

sit liv og man nu ved, at vedkommende

kan få afsluttet en del

heraf – kampen mod forsikringsselskabet

- og komme videre.

Det er sådan nogle dage, hvor

en ofte bevæget, glad og lettet

rådsøgendes ”tak” bekræfter en i,

at nogen gange så bærer arbejdet

rent faktisk lønnen i sig selv.

Jeg var så heldig at have sådan

et job i over to år mens jeg læste

jura. Da jeg i 2005 startede hos

Arbejdernes Retshjælp i Silkeborg,

mødte jeg spændt op uden helt

præcis at vide, hvad fremtiden ville

byde. Mit kendskab til retshjælpsinstitutioner

var ikke overvældende,

men jeg glædede mig til at få lov at

prøve kræfter med juraen i praksis

– noget jeg efter 2½ år på studiet,

synes jeg savnede.

Det viste sig hurtigt, at jobbet

indfriede alle mine forventninger

til et godt studiejob. Derfor valgte

jeg også at bibeholde jobbet hos

retshjælpen, da jeg tre måneder

efter jeg var startet, fik tilbudt et

job hos et større advokatkontor

i Århus.

Kombinationen af arbejdet på advokatkontoret

og på retshjælpen

var en god cocktail, men retshjælpen

kunne tilbyde noget, man ikke

finder mange andre steder. Udover

nogle engagerede kollegaer, der

alle har evnen til at brænde for

en sag, var man i et miljø, hvor

”debitering” og ”hvad vil klienten

betale for ydelsen” ikke hang

i luften. Man kunne bruge den

fornødne tid til at løse en opgave

– og gøre sit yderste for at hjælpe

sine rådsøgende.

Retshjælpen har mange kvaliteter

som arbejdsplads for jurastuderende.

Blandt andet får man ansvaret

for sine egne sager og står altså

fast for de samme sagers behandling.

Der er naturligvis mulighed for

To.af.de.nuværende.rådgivere.ved.retshjælpen,.igang.med.dagens.arbejde

Ekstern

at tale om sagerne med de andre

studerende samt retshjælpens

advokat, men i sidste ende er

det en selv, der står for sagerne

– både hvad angår brevveksling,

telefonsamtaler, møder mv. Man

får virkelig lov at prøve kræfter

med det at sagsbehandle en sag

og følge sagsgangen – en unik

mulighed, da man ved Arbejdernes

Retshjælp har valgt at organisere

sig således, at man laver reel

sagsbehandling og ikke – som ved

de fleste andre retshjælpsorganisationer

– alene afholder møder

og giver mundtlig rådgivning samt

eventuelt laver en enkelt skrivelse.

Man får lov at følge sin sag fra start

til man er i mål – på den måde vil

jeg endda våge den påstand, at

jobbet ved retshjælpen, nok er

et af det studiejobs, der kommer

tættest på at snuse til livet som

advokatfuldmægtig, idet man har

den direkte kontakt til den rådsøgende,

modparten, offentlige

instanser mv.

Endelig oplevede jeg, da jeg var

til jobsamtale vedrørende mit

nuværende job, at der var mindst

lige så stor interesse for, hvad jeg

havde beskæftiget mig med hos

retshjælpen, som for hvad jeg

havde beskæftiget mig med på

advokatkontoret.

Der er ingen tvivl om, at man lærer

meget under sin tid hos retshjælpen

og at man klart står væsentligt

bedre rustet den dag, man skal ud

fra de gule mure og prøve kræfter

med ”Den virkelige Verden”. Jeg

kan derfor varmt anbefale et job

hos Arbejdernes Retshjælp – man

bør simpelthen ikke snyde sig selv

for den chance!

Af

Stephan Dose

Advokatfuldmægtig,

Kammeradvokaten

Studenterrådgiver hos

ARBEJDERNES RETSHJÆLP

SILKEBORG

Vil du lære grundlæggende sagsbehandling med direkte og selvstændig kontakt

til de rådssøgende? Du får ikke bare en praktisk vinkel på jurastudiet men

også brugt din viden til glæde for rådssøgende, der virkeligt har brug for det.

Alt under ledelse og supervision af en erfaren advokat.

