samfundsfagsnyt - FALS

fals.info

samfundsfagsnyt - FALS

samfundsfagsnyt

skriftlig prøve 2010 – tre eksemplariske besvarelser

mellemøstportalen – nyt undervisningssite

179 » september 2010

foreningen af lærere i samfundsfag


deadline:

Blad nr. 180: 15. nov. 2010

redaktion:

Marie-Louise Bach, Susan

Pauli Petersen og

Janne Bisgaard Wikman

redaktionens adresse:

Marie-Louise Bach

Christianslundsvej 14

5800 Nyborg

Tlf. 8620 1570 / 2070 7812

Email: samfnyt@gmail.com

ekspedition:

Enkelteksemplarer, annoncer

mv.: Henvendelse til

Marie-Louise Bach

Priser:

Abonnement 300,00 kr./år

Enkelteksemplar kr. 80,00

annoncer:

1/4 side kr. 500,00

1/2 side kr. 1.000,00

1/1 side kr. 2.000,00

Bagsiden kr. 4.000,00

Farvetillæg + 100%

udgivere:

FALS og Forlaget

Columbus Fond

Produktion:

Forlaget Columbus og

Clemenstrykkeriet

Manuskripter til Samfundsfagsnyt

sendes pr. email (vedhæftet

som rtf-fil) til

samfnyt@gmail.com

forsidefoto:

Marie-Louise Bach.

Miniprøve med digital eksamen

på Nyborg Gymnasium

2

indhold

fra bestyrelsen

Generalforsamling i FALS 2010 3

Facebook-gruppe ramt af usynlighed 4

Nyt fra fagkonsulenten 5

artikler

Skriftlig prøve i samfundsfag 2010 8

Eksemplarisk besvarelse

– Andreas Lind 15

Eksemplarisk besvarelse

– Jakob Michaelsen Pethick 24

Eksemplarisk besvarelse – digital eksamen

– Signe Gellert Hansen 33

Mellemøstportalen 40

11 øvelser til studieretningsprojekter

på Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE) 44

Anmeldelser 54

Bestyrelsen 65

Øvrige adresser 66


generalforsamling i fals 2010

fals indbyder alle medlemmer til

generalforsamling.

Torsdag den 4. november 2010

Kl. 17.30-19.00 på Best Western Nyborg Strand,

Østersøvej 2, DK-5800 Nyborg, tel: +45 65 31

31 31

dagsorden:

Valg af ordstyrer og referent

Bestyrelsen beretning

Kassererens beretning

Forlagets beretning

Kandidatopstilling

På valg er:

Jon Urskov Pedersen (Genopstiller ikke)

Diana Lykke Trankjær (Genopstiller ikke)

Anders Hassing (genopstiller)

Janne Bisgaard Wikman (genopstiller)

Valg af revisor og revisorsuppleant

Evt.

Tilmelding til generalforsamling for de personer,

som ikke deltager i generalforsamlingskurset

til et medlem af bestyrelsen/formand d.

31.10.2010

Ønsker til punkter til dagsordenen skal være

formanden i hænde seneste d. 31.10.2010

Kandidater til bestyrelsesvalget skal kontakte

bestyrelsen eller møde frem på generalforsamlingen.

Se kursusprogram og tilmeldingsmærke under

kursus-sektionen.

samfundsfagsnyt september 2010

3


facebook-gruppe ramt af usynlighed

af anders Hassing

Flere medlemmer har forgæves søgt efter FALS

Facebook-gruppe – og spekuleret i årsagerne til

dens forsvinden.

Men der er hverken tale om hemmelige udrensninger

eller en bevidst nedlæggelse af gruppen.

I stedet er den blevet offer for det, Facebook

kalder et ”teknisk forhold, der vedrører

4 samfundsfagsnyt september 2010

gruppens synlighed”. Intet indhold er angiveligt

forsvundet, og firmaet oplyser også, at der

arbejdes på at løse problemet.

