Årets store dille Fokus: Karsten Hagel-Sørensen D.U.M.! - Paragraf

PARAGRAF 

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet 

JUS 

I n s i d e 

Fokus: 

Karsten Hagel-Sørensen 

Årets store dille 

D.U.M.! 

40. årgang, April 2010

National expertise, 

international perspective 

Vi søger jurastuderende til Gorrissen 

Federspiel i Århus. Læs mere om os og jobbet 

på www.gorrissenfederspiel.com/karriere 

Paragraf: 

Aarhus Universitet 

Bartholins Allé, bygn.1340 

8000 Århus C. 

Tlf.: 89421455 

E-mail: deadline@paragrafblad.dk 

Web: www.paragrafblad.dk 

Redaktion: 

Christoffer Nepper, red. 

Mette Aaberg, IT-red. 

Thomas J. Morild, sekretær 

Kim Højmark 

Rasmus Grønborg 

Thea Bytofte 

Anders W. Jacobsen 

Mai Buch 

Jakob Møldrup-Lakjer 

Marie-Louise Christensen 

Signe Stolberg 

Trine Snerling 

Anne-Kathrine Salversen 

Randi Theill 

Lasse Lippert 

Søren Sneftrup 

Louise Arens 

Mathilde Nyland 

Anne Møller 

Stine Askjær Rasmussen 

Mie Højgaard Frandsen 

Ida Aaby Daugaard 

Sofie Friis-Rødel 

Christian Schmidt Asholt 

Simon Pedersen 

Christina Delfs Legaard 

Betinna Andersen 

Martin Bolund 

TIna Lam 

Christina Bjerregaard 

Layout: IT-red., red., David Reimann, 

Louise Arens og Mie Højgaard. 

Fotos: Paragraf 

Distribution: Thomas Morild, m.fl. 

Annonce: Christoffer Nepper 

Internet: Mette Aaberg og Christoffer 

Nepper 

Oplag: 1900 eksemplarer 

Tryk: Zeuner Grafisk 

Udgiver: Jurrådet 

Paragraf udkommer 8 gange om året. 

Bladet er åbent for alle typer indlæg fra studerende, 

lærere og TAP’ere. 

Materiale til Paragraf kan indleveres alle 

hverdage på Juridisk Ekspeditionskontor 

i bygn. 1340 eller sendes til redaktionens 

e-mailadresse, deadline@paragrafblad.dk. 

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte 

eller afvise indlæg som redaktionen modtager 

uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl 

samt evt. utilregnelighed eller begavelse, 

der måtte fremkomme i signerede indlæg 

deles ikke nødvendigvis af redaktionen. 

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven. 

Paragraf takker Studienævnet og Jurrådets 

Fond for støtte til den fortsatte drift 

af bladet. 

Christoffer Nepper er alene ansvarlig for 

indholdet af Paragraf-siderne. 

Forside: Karsten Hagel-Sørensen 

Foto: Kammeradvokaten 

PARAGRAF 

w w w . p a r a g r a f b l a d . d k 

- Vi er årets store dille! 

Her kan du læse om: 

KUK: Kom i gang! ............................................................... 5 

Fokus: Karsten Hagel-Sørensen ....................................... 6 

Nytænkning på Jura ........................................................... 8 

Mor på studiet ..................................................................... 10 

Pacta sunt servanda........................................................... 13 

Artikelserie: Paragraf tester .............................................. 16 

Demokrati - med modifikationer........................................ 18 

I kælderen hos Bruun & Hjejle .......................................... 20 

JUS-sidern ............................................................................ 23 

Doktorforsvar ...................................................................... 32 

At gøre grin med systemet II ............................................. 38 

Praktikant i Moskva ............................................................ 44 

§-Klummen: D.U.M.! ........................................................... 50 

Kalender .............................................................................. 51 

Næste deadline: 

12. maj kl. 14.00 

www.paragrafblad.dk 

3

BLIV UDFORDRET 

- deltag i 

Kammeradvokatens 

sommerskole 2010 

SOMMERSKOLE 

2010 

Ser du dig selv i retten, hvor du med ildhu 

og gejst procederer for en dommer? Eller er 

dit mål at blive en skarp juridisk forhandler? 

På Kammeradvokatens sommerskole 

2010 kan du udleve disse roller - og mere 

til. 

Kammeradvokaten slår dørene op for årets 

sommerskole den 16.-19. august 2010. Her 

vil du som deltager få et grundigt og lærerigt 

indblik i rollen som advokat for det offentlige 

Danmark. 

Du vil undervejs blive vejledt af vores erfarne 

advokater, som vil udfordre dig på din 

faglighed og dine evner til at udfylde rollen 

som advokat. 

Har du mod på at prøve juraen af i praksis, 

så send din ansøgning inkl. bilag hurtigst 

muligt og inden fredag den 9. juli 2010 til 

info@kammeradvokaten.dk. Kommer du 

fra Århus eller Odense, sørger vi for overnatning. 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen 

til at kontakte HR-medarbejder Sanne 

Falkeborg på telefon 3315 2010 eller 

sfa@kammeradvokaten.dk 

Du kan læse mere om sommerskolen, og 

om hvordan du ansøger, på vores hjemmeside 

www.kammeradvokaten.dk. 

Kom i gang! 

Læseferien nærmer sig, og snart går slutspurten ind med eksamen som 

mål. Der er sikkert ingen på Jura, som er i tvivl om, at vi får nok at se til 

som studerende i denne tid. Og det fik mig til at tænke: Hvor meget har vi 

egentlig at se til, når vi skifter til eksamensmodus? For selv om eksamensskyklapperne 

kommer på, betyder det jo ikke, at vi får færre pligter ved 

siden af pensum. Rengøring af studiehyblen, vasketøj, indkøb og familiens 

runde fødselsdage er bare nogle af de ting, som bliver krævet af én i den 

nærmeste fremtid. Og konfirmationer… åh nej!... ingen gider at deltage i 

konfirmationer, ikke engang konfirmanderne selv. Resten af tiden er så 

helliget eksamen, og hvordan går det lige med det? Der er jo selvfølgelig 

x-antal tusinde sider, som skal læses, og derefter skal der løses skriftlige 

opgaver og øves dispositioner. 

Det er her næste hurdle kommer ind i billedet, for udover pligter og pensum 

kommer overspringshandlinger og andre ting, som trækker. Kapsejladsen 

er lige om hjørnet, og JUS skal selvfølgelig have al den opbakning, som de 

kan få på søen (Læs: Overspringspligt). Det gode vejr er for alvor på vej, 

og så er det ikke altid lige sjovt at sidde på læsesalen og kæmpe, når man 

hører de ølbowlingspillende mennesker som hygger sig udenfor vinduet. 

Men herefter er der altså ikke noget at gøre. Vi må trække i arbejdstøjet og 

gå i gang med bøgerne. Det gælder om at holde fast i motivationen. Hvis 

du skal overspringshandle, så læs Paragraf. 

Selvom vi bevæger os ind i læseferien, er dette ikke forårets sidste Paragraf. 

Der kommer nemlig også en maj-udgave, og Paragraf følger dig altså 

helt til dørs. Vi vil være der som den seriøse overspringshandling, og give 

dig et udbytterigt alternativ til Gomard m.fl. Når du så er færdig med bladet 

så kommer her det gode råd: Forestil dig en lille Paragraf redaktør, som 

svæver over din ene skulder. Han vil være der til at få skovlen under din 

overspringslyst og koste dig tilbage til det seriøse. Og nej – der er ikke en 

lille djævle-redaktør som siger det modsatte! 

I denne udgave kan du læse om Kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen, 

som er i Fokus. Paragraf tager også hul på spørgsmålet om, hvordan det 

er at blive og være forælder, imens man studerer jura. Endelig fortsætter 

vi serien, hvor Paragraf tester noget nyt og spændende. 

God fornøjelse med bladet. 

Redaktøren 

K 

U 

K

6 

FOKUS 

Statens juridiske førstemand 

Hver gang, der lægges sag an mod staten, er det Karsten Hagel-Sørensen, 

som forsvarer statens interesser. Hans vej til den prestigefulde stilling har 

i høj grad været præget af en interesse, som ifølge ham giver de bedste 

muligheder for at nå langt i livet. 

Så snart man træder ind i Kammeradvokatens 

bygning, der ligger 

i hjertet af København, fornemmer 

man professionalitet helt til fingerspidserne. 

Mødet og samtalen 

med Karsten Hagel-Sørensen 

bekræftede blot yderligere dette 

indtryk. 

Som Kammeradvokat eller som 

ansat ved firmaet Kammeradvokten/Advokatfirmaet 

Poul Schmith 

er man underlagt en nul-fejlspolitik. 

Dette betyder, at hvis Kammeradvokaten 

og hans ansatte 

mener, at en situation forholder 

sig på en bestemt måde, så skal 

domstolene kunne stole på, at det 

uden forbehold er den korrekte 

konklusion. 

Der florerer en grundighed og perfektionisme, 

hvor selv småsager 

undersøges tilbundsgående, da 

alle har ret til lige behandling. Karsten 

Hagel-Sørensen gør desuden 

opmærksom på, ”at hvis folk har 

ret, så skal de også få ret. Som advokat 

for staten er opgaven ikke at 

trække sager i langdrag. Ej heller 

at snakke folk bort fra den ret de 

skal have. Mine modparter er også 

borgere i Danmark og har krav på, 

Kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen 

at den myndighed jeg repræsenterer 

opfører sig ordentligt og retter 

sig efter gældende ret.” Arbejdets 

karakter er dog ikke nødvendigvis 

ensbetydende med, at arbejdsbyrden 

hos Kammeradvokaten er 

større end ved de traditionelle advokatfirmaer. 

Mange af de 

sager, som 

påtages hos 

K a m m e r - 

a d v o k a t e n 

omhandler 

grænserne 

for de regelfastsættende 

m y n d i g h e - 

ders virke. Det kan blandt andet 

være spørgsmål om loves grundlovsmæssighed, 

loves forhold til 

EU-retten eller loves forhold til 

menneskerettighederne. 

Den lille borger mod den store 

stat 

Mange kan få det indtryk, at en forsvarer 

for staten let kan komme til 

at overse borgerens synspunkter 

og interesser. Kammeradvokaten 

får imidlertid hurtigt gjort op med 

denne opfattelse: ”Min opgave er 

ikke at ændre gældende ret eller 

besnakke domstolene 

til at få et resultat, som 

ikke er i overensstemmelse 

med det, som 

folketinget har bestemt. 

Hvis jeg finder 

ud af, at min modpart 

har ret, så er min opgave, 

at denne ret gøres 

til en realitet i stedet 

for at slæbe modparten 

igennem en 

masse retsinstanser.” 

Der findes da også en 

bestemmelse i Budgetvejledningen, 

som 

omhandler de tilfælde, 

hvor kammeradvokaten bedømmer 

en sag til med overvejende 

sikkerhed at falde ud til modpartens 

favør. Her har staten mulighed 

for at betale et erstatningsbeløb 

til borgeren alene på baggrund 

af en udtalelse fra kammeradvokaten.Kar- 

sten Hagel- 

Sørensen 

uddyber sin 

beskrivelse 

a f v i r k e t 

som kamm 

e r a d v o - 

kat: ”Vi skal 

sørge for, 

at Folketingets 

handlefrihed holdes intakt, 

men på den anden side tages 

hensynet til borgerens retssikkerhed 

alvorligt.” 

Hvis man har tre gode 

argumenter, som kan føre 

til det ønskede resultat, da 

skal man undgå at forurene 

disse med 27 halvdårlige 

argumenter. 

Argumentationens kraft 

Jobbet som advokat fører ofte 

til procedurer i retten. Her skal 

advokaten tage ordet og formidle 

en analyse af faktum ud fra et 

regelsæt. Det at procedere i retten 

anser Karsten Hagel-Sørensen 

som noget kunstnerisk. Et rent 

kunstværk. Det er derfor vigtigt 

at holde sindet åbent for at blive 

inspireret af andet. Han mener i 

denne forbindelse, at universiteterne 

i Danmark ikke forbereder 

de studerende i tilstrækkelig høj 

grad til at føre retssager. Læringsformen 

bliver ofte statisk, hvor den 

enkelte studerende indtager rollen 

som den passive part. 

Da Kammeradvokaten var visiting 

scholar ved University of California, 

Berkeley, gik han fra hver 

forelæsning uden en facitliste, 

hvilket bestemt ikke skal betragtes 

som negativt. Professoren spurgte 

de studerende, som derved deltog 

aktivt i timerne – men kom til 

gengæld aldrig selv med svaret. 

Der blev skabt en dialog. Karsten 

Hagel-Sørensen erfarede hurtigt, 

at det afgørende ikke var resultatet 

i sig selv, men snarere den argumentationsteknik 

man anvendte 

på vejen mod det korrekte svar. 

Denne konstatering udvandt Karsten 

Hagel-Sørensen endvidere af 

sin studietid på Københavns Universitet, 

hvor Isi Foighel underviste 

i Folkeret. Foighel understregede 

vigtigheden af fremførelsen af 

forholdene og ikke alene konklusionen. 

”Jo flere argumentationer, 

desto flere angrebsflader kommer 

til syne. Hvis man har tre gode 

argumenter, som kan føre til det 

ønskede resultat, da skal man 

undgå at forurene disse med 

27 halvdårlige argumenter,” fortæller 

Karsten Hagel-Sørensen 

smilende. 

Som eksempel nævner han Nürnberg-dommen, 

der i juridiske øjne 

fremstod som værende dårligt 

begrundet på trods af, at dommen 

endte med det rette resultat. 

Reglen om få, men gode argumentationer 

gælder for så vidt også 

for de studerende i deres opgaveskrivninger, 

hvor det handler om at 

besvare præcist og grundigt på de 

stillede spørgsmål. 

Benny Andersen 

Som statens juridiske førstemand, 

hvor størstedelen af tiden går 

med juraens mange aspekter, er 

det af væsentlig betydning, at der 

også er plads til hobbyer. Karsten 

Hagel-Sørensen nyder blandt 

andet lange gåture og hugning af 

brænde: ”Man tænker enten ikke 

på noget eller på noget helt andet. 

Pludselig slår lynet ned, og man får 

Kammeradvokaten i tal 

en fremragende 

ide.” 

Derudover afsættes 

tid til skønlitteraturen. 

Benny 

Andersens værker 

ligger højt på listen 

sammen med andre 

danske forfattere 

som Tove 

Ditlevsen. Skønlitteraturen 

er ikke 

blot tidsfordriv. At 

læse andet end 

faglitteratur kan 

især bidrage til 

formidlingsevnen og skabe flere 

nuancer i sproget - derfor opfordrer 

statens advokat til at læse andet 

end lærebøger. Han anbefaler 

især, at studerende giver sig tid til 

at læse samtidens noveller, digte 

og romaner. 

Lystbetonet arbejde 

Allerede som ung studerende 

havde Karsten Hagel-Sørensen 

et godt øje til EU- og Folkeretten. 

I 70’erne var dette dog en meget 

atypisk gren af begive sig ud i. 

Det dengang snævre interessefelt 

har medført, at han blandt andet 

har siddet på formandsposten 

for Udvalget for inkorporering af 

Den europæiske Menneskerettighedskonvention 

i dansk ret. Når 

man beskæftiger sig med centrale 

elementer inden for forvaltningsret 

eller statsret, er det vigtigt yderligere 

at forstå den gældende 

internationale ret, således at det 

giver et større perspektiv. 

”Man skal vælge det man har lyst 

til. Når noget er interessebåret og 

lystbetonet, så kommer man længere. 

I sådanne tilfælde finder man 

1973: Cand.jur., Københavns Universitet 

1976-1977: Adjunkt i international ret, Københavns 

Universitet 

1973-1976: Fuldmægtig i Justitsministeriet 

1977: Fuldmægtig, Statsadvokaten for Sjælland 

1978-1991: Fuldmægtig/ konsulent/ kommitteret i 

Justitsministeriet 

1991: Kammeradvokaten/ Advokatfirmaet Poul Schmith 

1991: Partner 

2004: Kammeradvokat 

En studerende læser Tove Ditlevsen. 

nogle vinkler, som man måske ikke 

ville have fundet, såfremt det var 

tvunget.” 

Nyd studietiden 

Karsten Hagel-Sørensen fik sin 

juridiske kandidateksamen ved 

Københavns Universitet i 1973. 

Han husker tilbage på studietiden 

som en tid præget af kammeratskab, 

inspirerende forelæsninger 

– men også forelæsninger, som 

kunne have vundet priser for den 

kedsomhed, der medfulgte. Mødet 

og fællesskabet med de andre 

medstuderende har dog gjort det 

største indtryk. ”Jeg kan huske, at 

vi i samlet flok tog hen til fredagsbaren 

og fik nogle øl. Man får nogle 

kammerater, som man senere i 

livet følges med, idet man mødes 

i en følsom alder.” 

Studietiden skal nydes i fulde 

drag, og det må ej forglemmes, 

at der findes et liv uden for universitetets 

gule mure. Karsten 

Hagel-Sørensen opfordrer endvidere 

de studerende til at tage 

udlandsophold i et enkelt eller to 

semestre på overbygningen, da 

det udelukkende vil give positive 

erfaringer og eventuelt en mere 

kritisk anskuelse på vores eget 

studium. 

Anne Møller 

am@paragrafblad.dk 

Tina Lam 

tl@paragrafblad.dk 

7

8 

Nytænkning på Jura 

I sammenligning med Københavns Universitet halter Aarhus Universitet 

bagefter, når det kommer til antal udbudte kursusfag. Det udelukker 

imidlertid ikke, at der af og til dukker nye fag op i det århusianske 

kursuskatalog. Desværre sættes der ikke fra Instituttets side særligt 

fokus herpå. 