Yderligere oplysninger kan indhentes hos rådgivere Signe Brodtkorb

tlf. 6022 0917, Sandie Sparre tlf. 6017 5185 eller advokat Ole Dueholm på

tlf. 8680 2255.

ARBEJDERNES RETSHJÆLP beskæftiger 1 advokat, 2 socialrådgivere 4 jurastuderende

samt 1 sekretær og yder gratis rådgivning samt sagsbehandling til

ca. 800 - 1.000 personer om året.

Se opslag på: www.jura.au.dk/studievejledning/17-01-2008.pdf

og send ansøgning til:

ARBEJDERNES RETSHJÆLP

Ørnsøvej 5 –7

8600 Silkeborg

Telefon 8681 0300

Mail: leda@aofoj.dk

De Jurastuderendes Retshjælp søger retshjælpere

Kunne du tænke dig at arbejde med juridisk rådgivning af private?

De Jurastuderendes Retshjælp åbnede i september 2005 på Aarhus Universitet, som en ny

landsdækkende telefon- og internetbaseret retshjælpsorganisation, og vi har rygende travlt.

Derfor søger vi netop nu et antal retshjælpere med start ultimo februar 2008. Der er ansøgningsfrist

onsdag den 20. februar 2008, og ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Arbejdstiden vil være ca. 3 timer én dag om ugen mandag - torsdag mellem kl. 15 og 20. Derudover

kræves der deltagelse i løbende faglige aktiviteter.

Arbejdet er frivilligt, og der udbetales ikke løn. Til gengæld afholder vi i løbet af året kurser, der

hjælper med at forbedre dine kompetencer på rådgivningsområdet.

Det forventes at ansøgere har bestået 2. årsprøve på den juridiske bacheloruddannelse.

Så hvis du har lyst til at prøve kræfter med at rådgive private i deres mange forskellige problemstillinger,

så send os en ansøgning og bliv en del af teamet og en rigtig hyggelig forening.

På ansøgningen angives telefonnummer og email-adresse. Ansøgning sendes pr. email til lh@

djsr.dk, eller med almindelig post stilet De Jurastuderendes Retshjælp, Aarhus Universitet, Juridisk

Institut, Bartholins Alle bygningen 1340, 8000 Århus C.


4

Karrieredagene 2008

– shop for job!

2-4- -10-12….Er.du.bange.for,.at.virksomhederne.er.lige.så.forvirrede.som.

dig?.Så.kom.til.Karrieredagene.200 .og.vis,.at.du.skal.have.topkarakter.

hos.landets.største.virksomheder.og.kickstart.din.karriere.

Karrieredagene 2008 er din mulighed

for at kickstarte din karriere.

Karrieredagene 2008, som arrangeres

af AIESEC i samarbejde

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

Hvordan messer man?

med Andersen & Bjørnskov, afholdes

onsdag d. 5. marts i SAS

Radisson bag Musikhuset fra kl.

10-16.

Vi får hele tiden at vide, at der

Vær bevidst om dit mål. Hvad vil du gerne have ud af dit messebesøg?

Generel inspiration, kontakter til din kommende hovedopgave

eller konkrete tilbud om praktikforløb?

Søg information inden messebesøget. Undersøg hvilke virksomheder

og organisationer, der deltager på Karrieredagene 2008 – du

kan få en samlet oversigt om de enkelte virksomheder på www.karrieredagene.dk

Forbered spørgsmål – så er det meget nemmere at indlede samtalen

med potentielle arbejdsgivere. JobGalleriet, en stand fyldt med konkrete

jobtilbud fra virksomhederne, kan også bruges som en konkret

indgangsvinkel til en samtale.

Udarbejd et CV. Det er en rigtig god idé at udarbejde et CV, hvori dine

kompetencer og erfaringer fremgår.

Forbered en elevatortale – en kort præsentation af dig selv, hvor du

kort formidler, hvad du kan; fremhæver dine samlede kompetencer og

din overordnede faglige profil frem for dine specifikke fag og spredte

erfaringer.

Henvend dig til virksomhederne. Ofte er der både relativt nyuddannede

medarbejdere, erfarne HR-folk og fagpersoner repræsenteret på

standene, som alle er kommet for at komme i kontakt med studerende

og nyuddannede.