Indtil da må man benytte sig af de ganske

mange andre informationskilder om faget og

foreningen, heriblandt www.fals.info og dette

blad.


nyt fra fagkonsulenten

af Bent fischer-nielsen

nye læreplaner og vejledninger

Alle de nye læreplaner og vejledninger ligger på

www.uvm.dk > Gymnasiale uddannelser > Fagene

> Samfundsfag

eller direkte på

http://us.uvm.dk/Uddannelse/Gymnasiale%20

uddannelser/Fagenes%20sider/Fag%20S-AA.

aspx

eller via link fra min side på emu’en.

De nye læreplaner og vejledninger træder i kraft

1. august 2010 og har virkning for de elever, der

påbegynder gymnasiet eller hf 1. august 2010 eller

senere.

overgangsregler

For elever, der er startet gymnasiet eller hf inden

1. august 2010, gælder de gamle læreplaner og

vejledninger. Skolens leder kan dog for disse elever

beslutte, at der undervises og eksamineres

efter de nye læreplaner i samfundsfag B, men

ikke i samfundsfag A (stx-bekendtgørelsen §

154). Man kan altså på skolen selv vælge, om de

nuværende 2.g’ere og 2.hf’ere med samfundsfag

B skal undervises efter den gamle eller den nye

læreplan.

For samfundsfag A skal de nuværende 2.g’ere

og 3.g’ere undervises og eksamineres efter den

gamle læreplan. Den skriftlige prøve i 2011 og

2012 formuleres ud fra den gamle læreplan. Når

de nuværende 1.g’ere går til skriftlig prøve i

samfundsfag A i 2013, formuleres opgaverne ud

fra den nye læreplan.

De gamle læreplaner og vejledninger findes

stadig på www.uvm.dk. De gamle læreplaner har

ganske vist et vandmærke med ”historisk”, men

de gælder altså stadig for ovennævnte elever.

Kortere vejledninger

Alle nye vejledninger er forkortet markant, så de

er mere overkommelige at læse. Afsnit om faglige

mål, kernestof og eksamen er dog ikke forkortet.

nye afsnit

De nye afsnit i læreplanerne er udfoldet i vejledningerne.

Det gælder nye afsnit om

y Eksamen

y Fagets identitet og metode

y Skriftlighed

y Beregninger og diagrammer (A og B)

y Magt og meningsdannelse (A)

y Lineær regression, chi 2 -test og ligning for

multiplikatoren (A)

Desuden er der nye afsnit i vejledningerne bl.a.

om

y Karakterbeskrivelse

y Synopsis, problemformulering og problemstillinger

(A og B)

y Kvalitativ og komparativ metode

y It

samfundsfagsnyt september 2010

5


nyT fra fagKonsulenTen

y Opdatering mht. hvilke begreber, der er centrale

y ”Opgavetyper og kvalitetskriterier til skriftlig

prøve” er sat ind i vejledningen med en udvidet

beskrivelse af ”notat” (A)

y Teorier, som eleverne forventes at kunne anvende

til den skriftlige prøve mm, er nævnt under

kernestof og faglige mål (A)

y At undervisningen på B og KS kan gøres mere

international ved at begreber/teorier anvendes

både på danske og udenlandske samfundsforhold

Ks

På www.uvm.dk > Gymnasiale uddannelser >

Fagene > Kultur- og samfundsfaggruppen

findes den nye læreplan og den nye vejledning

for KS, som gælder for kursister, der starter efter

1. august 2010. Nuværende 2. hf’ere skal til prøve

efter den gamle læreplan i KS (hf-bekendtgørelsen

§ 82).

Der er ændringer i faglige mål, kernestof og

især i eksamensformen som følge af Folketingets

vedtagelse om at sammenlægge KS og EP:

Senest 2 uger før sidste undervisningsdag

trækker kursisterne et prøvemateriale til et af de

mindst 4 fællesfaglige forløb og skal herudfra

udarbejde et projekt i form af en synopsis på

2-3 sider, som præsenteres til den mundtlige

prøve. Projektet/synopsen udarbejdes i ca. 25

timer fordelt over mindst 2 uger. Lærerne vejleder

kursisterne. Kursisten skal selv finde væsentligt

materiale og kunne anvende det kritisk

til besvarelse af synopsens problemformulering.