En kandidatstuderende skal have 

ni fag på overbygningen. Heraf er 

to, Civilproces og Skatteret, obligatoriske. 

Derudover skal mindst 

et af de resterende syv fag være 

på et ikke nordisk sprog. Med syv 

valgfrie fag burde et udbud på ca. 

50 fag pr. semester være rigeligt. 

Det betyder dog ikke, at en vis 

udskiftning og nytænkning ikke er 

mere end velkommen! 

Ib Henricson, forhenværende politianklager, 

er en af de undervisere, 

der for nyligt har opstartet 

et nyt kursusfag. 

I efteråret 2008 kunne 

man for første gang 

følge undervisningen i 

”International politiret”. 

I efteråret 2010 kommer 

endnu et nyt skud 

på kursusstammen, 

når Jacob Sand m.fl. 

fra Gorrissen Federspiel 

sætter kursusfaget 

”Dansk ansættelsesret 

i internationalt 

perspektiv” i søen. 

I den forbindelse har 

vi sat Ib Henricson og 

Jacob Sand stævne for 

at høre nærmere om motivationen 

bag og udfordringerne ved nyoprettelserne. 

Grænseoverskridende jura 

Det er karakteristisk for flere af 

nyoprettelserne, at de har et internationalt 

præg. For Jacob Sands 

vedkommende skyldes dette et 

ønske om fokusering på det, der 

kendetegner hans kontor, hvor 

det internationale perspektiv er 

et særkende. Begge undervisere 

har i øvrigt selv praktisk erfaring 

med det internationale arbejde og 

er derfor bevidste om det gavnlige 

ved, at man i studietiden har stiftet 

bekendtskab med grænseoverskridende 

jura. 

Ifølge Ib Henricson må det også 

være i Universitetets interesse at 

få en skov af attraktive kursustilbud, 

der tiltrækker flest mulige 

studerende og reflekterer fremtidens 

behov og styrker vidensamfundet 

– også i et internationalt 

perspektiv. 

Hvilket kursusfag skal man dog vælge?? 

Fødselshjælp til nye kursusfag 

I kursuskataloget sættes der i dag 

ikke særligt fokus på nye kursusfag. 

Ib Henricson mener, at der bør 

ydes en vis fødselshjælp til nye 

kursusfag, f.eks. i form af ekstra 

annoncering eller fremhævelse i 

kursuskataloget, så nye tilbud ikke 

drukner i mængden. Ib Henricson 

foreslår endvidere, at man afholder 

”cafémøder”, hvor de studerende 

har mulighed for at høre nærmere 

om de enkelte kursusfag hos underviseren. 

På denne måde vil de 

studerende have et bedre grund- 

lag for at vælge – dette især henset 

til, at man på Aarhus Universitet, 

modsat Københavns Universitet, 

ikke kan framelde sig kursusfag, 

når man først er optaget. 

Opstartsproblemer 

Begge undervisere understreger, 

at Instituttet ser positivt på oprettelsen 

af nye kursusfag. Det er dog 

ikke uden komplikationer og udfordringer 

at starte et nyt kursustilbud 

op. Det kræver, ifølge Ib Henricson, 

en meget stor arbejdsindsats 

at indsamle materiale, 

udvælge relevant pensum 

og tilrettelægge 

undervisningen. En 

indsats, der ikke kan 

afvente be- eller afkræftelse 

på, hvorvidt 

der er tilstrækkelig tilmelding 

til oprettelse 

af faget, hvorfor den 

forudgående indsats 

kan risikere at være 

spildt. 

I forlængelse heraf 

pointerer Jacob Sand, 

at han glæder sig rigtig 

meget til at komme i arbejdstøjet 

og møde de 

studerende, der deler hans faglige 

interesse – naturligvis under forudsætning 

af tilstrækkelig interesse 

for kursusfaget! 

Kim Højmark 

kh@paragrafblad.dk 

Thea Bytofte 

tb@paragrafblad.dk 

FOKUS PÅ FAGLIGHED 

For mig var Bech-Bruun et klart førstevalg. Dels havde jeg hørt 

meget positivt fra andre, som arbejdede hér, dels fået et godt indtryk 

af arbejdspladsen ved diverse Bech-Bruun-arrangementer. 

Det, jeg godt kan lide ved Bech-Bruun, er det høje specialiseringsniveau. 

Jeg nyder fagligheden i opgaverne og de komplekse problemstillinger 

samt muligheden for at komme ned i dybden med et område. 

Og så er det rart at komme lidt væk fra bøgerne og prøve teorien 

af i praksis. 

Mit første år har jeg tilbragt i Offentlig Virksomhed, og nu skal jeg 

så rokere videre til Fast Ejendom & Entreprise. Det er spændende og 

udfordrende at stifte bekendtskab med flere fagområder, inden jeg 

skal træffe min endelige beslutning om speciale. 

Jeg suger i det hele taget viden til mig og nyder også godt af Bech- 

Bruuns eget Academy, hvor jeg blandt andet har taget kurser i 

Office-pakken. 

Endelig sætter jeg stor pris på, at Bech-Bruun har så meget fokus 

på medarbejdersund hed. Udover god og ernæringsrigtig mad i kantinen 

bliver der også støttet op om sunde aktiviteter som fx DHL-løb 

og fitness - og alle medarbejdere får tilbudt et årligt sundhedstjek. 

Mads Clausen, stud.jur.

10 

Mor på studiet 

Man kan som studerende have svært ved at forestille sig en hverdag, 

hvor der mellem læsning og undervisning skal være plads til bleskift 

og afhentning af børn. Paragraf mødte Lise Kirkby, der med to børn og 

her oveni en graviditet har gennemført bacheloruddannelsen i jura på 

normeret tid og nu er i gang med kandidaten. 

Mange af os anser et studie for 

at være tidskrævende nok i sig 

selv, og især hvis man tillige har 

et studiejob. Et liv med familie og 

børn kommer for de flestes vedkommende 

først til efter endt studieforløb 

og efter, at man har fået 

skudt karrieren i gang. Lise Kirkby 

er ikke desto mindre i en alder af 

30 år jurastuderende, gift og mor 

til pigerne Tia, Mille og Lily. Med 

pigernes aldre på 

henholdsvis 6 år, 4 

år og 9 mdr. er der 

masser af liv på 

Egå Strandvej lige 

uden for Århus, 

hvor Lise Kirkby 

bor sammen med 

sin mand, Duncan 

Kirkby, sine 

tre børn og deres 

h u n d , S y d n e y. 

Lise startede på 

Jura ved Aarhus 

Universitet i 2006, 

hvor hun havde pigerne 

Tia og Mille, 

og efter en veloverståetbacheloreksamen 

sidste 

sommer blev Lily 

født. 

Strukturering og planlægning 

Et must, hvis man skal have studie, 

børn og hjem til at gå op i en højere 

enhed, er planlægning. ”At have en 

hverdag med familie og børn samtidig 

med, at man studerer på en 

videregående uddannelse, kræver, 

at man hele tiden planlægger, 

og at planlægningen endvidere 

overholdes.” Der er mange ting, 

der skal passes og holdes styr 

på, og samtidig prioriteres der hos 

Lise Kirkby en vis ligevægt mellem 

familie og studie. ”Familielivet har 

stor betydning, og jeg gør meget 

ud af, at holde weekenderne fri 

og her bruge tiden sammen med 

min mand og mine børn.” Lise 

Kirkbys mand arbejder i øjeblikket 

en del aftener, hvor han er væk fra 

hjemmet, hvilket kræver ekstra 

koordinering. ”Jeg udnytter tiden til 

at læse, mens børnene er i skole 

og institution. Det er nødvendigt, 

Lise Kirkby med pigerne Tia, Mille og Lily. 

for når børnene kommer hjem, er 

der masser af liv i huset og ikke 

mindst en masse larm - og selv 

om den lille sover, og de to ældste 

leger med hinanden, er det stadig 

svært at finde koncentrationen til 

at læse.” 

Lise Kirkby har læst BA eng/ 

tysk på HHA, og er uddannet 

serviceøkonom. Efterfølgende 

har hun arbejdet fuldtids på et 

reklamebureau, som krævede en 

del. ”Da jeg arbejdede dér, havde 

vi vores ældste datter, Tia, og 

når man sammenligner hverdagen 

med børn i erhvervslivet og 

hverdagen med børn i studielivet, 

er det helt klart en fordel at få 

børn, mens man studerer. Da jeg 

havde et fuldtidsarbejde, tog jeg 

af sted kl. 7 om morgenen og var 

hjemme kl. 17 om eftermiddagen. 

Selvom min hverdag nu alligevel 

skal planlægges 

grundigt, har man 

dog en kortere 

og mere fleksibel 

arbejdsuge samt 

længere ferier, 

hvilket resulterer i 

en del flere timer 

hjemme sammen 

med børnene, hvilket 

jeg sætter stor 

pris på.” 

Med tre børn følger 

der uundgåeligt 

ekstra udgifter, 

hvilket godt kan 

mærkes, når den 

ene forælder er på 

SU. Selvom der 

både er støtte at 

hente i form af ekstra 

SU og børnepenge, 

er der behov for lidt ekstra 

indtjening, og i den forbindelse 

har Lise Kirkby nogle undervisningstimer 

et par gange om ugen 

i Fitness World. ”Jeg har undervist 

i holdtræning, siden jeg var 16, og 

træning har været en del af mit 

liv lige siden. Så udover at få en 

ekstra indtjening, er det her jeg 

for en kort stund kobler af fra livet 

både som mor og studerende, og 

træningen giver mig en energi, 

som er vigtig, og som gør, at jeg 

har overskud til være ovenpå i lidt 

mere pressede perioder. I den 

forbindelse skal kaffe dog heller 

aldrig undervurderes.” 

Hverdagen på Jura 

Det er som antydet ingen hemmelighed, 

at en hverdag med hus, 

bil, mand og tre børn ikke ligner 

det studieliv, de fleste kender til, 

og Lise Kirkby fortæller da også, 

at hun har været nødt til at vælge 

nogle sider af studiet fra. Selvom 

hun nu har været en del af jurastudiet 

i 4 år, er det meget få fester 

og fredagsbarer på universitet, 

hun har deltaget i. ”Som mor har 

jeg generelt et stort ansvar over 

for min børn, hvorfor jeg sjældent 

kan feste på niveau med mine 

medstuderende. For uanset, hvor 

meget man drikker, og hvor sent 

man kommer hjem, så er der 

altså stadig tre børn, der rykker i 

én tidligt næste morgen og har en 

forventning om, at man er på, som 

man plejer. Og så dur det ikke, at 

man ikke kan overskue at stå op 

på grund af tømmermænd, som 

jo bestemt ikke bliver bedre med 

alderen. Mit behov for at feste så 

meget eksisterer nok heller ikke 

længere. Da jeg læste på Handelshøjskolen, 

havde vi endnu ikke 

børn, og her arbejdede jeg i studenterbaren 

”Klubben”, hvor der 

i den grad blev festet igennem”. 

Lise Kirkbys mand er ude på arbejdsmarkedet 

og samtidig noget 

ældre end hende selv. Hendes vennekreds 

er dermed også lidt ældre, 

og hun kan derfor til tider føle, at 

hun springer imellem to verdener. 

Selvfølgelig har det en vis betydning, 

at hun er nogle år ældre end 

gennemsnittet, men det er snarere 

hen- 

d e s 

situation 

m e d 

hus, 

børn 

o g 

d e n 

mere 

fami- 

lieprægede hverdag, der gør 

forskellen. ”Det havde nok været 

anderledes, hvis man begge som 

forældre havde været studerende. 

Så havde ens familieliv formentlig 

indordnet sig mere under studiet, 

og man havde muligvis stilet efter 

at være en større del af det sociale 

liv”. 

Så er det tid til bleskift. 

Det var ikke den 

bedste nyhed at få at 

vide, at pædagogerne 

ville strejke 

midt under min 

eksamenslæsning. 

Der, hvor Lise 

Kirkby kunne ønske, 

at der havde 

været mere tid i 

overskud, er i forbindelse 

med den 

praktiske vinkel på 

juraen. ”Uddannelsen 

indeholder 

rigtig meget teori, 

men desværre 

knapt så meget 

praksis. Det ville 

have været rart 

med mere tid til 

at få en praktisk 

vinkel på juraen 

sideløbende med 

studiet i form af et 

studiejob”. Da den 

store interesse 

inden for juraen 

ligger på familierettens 

område, 

mener Lise Kirkby 

dog, at hendes 

eget familieliv har 

givet hende en vis livserfaring, som 

i den forbindelse kan blive meget 

nyttig. ”Familieretssager er så 

personlige, og når man sidder over 

for mennesker, som for eksempel 

skal igennem en skilsmisse, mener 

jeg det er en fordel, at man 

fra en praktisk vinkel ved, hvad 

familielivet drejer sig om.” Selvom 

Lise Kirkbys overskydende tid er 

begrænset, har hun dog valgt at 

gøre noget ved det nu, og hun er 

derfor startet på en retshjælp, der 

ikke kræver nær så mange 

timer som et studiejob, og 

som derfor tidsmæssigt kan 

passe ind i hverdagen. 

Eksamensperioden 

I øjeblikket er der ikke så meget 

pres på, men Lise Kirkby 

ved, hvad der venter rundt 

om hjørnet. Det er nemlig 

oftest i eksamensperioderne, 

det virkelig kan mærkes, at der 

kommer et tidsmæssigt pres, og en 

del af den dyrebare fritid i weekenderne 

bliver i den forbindelse nødt 

til at blive inddraget. ”Jeg vil fortsat 

forsøge så vidt muligt, at få tilbragt 

en del tid med familien især i weekenderne, 

selvom jeg bevæger mig 

ind i eksamensperioden, og derfor 

bliver jeg i den kommende tid først 

at finde på læsesalen om aftenen, 

når min mand ikke arbejder”. 

Den boble de fleste studerende 

befinder sig i, mens de læser til 

eksamen, er ikke så nem at gå ind i 

for en mor med tre børn, og selvom 

tiden nærmer sig for eksamen, 

er der stadig en familie at tage 

hensyn til. ”Jeg hverken kan eller 

har lyst til at sætte min familie på 

standby i den periode. Jeg nyder at 

udfylde rollen som mor, og den vil 

jeg fortsat udfylde, selvom der er 

en eksamen i sigte. Dette kan lade 

sig gøre, fordi jeg har en mand, der 

100 % bakker op om mit studie.” 

Ved eksamen i forvaltningsret 

dukkede der udover det øgede, 

tidsmæssige pres endnu et problem 

op, som de fleste studerende 

naturligt nok ikke skænker den fjerneste 

tanke; nemlig strejke. ”Det 

var ikke den bedste nyhed at få at 

vide, at pædagogerne ville strejke 

midt under min eksamenslæsning. 

Det endte med, at institutionerne 

11

forældreblokade i en periode, hvor 

den daglige pasning af mine børn 

i institution var ekstra nødvendig.” 

Eftersom det ene bedsteforældrepar 

bor i Frederikshavn og 

det andet i England, var det ikke 

den vej muligt at få hjælp til at 

passe børnene 

i perioden. ”Det 

var en meget 

hektisk periode, 

som vi dog 

heldigvis kom 

igennem. Det 

er situationer 

som denne, der 

gør, at jeg til tider kan have svært 

ved at sætte mig ind i, at folk, der 

dagligt i eksamensperioden bruger 

tolv timer på læsesalen, kan være 

stressede over pensum”. 

Ved eksamen i formueret var 

der også tale om en yderligere 

udfordring, men denne var af en 

noget anden karakter. ”Jeg var 

højgravid med min yngste datter, 

Lily, der blev født 3 uger efter eksamen. 

Den store mave gjorde det 

lidt svært at sidde og læse i flere 

timer ad gangen, men samtidig 

var det rart med fornemmelsen af 

liv, og graviditeten fik mit smil frem 

mange gange, når jeg var ved at 

køre sur i Gomard… der var noget 

større, der ventede.” Udover den 

større fysiske 

belastning var 

der for Lise 

Kirkby også 

et vist mentalt 

pres, da det 

var nødvendigt, 

at eksamen 

blev bestået 

første gang. En reeksamen 

ville ikke kunne nås inden fødslen, 

og oven i en barselsperiode, ville 

det være svært at overskue en 

reeksamen til december. 

...graviditeten fik mit smil 

frem mange gange, når 

jeg var ved at køre sur i 

Gomard… der var noget 

større, der ventede. 

Uanset hvordan man vender og 

drejer det, er et studieliv med børn 

markant anderledes set i forhold til, 

hvad de fleste forbinder med det 

at studere. Ifølge Lise Kirkby må 

man gøre op med sig selv, hvad 

man ønsker at prioritere. ”Hvis 

Konkurrenceretten i EU 3. udg 

Af Caroline Heide-Jørgensen m. fl. 

3. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 

Forlaget Djøf udgav sidste semester 

en opdateret version af 

Konkurrenceretten i EU. Der 

er sket en mindre udskiftning i 

forfatterkredsen og flere af bogens 

kapitler er helt eller delvist 

omskrevet. Der er tilføjet et nyt 

kapitel og sammenlagt ca. 300 

sider. Forlaget har glemt at trykke 

indholdet fra et enkelt kapitel i 

bogen som derfor efterleveres. 

Bogen(+ hæftet) fremstår med 

sine formfulde 1300 sider som et 

meget omfattende værk. 

Bogen sigter såvel imod studerende, 

som praktikere der kan 

anvende den i det daglige. Overordnet 

set, er der tale om en ganske 

udmærket bog der er meget 

udførlig og derfor utrolig praktisk 

anvendelig. Dette er imidlertid 

også anken. Den er formentlig en 

smule for udførlig til studiebrug. 