Ta’ på messe sammen med en studiekammerat – og inspirer hinanden

til gode kontaktspørgsmål.

Notér stikord på visitkort og brochurer. Med nogle få stikord bagpå

de visitkort og brochurer, du har fået, er det meget nemmere at sende

det helt rigtige brev og CV dagen efter.

Vær åben over for nye indtryk. Hvem ved – måske findes drømmejobbet

eller den fantastiske projektidé på standen lige ved siden af?

Afsæt god tid. Det tager nemt flere timer at være på messe, hvis du

både skal tale med en del virksomheder og deltage på nogle af de

spændende workshops. Messen er åben fra 10-16, så der er tid nok

til alle!

Der.blev.messet.i.200

AIESEC.,.verdens.største.studenterorganisation,.er.en.af.samarbejdspartnerne.ved.Karrieredagene.200

Ekstern

findes et hav af ledige jobs, men

hvordan forbereder man sig egentlig

til at møde virksomhederne?

Det kan være, du søger praktikforløb,

job efter uddannelsen,

studiejob eller samarbejdspartner

til projektskrivning. På Karrieredagene

finder du 70 virksomheder og

organisationer heriblandt Ernst &

Young, PriceWaterhouseCoopers,

Mærsk og De Europæiske Fællesskabers

Domstol. Så det er bare

med at komme ned og ”shop for

job”. Der afholdes også 2 workshops

på messen med overskrifterne

”Kend dit potentiale” og ”Bliv

leder før du fylder 40”.

Men hvordan messer man? Vi

giver dig her nogle tips til at gå

på messe.

Vi glæder os til at se netop dig på

Karrieredagene onsdag d. 5. marts

i SAS Radisson.

Der kører gratis busser mellem

Aarhus Universitet og SAS Radisson

hele dagen!

Karrieredagene 2008 er arrangeret

i samarbejde mellem AIESEC og

Andersen & Bjørnskov.

Af

Maria Pedersen

AIESEC


P a r a g r a f r y t t e r e n Af.Rasmus.Grønborg

Bum bum... en stribe til Paragraf... tilsyneladende

er panteret ikke befordrende

for kreativiteten... Måske skulle jeg bare

springe over bøvlet i denne måned...?

Måske skulle man gøre grin med Knut...

Den isbjørn er ved at være moden til en

god gang gas...

Guten tag...

Eller også skulle man køre et religiøst tema...

noget med Jesus... eller amerikanerne...?

Det er overhovedet

ikke

sjovt

Du skal fan’me bare komme igang, din flab!

Jeg er så stresset at mit hoved er ved at

eksplodere!

Okay okay...

... nej... det går ikke... Hvad med Naser

Khader og Ny Alliance...? Dem tramper alle

på for tiden... men på den anden side er det

egentlig en smule synd for dem...

Ja, vi har det

ikke nemt...

Så kan du fan’me tegne den, Jesus...

Jeg har ingen ideer...

???

Kære brevkasse

Paragrafs brevkasse

Jeg er en noget fortvivlet jura-studerende på 6.semester,

som med stor forundring og begejstring har beskuet

JUS-bestyrelsen lige siden de samlede penge ind i RUSdagene.

Min fornemmelse siger mig, at hvis jeg på et

tidspunkt skal blive populær på det her studie, så er jeg

nødt til at komme ind i JUS. Men hvad skal jeg gøre? Jeg

har prøvet alt hvad jeg kan, og I er min sidste udvej.

Håber virkelig I kan hjælpe, så jeg ikke er nødt til at søge

ind på RUC

Kys og kram fra,

Den Fortvivlede

Kære Kim Højmark

Her på redaktionen er vi meget forstående over for dit

problem, og vi vil selvfølgelig gerne hjælpe alt hvad vi

kan. En grundig analyse foretaget her på redaktionen

viser adskillige fællestræk ved den nuværende JUS-bestyrelse,

som øjensynligt må betragtes som adgangskrav

til det forjættede kontor med den sødlige duft af slik og

spiritus. Her følger en guide til, hvordan du kommer ind i

bestyrelsen til valget i år: For at komme med i JUS er det

eneste du skal bruge det såkaldte “JUS-kit”. Et “JUS-kit”

består af:

- 1 stk. (lidt for lille) Social Club t-shirt

- min. 1 stk. dumpet 1.årseksamen (hvis det er for sent,

kan 2.år og forvaltningsret også gå an)

- 1/2 stk. gajol shots flaske, blå (til at hælde sporadisk ud

over førnævnte Social Club t-shirt)

- 1 stk. overdreven selvtillid (piger: Tag i byen i Vestjylland,

drenge: På La Belle)

- 200 stk. venner på facebook (gerne folk du ikke kender

- så længe de bare trykker ‘accept’)

Med disse værktøjer i bagagen er du nu på vej mod life

in the fast lane fyldt med gratis drinks, respekt og min. 6

år på studiet.

Mvh. Brevkasse-redaktionen.

- we aim to please

Kære brevkasse

Nu er eksamen endelig overstået, men der er noget jeg

gerne vil spørge jer om. Til den mundtlige eksamen i

formueretlige valgfag fik jeg et 7-tal, men det forstår jeg

simpelthen ikke, for de andre i min læsegruppe fik 10.

Jeg er så utrolig ked af det, og overvejer nu at klage over

min karakter, da jeg jo burde få det samme som resten af

min læsegruppe. Synes det er tarveligt gjort af eksaminator

og censor! Bør jeg klage over min karakter?

Knuz

”Jomfruen”

Kære Pia Christmas Møller

Ja, det er sørme noget af et dilemma du står i. Vi kan

godt forstå, at du er ked af det, for det er jo aldrig sjovt

at måtte indse, at ens venner simpelthen er klogere end

én selv. Desuden er det næsten uoverskueligt ulykkeligt

sådan at måtte sande, at formueret nok ikke lige er ens

’thing’, for alle ved jo, at et 7-tal på bachelordelen mildest

talt er elendigt!

Mit bedste råd til dig er at overveje, om du overhovedet

har det der skal til for at læse jura, da denne eksamen jo

tydeligt viser, at dine medstuderende er langt foran dig

– og dette vil jo naturligvis forfølge dig i din fremtidige, nu

nok noget usikre, karriere.

Men, hvis du virkelig tror, at du er lige så dygtig som dine

venner, ja så bør du helt sikkert klage over din eksamen.

Eksaminator og censor burde jo have opdaget at alle i

din læsegruppe er lige dygtige.

Knuz tilbage til dig Pia – og good luck!

Mvh. Brevkasse-redaktionen

Dette er blot et udpluk af de mange breve vi her på redaktionen har modtaget og som vi

har vurderet vil være af stor interesse for vores læserskare. Brevkasseredaktionen sidder

klar med fyldepennen og venter på lige netop DIT brev. Fat pennen og skriv til brevkasse@

paragrafblad.dk


Ro på læsesalen, tak!

Nogle.tramper.deres.høje.hæle.i.gulvet,.andre.råber.i.mobiltelefonen.på.

toilettet.og.nogle.glemmer.hjemmefra.at.slå.lyden.fra.computeren..Mange.

ting.kan.irritere.dine.medstuderende,.så.tjek.efter.i.denne.artikel,.om.du.

er.en.af.dem,.der.trænger.til.en.bedre.læsesalsskik!

Piger: Hav høje hæle på

året rundt!

Husk at læsesalen er en

catwalk. Derfor gælder det

for alt i verden om at blive

set. Når du går rundt, pres

derfor altid dine høje hæle

så hårdt i gulvet, at alle kigger

op. Huske at gøre det

ved ankomst, toiletbesøg,

pauser, mobilopkald og

afgang. Det gælder om at

overdøve dine kvindelige

konkurrenter, så lad derfor

som om, du slår teltpløkker

fast i den svenske Skærgård.

Synes du dette lyder

lidt voldsomt, så tænk blot

på, at fyrene elsker, når du

løsriver dem fra lærebøgerne

med din trampen.

A l l e : Ta l a l t i d p å

toilettet!