Eksaminationstiden er fortsat 45 minutter, hvor

kursisten har 10-15 minutter til at fremlægge

synopsen.

Konkurrence om flådens rolle

I anledning af sit 500 års jubilæum, har flåden

udskrevet en konkurrence, hvor elever kan skrive

sig til en sejltur til Grønland eller Færøerne

6 samfundsfagsnyt september 2010

med et højteknologisk krigsskib. Det overordnede

tema er ”Den danske flådes rolle i en globaliseret

verden, i fortiden, i nutiden eller i

fremtiden”. Afleveringsfristen er 27. oktober.

Se www.flaaden500.dk/Opgavekonkurrence om

produktkrav og ideer til udfoldelse af opgaven

inden for samfundsfag mm. Opgaven kan samtidig

være en opgave i international politik.

Tilmeld dig fagkonsulentens nyhedsbrev

Du kan du tilmelde dig Fagkonsulentens nyhedsbrev

på min side på emu’en:

www.emu.dk > Gymnasiale fag > Samfundsfag

> Fagkonsulenten

spørg på fagkonsulentens blog

På fagkonsulentens blog kan du nu stille spørgsmål

om de nye læreplaner og vejledninger.

Kurser og konferencer efterår 2010

2/9. Regionalmøde. Frederikssund Gymnasium.

9-10/9. Regionssekretærkursus. Horsens.

Undervisningsministeriets regionale konferencer

om AT:

16/9. Mariagerfjord Gymnasium

23/9. Høje-Taastrup Gymnasium

29/9. Københavns Åbne Gymnasium

7/10. Rødkilde Gymnasium

Temadag om Danmarks relationer til Mellemøsten

(Udenrigsministeriet, Fals mm):

5/10. Odense Katedralskole.

6/10. Egå Gymnasium

12/10 Eigtveds Pakhus/UM

7/10. Diskursanalyse. Det Frie Gymnasium.

6-8/10. Udviklingskursus om KS. Nyborg.


4-5/11. Generalforsamlingskursus i Nyborg bl.a.

med fagkonsulenten om de nye læreplaner og

vejledninger.

Kursus om samfundsfag og matematik, som annonceres

i Fagkonsulentens nyhedsbrev.

Hold øje med kurser på www.fals.info.

nyT fra fagKonsulenTen

skriftlige prøvesæt 2010

Alle skoler vil medio september modtage et eksemplar

af alle skriftlige prøver 2010 og dvs. fem

prøver i samfundsfag: Sæt 1 og sæt 2, it-prøven,

en ordinær sygeprøve og en it-sygeprøve. Så her

er mange gode opgaver til undervisningen.

15.08.2010

Bent Fischer-Nielsen

samfundsfagsnyt september 2010

7


skriftlig prøve i samfundsfag 2010

af Bent fischer-nielsen

1. Karakterfordeling

Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i

2010 blev som vist i tabel 1. Gennemsnittet blev

på 6,05, og 2,7 % bestod ikke prøven. Gennemsnit

og dumpeprocent for 2010 er helt de samme

som i 2009.

Spredningen er lidt større i 2010 end i 2009:

Der er lidt færre 7-taller, og lidt flere der har

fået 12 og 02.

Gennemsnit for de to ordinære sæt i 2010 er

stort set ens, hvilket er meget tilfredsstillende,

da det indikerer, at eleverne har været stillet lige

til de to prøver. 9 ud af 10 skoler havde valgt at

placere skriftlig samfundsfag således, at 9 ud af

10 elever fik sæt 2.

Tabel 1. Karakterer til skriftlig prøve i samfundsfag i 2008-2010

8 samfundsfagsnyt september 2010

Gennemsnit for opgaverne i it-forsøget ligger

over de ordinære opgaver. Det kan dels skyldes,

at eleverne i it-forsøget hvert halve år har været

til prøve under terminslignende forhold, og at

alle hold er studieretningshold (se nedenfor).