Således er der medtaget overvældende 

meget praksis, hvilket 

enkelte steder løber op til 12 siders 

domsreferater skrevet med petit. 

Det er i sagens natur væsentligt 

når området ikke er mere lovreguleret 

end det er, men det er mere 

bevendt for praktikeren. 

Det lader til at bogens otte forfattere 

ikke helt har afstemt hvem 

der skulle skrive hvad. Således 

behandler bogen de samme 

delemner flere gange. Gentagelser 

er ikke nødvendigvis et onde, 

særligt hvis man som praktiker 

ikke ønsker at læse i flere forskellige 

kapitler. Som studerende er 

det dog til tider lettere irriterende. 

Bogens sprog er generelt let 

tilgængeligt selv når den går 

ned i detaljen. Særligt Caroline 

man prioriterer et socialt studie 

uden forpligtelser og et intenst liv 

på læsesalen i eksamensperioderne, 

skal man måske overveje, 

om man ønsker et barn, mens 

man studerer. Jeg nyder at være 

mor og at hygge om min familie, 

og jeg ser derfor kun fordelen ved 

at få børn, mens man studerer. 

Får man hverdagen planlagt og 

struktureret ordentligt, får man et 

fantastik nærvær med sine børn 

og sin familie i en fleksibel og 

forholdsvis kort arbejdsuge. 

Når jeg tænker over det, kan jeg 

ikke lade være med at smile af, at 

jeg i en alder af 30 år har tre børn. 

Det er jo slet ikke så tosset endda, 

og jeg ville ikke bytte det for noget. 

Forhåbentlig giver det også lidt 

plus point, når jeg søger ud som 

fuldmægtig.” 

Mette Aaberg 

ma@paragrafblad.dk 

Heide-Jørgensen 

skriver i et 

godt og velformuleret 

sprog 

med en pædagogisk 

tilgang. 

Samlet set er 

Konkurrenceretten 

i EU en 

velstruktureret 

og velskrevet 

bog, der meget 

udførligt går i dybden med 

de emner den behandler. Som 

lærebog er den absolut en af de 

bedre, men den kunne med fordel 

skrives lidt mere kortfattet. 

Lasse Lippert 

ll@paragrafblad.dk 

Pacta sunt servanda 

– eller skal de? 

364 dage om året, bliver man bundet af hvad man siger, men der findes 

én dag om året, hvor alt er tilladt og hvor folk klapper sig på lårene af grin, 

når de finder ud af, at de er blevet snydt. Nemlig 1.april. 

Som så mange andre, sad jeg 

klar ved avisoverskrifterne for at 

se hvad de mon havde fundet på 

i år, og det fik mig til at tænke, 

hvilke uudnyttede muligheder der 

egentligt er i det her koncept. En 

hel dag om året, kan man sige lige 

hvad man vil til hvem man vil 

og sidst på eftermiddagen 

skal man bare sige de magiske 

sesam-luk-dig-op-ord, 

”det var bare en aprilsnar!” 

og så går det hele væk, som 

var det aldrig sagt eller gjort. 

Og det gælder ikke kun på 

hjemmefronten, ej heller kun i 

Danmark, det er skam et verdensomspændende 

koncept, 

som er universelt accepteret 

som noget, der bare er sjovt. 

Tænk hvis... 

Det giver anledning til en del 

tankeeksperimenter om ting, 

som burde være blevet sagt 

eller gjort d.1 april, og hvordan 

disse kunne have fået et helt 

andet og meget bedre udfald, 

havde de relevante rådgivere 

bare taget sig sammen. Tænk 

jer fx hvis COP15 var blevet 

holdt d.1 april. Uden for Bellacenteret 

samledes en flok 

demonstranter som råbte ”vi 

tager ikke hjem før vi har fået en 

juridisk bindende aftale”. Havde 

mødet været 1.april, ville man 

kunne have undgået alle optøjerne 

ved at bare at have underskrevet 

det ”juridisk bindende” dokument 

og råbt ”aprilsnar” dagen efter, 

hvor alle bøllerne alligevel var 

taget hjem og sikkert allerede var 

begyndt at bekymre sig om næste 

gang de skulle have maskerne 

frem for at være uenige i noget. 

Eller hvis Jyllandsposten og Kurt 

Westergaard bare kunne have 

ventet til 1.april med at trykke de 

berømte tegninger. Så kunne de 

begge have stillet sig op over for et 

samlet mellemøsten, da historien 

rullede og sagt ”Muhammed!? Nej 

nej, venner, det var bare en aprilsnar. 

Tegningerne er i virkeligheden 

af min nabo Achmed, som nægter 

at levere min stige tilbage. For 

satan hvor jeg hader ham.” 

Det er lidt ligesom at have muligheden 

’atombombe’ med i sten/saks/ 

papir. Når først denne mulighed 

er spillet, må alle give fortabt og 

bare acceptere det. Også vrede 

muslimer og demonstranter. 

Det politiske aspekt 

Ditte Okman må også være noget 

træt af, at hun ikke lige opdaterede 

sin facebook-status bare nogle 

dage før. Så ville hun nok stadig 

have haft sit job. Jeg mener, vis 

mig bare en person, som ikke sætter 

pris på en god joke om handicappede 

kantinearbejdere. At hun 

så måske rent faktisk mente hvad 

hun skrev er for så vidt ligegyldigt, 

1.april er et gratis benådningskort, 

som kan spilles til enhver tid. Set 

i bakspejlet burde hendes 

bagland nok have foreslået 

den lidt mindre gyldige, men 

stadig meget anvendte ”forsinkede 

aprilsnar”, som bliver 

forsøgt hvert år i dagene efter 

1.april. Det virker i hvert fald 

underligt, at hun bare skulle 

give op uden kamp. 

I politik siger man, at en god 

politiker er den, som kan love 

noget og bagefter forklare, 

hvorfor det ikke skete. Det ville 

således ikke være nødvendigt 

havde man bare ventet til 

1.april med de ubehagelige 

reformer. ”Så længe jeg sidder 

med regeringsmagten, bliver 

der ikke rørt ved efterlønnen” 

sagde Nyrup 1.december 

1998, og kort efter måtte han 

æde sine ord. Det ville da have 

været så meget nemmere, 

hvis man bare kunne have 

gemt sig bag datokortet på 

sin kalender! 

Stof til eftertanke 

Det er som om, det ikke rigtigt er 

gået op for folk, hvor stort et potentiale 

1.april egentligt indeholder. 

Mulighederne er uendeligt mange, 

og det er nu op jer læsere at beslutte 

hvordan den næste 1.april 

skal bruges. Let the games begin! 

Jakob Lakjer 

jla@paragrafblad.dk 

13

Studenterinstruktor i 

grundlæggende formueret 

Ansøgningsfrist: mandag den 9. august 2010 kl. 12.00 

Ved Juridisk Institut, Afdelingen Privatret, er et antal stillinger som studenterinstruktor på bacheloruddannelsen i 

faget ”grundlæggende formueret” ledige til besættelse pr. 15. september 2010. 

Undervisningen i grundlæggende formueret er placeret i efterårssemesteret på 3. år af bacheloruddannelsen (5. 

semester). 

Stillingens indhold 

Undervisningen består af en overordnet introduktion til formueretten (ca. 14 konfrontationstimer). Desuden består 

undervisningen af retning og gennemgang af 4 opgavesæt. 

Undervisningen gennemføres som holdundervisning med ca. 30 studerende pr. hold. 

Stillingen omfatter ca. 22 konfrontationstimer (heraf 8 timer opgavegennemgang), svarende til 55 arbejdstimer inkl. 

forberedelse. Hertil kommer retning af skriftlige opgaver, der også aflønnes. 

Der afholdes løbende koordineringsmøder mellem studenterinstruktorerne og fastansatte formueretsundervisere 

fra Afdelingen for Privatret. Deltagelse i koordineringsmøder aflønnes med 2 timer pr. møde. 

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til lektor, ph.d. Lars Henrik Gam Madsen: tlf.: 8942 1431 eller 

e-mail: lhgm@jura.au.dk. 

Undervisningens tidsmæssige placering fastlægges endeligt af Det Juridiske Studienævn, og det er ikke muligt at 

tage individuelle hensyn. Det endelige undervisningstidspunkt vil fremgå af undervisningsplanen, som foreligger 

medio juni. 

Kvalifikationskrav 

Studenterinstruktorstillinger kan søges af ældre jurastuderende. Ansøgere, som har bestået 3. år af juridiske 

bacheloruddannelse. 

Ansøgere vil blive indkaldt til en personlig samtale umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. 

Alle interesserede opfordres til at søge uanset personlig baggrund. 

Formalia 

- Vedrørende ansættelse henvises til § 4, stk. 3 i ministeriets bekendtgørelse om ansættelse af lærere og 

videnskabelige medarbejdere. 

- Vedrørende kvalifikationskrav og stillingsindhold henvises til afsnit 1.3 i den aftalte stillingsstrukturnotat. 

- Vedrørende ansøgning og bilag hertil henvises til vejledning for ansøgere til VIP- og DVIP-stillinger. 

Ansøgningen skal vedlægges kopi af eksamensbevis og eventuel dokumentation for tidligere undervisning 

virksomhed. 

- Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC (undervisningsassistenter) eller 

mellem Finansministeriet og SUL (studenterundervisere). 

- Ansøgning samt bilagsoversigt mærkes med det i opslaget anførte sagsnummer, sendes til job@sam.au.dk 

eller in sendes i 3 eksemplarer til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Sekretariatet for personaleforhold, 

Bartholins Allé 10, bygning 1322, 8000 Århus C., så de er sekretariatet i hænde senest mandag den 9. august 

2010 kl. 12.00. 

Ansøgningen mærkes med sagsnummer: 2010-215/3-255 

Aarhus Universitet har 35.000 studerende, 8.500 medarbejdere (omregnet til fuldtidsstillinger) og en omsætning 

på 4,5 mia. kr. Aarhus Universitet er placeret i top-125 blandt verdens i alt ca. 9.000 universiteter og er det bedst 

placerede danske universitet i en europæisk undersøgelse af forskningspublicering. Aarhus Universitet er det universitet 

i Danmark, der har kompetence i det bredeste spektrum af forskningsområder, og universitetets aktiviteter 

er spredt på mere end 20 lokaliteter. www.au.dk 

Høje ambitioner 

og en spændende 

hverdag 

Er du vores nye advokatfuldmægtig? 

Vi søger ambitiøse og dygtige advokatfuldmægtige, som brænder for juraen, 

og har et ønske om en fremtidig karriere som erhvervsadvokat. 

Som advokatfuldmægtig hos os vil du blive udfordret bl.a. på dit kendskab til 

erhvervsret, din juridiske metode, din evne til at præsentere og formidle juraen 

samt din evne til at levere præcis og anvendelig rådgivning. 

Hos Rønne & Lundgren har vi et højt ambitionsniveau. Vi er og ønsker at forblive 

blandt de bedste i branchen indenfor vores specialer. Det er vores målsætning 

at rekruttere de bedste kandidater. Derfor lægger vi stor vægt på at tilbyde en 

spændende uddannelse, som i kombination med muligheden for at arbejde 

sammen med dygtige specialister sikrer vores yngre jurister en stejl læringskurve. 

Vi forventer, at du er nyuddannet cand.jur. eller har et par års relevant erhvervserfaring. 

Du har gode karakterer fra studiet og er ambitiøs og flittig. Kendskab til 

et specialområde er ikke en forudsætning. Vores fokus er at finde den dygtige 

jurist – så skal specialiseringen nok komme hen ad vejen, når dine grundlæggende 

færdigheder er på plads. 

Rønne & Lundgren 

Tuborg Havnevej 19 

DK-2900 Hellerup 

Copenhagen, Denmark 

Tel +45 3525 2535 

Fax +45 3525 2536 

E-mail info@rl.dk 

www.ronnelundgren.com 

Rønne & Lundgren rådgiver danske og udenlandske 

virksomheder, finansielle institutioner, private equity 

huse, organisationer, samt offentlige institutioner. 

Vi har til huse i et flot domicil i Tuborg Havn. 

Kontakt 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, 

er du meget velkommen til 

at kontakte HR-chef Anne Krabbe, 

telefon 3525 2969, akr@rl.dk

16 

Årets store dille 

Luften er tung, og sveden driver efter 45 minutters intensiv hofterullen til 

latinamerikanske rytmer. Zumba er uden tvivl både godt for forbrændingen 

og humøret! 

Har man smugkigget forbi TV- 

Shoppen bare en enkelt gang det 

sidste halve år, vil man uden tvivl 

have lagt mærke til årets store 

latinamerikanske dille, som garanterer 

en spændstig krop og en god 

kondi. Netop denne nye dille drog 

Paragrafs udsendte op ad Arosbakken 

for at opleve. Zumbaens 

rytmer skal testes! 

Smid hæmningerne 

Danseskolen er spækket til randen 

med kvinder i alle aldre, som ønsker 

at komme ud på dansegulvet 

og svinge hofterne. Da alle står 

klar til start i salen kan man tælle 

op til 30 par tilbageholdende kvin- 

der – tilbageholdenheden får Zumbaen 

imidlertid sat en stopper for. 

Danseinstruktør Heino Jeppesen 

byder alle velkomne – nye som 

øvede – og så kaster han os alle 

ud i hofterul og klap. Zumba kan 

i starten være en smule grænseoverskridende, 

for det ikke er så 

lige til at smide hæmningerne og 

forsøge at danse forførende foran 

en masse andre mennesker. Men 

da de første par trin er taget og 

rytmen fundet (sådan nogenlunde) 

viser det sig at være virkelig sjovt. 

Den nye aerobics 

Zumba stammer fra den sydlige 

del af Columbia 

og kombinerer 

dans og 

fitness på en 

ny og anderledes 

måde. 

” Z u m b a e r 

godt, da det 

e r f i t n e s s , 

hvor man ikke 

har fokus på 

t r æ n i n g e n , 

m u s k e l o p - 

bygning og 

vægttab, men 

på dans og 

musik. Derfor 

føles Zumba 

ikke så hårdt, 

men giver det 

samme gode 

resultat,” fortæller 

Heino 

J e p p e s e n . 

Zumba føles 

måske ikke 

umiddelbart 

lige så hårdt, 

Zumbaens rytmer skal testes! 

som når en fitnessinstruktør svinger 

pisken over dig til mave/balle/ 

lår, men man skal ikke lade sig 

narre – Zumba kan mærkes! 

Paragrafs udsendte får lynhurtigt 

pulsen op og sveden frem, og vi 

Jeg tror, at man 

kan sige, at det 

bliver lidt ligesom 

aerobics i 80’erne. 

må derfor give Heino ret; Zumba 

er fitness på den sjove måde. 

Hvorvidt Zumba fortsat kommer 

til at få de danseglade danskere til 

at strømme til danseskolerne, kan 

man ikke forudsige. Heino har dog 

et bud: ”Jeg tror, at Zumba bliver 

en kæmpe dille, som måske vil nå 

sit højdepunkt inden for de næste 

par år. Det kommer helt sikkert til 

at fortsætte i mange år endnu. Jeg 

tror, at man kan sige, at det bliver 

lidt ligesom aerobics i 80’erne.” 

Tab dig 

”Der er en utrolig glæde i Zumbatræning 

på grund af de dejlige 

latinamerikanske rytmer, som musikken 

er bygget op omkring,” fortæller 

Heino og fortsætter: ”Derfor 

er det meget svært ikke at komme 

herfra med en fornemmelse af at 

have brugt sin krop og være fyldt 

med ny energi.” Dette kan den 

20-årige pædagogmedhjælper 

Heidi Jeppesen bekræfte: ”Jeg har 

trænet derhjemme foran tv’et, men 

det måler sig slet ikke med holdundervisningen 

på danseskolen. 

Glæden ved Zumba er 

langt større og kampgejsten bedre, 

når man danser sammen med 

andre.” Heidi fortæller, at hendes 

incitament til at starte med at 

danse Zumba var, at hun ønskede 

at tabe enkelte overflødige kilo. 

Dette er lykkedes indenfor en kort 

periode, hvilket også skyldes, at 

lysten til at spise sundt fremmes af 

den gode motion – for som Heidi 

pointerer: ”Man har jo ikke lyst til 

at ødelægge træningsresultaterne 

ved at kaste sig over en omgang 

flødestuvede kartofler.” 

”Pyhh… Det’ hårdt!” 

Som timen skrider frem, finder de 

to udsendte konstant på undskyldninger 

for at holde to minutters 

vandpause, da dansen tærer mere 

på kræfterne end først beregnet. 

Gradvist bygges dansens trin op 

og flere bevægelser kombineres. 

Dansen er hurtig at lære, men udførelsen 

af bevægelserne kan altid 

forbedres, hvilket også betyder, 

at den ene af Paragrafs udsendte 

vælger at starte 

på holdet efter 

denne prøvetime. 

Zumba er for 

alle – både 

unge og gamle 

på alle niveauer. 

Bevægelserne er (som ovenfor 

nævnt) svære at lære, og en 

gruppe på 30 kvinder kan hurtigt 

komme til at ligne en flok danske 

turister, der er til grisefest på Mallorca. 

Dette betyder dog ingenting, 

fordi dansen bringer smilet frem 

på læben og giver plads til, at alle 

kan nyde den. Selvhøjtideligheden 

Zumba-facts 

Danse & Show Studio Lena Neben 

Pejsesalen 

Banegårdsplads 20A, 1. sal 

8000 Århus C 

Mandag: 16.15 og 19.15 

Onsdag: 19.15 

Zumba-undervisning kan gøre dig virkelig lækker til sommerens badeferier. 

forsvinder. Det skal også pointeres, 

at en sæson med Zumbaundervisning 

kan gøre dig virkelig 

lækker til sommerens badeferier. 