Det er en myte, at folk på

læsesalen kan høre, hvad

du siger i mobilen på toilettet. Du

har jo husket at lukke og låse døren

efter dig. Skiltene der advarer

om støj ved snak er bare sat op

som en aprilsnar. Snak derfor bare

løs. Er det din tunghøre bedstemor,

der har ringet, så råb bare alt

hvad du kan ind i røret.

Privatret: Jeres snak generer

aldrig!

Underviserne på privatret kan

bare tale og grine alt det de vil

ude på gangen på 1. sal. På den

røde læsesal kan man aldrig høre

dem. Dette er jo klart, da gangen

og læsesalen er adskilt af en

glasdør. Specielt kan man ikke

høre underviserne, når de fortæller

om weekendens oplevelser. Man

bliver heller aldrig misundelig, når

nogle møder ved 9:30-tiden og

siger godmorgen.

Alle: Skru op for computeren!

Husk at slå lyden til hjemmefra.

Det er vigtigt, at du markerer

overfor de andre, at du er med

på it-bølgen. Husk også at taste

så hårdt i tastaturet, at du hele

tiden minder de andre om, hvor

effektiv du er. Bare forestil dig, at

du spiller på et gammelt klaver,

hvor tasterne skal hamres ned

med fingerspidserne.

Blå Mænd: Dørene larmer

aldrig!

Endnu en myte om læsesalen

er, at dørene smækker. Sådan

noget sludder. De Blå Mænd har

jo sørget for, at dette ikke er tilfældet.

Alle dørene er forsynet med

soft-lukning, så de lydløst glider

i efter åbning. Eksempelvis har

ingen på den gamle læsesal haft

fornemmelsen af, at en stor

port smækker, hver gang

døren lukker.

De støjfri døre er desuden

dobbeltisolerede, så de holder

al larm væk fra læsesalen.

Ingen af dørene er lavet

af glas eller pindebrænde.

Alle: Bare spis løs!

Har du gulerødder eller

æbler med hjemmefra, så

spis dem bare på læsesalen.

Ingen kan høre, når du

som en anden kanin hamrer

fortænderne i guleroden og

gnasker. Selvom du tager

små bidder generer æbler

heller ikke de andre. Så

derfor: Drop den kedelige

banan og spis i stedet frugt

med noget bid i. Pauserummene

bruges kun til frokost,

så gulerødder, æbler, knækbrød,

chips og lignende

indtages på læsesalen.

Ro på læsesalen, tak!

For mange er læsesalen en arbejdsplads.

Forskellen er blot, at vi

ikke holder personalemøder, hvor

problemer bliver diskuteret. Derfor

skal ovennævnte eksempler ses

som en opfordring til at forbedre

den ellers gode skik på læsesalen.

Mange af os skal sidde her

flere år endnu, så hvorfor ikke få

det så rart sammen på ”kontoret”

som muligt

Anders W. Jacobsen

aj@paragrafblad.dk

Parat til et eksklusivt møde?

Informationsmøde i København

5. marts 2008, kl. 16.00-18.00

Vi inviterer til informationsmøde

i København for jurastuderende.

På informationsmødet kan du høre

om vores alsidige og udfordrende

advokatuddannelse. Du kan også

møde en del af vores håndplukkede

team af dygtige jurister.

Vi ønsker at komme i kontakt med

enestående mennesker, som deler

vores lyst til at udmærke sig og

har ambition om at arbejde med

nogle af de mest omfattende og

komplekse transaktioner, retssager

og rådgivningsforhold i Danmark.

Mødet holdes på vores kontor og

afsluttes med et let traktement.

A D V O K A T F I R M A

Jonas Bruun refunderer selvfølgelig

din togbillet.

Vi ser frem til at høre fra dig

Tilmelding senest den 25. februar

2008 til lfr@jblaw.dk. Vi beder dig

oplyse navn, adresse og forventet

tidspunkt for studieafslutning.

Deltagerne vil få en invitation

med flere oplysninger om mødet.

Besøg www.jonasbruun.dk

På vores hjemmeside kan du læse

mere om os. Du kan blandt andet

finde information om vores

værdier og vores fuldmægtiguddannelse.