Gennemsnit for samfundsfag A som studieretningsfag

er i 2010 på 6,31 og ligger noget højere

end gennemsnit for samfundsfag A som

valgfag på 5,55 (tabel 2). Der er markant flere

elever på valgfaget, der får 02 eller 00, end på

studieretningsfaget. Der var samme tendens i

2009, og det bekræfter desværre, at det på valgholdene

er sværere end på studieretningsholdene

at træne eleverne til den skriftlig prøve.

Det kan fortsat stærkt anbefales at placere

elevtimer i de underliggende B-niveau-klasser

2010 2010 2010 2010 2009 2008

Sæt 1 Sæt 2 It Total

gn.snit 6,1 6,04 6,5 6,05 6,05 6,2

12 3,7 4,2 7,5 4,1 3,2 4

10 17,4 18 18,4 17,9 17,6 18,6

7 35,5 32,7 33,8 33 35,3 36,2

4 31,4 30,5 31,1 30,6 30,3 27,2

2 9,2 11,9 7,5 11,7 10,9 11,8

0 2,7 2,7 1,8 2,7 2,6 2,2

-3 0,2 0 0 0 0,1 0,06

antal 598 5703 228 6301 6084 5380


Tabel 2. Karakterer til skriftlig prøve i samfundsfag i 2009-2010 fordelt efter

studieretningsfag og valgfag

sTudenTereKsamen 2010

2010 2010 2010 2009 2009 2009

SR-fag Valgfag Total SR-fag Valgfag Total

gn.snit 6,31 5,55 6,05 6,23 5,65 6,05

12 4,5 3,4 4,1 3,5 2,9 3,2

10 19,6 14,7 17,9 18,8 15,1 17,6

7 34,6 29,6 33 36,4 32,1 35,3

4 29,7 32,2 30,6 30,1 31,5 30,3

2 9,7 15,5 11,7 9,5 13,9 10,9

0 1,8 4,5 2,7 1,7 4,2 2,6

-3 0 0 0 0,1 0,1 0,1

antal 4197 2001 6301 3840 2040 6084

Note: Tabel 1 og 2 viser de karakterfordelinger, der blev indtastet på censormødet i Odense. Verificerede karakterer

for samfundsfag og andre fag offentliggøres senere af UNI-C.

Tabel 3. første-censorernes karakter for sæt 2 fordelt på valg af delopgave

1. censor sæt 2 2010 a B C sæt 2 2010

gennemsnit 6,1 6 6,4 6,1

fordeling % Integration inkl. notat EU Global økonomi

12 4,6 5,5 7 5,2

10 18,1 17 21,4 18,6

7 32,4 31,5 29,9 31,3

4 30,3 28,3 25,5 28,6

2 11,8 13,7 12,9 12,9

0 2,7 4 3,1 3,4

-3 0,1 0 0,1 0

opgaver 6468

delopgaver % 32 47 21

og blandt lærerne her aftale, hvilke skriftlige

færdigheder, der trænes på B-niveau, således at

eleverne på valgholdene i 3.g har nogle fælles

færdigheder at bygge videre på.

I tabel 3 ses den typiske tendens til, at økonomiopgaver

vælges af færrest elever, der til

gengæld opnår et højere gennemsnit og flere

topkarakterer.

Den sociologisk-politiske opgave med notat i

spørgsmål 3 blev valgt af 1/3 af eleverne, som

opnåede samme gennemsnit som elever, der

valgte delopgave B om EU.

Der er stor forskel i karaktergennemsnit for

de mange hold. For hold med mindst 10 elever

er højeste gennemsnit 9,00 og laveste gennemsnit

er 2,40, og 6 hold har fået et gennemsnit på

samfundsfagsnyt september 2010

9


sTudenTereKsamen 2010

8,5 eller derover, og 6 hold har fået 3,5 eller derunder.