Sjov motion 

Fusionen mellemlatinamerikansk 

dans 

og fitness fungerer 

godt og 

gør det vitterligt 

sjovere at 

dyrke motion. 

Vi mener, at 

det er en fordel, hvis man har 

prøvet at danse før – ligegyldigt 

hvilken form for dans. Men det skal 

ikke afholde nogen fra at prøve 

kræfter med Zumbaen, da det 

netop er på et niveau, hvor alle kan 

være med, og der er plads til alle. 

Fusionen mellem 

latinamerikansk dans og 

fitness fungerer godt og 

gør det vitterligt sjovere 

at dyrke motion. 

Pris: 680 kroner for 10 lektioner 

Vi synes dog, at prisen for Zum- 

ba-lektionerne er lidt pebret og 

anbefaler derfor, at man tager 

en gratis prøvetime på dansestudiet 

inden man tilmelder sig mere 

permanent. Derudover er der 

også den mulighed, at tjekke om 

ens lokale fitnesscenter tilbyder 

Zumba-undervisning. 

Slutteligt skal det lige nævnes, at 

det var hårdt at slæbe sig op på 

fjerde sal dagen efter… 

Zumba er Jane Fondas aerobic 

anno 2010 krydret med Ricky 

Martins voldsomt rullende hofter. 

Prøv det. Det er fedt! 

NB: Det er en ren tilfældighed, at 

vi fik fat i Heino Jeppesen og Heidi 

Jeppesen 

Louise Arens 

la@paragrafblad.dk 

Anne Møller 

am@paragrafblad.dk 

17

18 

Demokrati 

- med modifikationer 

Den demokratiske styreform tilsidesættes en sjælden gang ud fra 

principper, der mest af alt minder om demokratiets idémæssige 

modsætning - despotiet. 

D. 16. april 2010 sker dette sandsynligvis 

igen som en konsekvens 

af brydningen ml. demokratiske 

rettigheder og den 

ældgamle tradition for 

respekt og underdanighed 

for regenten. 

GRL § 79 skulle meget 

gerne beskytte 

forsamlingsfriheden, 

men spørgsmålet 

i denne artikel 

bliver om denne 

demokratiske rettighed 

nu også bliver 

beskyttet godt 

nok. Det lader nemlig til, at politiet 

kan forbyde forsamlinger 

efter forgodtbefindende. Sidst, 

man ved af, gik dette ud over 

Danmarks Socialdemokratiske 

Ungdom (DSU), og d. 16. april 

2010 rammer meningscensuren 

sandsynligvis Den Republikanske 

Grundlovsbevægelse 

(DRGB). 

Antiroyal forsamling på 

Dronningens fødselsdag 

”Det drejer sig om en fredelig 

demonstration mod kongehuset 

på Amalienborg Slotsplads, hvor 

der demonstreres mod kongehuset 

som institution og bestemt 

ikke mod Dronningens person” 

udtaler bestyrelsesmedlem og 

jurist, Rasmus Malver. Grunden til 

at Københavns Politi har nedlagt 

demonstrationsforbud er angiveligt 

at demonstrationen, ikke helt 

tilfældigt, falder sammen med 

Dronningens 70 års fødselsdag, 

hvorfor politiet ikke ser en sådan 

demonstration velkommen. 

En begrundelse der rent faktisk 

anvender kongehuset som en 

undskyldning for tilsidesættelse 

af en demokratisk grundlovsfæstet 

rettighed. 

Et beskedent problem? 

Mange vil måske se det som et 

beskedent problem, at 10-50 

DRGB’ere ikke 

kan få lov til at tilkende- 

g i v e 

deres 

u e n i g - 

hed på en 

royal festdag. 

Mange 

vil yderligere 

se sig enige 

i forbuddet 

ud fra argum 

e n t e r o m 

sympati og ikke 

mindst respekt for 

r e - genten. Men et af 

demokratiets vægtigste grundstøtter 

er imidlertid lighedsbetragtninger, 

hvorfor respekten for DRGB’s 

rettigheder må vægtes lige så højt, 

som gratulanternes rettigheder. 

Dette kan end ikke Dronningen 

ændre på, for sådan er Grundloven. 

Hvis ikke dette er realiteten 

betyder det, at kongehuset sætter 

reelle grænser for borgernes politiske 

rettigheder. 

Vicepolitidirektør, Mogens Kjærgaard 

Møller, fortæller paragraf 

at; ”Københavns Politi ikke har 

nedlagt demonstrationsforbud, 

men meddelt et påbud til DRGB 

om at afholde demonstrationen 

på Amalienborg Slotsplads d. 16. 

april 2010, kl. 12.00, et andet sted”. 

Med andre ord understreger Vicepolitidirektøren 

blot, at forbuddet er 

rettet specifikt mod DGRB. 

Ovennævnte eksempel er dog ikke 

enestående. Fx kan nævnes sidste 

år, d. 5. april, hvor DSU blev forvist 

fra selvsamme slotsplads på et 

ligeledes mistænksomt grundlag. 

Om den vilkårlige meningscensur 

skyldes bevidst tilsidesættelse 

af GRL § 79 er nærmest utænkelig, 

men selv hvis det skyldes 

uvidenhed eller misforståelse 

af reglerne, indebærer det en 

utilfredsstillende usikkerhed 

om borgerens retsstilling. 

Pensionister og børnehavebørn 

angriber 

At Københavns Politi godt kender 

til GRL § 79 er én ting, mens det 

at anvende denne er en helt anden 

sag. Københavns politidirektør, 

Johan Reimann, afvifter d. 8. april 

DRGB’s klage over afgørelse af 

25. marts, men den ”begrundede” 

frygt for korporlige angreb fra 

gratulanterne. At gratulanterne 

hovedsagligt er omvandrende 

gangstativer og softiceindsmurte 

hobitter ændrer ikke på dette. For 

med et svingende dannebrog og 

en proper næve, er det åbenbart 

indlysende at pensionister og 

børnehavebørn udgør en reel 

trussel mod DGRB når Dronningen 

fylder 70 år. 

Denne begrundelse er dog helt 

hen i vejret, hvis man spørger Institutleder 

og dr.jur. Jørgen Albæk 

Jensen, der i øvrigt understreger at 

”fare fra udenforstående aldrig vil 

kunne begrunde et forsamlingsforbud, 

men at det modsat kan hjemle 

at de egentlig ”faretruende” gratulanter 

må forlade slotspladsen”. 

www.dahllaw.dk 

Trafikale problemer og tynde 

forklaringer 

Yderligere begrunder Politidirektøren 

forbuddet i, at demonstrationen 

vil skabe større trafikale 

problemer og pladsmangel. Det 

virker dog som en søgt forklaring, 

eftersom DRGB har anmeldt at 

de påregner et deltagerantal på 

omkring 10-50 personer. 

I tråd med dette betoner Jørgen 

Albæk Jensen yderligere forsamlingsfrihedens 

væsensindhold, der 

netop hjemler forsamlinger i politiske 

øjemed førsteprioritet over for 

bl.a. færdselsmæssige hensyn. 

Dette gælder kun på naturlige 

forsamlingspladser, men Jørgen 

Albæk Jensen vil i denne situation 

betegne Amalienborg Slotsplads 

som naturlig forsamlingsplads. 

Politiet fremhæver dog, at DRGB 

i stedet kan demonstrere langs 

den rute, Dronningen skal køre i 

anledning af sin fødselsdag. 

Hvor er medierne 

Læren om medierne som den 

kritiske 4. statsmagt, hvor journalister 

som kontrolorgan på vegne 

af den alm. befolkning nyder en 

særlig udstrakt ytringsfrihed i 

jagten på magtmisbrug, synes 

her erstattet med en vis ”fejen 

ind under gulvtæppet”-holdning. 

Som eksempel valgte DR at yde 

57 sekunder af P3’s kostbare 

sendetid på historien om demonstrationsforbuddet 

mod DRGB. 

Denne slaphed går igen på hovedredaktionen, 

der udtaler; ”Det 

er svært at sige noget om den 

konkrete historie i forhold til de 

andre historier på dagen, men de 

større redaktioner kigger selvfølgelig 

efter bl.a. P3’s nyheder og 

udvælger de historier de mener, 

er de mest interessante”. 

Et Grundlovsbrud har i denne 

situation åbenbart ikke vakt større 

interesse end 57 sekunder på 

DR-update. Mediernes slappe 

holdning får den betydning at 

staten, forholdsvis ubemærket og 

meget let, kan og vil tilsidesætte 

grundloven i visse situationer. 

Hvad er GRL § 79 da værd? 

Det hører sig heldigvis til sjældenhederne 

at GRL tilsidesættes, og 

generelt nyder GRL stor respekt. 

Men når der sker brud på forfatningen, 

er det vigtigt at reaktionen 

sker prompte. Sikkert er det nemlig, 

at forsamlingsfriheden er ikke 

meget værd; hvis medierne ikke 

videreformidler når den undertrykkes, 

hvis man ikke kan få lov til at 

anvende den direkte mod kilden i 

anledning af større mediedækning, 

hvis man ikke kan påberåbe sig 

den i en fredstid og hvis udøvende 

magt slet ikke kender til det egentlige 

indhold. 

Af 

Martin Bolund-Bach 

KEMI ER LIGESÅ 

VIGTIGT SOM 

PARAGRAFFER 

FAGLIGHED 

PERSONLIGHED 

TILGÆNGELIGHED 

Ad vokat f ir ma

Mangler vi noget? 

I kælderen hos Bruun & Hjejle 

Torsdag d. 18. marts afholdte advokatfirmaet Bruun & Hjejle 

informationsmøde – vi var draget til hovedstaden for at se, hvad et sådant 

møde kunne byde på. 

Der er mange måder, hvorpå man 

kan blive ansat hos Bruun & Hjejle. 

Og her bliver det ekstra interessant 

for jurastuderende fra Århus! For 

Bruun & Hjejle har forskellige tilbud 

til studerende. Som noget helt 

nyt kan man blive vidensstudent 

ved firmaet, og denne stilling er 

primært rettet til studerende fra 

Århus. Der arbejdes hjemmefra, 

og Bruun & Hjejle stiller både 

computer og internetopkobling til 

rådighed. De ser dog helst, at man 

kommer på kontoret i København 

ca. en gang om måneden – og 

transportudgifterne refunderes. 

Som vidensstudent er man tilknyttet 

en faggruppe, og skal primært 

lave informationssøgning og nyhedsbreve, 

men man bliver også 

stillet andre studenteropgaver. 

Sommerfuldmægtig 

En anden mulighed som studerende 

i Århus er, at blive ansat som 

sommerfuldmægtig. Dette går ud 

på, at man 4 uger i sommerferien 

(juli-august), fungerer næsten som 

en fuldmægtig. Man bliver tilknyttet 

en advokat og en partner, og 

disse ”skiftes ud” hver uge, så man 

kommer rundt til mange forskellige 

opgavetyper. Man får fuldmægtigopgaver, 

og Kim Højmark (tidligere 

Opfordring ! 

På Paragraf stræber vi efter at gøre bladet så aktuelt og interessant som overhovedet muligt. 

Dette kræver imidlertid at vi ved, hvad der rører sig blandt de studerende. Derfor opfordrer vi 

alle, der har forslag til bladet om at skrive til os. Dette gælder alt indhold, som relaterer sig til 

jurastudiet og i det hele taget til os som studerende. 

Send en mail til: 

deadline@paragrafblad.dk 

sommerfuldmægtig) fortæller, at 

han fik lov til at komme med i 

byretten, da en sag, han havde 

arbejdet med, skulle for retten. På 

denne måde fik han hele forløbet 

med, hvilket han syntes, fungerede 

rigtig godt. 

På kandidaten 

Som en sidste mulighed for studerende, 

kan man komme ind til 

Bruun & Hjejle når man på sin 

kandidat har 1½ år tilbage. Her 

bliver man tilknyttet en advokat og 

en partner, og man deltager i den 

løbende sagsbehandling. Når man 

skal til at skrive speciale, modtager 

man et legat på 50.000 kr. og får fri 

til at skrive. Man har mulighed for 

at benytte sit kontor hos Bruun & 

Hjejle, hvilket gør, at man nemt kan 

få råd og vejledning af de ansatte 

i firmaet. 

Tapas og afslappet stemning 

Efter oplæggene tog partnerne 

hjem, vi blev delt ind i små grupper, 

og hver gruppe blev tilknyttet 

en fuldmægtig. Herefter gik vi alle 

ned i kælderen, hvor der var anrettet 

en masse mad til os. Det var så 

meningen, at vi skulle sidde i de 

mindre grupper og snakke mere 

uformelt med fuldmægtigen – om 

alt, hvad vi havde lyst til at snakke 

om. I vores gruppe blev det til både 

jobbet hos Bruun & Hjejle, lønnen, 

forskellen på jurastudiet i Århus og 

København og de sociale arrangementer, 

der er i firmaet. Fuldmægtig 

Signe Bendorff fortalte ærligt, 

at arrangementet fra firmaets 

side, udelukkende er reklame for 

firmet – måske især henvendt til 

os fra Århus. Til spørgsmålet om, 

hvorvidt reklamen var god eller 

dårlig, svarer Karina Lisberg, at 

hun havde en god oplevelse af 

hele arrangementet. Hun siger, at 

mødet var godt arrangeret, men 

at oplægsholderne ikke virkede 

særligt forberedte. Dette mener 

hun dog ikke, var en dårlig ting, da 

det var med til at skabe en mere 

afslappet stemning. 

Alt i alt et godt arrangement, som 

levede op til forventningerne, 

men heller ikke leverede noget 

herudover. Der kan kun opfordres 

til at holde øje med, hvornår næste 

informationsmøde bliver afholdt, 

hvis man missede dette! 

Af Christina Bjerregaard 

GRÅTONER SKAL STÅ 

SORT PÅ HVIDT. 

GRÅTONER SKAL STÅ 

SORT PÅ HVIDT. 

Det er lidt af en kunst at få to parter til at se ens på verdens dilemmaer. Vi søger M&A 

eksperter, der er enige. Klik ind på www.bruunhjejle.dk

Tutorer til studiestart søges 

Ansøgningsfrist: mandag den 10. maj 2010 kl. 12.00 

Det juridiske studienævn søger et antal tutorer til RUS-introduktionen 2010. 

RUS-introduktionen for de nye studerende afviklet i uge 35 (onsdag den 26. august, torsdag den 26. august og 

fredag den 27. august 2010). Programmet omfatter også en weekend-hyttetur. Desuden arrangeres der en hyttetur 

for tutorer og RUS-sekretærer i august måned. 

Tutorerne skal være med under hele RUS-introduktionen, hvor de forskellige arrangementer afholdes. Herudover 

skal tutorerne varetage planlægningen af de enkelte holds studiestartsforløb. Som tutor deltager du samtidig i en 

række møder på universitetet, som bl.a. kan hjælpe dig til at give de nye studerende en god studiestart. 

Tutorernes opgaver bliver primært at: 

- Lede studiestartsforløbet for de enkelte hold 

- Holde oplæg til enkelte programpunkter 

- Fungere som ordstyrere etc. 

- Få holdet til at fungere godt socialt 

Tutorerne skal også være de nye studerende behjælpelig med svar på spørgsmål i tilknytning til studiestarten. 

Arbejdet aflønnes med 30 timer. Timelønnen er pt. 138,29 kr. inkl. feriepenge. 

Der skal være to tutorer tilknyttet hvert hold, og ansøgere har således mulighed for at søge sammen, men studienævnet 

forbeholder sig ret til at sammensætte tutorerne uden at tage hensyn til fælles ansøgninger. 

Din ansøgning skal indeholde navn, adresse, studiekortnummer og oplysning om, hvor langt du er nået i dit studie, 

pædagogiske aktiviteter samt andet der måtte være relevant ved udvælgelsen af tutorer. 

Ansøgningen sendes til Lisbeth Vasegaard Hansen, Det juridiske Studienævn, og skal være studienævnet i hænde 

senest mandag den 10. maj 2010 kl. 12.00. 





er spredt på mere end 20 lokaliteter. www.au.dk 

JUS 

J u r i d i s k S e l s k a b i A a r h u s 

J u r i d i s k S e l s k a b i A a r h u s 

JUS i New York 

Kapsejladsen 2010 

17. 18. årgang, nr. 75 77 - ferbuar april 2010 2010

JUS-Bladet 

Ansvarshavende redaktør: 

Mille Wedel Drews 

Layout: 

Paragraf 

Forsidebillede: 

JUS Afterski-fest 

Midtersiderne: 


JUS Afterski-fest 

Juridisk Selskab 

Aarhus Universitet 

Bartholins Allé 

Bygning 1340 

8000 Århus C 

Kontor: 

Bygning 1343, kontor nr. 392 

Telefon: 89 42 14 56 

E-mail: 

post@juridisk-selskab.dk 

www.juridisk-selskab.dk 

Mille Wedel Drews er alene 

ansvarlig for indholdet af 

JUS-siderne 

Formandens 

ord 

For godt et års tid siden indledte den tidligere formand sin leder med et 

lille portræt af vores nuværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, 

og sagde, at han nok var manden, der kunne vende den begyndende 

finanskrise med sin folkelige appeal og sin evne til at tale folkets sprog. 

Som vi alle ved, er dette langt fra sket, og den nuværende regering 

står i en af de største politiske kriser i længere tid – ikke kun pga. af 

finanskrisen, men også fordi Lars Løkke efter mange folks mening ikke 

har levet op til forventningerne. 