Bredgade 38. 1260 København K. Telefon 33 47 88 00. www.jonasbruun.dk

Informationsmøde 10/07

Jonas Bruun er et førende erhvervskontor med fokus på virksomhedsrådgivning, transaktioner, proces og bistand til offentlige myndigheder.

Vi følger en strategi om organisk vækst og er vokset til 80 medarbejdere, hvoraf 41 er jurister (15 partnere, 14 ansatte advokater og 12 advokatfuldmægtige).

Vi lægger vægt på klassiske advokatdyder som personlig integritet, kollegialitet og kvalitet i det juridiske arbejde.


40

Afghanistan tur – retur

En.historie.fra.de.varme.lande...

Når bogformidlingens priser begynder

at belaste privatøkonomien

for meget og man i øvrigt synes at

regnvejr er en alt for ofte forekommende

begivenhed i Århus, så er

det på tide at gøre to ting: Tage ud

at rejse samt tjene nogle penge.

Disse to ting lader sig desværre

sjældent kombinere hos et normalt

rejsebureau. Men hvis rejsebureauet

hedder hæren, er sagen

en anden. Man skal ganske vist

have aftjent sin værnepligt først,

men når det er gjort, er der også

gratis billetter til flere eksotiske

rejsemål. Jeg blev tilbudt en tur

på syv måneder til en by, der hedder

Chaghcharan, og ligger midt

i Hindu Kush bjergkæden i det

centrale Afghanistan. God løn og

frisk bjergluft siger man ikke nej til,

og snart befandt jeg mig i et fly på

vej fra Karup til Kabul.

Der er i omegnen af 600 danske

soldater forskellige steder i

Afghanistan, primært sydpå i de

uroplagede provinser Helmand

og Kandahar.

Chaghcharan er provinshovedstaden

i Ghowr provinsen, som

er omtrent på størrelse med Danmark

og er hjemsted for 650.000

indbyggere. Landskabet består af

bjerge på mellem 2000 og 4000

meter, som kun efterlader plads til

beboelse på bunden af de V formede

dale, hvor der ofte løber en

lille bæk eller flod. Om sommeren

er der 40 grader varmt, konstant

sol, og en luftfugtighed på omkring

nul. I vinterperioden er der så

meget sne og temperaturer ned til

minus 30 grader, at provinsen ikke

står tilbage for Grønland på en

kold dag. Når bjergpassene sner

til om vinteren, bliver beboerne

spærret inde i deres landsbyer i

3-4 måneder, og må leve af det

forråd, de har samlet sommeren

over. De ekstreme vejrforhold gør

at den tid, jorden er anvendelig

til dyrkning, er meget kort. Derfor

handler det for bønderne om at

få presset så mange penge ud af

deres lille jordlod så hurtigt som

muligt, så de kan købe mad og tøj

til den kolde vinter. En hektar med

hvede giver bonden et udbytte på

120 $, mens en hektar med opium

giver 5.200 $. Da der ikke ydes

støtte til urentable landbrug som

i vesten, er valget ret let for de

fleste bønder.

Da al energien om sommeren bruges

på at samle forråd og smugle

opium, siger det sig selv at der ikke

bliver brugt mange kræfter på at

udvikle områder som uddannelse,

sundhed og infrastruktur, hvilket

medfører at disse er særdeles

elendige.

En koalition af 37 lande, herunder

26 NATO-lande har opstillet en

styrke i Afghanistan kaldet ISAF

(”International Security Assistance

Force”) på 37.000 mand. De er

spredt over hele Afghanistan og

skal opretholde ro og orden samt

opbygge landet efter at amerikanske

styrker i 2001 tog magten fra

Taleban under operation ”Enduring

Freedom”.

Afghanistan er inddelt i provinser,

som strukturmæssigt minder om

de gamle amter i Danmark. I de

uroplagede provinser har man

indsat regulære kampstyrker til at

nedkæmpe oprørere. I de rolige

provinser har man derimod indsat

såkaldte ”Provincial Reconstruction

Teams” bestående af dels

soldater og dels civile eksperter i

genopbygning. PRT’ernes opgave

er at sætte gang i udviklingen og

hjælpe de lokale til selv at opbygge

deres land. Det er dog en velvoksen

opgave eftersom afghanerne

kun føler en meget ringe tillid til og

forpligtelse overfor centralmagten.