Der er således fortsat et stort behov for,

at man blandt kollegerne på den enkelte skole

og på tværs af skolerne hjælper hinanden med,

hvad der kræves til den skriftlige prøve, og

hvordan man bedst muligt træner eleverne i

disse færdigheder.

Jeg har skrevet til de 6 skoler med hold med

mindst 10 elever, der har fået over 8,5 i snit, og

bedt lærerne i nogle stikord beskrive, hvilke

forhold i undervisningens tilrettelæggelse, der

vurderes som hovedårsagen til det gode resultat.

Jeg har også skrevet til de 6 skoler med hold

med mindst 10 elever, der har gennemsnit på

3,5 og derunder og anmodet rektor om at indsende

en redegørelse for eventuelle særlige forhold,

der kan have været medvirkende til de

lave resultater.

Man kan fagkonsulentens side på emu’en

hente det vejledende notat ”Opgavetyper og

kvalitetskriterier til skriftlig samfundsfag”, som

samler vejledningen om alle opgavetyperne.

Notatet er indskrevet som en del af den nye vejledning

for samfundsfag A.

2. opgavesættene

Opgavesættenes spørgsmål dækkede samlet en

meget stor andel af de faglige mål og dækkede

kernestof indenfor alle fagets discipliner.

Der blev i år bevilget penge til udarbejdelse

af en bedømmelsesvejledning for de to ordinære

opgavesæt, og man kan her se, hvilke krav

der stilles til den suveræne besvarelse af de forskellige

opgaver. Bedømmelsesvejledningerne

ligger på fagkonsulentens side på emu’en.

I it-sættet var der i sammenligningsopgaven

tilføjet et fagligt krav om, at der skulle inddrages

teorier om international politik:

”Sammenlign de opfattelser af internationalt

samarbejde, som kommer til udtryk i bilagene

B1, B2 og B3. I besvarelsen skal du inddrage teori

om international politik.”

10 samfundsfagsnyt september 2010

Censorernes tilbagemelding var, at denne

præcisering klart løftede det faglige niveau i besvarelserne

mht. anvendelse af teorier. Det kan

derfor forventes at denne type præciseringer

også vil forekomme i fremtidige opgaver.

Censorerne til it-opgaverne var enige om, at

opgaverne havde fundet sit rette leje mht. grad

af inddragelse af nettet. I undersøgelsesopgaver

er der typisk et lidt mindre udleveret bilagsmateriale

end i ordinære opgaver, og der skal til

gengæld inddrages supplerende materiale som

kan være fra nettet, men også kan være fra

medbragt materiale. I diskussions- og notatopgaver

er brug af nettet en mulighed, men ikke et

krav. Hvis man bruger nettet skal der angives

kilde. Udlevering af opgaven i digital form har

betydet, at der typisk udleveres et TV-klip fra

en tale, et interview, en nyhedsudsendelse eller

et debatprogram samt en tabel i regneark med

absolutte tal, som skal bearbejdes for at kunne

nå frem til rigtige svar på det stillede spørgsmål.

Censorerne kunne konstatere en markant udvikling

i eleverne evne til at skabe overblik med

brug af regneark. I løbet af efteråret vil Undervisningsministeriets

følgegruppe komme med

en samlet evaluering af it-forsøget, og rapporten

vil blive tilgængelig på www.uvm.dk.

3. Censorernes svar om sæt 2 integration

Som sagt skrev 9 ud 10 eleverne sæt 2, og derfor

bruges censorernes vurdering af denne opgave.

Censorernes vurdering af opgaveformuleringerne

i 2010 ligger på et højt niveau svarende til

niveauet i 2009, hvilket er tilfredsstillende.

Det tager noget tid, før nye opgavetyper er

helt på plads for eleverne. Hypoteseopgaven (1c)

har været prøvet nogle gange og forstås i stigende

grad af eleverne.

Notat-opgaven (A3) blev for første gang skrevet

af 1/3 af eleverne i et sæt, og mange elever

havde svært ved at håndtere den nye opgavetype.