Forskellen på skiftet fra Fogh til Løkke og fra den gamle JUS-bestyrelse til 

den nye (udover at nævne de åbenlyse) er, at vi som den nye bestyrelse 

stort set har fået alt serveret på et sølvfad. Det arbejde, det tidligere JUS 

lagde for dagen, var intet mindre end fremragende, og det siger jeg ikke, 

fordi jeg selv sad der, men fordi der er noget om snakken. Bl.a. blev et 

underskud på flere tusinde kroner vendt til et rigtig pænt overskud, og 

Juridisk Jobmesse blev født. Endvidere er vejen lagt for os i den nye 

bestyrelse til at fortsætte det gode arbejde, som den gamle bestyrelse 

lagde for dagen. 

Et smertebarn, som jeg ved, jeg deler med mange, er og bliver dog til 

stadighed Kapsejladsen. Sidste år formåede vi ikke at gøre noget væsen 

af os; både hvad angår roningen eller introen, og det er noget, jeg kan 

love, vi vil tage os af i år. Det er efterhånden tre år siden, at JUS sidst 

kom i finalen, og det er simpelthen ikke godt nok. Jeg snakker derfor på 

vegne af hele JUS-bestyrelsen, når jeg håber på så meget opbakning 

som muligt til Kapsejladsen, så husk at sætte kryds torsdag d. 29. april. 

Næste arrangement i JUS-kalenderen er vores fest d. 23. april, hvor 

vi selvfølgelig håber at se så mange af jer som muligt. Det ville i hvert 

fald være en god mulighed for lige at få de sidste øl, inden eksamen er 

over os. Nu, når jeg snakker om eksamen, så skal jeg huske at minde 

jer om, at PLESNER d. 3. maj afholder et formueretsarrangement med 

henblik på de studerende, der skal op i den store formueret til sommer. 

Det er et arrangement, jeg varmt kan anbefale, da det var rigtig godt og 

lærerigt sidste år. Arrangementet er selvfølgelig gratis, og PLESNER vil 

både sørge for transport og bespisning. 

Jeg skal også huske at minde om, at tilmeldingen til vores årlige EUtur 

til Luxembourg og Bruxelles snart begynder. Det er en tur, som år 

efter år har været succesfuld, da turen består af en god kombination af 

faglige og sociale arrangementer. Ligeledes er turen billig at deltage i, 

hvilket gør det endnu mere muligt at smage på de belgiske øl og vafler. 

Det var alt for nu, og inden jeg slutter af, vil jeg igen minde jer om at 

sætte kryds i kalenderen d. 29. april. Hvis ikke for at heppe på os, så 

for at støtte op om en af Universitetets største fællesbegivenheder og 

helt klart en af de sjoveste dage i året. 

Kristian Larsen 

Formand, Juridisk Selskab 

JUS er ikke bange for 

spøgelser! 

Et spøgelse går gennem Århus. 

Spøgelset er typisk iklædt stramtsiddende, 

sort træningsdragt 

og vil oftest have en dunst af øl 

og søvand hængende efter sig. 

Kendetegnende er desuden dets 

hæse, entusiastiske råb og lettere 

blodsprængte øjne, der med et 

vinderliderligt blik fæstner sig på 

modsatte bred. Dette spøgelse 

kropsliggør kun sig selv ved bestemte 

lejligheder, og er næsten 

kun blevet set ved eftermiddagstid. 

Dog må de fleste af os efterhånden 

have beskuet dets hæslige væsen. 

Men spøgelset er vores ven. 

Selvom det virker noget så fælt må 

vi huske på, at uden dét, kunne vi 

ikke afholde årets vigtigste dag: 

Kapsejladsen – Kampen om Det 

Gyldne Bækken. 

Oh maj, du søde milde! Kapsejladsen 

har de sidste mange år sat et 

sidste punktum for forårssemestret 

og skudt starten på maj, sol og 

kedelig eksamenslæsning i gang. 

Som en oplagt mulighed for at 

mærke solens skønne stråler og 

se ungdommens finurlige påfund 

en sidste gang inden læsesalens 

mørke opsluger os alle. Og i år skal 

Kapsejladsen nok nå vildere og 

højere højder: i år vinder vi – alle 

os på jura sammen – Kapsejlad- 

sen! JUS har selvfølgelig som 

de andre foreninger påbegyndt 

træningen for månedsvis siden og 

står stærkt som aldrig før. Lange 

intense vinternætter i svømmehal 

har klargjort os og vores kære båd 

til søens skarpe vand, og JUSskibet 

stryger igennem vandet 

som en katolsk præst mod en 

alterdreng. 

Allerede ved vores personlige 

Kapsejlads-træner hr. Lars Hald 

har vi en bogstavelig talt kæmpe 

fordel over alle de andre foreninger. 

Gennem hans coaching og 

JUS laver en fræk intro-dans. 

Ronnie ror igennem. 

vejrtrækningsøvelser er vi kommet 

igennem de første prøvelser med 

et forsvundet bræt til båden og nye 

regler for omdrejning om ølflaske. 

Der er nu lagt særlig vægt på, at 

kroppen skal dreje om flasken og 

ikke omvendt, hvilket resulterer 

i de andre foreningers fjollede 

abelignende hoppedans. Eller 

også er det bare deres neandertallignende 

natur, der byder dem ikke 

at kunne stå oprejst som et rigtigt 

menneske. 

Der kan altså ikke herske nogen 

tvivl om, at vi nok skal få tværet 

de andre foreninger så flade, at 

selv Tågekammerets nano-freaks 

ikke kan samle dem op fra græsset. 

Tilbage er der kun at sige: PF, 

ØF, Umbilicus, Psykologi, Idræt, 

Alkymia, Humbug, Apollonia, 

Ingeniørerne og Tågekammeret 

– gå hjem! Men vi håber, at alle 

jer fantastiske jurastuderende vil 

komme og heppe med torsdag d. 

29. april fra kl. 12-18 til årtusindets 

begivenhed! 

Af 

Mille Wedel Drews 

24 25


JUS Afterski-fest

En sjus med JUS i 

New York 

Mandag d. 29/3 starter det store 

New York eventyr i Juragården. 

Stemningen var noget trykket, da 

det øsede ned og klokken kun var 

05.30, en situation som var ved 

at kræve sine første ofre! Stemningen 

ændrede sig til det værre i 

form af decideret lynch 

mod Jus-formand Larsen, 

da vi ankommer til 

Kastrup og får at vide, 

at flyet er fire timer forsinket. 

Folk kastede sig 

ud i desperate metoder 

for at få tiden til at gå, 

for undertegnede resulterede 

det i fire timers 

uafbrudt UNO-maraton. 

Vi ankommer til Newark 

Airport kl ca. 21.30 

amerikansk tid. I lufthavnen 

føres vi igennem 

de obligatoriske, 

utrolig grundige, sikkerhedsforanstaltninger, 

men er overordnet 

glade for endelig at 

være på amerikansk 

jord. Næste skridt var 

bagageudlevering, som 

normalt ikke skaber de 

store problemer, men 

uheldene har forfulgt 

os fra Danmark og en 

enkelt deltager rammer 

utrolige problemer 

i forbindelse med udlevering 

af bagage. Jus-formanden 

viser sit sande overblik og sender 

alle deltagere med bus til hotellet 

og bliver tilbage hos den grædefærdige 

russer. Efter to timers 

venten bliver bagagen udleveret 

efter utallige sikkerhedscheck og 

alle var nu endelig på vej til det 

famøse hostel. 

Vibe tog stafetten og fik fordelt 

folk på værelserne med hård, 

men kærlig hånd. Drenge for sig 

og piger for sig. 

Tirsdag vågner alle til noget der 

ligner monsunregn og voldtager 

derfor hylderne i det lokale 

supermarked for paraplyer. Til 

alles store lettelser kom the ”bus 

from heaven” og kørte os på 

sightseeing. På turen så vi bl.a. 

ground zero, hvor det er tydeligt, 

at amerikanerne stadig er meget 

berørte af 9/11. 

Påskemiraklet indfandt sig tirsdag, 

hvor vi vågnede til skyfri himmel og 

solskin i lange baner. Det blegnede 

dog i køen til det, der efter lang tids 

venten viser sig at være oversized 

muffin eller super tør bagel samt et 

plastik æble. 

Klokken 14 mødes vi alle på advokatfirmaet 

Holland and Knight, 

Plesners amerikanske samarbejdspartnere. 

Folk var pænt 

klædt, men dette skjulte ikke det 

faktum, at JUS havde haft en vild 

nat, som resulterer i, at formanden 

mødte op med bygkorn, arm i 

slynge og utroligt røde øjne. 

Vi fik via fire foredrag, en grundig 

Det er let at finde vej, hvis man træder ”ind” i kortet. 

gennemgang af emnerne IT, erstatning, 

visum og amerikansk ret 

generelt. Det var et spændende 

arrangement som gav indblik i 

de amerikanske retstilstande og 

vakte interessen for at komme til 

udlandet at arbejde. 

Onsdag aften stod den på Budweiser 

og pizza på værelset, 

stemningen nærmede sig lejrskoletur 

i 8. klasse. Da lageret af 

Budweiser løb op gik turen ud for 

at udforske Chelsea, New Yorks 

bøssedistrikt. Torsdag var fri for 

faglige arrangementer, for os bød 

dagen på en rundtur i flere af New 

Yorks kvarterer, Soho som bl.a. 

rummer NYU, China Town, hvis 

speciale var suspekte fiskeboder, 

og Little Italy, der bød på delikate 

desserter og smukke huse malet 

a la det italienske flag. 

Efter otte timers vandretur med 

en del tømmermænd bød aftenen 

på basket, oprykningskamp mellem 

North Carolina og Dayton. På 

bedste New York-stil gik turen i 

limousine hjem til hotellet. 

Fredag gik vi i samlet trop mod den 

nærmeste subway og endte ved 

målet som var New York Supreme 

Court. Vi fik en grundig gennemgang 

af hvordan jury udvælgelsen 

foregår, en rundtur i de flotte gamle 

bygninger og sluttede med at følge 

en verserende retssag, hvilket 

var lige i de kommende juristers 

interesse. 

Fredag aften var der bestilt bord 

til alle, på sportscafeen Maxies 

med øl og vin ad libitum samt 

glimrende mad. De kære tjenere 

havde ingen anelse om hvad der 

havde ramt dem, da folk ikke lagde 

fingre imellem med alkohol og især 

afgåede og fungerende formand i 

Jus, viste vejen til hvordan rødvin 

skal konsumeres. Time is money!! 

Lørdag bød på musicalen Lion 

King på Broadway. Der var lidt 

blandede følelser efter forestillingen, 

men de fleste mente det 

var en storslået oplevelse og var 

meget begejstrede. 

Hele søndagen var sat af til udflugt 

til New Haven. Transporten foregik 

Fakta om turen 

i små minibusser, hvor de ”heldige” 

fik sædevarme af hidtil usete 

dimensioner og de uheldige vind 

i hovedet. Destinationen var Yale 

hvor vi blev vist rundt på campus. 

• Der var 40 deltagere på dette års studietur. 

• Kristian Larsen kan sagtens drikke flere dage i træk uden 

betydelige mén. 

• Prisen per deltager var i år kr. 4.250 - plus mange mange 

tusinde kroner i shopping! 

• Næste rejsedestination er endnu ikke afgjort, men på 

rygtebasis snakkes der både om Hong Kong, Tokyo, 

Shanghai og Herning. 

• Tilmelding til turen er i efteråret - hold øje med 

hjemmeside og plakater. 

Times Square. 

Yale bød på flotte parker, gamle 

bygninger og en dejlig historisk 

stemning. 

Hjemturen til Danmark skete uden 

videre problemer og vi ankom i Juragården 

med en dejlig mætheds 

følelse af oplevelser og en trang 

til at udforske sin savnede seng. 

Tak til Basse og Larsen for en super 

velarrangeret tur, godt overblik 

i de pressede situationer og for 

altid at være frisk på en sjus. Det 

kan varmt anbefales at deltage i 

Jus’ arrangementer! 

Ps. Skub til Pagh…. 

Signe, Tanja, Kathrine og Thomas 

Hold 10. 

28 29

MWBe educated 

in 

Private Equity 

Financing of Real Estate 

Capital Markets & Insolvency 

August 2010 

www.mwbe-educated.dk 

CASE 1 

MWBE EDUCATED IN PRIVATE EQUITY 

Skyfun A/S leverer vingeelementer til de store internationale 

vindmølleproducenter. De har besluttet at engagere den internationale 

investment bank, Bendelsohn Brothers, til enten at styrke 

koncernens egenkapitalgrundlag eller sælge virksomheden helt 

eller delvist. 

Efter en længere analyse af industrien har Bendelsohn Brothers 

foreslået Skyfun A/S, at der tilstræbes en model, hvor en del af 

Skyfun Holding ApS’ aktier sælges til en kapitalfond, mens samme 

kapitalfond tegner nye aktier for et anseligt millionbeløb. 

Efter en auktionsproces har Bendelsohn Brothers foreslået Skyfun 

A/S at indlede eksklusive forhandlinger med den internationale 

private equity fund, Turbine Private Equity Partners. 

Turbine Private Equity Partners er nervøse for en række retssager 

til en værdi på kr. 100 mio. vedrørende mangler ved vingeelementerne, 

som er anlagt ved Sø- og Handelsretten i København. 

De to advokatfirmaer skal udarbejde og færdigforhandle kontraktgrundlaget 

i forbindelse med handlens afslutning. 

CASE 3 

MWBE EDUCATED IN CAPITAL MARKETS & 

INSOLVENCY 

Scandinavian Childgam-E A/S er optaget til handel på OMX 

First North Copenhagen. Virksomheden producerer spil til 

undervisningsinstitutioner. Scandinavian Childgam-E A/S har 

været påvirket af finanskrisen og kan derfor i dag ikke servicere 

sine gældsforpligtelser over for to banker. 

Selskabets to banker, Nordøstbank og Sydcap Bank, er begge 

omfattet af bankpakke I, mens alene Nordøstbank er omfattet af 

bankpakke II. Der er rygter om, at Sydcap Bank er tæt på konkurs. 

Gælden til Nordøstbank er på kr. 20 mio., mens gælden til Sydcap 

Bank er på kr. 40 mio. 

Bestyrelsen har derfor besluttet, at selskabets kapitalgrundlag 

skal styrkes og likviditeten forbedres med det samme. Der skal 

hentes kapital, og der skal findes en løsning med selskabets to 

banker. Alternativet er, at der skal indleveres egenbegæring til 

skifteretten i København. 

SC Holding ApS ejer over 30 % af aktiekapitalen i Scandinavian 

Childgam-E A/S. SC Holding ApS har overfor bestyrelsen 

tilkendegivet, at selskabet vil bidrage aktivt og positivt til en 

langsigtet løsning. 

De to banker har deres respektive interne juridiske afdelinger til 

at forestå forhandlingerne. 

CASE 2 

MWBE EDUCATED IN FINANCING OF REAL 

ESTATE 

Ejendomsselskabet Rubicon A/S ejer ti ejendomme. Grundet 

svære tider på ejendomsmarkedet står Rubicon A/S over for et 

salg af sine ejendomme. 

Rubicon A/S beskæftiger sig dels med administration af de ti 

ejendomme samt cirka yderligere 15 ejendomme, som Rubicon 

A/S har indgået administrationsaftale med. 

Rubicon A/S’ bank, Hovedbanken A/S, har pant i samtlige 

ejendomme med førsteprioritet. Rubicon A/S’ anden 

bankforbindelse, Jyllandsbanken A/S, har sekundær pant i 

samtlige ejendomme og samtidig pant i aktierne i Farsalos A/S. 

Filippi A/S ønsker både at købe Rubicon A/S’ direkte ejede 

ejendomme og aktierne i Farsalos A/S, Filippi A/S har dog en række 

krav til transaktionen, bl.a. ønsker Filippi A/S ikke at overtage 

medarbejderne i Rubicon A/S, hvilket Rubicon A/S er enig i, da 

Rubicon A/S skal fortsætte som administrationsselskab. 

For at få aftalen forhandlet færdig og få den juridiske 

dokumentation på plads, retter parterne henvendelse til deres 

advokater. 

MWBE EDUCATED 

WORKSHOP 

MWBe educated er Moalem Weitemeyer Bendtsens årlige workshop, 

hvor studerende fra landets jurastudier vil opleve en del 

af hverdagen som ansat i et advokatfirma. De studerende bliver 

delt i teams, der skal repræsentere modparter i transaktioner 

inden for de tre cases: Private Equity, Financing of Real Estate, 

og Capital Markets & Insolvency. Som deltagende i workshoppen 

prøver man kræfter med forhandlinger og dokumentudfærdigelse 

i praktisk anlagte cases. 

DELTAGELSE 

I alt 30 overbygnings- samt 5. og 6. semesters bachelorstude- 

rende fra jurastudierne i København, Århus, Aalborg og Odense 

kan deltage. De deltagende studerende deles op i teams ledet af 

en advokat. Hvert team repræsenterer én part i en transaktion. 

KICK-OFF 

MWBe educated afholdes med kick-off møde den 26. august, 

mens selve arrangementet er den 27. og 28. august 2010 hos 

Moalem Weitemeyer Bendtsen, Amaliegade 3-5, 1256 København 

K. 

ANSØGNINGSFRIST 

Din ansøgning skal være os i hænde senest d. 30. juni 2010. 

TILMELDING 

Du kan læse mere om arrangementet og tilmelding på www. 

mwbe-educated.dk, hvor du også kan læse mere om de spændende 

workshops. 

ANMELDELSE AF MWBE EDUCATED 

MWBe educated 2009 blev anmeldt af to deltagende studerende 

i Stud.Jur. nr. 3 2009. Anmeldelserne kan læses på: 

http://www.mwbe-educated.dk/da-DK/MWBe%20Educated%202009.aspx

32 

Doktorforsvar 

Fredag d. 9. april var dagen, hvor lektor Helle Bødker Madsen skulle 

forsvare sin doktorafhandling med titlen ’Privatisering og patientrettigheder’. 