Befolkningen er et kludetæppe af

etniske grupperinger, som igen er

inddelt i tusindvis af små stammer,

der hver ”ejer” deres egen lille dal,

og har ligget i stammekrig med

naboerne de seneste 100 år.

I vores ansvarsområde var vi i omegnen

af 140 civile og soldater fra

Litauen, Kroatien, USA, Danmark,

Island og Ukraine. Vi fik gennemført

mange projekter, som samlet

syntes at være et meget lille skridt,

men dog et skridt, på vej mod en

levestandard, der gør livet værd at

leve i Hindu Kush bjergene – på

kanten af verden.

På følgende side bringes en lille

fotorapportage.

Nikolaj Grunnet

ng@paragrafblad.dk

Top 5 over tegn på, at du er en dårlig advokat

1) Du begynder enhver sætning med: ”Som Ally McBeal engang sagde”.

3) Den eneste grund til, at du er med i Danske Advokater, er for at booste de

andres selvtillid.

5) Du vælger at kæmpe mod systemet pga. en P-Bøde, men ender med at få 5

års ubetinget.

2) Efter 8 år kan du nu skrive møderet for samkvemsret.

4) Du tror, at du vil vinde sagen, da ”der er en første gang for alting”.

af Mathias Risom Kristensen


42

En sur gammel mand

Thi kendes for ret

Så.er.den.her.–.straffelovsrevisionen.vi.alle.har.ventet.på!

Op til juletid har vi for vane i Paragraf

at bringe interviews med

undervisere, der udtaler sig om

hvilke lovændringer de kunne

ønske sig i det nye år. Det er en

meget hyggelig tradition, og man

kan jo ikke lade være med selv at

fundere over, hvilke regelændringer

man kunne tænke sig, hvis

man var Justitsminister for en dag.

Så slog det mig pludselig, at der er

et område, hvor vi endnu ikke har

tilstrækkelig skrap lovgivning. Og

nej, det er ikke udlændingeområdet

eller de grove voldssager

jeg tænker på. De områder skal

politikerne nok selv klare. Pia er

jo altid på pletten.

Derimod kunne vi efter min mening

godt bruge et tillæg til Straffelovens

kapitel 20 om almenfarlige

forbrydelser. Til de som lykkeligt

måtte have glemt strafferettens

specielle del, så er der her tale om

strafbare handlinger, der udsætter

en videre, ubestemt kreds for fare

på person eller gods. Her finder

man bestemmelser om ildspåsættelse,

flykapring osv. Men i

nutidens Danmark er der brug for

noget mere: Det vi har brug for, er

en dumhedsparagraf! Der findes

simpelthen et utal af mennesker,

som er så dumme, at det burde

gøres ulovligt. Begrebet ”dummere

end politiet tillader” må vel komme

et eller andet sted fra? Lad os genoplive

det! Og lad det være med

actio popularis, så jeg personligt

kan få lov at anlægge sagen.

Der går stort set ikke en dag uden

at man i medierne kan se folk stå

frem og fortælle om deres forfærdelige

ulykke. Grædefærdige står

de der og fortæller deres hjerteskærende

historie. Journalisterne

mæsker sig i disse sørgelige

tilfælde, og står altid klar med et

forstående blik og trøstende ord.

Men der er bare ikke altid tale om

folk, der har noget at være kede

af. Ikke andet end, at de desværre

blev født en dag, hvor intelligensbutikken

var lukket. Det er ikke folk

der har været ude for personlige

tragedier eller lignende. Det er

simpelthen bare folk, der har så

forfærdeligt ondt af sig selv, fordi

de er blevet taget ved næsen. De

er ganske enkelt blevet godt og

gammeldags bondefanget. Det

kan skam også være nok så slemt,

men i visse tilfælde er man ”#!%!

godt nok selv ude om det, og så

burde det efter min mening være

strafbart at pive over det!

Den nye dumhedsparagraf:

Ny § 192 b i Straffelovens kapitel 20 om almenfarlige forbrydelser:

”Den, som i strid med al kendt fornuft og omtanke lader sig franarre personlige ejendele,

på måder som på grund af deres ufattelig dumme karakter er egnet til at volde

betydelig irritation hos almenheden, straffes med tvangsarbejde i indtil 2 år.