Der synes at fastligge en helt 

særlig kulisse, når der på Aarhus 

Universitet er doktorforsvar, 

indeholdende en delvis forvaltningsretlig 

vinkel. Denne omfatter 

gerne en Jens Peter Christensen, 

der dygtigt går i dybden med selv 

den mindste detalje, der undrer 

ham som opponent, krydret med 

både mere og mindre tørre jokes. 

Iblandt tilhørende sidder rutine- 

rede kræfter som Jens Hartig 

Danielsen, Ebbe Mansfeld Boe og 

Jens Evald. Hertil kommer Peter 

Germer gerne for sent, og gør i 

øvrigt opmærksom på dette ved 

at lade den smækkende dør bag 

sig runge lidt i auditoriet. 

Doktorforsvar er som et besøg 

hos tandlægen 

Det er næsten lige så sikkert som 

et amen i kirken, at Højesteretsdommer 

Jens Peter Christensen 

benytter enhver chance som 

opponent til at fortælle, at hans 

job som netop opponent er som 

tandlægens. Nemlig at finde huller 

for derefter at bore godt og 

grundigt i disse. Da der ved denne 

afhandling syntes at være et særligt 

sundhedsfagligt tema, mente 

højesteretsdommeren hans metaforiske 

rolle var ekstra relevant. 

Som opponenter var også, udover 

Jens Peter Christensen, professor 

Michael Hansen Jensen her fra 

Aarhus Universitet samt professor 

Jan Fridthjof Bernt fra Universitetet 

Jens Peter Christensen og Helle Bødker Madsen er i fuld gang. 

i Bergen. Som både Jens Peter 

Christensen og Michael Hansen 

Jensen beundringsværdigt gjorde 

klart, kræver en disputats af denne 

karaktér såvel omfattende juridisk 

indsigt som stort mod og selvtillid. 

Meget kort fortalt drejer afhandlingen 

sig om forholdet mellem den 

offentlige og private sundhedssektor. 

Problemet i dette forhold, 

som forfatteren ser det, er at patienternes 

retssikkerhed svækkes 

så snart, de behandles af en privat 

sundhedsaktør, selvom behandlingen 

endda betales af det offentlige. 

Spørgsmål fra opponenterne 

Opponenternes spørgsmål og 

undren til afhandlingen omhandlede 

især forfatterens metodiske 

overvejelser, opfattelsen af sundhedsretten 

vs. forvaltningsretten, 

domstolenes anvendelse af de 

forvaltningsretlige grundsætninger 

samt, hvorvidt der er et reelt behov 

for større retssikkerhed for den 

enkelte patient ved behandling 

i den private sektor. Det sidste 

spørgsmål syntes især at interessere 

de to danske 

opponenter, idet der 

som eksempel kunne 

nævnes Region Syddanmark, 

der kun 

havde haft 12 klager 

ud af over 9 millioner 

lægeydelser. 

Et andet ”hul”, som 

især Jens Peter Christensen 

”borede” i, 

var det såkaldte afgørelsesbegreb. 

I 

sundhedssektoren 

foretages der, lige fra 

indskrivning til udskrivning 

af patienterne, 

en lang række 

dispositioner, hvortil 

det relevante spørgsmål 

er, hvad der rent 

forvaltningsretligt kan defineres 

som afgørelser. 

Som cand.jur. fra 1979 skulle der 

altså blot gå godt tredive år, før den 

titel blev til den noget finere dr.jur. 

for Helle Bødker Madsen. Der 

fulgte naturligt nok afslutningsvis 

stor applaus fra salen efter næsten 

3½ times forsvar inkl. pause. 


sp@paragrafblad.dk 

Afholdes 

fredagg 

den 25. juni j 2010 kl. 14 

Efteerfølgende 

e receptionn 

med kra ansekage oog 

champaagne 

PRIS: 

1000 

kr. pr. billet b 

Billetsalg g 

fraa 

mandagg 

den 7. ju uni til søndag 

den 111. 

juni 20010 

i Juridisk Bogformiidling 

elleer 

via ww ww.juridissk-bogform 

midling.d dk 

Der kkan 

købes 4 billetterr 

pr. kandi idat, inkl. kkandidate 

en selv 

Reestsalg 

af eventuellee 

overskyd dende billetter 

foreggår 

fra mandag 

deen 

14. junii 

2010 til fredag deen 

18. junni 

2010 

Der vill 

ikke være 

et maksiimalt 

antaal 

billetter pr. kandiddat 

ved sallg 

af restb billetter. 

NB! Skkriv 

venliigst 

navn og adressse 

TYDEL LIGT vedd 

tilmelding, 

da op plysningernne 

skal brruges 

til uudarbejde 

else af dimmittendlis 

sten. 

Spørgsmål kan 

rettes til Jurrrådet 

på e‐m mail:jurraadet@@hotmail.com 

m

Tegning og fuldmagt 

af Lennart Lynge Andersen og Peer Schaumburg-Müller, 

1. udg./1. oplag, Forlaget Thomson, 2010. 

Denne lille bog på 156 sider søger, 

som titlen indikerer, at belyse 

forholdet mellem 

tegning og 

fuldmagt. De 

fem kapitler, 

bogen er inddelt 

i, består af 

et indledende 

kapitel, tre hovedkapitler 

og 

til slut et afrundende 

kapitel. 

Det indledende 

kapitel opsummerer 

det historiske 

perspektiv 

for især tegning frem til Selskabsloven 

af 2009, men desuden også 

for prokura og fuldmagt. 

Selvom Selskabsloven ved bogens 

udgivelse endnu ikke var 

trådt i kraft, har forfatterne alligevel 

valgt at tage udgangspunkt i den, 

da den for længst er vedtaget. 

De tre hovedkapitler omhandler 

tegning, prokura og fuldmagt. I 

kapitlet om tegning er det især 

sondringen repræsentationsret 

vs. tegningsret, der nu er at finde 

i Selskabslovens § 135, der er belyst. 

Kapitlet om fuldmagt går især 

i dybden med begreber som direktionen, 

tilsynsråd og bestyrelsen 

set i forhold til deres individuelle 

tegningsret. 

Det spændende og overskyggende 

tema i bogen synes at være 


sp@paragrafblad.dk 

Ønsker du selv at påvirke dit speciale og videreudvikle 

dine faglige kompetencer? 

Så bliv advokatfuldmægtig eller Stud. Jur hos os. 

Tag hånd om fremtiden - læs mere på kirklarsen.dk. 

en behandling af hvorvidt fuldmagtens 

grænser, samt eksempelvis 

tegningsrettens rækkevidde, følger 

de almindelige regler i aftale- og 

kreditretten. Endvidere i tilfælde af 

at de ikke gør det, hvorvidt der da 

findes særlige regler i erhvervs- og 

selskabsretten. 

Bogen henvender sig, foruden 

til praktikere, også til studerende 

der ønsker supplerende litteratur 

på især overbygningens valgfag. 

Den kan erhverves for 248 kr. 

(ekskl. moms). 

Esbjerg . Herning . Skjern 

Tlf. 70 22 66 60 . www.kirklarsen.dk 

Mikkel Aggerbo, Terminalvagt 

”Et forbillede for mig må være 

Steve Jobs (Apple-grundlæggeren, 

red.) Han har forandret 

verden og gør det stadig den 

dag i dag. Apple er med til at 

redefinere måden, vi gør tingene 

på, og det imponerer mig.” 

Carl Emil Frost, 3. år 

”Sådan lige fra hoften må det 

næsten være Ricky Gervaise 

fra The Office. Han er mega 

sjov, p.t. ubetinget den sjoveste 

komiker. Jeg så ham til Emmy 

Award, hvor han var helt genial, 

især hans kommentarer om Mel 

Gibson var sjove.” 

Har du et idol eller et forbillede? 

Lena W. Harmsen, kontorfuldmægtig 

”Hvis vi er i kategorien filmstjerner, 

må det være Meryl 

Streep. Hun er en helt fantastisk 

skuespiller. Det viser sig jo også 

tydeligt ved alle de priser, hun 

har vundet gennem tiden samt 

alle de priser hun har været 

nomineret til. Derfor vil jeg altid 

gerne se en film, hvor hun er 

med.” 

Niels Bjerre, kandidaten 

”I betragtning af at det er eksamenstid 

nu, må det være 

Messi. Det er et godt afbræk 

at se fantastisk fodbold. Han er 

en imponerende fodboldspiller 

og er overlegen i forhold til alle 

andre pt. Ingen over og ingen 

ved siden af. Jeg mener – hvor 

mange scorer 4 mål mod Arsenal?” 

Jan Bak, entreprenør ved 

biblioteksbyggeri 

”Idoler? Det er sgu ikke noget, 

jeg går og tænker over til 

hverdag! Men ham der den 

danske… ham der Mads (Mads 

Mikkelsen, red.), han er ikke 

en fejl (et jysk udtryk for at han 

er dygtig, red.) Han er ikke så 

ringe endda, hvis jeg selv skal 

sige det.” 

Emil Greve, ph.d. studerende 

”Mit forbillede i dagligdagen er 

nok Dale Cooper fra Twin Peaks 

(ældre cultserie red.) Han har 

sagt, at man hver eneste dag 

skal give sig selv en lille gave 

som ikke skal være planlagt – en 

frisk kop kaffe, en lille lur etc. Det 

gør min hverdag sjovere at leve 

efter hans filosofi” 

Tekst og foto: Lasse Lippert og Christina Bjerregaard 

35

Det er Jurrådet, der står for en række faglige arrangementer, heriblandt 

dimissionerne, kåring af årets underviser og eksamensteknikkursus. Der er 

sket stor udskiftning i Rådet efter sidste valg, men det betyder blot, at vi er 

ekstra opsatte på at sikre jer alle gode arrangementer i den periode, vi har 

mandat til. 

Paragrafs brevkasse 

Kære Brevkasse 

Som jeg har gjort hvert år i påsken siden jeg 

var 11, tilbragte jeg ferien på Hello Kitty seminar 

i Them, hvor man kan udveksle Hello 

Kitty effekter og se de nye sengetøjdesign 

18 timer før de kommer ud på markedet 

herhjemme. Da jeg kom hjem med favnen 

fuld af lyserøde sokker og glansbilleder, var 

min postkasse fuld af gækkebreve, som 

jeg ikke havde gættet hvem var fra, og nu 

skylder jeg åbenbart 78 påskeæg til forskellige 

personer. Kan det virkeligt være rigtigt? 

Mvh. Little Kitty 

Sidder du derhjemme og kæmper med 

livets problemer så fat pennen og skriv 

til brevkasse@paragrafblad.dk. 

- Vi har også gode råd til dig! 

Jurrådet 09/10 

Formand: Kristian Will Jørgensen (2. år - AJ) 

Næstformand: Alex Bozic (3. år - MJ) 

Kasserer: Mikkel Press-Hansen (2. år - KJ) 

Øvrige medlemmer: 

Pernille Hampenberg (3. år - MJ) 

Tina Landbo Olsen (3. år - AJ) 

Michael Würtz (2. år - SJ) 

Anna Christensen (3. år - KJ) 

Katarina Hartmann-Pedersen (3. år - MJ) 

Niels Nørmølle (1. år - SJ) 

Andreas Vehus Sørensen (2. år - AJ) 

Mikkel Fuglsang Larsen (1. år - MJ) 

Mail: jurraadet@hotmail.com 

Jurrådet er nu også på facebook, nemlig 

under gruppen ”Jurrådet”. 

Tjek gruppen ud og bliv medlem, især 

hvis du regner med at dimittere engang i 

fremtiden. 

Kære Thomas Morild 

I dansk ret siger man ved festlige lejligheder, 

at der ikke eksisterer noget passivitetsinstitut, 

altså at man ikke kan blive bundet 

af sin passivitet. Dette er naturligvis ikke 

korrekt og gækkebrevstraditionen viser 

med al ønskelig tydelighed, at et sådant 

eksisterer. Hvis man ikke kan gætte hvem 

gækkebrevet er fra eller undlader at gætte 

skylder man således et påskeæg, og det er 

gækkebrevsmodtagerens egen risiko, om 

gækkebrevet er kommet til kundskab, så 

længe det er kommet frem, hvilket jeg kan 

forstå at de er i dit tilfælde. Mit råd til dig er 

at få købt de 78 påskeæg inden sagerne 

bliver overdraget til inkasso og allerede nu 

begynde at klippe gækkebreve til næste år. 

Møzzer fra brevkasseredaktionen. 

Plesner summer university lancerer nyt case-baseret koncePt: 

PLESNER CAMPUS 

invester fire dage i din karriere og dit personlige netværk 

Fra d. 24.–27. august afholder vi PLESNER 

CAMPUS – et tilbud til jurastuderende, der 

gerne vil styrke deres faglighed og personlige 

netværk. Fire intensive og interaktive 

dage, der i et campuslignende miljø vil give 

dig en enestående mulighed for at agere 

som erhvervsadvokat og teste dig selv af. 

Du vil igennem forløbet være advokat for 

en virksomhed i et case-orienteret teamwork 

med personlige vejledere. 

Du vil møde en række af Plesners engage- 

rede advokater og eksterne specialister som 

a m e r i k a P l a d s 3 7 t l f + 4 5 3 3 12 11 3 3 

210 0 k ø b e n h av n ø w w w . P l e s n e r . c o m 

Alan Hodgart, International Consultant, 

Christian Skakkebæk, Senior Vice President 

hos Dong Energy, Mads Bryde Andersen, 

professor, dr. jur og Janus Beyer, retoriker. 

PLESNER CAMPUS vil – udover det stærke 

faglige indhold – give dig en unik mulighed 

for at bo sammen med andre dygtige studerende 

fra hele landet. Indkvartering for 

alle i hotellejligheder på Amerika Plads. 

Læs mere om PLESNER CAMPUS, ansøgning 

og optagelse på www.plesner.com

38 

At gøre grin med 

systemet II 

Hvis man skulle ligge inde med 460 kr. og en god portion selvironi, har 

man opfyldt alle de fornødne forudsætninger for at lave en virkelig god 

joke, hvor man samtidig har mulighed for at gøre grin med systemet. 

For den nette sum penge kan man 

nemlig købe sig ud af anonymiteten. 

Man kan vinke farvel til sin 

fortid som Hanne Jensen eller 

Peter Nielsen og starte et nyt liv 

som… ja, som hvad man har lyst 

til. Næsten da. Der er dog visse begrænsninger, 

hvilket jeg bittert selv 

måtte erfare, 

da jeg 

ville skifte 

navn. 

Jeg var dog 

ikke ene om 

a t s k u l l e 

transformere 

mig til en 

anden med 

et nyt navn 

og en ny 

identitet. Vi 

var to, der 

var af den 

mening, at 

forandring 

f r y d e r , 

hvorefter vi 

s a m - m e n 

besluttede 

o s f o r a t 

skifte navn. 

I n d e n d a 

havde vi sammen set filmklassikeren 

over dem alle – Barb 

Wire. Til de ukyndige inden for 

filmgenren, kan jeg informere om, 

at Barb Wire er en actionpacked 

science fiction-film med Pamela 

Anderson i hovedrollen. Pamela 

Anderson spiller dusørjægeren 

Barb Wire, der bravt kæmper mod 

den onde Big Fatso. Efter at have 

set filmen var det jo oplagt, at vi 

skulle hedde hen-holdsvis Barb 

Wire og Big Fatso. 

Ansøgningsprocessen 

Alle ansøgninger om navneændring 

skal indgives til det kirkekontor, 

hvor man har bopæl. Langt 

de fleste sager om navneskift skal 

ifølge navneloven også afgøres af 

det lokale kirkekontor. Dog skal de 

lidt mere specielle sager afgøres 

af den stedligestatsforvaltning. 

Vi hentede 

h e r e f t e r 

et ansøgn 

i n g s - 

skema på 

personregistrering. 

dk og bet 

a l t e d e 

før-nævnte 

4 6 0 k r . , 

som er et 

gebyr for at 

få ens sag 

behandlet. 

I a n s ø g - 

ningsskemaet 

skal 

m a n o p - 

give sine 

personlige 

oplysninger såsom CPR-nummer 

og adresse, og man skal angive, 

hvorfor man gerne vil hedde det, 

man ansøger om. Hertil svarede 

jeg, at jeg gerne ville hedde Barb 

Wire, idet filmen af samme navn 

havde gjort et vanvittigt stort indtryk 

på mig. ”My partner in crime” 

angav, at det var pga. numerologiske 

årsager, at han ville hedde Big 

Fatso. Herefter blev ansøgningen 

sendt til de respektive sogn. 

Hvem vil ikke gerne hedde Barb Wire? 

Den oprørte kordegn 

Ansøgningerne blev sendt i 

august, ugerne gik uden svar, og 

jeg havde nærmest glemt alt om 

hele denne redelighed, indtil jeg en 

dag havde et ubesvaret opkald. På 

min telefonsvarer lå der en besked 

fra kordegnen, som sagde, at hun 

havde modtaget en ansøgning, 

som hun MEGET gerne ville tale 

med mig om. Jeg ringede naturligvis 

tilbage og fik en yderst fortørnet 

kordegn i røret. Hun forklarede, at 

min ansøgning havde skabt furore 

blandt hele kirkepersonalet, og 

spurgte dertil om mit valg af navn 

virkelig kunne have sin rigtighed. 

En anelse nervøst redegjorde jeg 

for min ansøgning, og argumenterede 

for, at den skam var seriøs. 

Hertil blev jeg bombarderet med: 

”Er det dit ramme alvor? Tager du 

ikke lige lovlig meget fis på systemet,” 

som hun så fint formulerede 

det. Mit modsvar til dette var, at 

jeg havde betalt for at få min sag 

behandlet, hvilket jeg naturligvis 

stadig forventede, at den ville blive. 

Min sag kom dog aldrig videre i 

behandlingssystemet, medmindre 

man betragter en makuleringsmaskine 

som sagsbehandler… 

Statsforvaltningen Midtjylland 

Som tidligere nævnt skal de lidt 

mere specielle sager afgøres af 

statsforvaltningen. I helt særlige 

tilfælde træffer statsforvaltningen 

først afgørelse efter at have forelagt 

sagen for Familiestyrelsen. Big 

Fatso-sagen var åbenbart af en lidt 

mere speciel karakter end Barb 

Wire-affæren, for min navnemakker 

fik en dag brev fra Statsforvalt- 

ningen Midtjylland med følgende 

indhold: ”Statsforvaltningen har i 

dag skrevet således til Familiestyrelsen: 

Nydannet navn – hermed 

forelægges en ansøgning om ret 

til at tage navnet Big Fatso under 

henvisning til navnelovens § 6, jf. 

navnebekendtgørelsens § 20.” Big 

Fatso var simpelthen et så unikt 

tilfælde, at det var Familiestyrelsen, 

der skulle tage stilling til, om 

betingelserne for at godkende 

navnet var opfyldt! 

Afgørelsens time 

Omkring en måneds tid senere 

Det er dyrt at gøre grin med systemet. 

Mathilde Nyland 

mn@paragrafblad.dk 

DIN ADVOKATKARRIERE STARTER HER ... 

Som fuldmægtig hos Horten bliver du del af et fagligt stærkt, inspirerende og 

uformelt arbejdsmiljø, hvor der er stor fokus på at skabe de bedste vilkår for din vej 

fra fuldmægtig til succesrig advokat. Vi søger løbende talentfulde fuldmægtige til alle 

områder. Derfor hører vi gerne fra dig, hvis du har evnen og lysten til at starte din 

advokatkarriereietadvokatfirmamedskarpeambitioneroghøjttilloftet. 

Læs mere på horten.dk/karriere. Besøg os også på Facebook. 

Horten er blandt landets førende advokatfirmaer med en international profil. Vi rådgiver erhvervslivet og den 

offentlige sektor inden for alle juridiske specialer. Vi er 205 medarbejdere, heraf 110 jurister, der står klar til at tage hånd 

om vores klienters behov for løsningsorienteret juridisk rådgivning. Og vi ser frem til at byde velkommen til endnu flere 

ambitiøse og talentfulde kolleger, der sammen med os vil realisere vores planer for fortsat fremdrift i de kommende år. 

Horten • Philip Heymans Allé 7 • Box 191 • 2900 Hellerup 

Tlf. 3334 4000 • Fax 3334 4001 • info@horten.dk 

HORTEN.DK 

kommer der 

et nyt brev fra 

statsforvaltningen, 

og 

der kommer 

afgørelse i 

sagen, efter 

Familiestyr 

e l s e n h a r 

set på det. 

I brevet anføres 

det, at 

i henhold til 

navnelovens 

§ 6, kan et navn, som ikke bæres 

som efternavn i Danmark – med 

visse undtagelser – tages som 

nydannet navn. Da ingen bærer efternavnet 

Fatso, må ansøgningen 

være med henblik på et nydannet 

efternavn. Statsforvaltningen meddeler 

herefter, at ansøgningen ikke 

kan imødekommes, idet navnet 

Fatso findes uegnet til at blive 

anvendt som efternavn, er upassende 

og kan vække anstød, jf. § 

6, stk. 1, nr. 7. 

For så vidt angår fornavnet – Big 

– kan statsforvaltningen efter nav- 

nelovens § 14, stk. 3 godkende et 

fornavn, som ikke er opført på den 

liste over drenge- og pigenavne, 

som ministeren for familie- og 

forbrugeranliggender har offentliggjort. 

Heller ikke her kan statsforvaltningen 

imødekomme ansøgningen. 

Der er ved afgørelsen lagt 

vægt på, at Big ikke har karakter af 

fornavn. De bemærker endvidere, 

at Big ikke tidligere er set anvendt 

som fornavn i Danmark, og ikke 

ses almindelig anvendt som navn 

i udlandet. Det understreges også 

her, at navnet er upassende og kan 

vække anstød. 

Var ansøgningerne om ændring af 

navn at gøre grin med systemet? 

Muligvis. Er det umodent at lave 

sådanne pranks? Måske. Kunne 

jeg finde på at gøre grin med systemet 

igen? Uden tvivl!!!

40 

Karaktergaranti ikke 

varm luft! 

I martsnummeret af Paragraf skrev Ida Aaby Daugaard en meget lidt 

objektiv artikel om MANU KURSER, herunder vores KARAKTERGARANTI. 

Det var vi fra MANU KURSERs side selvfølgelig kede af at læse, så her 

følger vores svar. 

Lad mig fra starten af understrege, at vores kurser ikke er en erstatning for pensumlitteraturen, 

eller den undervisning de studerende får fra Universitetet. Vores kurser er et supplement til de 

studerendes eksamensforberedelse på lige fod med eksempelvis kompendier, private tutorer mv. 

Jeg vil gerne understrege ovenstående, da Ida i sin artikel omtaler vores kurser som en måde ”at 

springe over hvor gærdet er lavest”, hvilket ganske enkelt ikke er korrekt. Vi forventer af vores 

kursister, at de har gjort en aktiv indsats på universitetet, inden de kommer til os. Dette skyldes, 

at vi fra dag 1 på vores kurser starter med at træne opgaver af eksamensniveau, og at det derfor 

er problematisk, hvis den studerende igennem hele året konstant har sprunget over, hvor gærdet 

er lavest. Det kan vi ikke redde på én weekend, og det påstår vi heller ikke! 

Vores virksomhed blev i sin tid selv startet af studerende for at hjælpe andre studerende. Det var 

da også netop studerende/kursister fra København, der foreslog, at vi indførte en KARAKTER- 

GARANTI. Vores garanti sikrer, at hvert enkelt kursushold slår deres årgangs karaktergennemsnit 

til eksamen. Hvis ikke, får kursisterne penge retur. Rent praktisk sender vi efter hvert studieår 

(typisk i juli) en e-mail ud til alle kursister, hvori man opfordres til at indsende sine karakterer. For 

at sikre en høj tilbagemelding, udlodder MANU KURSER en gevinst på 1 x 1000kr per årgang, 

per studie. For at gøre det så nemt som muligt for de studerende, godtager vi i denne forbindelse 

tilbagemeldinger på e-mail uden bekræftelse fra universitetet. 

Endelig er vi dog glade for, at Ida i sin artikel nævner den jurastuderende Anne Møllers erfaringer. 

I artiklen fremgår det, at Anne i 2008 deltog i et kursus i Familie- og arveret, som ikke levede op 

til hendes forventninger. Når vores kursister ikke er tilfredse, er vi heller ikke tilfredse. Dette sker 

heldigvis utroligt sjældent, men det vigtigste er dog, at når det endelig sker, kan de studerende 

altid stole på en fair kompensation. I det nævnte tilfælde fik ikke kun Anne, men alle kursisterne 

tilbudt samme kompensation. Alle var ovenud tilfredse, og Anne har da også efterfølgende deltaget 

i mange flere kurser hos os. I 2009 modtog vores nye underviser i Familie- og arveret nogle af 

de bedste evalueringer nogensinde fra de studerende. 

Stephan van Rensburg 

Partner – MANU KURSER A/S 

Dementi 

I sidste udgave af Paragraf brugte Ida Aaby Daugaard i artiklen om karaktergaranti ved MANU KURSER 

A/S udtrykket ”at springe over, hvor gærdet er lavest”. Udtrykket skal forstås på den måde, at man får et 

eksamensforberedende kursus for at lette eksamenslæsningen og herefter bruger karaktergarantien for 

at slippe for betalingen.Vi anerkender at udtrykket kan misforstås, som værende rettet mod kursernes 

materielle værdi, men dette har ikke været meningen. 

Vi søger en faglig vejleder 

med tiltrædelse 1. juni 2010. 

På studievejledningen er der i alt tre studievejledere og én international vejleder, som i fællesskab løser arbejdsopgaver 

af varierende karakter. 

Arbejdsopgaverne består hovedsagligt af personlig vejledning, opsøgende vejledning i form af foredrag, mødedeltagelse, 

koordinerende funktioner og administrativt arbejde. 

Arbejdet er meget selvstændigt, men mange opgaver kræves løst i tæt samarbejde med studievejlederkollegerne 

samt ansatte på studienævnssekretariatet, instituttet og det øvrige universitet. 

Med udgangspunkt i disse arbejdsfunktioner forventer vi at: 

• Du er åben og tillidsvækkende. 

• Du er fleksibel og god til at samarbejde. 

• Du er mere end almindeligt interesseret i studiemæssige forhold. 

• Du har bestået mindst 1. år af den juridiske bacheloruddannelse. 

Ved vurderingen af ansøgningerne vil der blive lagt vægt på studieforløb, samt tidligere relevant erhvervsarbejde 

og socialt og fagligt engagement både på og uden for studiet. Yderligere vil der blive taget hensyn til sammensætningen 

af den samlede vejledergruppe. For at sikre kontinuiteten på studievejledningen vil det desuden være 

hensigtsmæssigt, om du kan forblive i stillingen i 1½ - 2 år. 

Stillingerne er normeret til 420 timer om året, men ansøgeren bør være opmærksom på, at arbejdsbelastningen 

kan være meget varierende. Aflønning sker i overensstemmelse med gældende overenskomst mellem Studenterundervisernes 

Landsforbund og Finansministeriet. 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til studieleder Anne-Dorte Bruun Nielsen tlf. 8942 

1430 eller studievejledningen tlf. 8942 1375. 

Ansøgningen sendes til Lisbeth Vasegaard Hansen, Det juridiske Studienævn, og skal være studienævnet i hænde 

senest mandag den 17. maj 2010 kl. 12.00. 

Ansøgningen mærkes: Faglig vejleder. 

Samtaler vil blive afholdt i uge 21/22.

HVILKEN FREMTID 

VÆLGER DU? 

SE DINE FREMTIDSMULIGHEDER PÅ 

lettkarriere.dk 

LETT er blandt Danmarks førende full-service-advokatvirksomheder. Vi tilbyder professionel rådgivning til 

det private erhvervsliv, den offentlige sektor, organisationer og private. 

Vi kan føre vores historie tilbage til 1869, og er dermed et af Danmarks ældste advokatfirmaer. I dag er vi 350 

medarbejdere fordelt på kontorer i København, Århus og Kolding. 

København 

Rådhuspladsen 4 

DK-1550 København V 

Tlf. +45 33 34 00 00 

Fax +45 33 34 00 01 

Kolding 

Jernbanegade 31 

DK-6000 Kolding 

Tlf. +45 33 34 00 00 

Fax +45 33 34 00 01 

Århus - Rådhusgården 

Vester Allé 4 

DK-8000 Århus C 

Tlf. +45 33 34 00 00 

Fax +45 33 34 00 01 

Lett Advokatfirma 

lett.dk 

Studenterinstruktor i statsforfatningsret 

Ansøgningsfrist: tirsdag den 11. maj 2010 kl. 12.00. 

Ved Juridisk Institut, Afdelingen for offentlig ret, er et antal stillinger som studenterinstruktorer på bacheloruddannelsen 

ledige til besættelse pr. 1. september 2010. 

Fagområde 

Offentlig ret med særligt henblik på statsforfatningsret. 

Stillingens indhold 

Studenterinstruktorerne skal selvstændigt forestå undervisning i det nævnte fag. 

Stillingen omfatter 45 timers undervisning (à 2½ løntime). Undervisningen foregår på hold med 3 undervisningstimer 

pr. uge. Faget udbydes i efterårssemestret på 1. år af bacheloruddannelsen. 

Undervisningens tidsmæssige placering fastlægges endeligt af Studienævnet, og det er ikke muligt at tage individuelle 

hensyn. Det endelige undervisningstidspunkt, der forventes at blive mandag 8-11, fremgår af undervisningsplanen, 

som foreligger medio juni. 

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til lektor Jens Garde tlf. 8942 1481, e-mail: kre@jura.au.dk. 

Kvalifikationskrav 

Stillingerne ønskes besat med ældre jurastuderende, der har bestået eller forventer at bestå 2. år af bacheloruddannelsen 

ved sommereksamen 2010. 

Hovedvægten vil blive lagt på gennemsnittet af de hidtil opnåede karakterer og karaktererne i de offentligretlige fag. 

Alle interesserede opfordres til at søge uanset personlig baggrund. 

Formalia 

- Vedrørende ansættelse henvises til § 4, stk. 3 i ministeriets bekendtgørelse om ansættelse af lærere og 

videnskabelige medarbejdere 

- Vedrørende kvalifikationskrav og stillingsindhold henvises til afsnit 1.3 i den aftalte stillingsstrukturnotat. 

- Vedrørende ansøgning og bilag hertil henvises til vejledning for ansøgere til VIP- og DVIP-stillinger. 

Ansøgningen skal vedlægges kopi af eksamensbevis og eventuel dokumentation for tidligere 

undervisningsvirksomhed. 

- Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC (undervisningsassistenter) eller 

mellem Finansministeriet og SUL (studenterundervisere). 

- Ansøgning samt bilagsoversigt mærkes med det i opslaget anførte sagsnummer, stiles til Aarhus Universitet 

og indsendes i 3 eksemplarer til Journalkontoret, Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 1, 8000 Århus C, så 

de er Journalkontoret i hænde senest tirsdag den 11. maj 2010 kl. 12.00. 

Ansøgningen mærkes med sagsnummer: 2010-215/3-254. 





er spredt på mere end 20 lokaliteter. www.au.dk

44 

Praktikant i 

Den 15. marts 2010 om aftenen stod jeg i Sheremetyevo Internationale 

lufthavn i Moskva. Fuld af forventninger blev jeg hentet. Et halvt år i den 

danske udenrigstjeneste ventede mig. 

Oplevelserne har været rigtig 

mange, siden jeg landede den 

aften i Moskva. Den første måned 

har jeg således oplevet en 

voldelig revolution i Kirgisistan, 

den polske præsidents flystyrt og 

et terrorangreb i Moskvas metro. 

Alle begivenheder som på den 

eller anden måde har gjort indtryk 

og haft indflydelse på mit arbejde. 

Ambassaden i Moskva er Danmarks 

næststørste. Udover Rusland 

dækker ambassaden også 

Hviderusland, Kasakhstan, Kirgisistan, 

Tadsjikistan, Turkmenistan 

og Usbekistan. 

Til min store glæde er jeg blevet 

modtaget rigtig godt på ambassaden, 

og er blevet kastet ud i arbejdsopgaverne 

fra dag ét. Jeg er 

positivt overrasket over, hvor meget 

man får lov til at arbejde med 

selvstændige opgaver og i 

høj grad føler, at man bidrager 

til ambassadens 

arbejde. Det er fedt, 

at få lov til at arbejde 

for nogle super 

dygtige diplomater som virkelig 

kan deres håndværk. Samtidig er 

det en rigtig god mulighed for at 

få afprøvet noget teori i praksis. 

Arbejdet i udenrigstjenesten ligger 

i snittet imellem det juridiske og det 

politiske område. Min hverdag er 

således meget et spørgsmål om at 

bruge de analytiske redskaber, jeg 

har fået på studiet og kombinere 

det med en 

portion politisk 

flair, 

hvilket jeg 

personligt 

har oparbejdet 

igennem 

mange års 

politisk foreningsarbejde 

og 2½ års studiearbejde 

i Folketinget. Dagene går for 

det meste med at lave forskellige 

research opgaver, skrive udkast 

til diverse tekster og deltage i 

forskellige møder rundt omkring 

i byen. Det er meget interessant, 

at få lov at opleve diplomatiet 

arbejde i en by som Moskva, hvor 

alle verdens lande har en 

interesse og dermed en repræsentation. 

Det er for alvor 

gået op for mig, at Rusland 

har en meget stor rolle at 

spille på den udenrigspolitiske 

scene, selvom 

det naturligvis ikke er 

helt som i de gode 

gamle sovjet dage. 

Også engelskkundskaberne får 

man i den grad mulighed for at 

opgradere, hvilket jo ikke er helt 

skidt, eftersom aftagerne af jurastuderende 

i stigende grad stiller 

krav om netop dette. 

Terror og menneskerettigheder 

En af de ting jeg har fået lov at 

arbejde indgående med er menneskerettighedssituationen. 

Den 

er i Rusland på mange måder betænkelig. 

En 

Ud over det faglige er 

det en stor personlig 

udfordring at bosætte sig 

i et land, hvor der hersker 

en helt anden kultur og 

af de helt store 

diskussioner, 

der i øjeblikket 

pågår i 

Rusland, er 

spørgsmålet 

om tiltrædelse 

af tillægsprotokol 

6 til EMRK om afskaffelse 

af dødsstraffen. Talsmanden for 

Dumaen Boris Gryzlov, som også 

sidder i inderkredsen af premierminister 

Putins og præsident 

Medvedevs støtteparti ”Forenet 

Rusland”, har erklæret, at Rusland, 

efter hans overbevisning, 

ikke kan afskaffe dødsstraffen, 

så længe Rusland er udsat for en 

konstant terrortrussel. Medvedev 

har dog været mere moderat og 

har slået fast, at Rusland er internationalt 

forpligtet hertil. 

Det er interessant at følge denne 

diskussion, som for mit vedkommende 

klart blev mere nærværende 

efter at have 

oplevet terror. Jeg 

var ikke selv direkte 

berørt, 

men befandt mig i metroen den 

morgen, da bomberne sprang. De 

sprang kun henholdsvis én og to 

stationer fra, hvor jeg står af hver 

dag. Der var masser af panik og 

angst i befolkningens ansigter og 

en horde af ambulancer og andre 

udrykningskøretøjer. Man overvejer 

det da også lige en ekstra 

gang, når man tager metroen hjem 

fra arbejde den samme eftermiddag 

og egentlig også et par dage 

frem. Men hverdagen går videre. 