Stk. 2. Lader gerningsmanden sig efterfølgende fremstille offentligt for at beklage

sig over sin ulykke, anses dette for en skærpende omstændighed, der kan straffes

med landsforvisning.”

Tag for eksempel den enlige

mand på 31 år. Som så mange

andre tilmelder han sig en dag en

hjemmeside med internetdating.

Og tro mig, om han ikke stort set

samme dag møder den fabelagtige

”Michelle” (eller hvad vi

nu skal kalde hende). Hun er en

smuk afrikansk kvinde, der hele

sit liv har ventet på en mand som

ham (?!? – Allerede her knækker

filmen vist, hva?). Situationen er

bare lige den, at hun og hendes

familie skal bruge $10.000 til

bryllupsforberedelserne. Men da

de jo er SÅ forelskede, kan han

vel godt sende dem til hende, så

de kan leve lykkeligt sammen til

deres dages ende!? Men ak, efter

at have sendt pengene, mister

manden kontakten til ”Michelle”,

og først efter en forgæves tur til

hendes hjemby i Afrika, må han

sande, at der aldrig har været en

”Michelle”, men kun en snu knægt

på en internetcafe. Her stopper

historien imidlertid ikke. Nu går

manden nemlig til medierne og

fortæller sin ”sørgelige” historie.

Stakkels, stakkels ham. What

the f#&k? Hvis man er så dum,

at man overfører 50.000 kr. til en

person, man kun kender via messenger

chat, så er man da godt

nok selv ude om det! Så skal man

da ikke på tv og forsøge at få hele

Danmarks medfølelse. Man skal

derimod hives på politistationen

og sigtes for overtrædelse af dumhedsparagraffen.

Så kan det være,

at vi i fremtiden kan slippe for alle

de mange tudefjæs! Tak…

Morten Stakroge

ms@paragrafblad.dk

Februar

Mandag den 18.02.2008:

ELSA: Foredrag om arbejdet som jurist

og jurist linguiste hos EF-Domstolen

kl. 16.00. Byg. 1342/455.

JUS: Tilmelding til Kbh-tur på kontoret.

Kontant betaling

Torsdag den 21.02.2008:

JUS: Ordinær generalforsamling

kl. 20.00 i Samfundsvidenskabelig

kantine. Fri bar og efterfølgende

afterparty på Social Club

Fredag den 22.02.2008:

JUS: Semilang fredagsbar kl. 15-22

Den 25.02-02.03.08:

JUS: Skitur til Saalbach – Udsolgt!

Fredag den 29.02.08:

JUS: Fredagsbar

Faste mødetider:

ELSA, kontoret alle dage 12.15-13

JUS, kontortid alle dage 12.15-12.45

AJ, mandage kl. 16.15 på kontoret

MJ, torsdage kl. 17.15 i mødelokalet

SJ, tirsdage kl. 14.00 i mødelokalet

KJ, onsdag kl. 15.00 på kontoret

Retskritisk Forum, 1. onsdag i hver

måned kl. 16.15

Kalenderen

Kalenderpigen

ønsker alle et godt

nyt semester!

Marts

Den 06.03-08.03.08:

JUS: Københavnertur – hold øje

med opslag!

Fredag den 07.03.2008:

ELSA: Procedurekonkurrence Århus

Byret kl. 12.15.

JUS: Fredagsbar

Fredag den 14.03.2008:

ELSA: Påskefrokost. Nærmere info

følger!

JUS: Fredagsbar

Onsdag den 19.03.08:

JUS: JUSfest.

Indlæg sendes til vores

kalenderpige Marie på

kalenderpigen@paragrafblad.dk

Paragraf: Deadline til næste Paragrafblad

er den 12. marts 2008

kl. 14.00. Indlæg kan sendes til:

deadline@paragrafblad.dk

Deadline for kalenderen er dog kl.

12.00

Kalenderpigen


STORBREV B, Bladnr. 46298, Studenterbladet Paragraf

Bartholins Allé, bygning 1340, 8000 Århus C

More magazines by this user
Similar magazines