Metroen er livsnødvendig for de 

fleste moskovitter, og terroristerne 

får ikke lov at sætte en kæp i hjulet 

på det. 

Oplevelsen gjorde, at jeg bedre 

kan sætte mig ind i argumentationen. 

På en eller anden måde var 

det ganske befriende at opleve 

præsidentens hårde retorik overfor 

disse terrorister. Det er jo en 

fuldstændig sindssyg handling at 

sprænge sig selv i luften og tage 

en masse uskyldige med i døden. 

Dog må man altid huske nuancerne 

og holde fast i, at det ikke 

hjælper noget at indføre dødsstraf 

eller sende mere militær til Nordkaukasus 

for at sætte ”hårdt mod 

hårdt” og begå flere overgreb på 

civilbefolkningen, ligesom det ikke 

nytter noget som helst at springe 

flere uskyldige mennesker i luften. 

Der er ingen nemme løsninger. 

Ud over det faglige er det en stor 

personlig udfordring at bosætte 

sig i et land, hvor der hersker en 

helt anden kultur og sprogstamme. 

Der er virkelig ikke mange russere 

som er gode til engelsk. Man får 

derfor hurtigt lært sig de mest 

almindelige gloser. Man husker 

tilbage på 1. Klasse, hvor man 

stavede sig igennem ”Søren og 

Mette” ord for ord. Jeg har også 

måtte lære et helt nyt alfabet og 

staver mig nu igennem russiske 

”Victor og Lena”, imens jeg føler 

mig umådelig utilstrækkelig. 

Masser af vodka 

Igennem internettet er det lykkedes 

mig at finde to room-mates 

som begge taler okay engelsk. 

Vi har alle tre haft fødselsdag 

indenfor to uger. Det har betydet 

tre fødselsdagsfester med gaver, 

venner på besøg og masser af 

vodka. I Rusland skal alle gæster 

hver især holde en lille tale, hvor 

man efterfølgende skåler. Og det 

skal hertil nævnes, at man ikke må 

bide sin vodka over. Man kan fra 

starten derfor godt indstille sig på 

en god brandert. Det kan der også 

være god brug for, eftersom man 

skal deltage i diverse selskabslege 

og gerne synge og optræde for 

de andre. Jeg har haft travlt med 

at lære dem ”Kvinde min”, ”Når 

jeg ser et rødt flag smælde”, ”Ryd 

Christiania” og andre gode sange. 

Til gengæld er jeg også blevet helt 

habil ud i gode sovjetiske revolutionssange. 

Oplevelser i en storby 

Moskva er virkelig en storby som 

aldrig sover. Officielt bor der imellem 

11 og 12 mio., men det korrekte 

antal er nok nærmere 15 mio. 

I en storby af den kaliber er der 

altid nok at tage sig til i weekenderne, 

både for så vidt angår kulturelle 

tilbud, historiske museer og 

naturligvis nattelivet. Vi er en del 

unge mennesker på ambassaden, 

så weekenden kan også hurtigt gå 

med diverse sociale arrangementer. 

Et af højdepunkterne er til dags 

dato et besøg i en klassisk russisk 

sauna – en såkaldt ”Banja”. Det er 

virkelig en drengerøvs oplevelse. 

Man sidder nøgen og drikker store 

fadøl, imens man piller rejer der 

spises som snacks. Med jævne 

mellemrum går man så i saunaen, 

hvor man gennempisker hinanden 

med bøgeblade, for derefter at 

hoppe i en iskold balje med vand. 

Bedre bliver det vist ikke. Jeg skal 

hilse og sige, at man hurtigt kan 

blive godt beruset af varme dampe 

og kølige ”pivoer”, som man sidder 

der og nyder de flotte lokaler, hvor 

Der er også tid til at være kulturel under et praktikophold. 

magteliten i toppen af kommunistpartiet 

- og før dem - de fyrstelige 

tsarer, tilbragte deres fritid. 

Der er dog ikke kun ren druk og 

anden syndig adfærd det hele. 

Jeg er også blevet introduceret 

for den russisk-ortodokse kirke. 

Det er noget anderledes end den 

danske folkekirke. Det var lidt af 

en oplevelse. Men efter tre stive 

timer, hvor man står op og lytter til, 

at de synger russiske bibel vers, så 

havde jeg også fået nok. 

Rusland er en meget speciel oplevelse, 

og heldigvis venter der mig 

endnu et par gode måneder i Moskva. 

Jeg kan kun opfordre medstuderende 

til at tage et afbræk fra 

studiet, og få nogle internationale 

oplevelser enten som udvekslingsstuderende 

eller som praktikant. 

Af 

Morten E. G. Jørgensen 

45

AARHUS 

Vil DU møde en anden kultur? 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bliv mentor på Jura og 

hjælp en international studerende i gang. 

Der ankommer udenlandske jurastuderende i august og 

september, og vi har brug for hjælp til at tage godt imod 

dem. 

Henvendelse kan ske til os på mentor@elsa-aarhus.dk 

eller på ELSA-kontoret på foreningsgangen 

For hver studerende man modtager vil der blive aflønnet med 5 timers løn.

Når vi siger karrieremuligheder, 

så mener vi det 

”Da jeg begyndte her som 

yngste fuldmægtig for 7 år 

siden, havde jeg store 

forventninger – både til 

virksomheden, mig selv 

og jobbet. Det har jeg 

heldigvis stadig.” 

Søren Andersen 

Partner 

Hos FOCUS ADVOKATER er vi 35 jurister, som tilsammen 

dækker hele spektret inden for erhvervsjura. Fælles for os 

er, at vi kan lide det, vi laver. Vi tror på engagement som en 

afgørende drivkraft til at skabe resultater og nå personlige mål. 

Engagement er også grundstenen for de karrieremæssige 

muligheder, vi ønsker at give medarbejderne. Adskillige af 

vores ledende partnere begyndte deres karriere som yngste 

fuldmægtig her på kontoret. 

Vi er altid på udkig efter dygtige medarbejdere 

Har du lyst og evner til at arbejde selvstændigt på egne retssager 

og med egen klientkontakt - selvfølgelig godt bakket op 

af kompetente kolleger. Og vil du være med i en travl og 

spændende hverdag, hvor også det sociale miljø prioriteres 

højt. Så mail din ansøgning til jik@focus-advokater.dk. 

Har du spørgsmål først, er du meget velkommen til at ringe til 

partner Jan I. Kristensen på 63142020. 

Englandsgade 25 . 5100 Odense C . Tlf. 6314 2020 . Fax 6314 2030 . www.focus-advokater.dk 

FOCUS ADVOKATER er et moderne advokat rma, som dækker hele spektret inden for erhvervsjura. 

Vi har kontorer i Odense og Hamborg og beskæftiger mere end 100 ansatte, heraf 35 jurister. 

Mere om 

gymnasietilstande... 

Artiklen i sidste paragraf om ændringerne af studieordningen for formueret 

på 5. semester har givet anledning til en del debat, hvilket er helt fantastisk. 

Det er dejligt at se de studerende engagere sig i, hvad der sker på studiet. 

Men det er måske passende at rette et par misforståelser, som artiklen 

har givet anledning til. 

For det første skal det understreges, 

at problemet ikke er reformen 

som helhed. Tværtimod! Ændringerne 

af valgfagene var hårdt 

tiltrængte, og holdundervisning 

i grundlæggende formueret er 

noget som vi selv har efterspurgt 

i et stykke tid. Det jeg er utilfreds 

med er bestemmelsen om, at 

"eksamen afholdes ved aktiv, 

regelmæssig og tilfredsstillende 

deltagelse", altså at universitetet 

vil vurdere hvordan folk studerer, 

snarere end hvor godt. Så 

kan den kvikke læser 

måske spørge hvorfor 

jeg stemte imod forslaget. 

Det handler ganske 

enkelt om at afstemningen 

reelt var en afstemning 

om spørgsmålet 

om mødepligt. Kravet 

om at undervisningen 

skal afsluttes med eksamen 

er fuldt opfyldt gennem 

eksamen i formueretlige valgfag 

samt formueret I og II, så hvis ikke 

der havde været overvældende 

flertal for forslaget inklusive mødepligtsbestemmelsen, 

havde det 

sandsynligvis været en formalitet 

at vedtage reformen uden krav om 

mødepligt. 

Et andet argument på mødet, som 

også er blevet gentaget sidenhen, 

er at den studerende jo har 

mulighed for at gå til en mundtlig 

"omeksamen", hvis ikke vedkommende 

har lyst til at møde op til 

undervisningen. Dette argument 

klinger noget hult, al den stund 

at det allerede på studienævnsmødet 

blev gjort klart, at denne 

"omeksamen" ikke var tænkt som 

et reelt alternativ, men som en 

afskrækkelse til folk som ikke ville 

marchere i takt. Dette er også tydeligt 

i eksamensformen, som består 

i en mundtlig eksamen i det fulde 

formueretspensum for femte semester. 

De studerendes såkaldte 

'alternativ' består således i, at den 

studerende, ud over pensum til 

den generelle formueretsundervisning 

(150 sider), skal læse op 

på køberet, produktansvar, obliga- 

tionsret 

I, tingsret 

I, tingsret II, selskabsret 

og international ret. Det 

vil sige et pensum på 1454 sider, 

plus de ca. 400 sider om formueretlige 

emner som hovedtræk. 

Dette gives der selvfølgelig ikke 

læseferie til, da der er tale om en 

omeksamen. 

Et tredje argument for mødepligtens 

fortræffelighed, vi har hørt 

nogle gange er at de studerende 

jo slipper for en eksamen, og at 

det da kun kan være en god ting. 

Dette er ikke helt i overensstemmelse 

med sandheden. Hele miseren 

handler om undervisningen 

i grundlæggende formueret, og 

altså ikke om valgfagene. Der har 

heller ikke tidligere været eksamen 

i grundlæggende formueret. Da 

valgfagene stadigvæk afsluttes 

med en eksamen, er der således 

eksamener i de samme fag, som 

der hele tiden har været. Omfanget 

af eksamenerne er også ca. det 

samme (hvis nogen finder terminologien 

forvirrende er det fordi 

den grundlæggende formueretsundervisning 

formelt er en del 

af de formueretlige valgfag 

selv om der er separat 

pensum, undervisning 

og eksamen). 

Når alt det så er sagt, så 

vil jeg gerne endnu en 

gang understrege, at 

det er fantastisk at opleve, 

at der faktisk er 

ikke så få studerende, 

der reagerer på den 

her debat. Ikke bare 

bliver der som noget 

nyt rent faktisk diskuteret 

studenterpolitik de studenterpolitiske 

foreninger imellem, men vi 

får også kommentarer fra studerende, 

som ikke normalt engagerer 

sig. Det engagement kan jeg kun 

håbe på fortsætter, og folk er mere 

end velkomne til at komme med 

kommentarer, spørgsmål og kritik 

på studienaevn@simonkamber. 

dk. 

Af 

Simon Kamber, 

studienævnsrepræsentant 

for KJ 

49

50 

Klummen 

D.U.M.! 

Det synes ikke på nogen måde at være hverken tilfældigheder eller ironi, 

der ligger bag, at vor tids ultimative feel good (about yourself)-serie, De 

Unge Mødre, forkortes D.U.M. 

”Har jeg en stor røv i de her 

bukser?!” – Ja, det kommer så 

sandelig an på, hvem du sammenligner 

dig med! Vi mennesker 

– og, indrømmet, nok i særdeleshed 

kvinder – er vilde med 

at bekræfte os selv på andres 

bekostning. Mænd ser fodbold 

og actionserier – TV med idoler i 

centrum. Kvinder ser ”skod-tv” – 

portrætterende sløje sociale lag, 

kombineret med børn, intrigante 

”veninder” på 1. klasse samt serier 

omhandlende desperate eller i 

bedste fald blot forvirrede kvinder. 

Hvorfor denne forskel? Er det TVs 

svar på den grimme veninde? For 

når du konstant kliner dig op af 

din mindre heldige og temmeligt 

kvabsede veninde, ser din røv jo 

altid petit ud! 

At se De Unge Mødre er det 

bekvemme alternativ til at cykle 

i Bilka for at tilbringe lørdag formiddag 

i bistroen, observerende 

coladrikkende og pommes-fritesspisende 

”Fede-Dorit” med sin 

spinkle husbond og fire eksemplagede 

og potentielt overvægtige 

børn, som stopfodres med grillkylling 

og løgringe en masse. 

Hvorfor så populært? 

Seertallene på De Unge Mødre lå 

i foråret 2009 på gennemsnitligt 

150.000 seere pr. afsnit. Den 

foreløbige seerrekord er afsnit 

157, hvor 221.000 så med. Serien 

har 113 grupper på Facebook og 

to fansider. 

En ph.d-studerende i sociologi 

har undersøgt seer-profilen 

på programmet. Hvorfor 

vælger ”almindelige” veluddannede 

kvinder at svælge 

i serien og smide om sig 

med hånlige kommentarer? 

Forskerens konklusion var, 

at sammenligningen med 

de unge mødres skæbner 

får kvindernes egne liv til at 

se helt normale og velfungerende 

ud. Så er det vejen 

frem – blot at vælge hvem 

man sammenligner sig med? 

”Ser min røv stor ud?”… 

Trods ovenstående selverkendelse 

ser vi os på ingen måde for 

gode til at svælge i D.U.M – hysteriet. 

Vi elsker dem! Eller, vi elsker 

i hvert fald at forarges over dem. 

Hvor kan man ellers høre så geniale 

og originale udtalelser som: 

”Stella, husk nu at tage din p-pille, 

jeg ved, du skal til havnefest” og 

”Vi fik at vide, at Lucas fik forkert 

ernæring, så nu får han bare kylletter 

ligesom os. Der er jo ingen, der 

har sagt, at det vi spiser, er forkert.” 

Flere D.U.M.(me) citater 

Christina: ”Jeg ryger bare endnu mere, når jeg er gravid.” 

June: ”Nu må den også gerne snart komme ud, jeg kan jo 

ikke engang gå til banko mere.” 

Malou Stella: ”Lægen syntes, at jeg var for ung til p-piller og 

kondomer kan man jo ikke stole på, så jeg blev gravid, efter 

jeg havde mødt ham gennem Arto.” 

June: ”At få et barn er ligesom at få en hundehvalp.” 

Og apropos dumme citater kan vi 

jo ikke komme udenom Amalie fra 

et helt andet realitity-TV-univers, 

Paradise Hotel. ”Vi lever jo ligesom 

i 2010, det var noget andet, 

Tænk at lege de unge mødre for en dag... 

hvis det var år 2002… Årstiderne 

skifter jo…” 

Er Amalie mostro resultatet af en 

ung mor, eller er hun en potentiel 

fremtidig deltager i De Unge 

Mødre? Hvad kom først hønen 

eller ægget, Paradise eller De 

Unge Mødre? Se, det er en helt 

anden historie… 

Dansk TV succes 

Når alt dette er sagt, er De Unge 

Mødre jo ikke kun den rene elendighed. 

Danmark, der ellers er 

forgangsland, når det kommer 

til (ganske ukritisk) import af TV 

koncepter, kan nu bryste sig af 

en slagssucces: Reportageserien 

bliver også vist i Sverige og Norge, 

og amerikanske agenter arbejder 

lige nu på at afsætte konceptet til 

amerikansk tv. Se, det er da noget 

Danmark kan være stolte af! 

Mai Buch 

mbu@paragrafblad.dk 

Thea Bytofte 

tb@paragrafblad.dk 

Kalender 

April - Maj 

17. april - 2. maj 

Tilmelding til kursusfag, 1. runde 

23. april 

JUS-fest: 90’er-tema 

27. - 29. april 

KJ 

Udvidet førstehjælpskursus 

29. april 

Kapsejlads 

Kampen om det Gyldne Bækken 11 

Unisøen 

1. maj 

1. maj (”Når du ser et rødt flag smælde”) 

3. maj 

Plesner’s Formueretsseminar 

9. maj 

Mors dag 

13-21. maj 

Tilmelding til kursusfag, 2. runde 

Kalenderpigen 

Fastemødetider: 

JUS, alle dage kl. 12.15-12.45 

ELSA, alle dage kl. 12.15-13.00 på 

kontoret 

AJ, tirsdag kl. 16.15 på kontoret 

KJ, fredag kl. 14.15 i mødelokalet 

MJ, tirsdag kl. 16.15 i mødelokalet 

SJ, fredag kl. 14.00 

Retskritisk Forum, 1. tirsdag hver måned 

kl. 16.15 

Deadline til næste Paragrafblad 

er 

onsdag den 12. maj 

kl. 14.00 

Deadline for kalenderen er dog 

kl. 12.00 

April-Maj 

1 2 

7 8 9 10 

3 

15 16 

23

AdvoJob 

Jobbørs for advokatbranchen 

Skal din Jobannonce vises her? 

Pris fra 2.500,- kr. 

STORBREV B, Bladnr. 46298, Studenterbladet Paragraf 

Bartholins Allé, bygning 1340, 8000 Århus C 

Partner 

Advokat 

Advokatfuldmægtig 

Sekretær 

Administration 

Bogholderi 

IT-medarbejder 

Piccolo / piccoline 

Vikar 

Domstolene 

www.danskeadvokater.dk/advojob 

H.C. Andersens Boulevard 45 • 1553 København V • 33 43 70 00 • service@danskeadvokater.dk

Årets store dille Fokus: Karsten Hagel-Sørensen D.U.M.! - Paragraf

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?