Nogle censorer kritiserede kravene til notat

for at være svære og uklare, mens andre censo-


sTudenTereKsamen 2010

Tabel 4. Var opgaveformuleringerne er klare og forståelige for eleverne. sæt 2, 2010. %

1a 1b 1c a2 a3 B2 B3 C2 C3

Ja 98 76 73 93 76 82 86 90 68

nogenlunde 2 22 25 7 16 18 13 8 24

nej 0 1 2 0 7 0 1 1 8

i alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100

Tabel 5. gav opgaverne gode muligheder for at differentiere i bedømmelsen, dvs.

anvende hele karakterskalaen? sæt 2, 2010. %

Tabel 6. gav opgaverne gode muligheder for at bedømme elevernes evne til at opfylde

faglige mål? sæt 2, 2010. %

1a 1b 1c a2 a3 B2 B3 C2 C3

Ja 45 42 61 76 76 71 83 74 75

nogenlunde 46 47 36 23 16 28 16 23 23

nej 9 11 2 1 7 1 1 4 2

i alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100

1a 1b 1c a2 a3 B2 B3 C2 C3

Ja 83 78 84 86 81 80 88 83 78

nogenlunde 17 20 14 14 13 16 12 13 18

nej 0 1 1 0 6 4 0 4 5

i alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100

rer fastholdt, at det var interessant for eleverne

at skulle skrive et notat, og at det tager tid at

indføre nye opgavetyper. I it-opgaven var der

også en Notat-opgave. Her var censorerne enige

om, at det fungerede godt, formentlig fordi eleverne

ikke kunne misforstå, at de skulle anvende

sikkerhedspolitisk viden i notatet.

For at tydeliggøre de faglige krav til et notat,

er der i ”Opgavetyper og kvalitetskriterier til

skriftlig prøve i samfundsfag. August 2010” og i

den nye vejledning for samfundsfag A tilføjet

følgende om notat:

”Argumentationen er faglig, idet der anvendes

konkret viden om problemstillingen, relevante

faglige begreber og/eller relevant teori. Afsenderen

har typisk en samfundsfaglig uddannelse

(f.eks. politisk, økonomisk-politisk eller sikkerhedspolitisk

rådgiver), som bruges i notatet til at

kvalificere argumentationen for en strategi/løsningsforslag,

som præsenteres for modtageren. I

notatet til Villy Søvndal (se nedenfor) skal der

f.eks. anvendes økonomisk viden om Danmarks

konkurrenceevne, og notatet til Pia Kjærsgaard

kan med fordel disponeres ud fra Molins model. I

notatet til Johanne Schmidt-Nielsen anvendes

sociologiske begreber f.eks. om integration og kulturelle

mønstre, og i notatet til Lene Espersen anvendes

udenrigs- eller sikkerhedspolitiske begreber

eller teorier om international politik.”

Censorernes vurdering af opgaverne i 2010

mht. mulighed for at differentiere ligger på

samme høje niveau som i 2009. Både i 2009 og

samfundsfagsnyt september 2010

11


sTudenTereKsamen 2010

2010 vurderes differentieringsmulighederne at

være bedst i delopgaverne og at være gode eller

nogenlunde gode i fællesdelen. Forskellen kan

skyldes, at besvarelserne af fællesdelen har visse

fælles træk som følge af gruppearbejdet.

Censorernes vurdering af opgaverne i 2010

mht. faglige mål ligger fortsat på et højt niveau,

men med mindre spredning end i 2009, hvilket

er tilfredsstillende.

4. Censorernes arbejdsvilkår forbedres

Som sagt blev 9 ud af 10 opgaver skrevet i sæt 2,

hvilket gjorde at 9 ud af 10 censorer kun havde

godt 2 uger til at bedømme opgaverne. I 2011 vil

12 samfundsfagsnyt september 2010

forholdene blive forbedret, således at alle censorer

får ca. 3 uger til arbejdet. Ifølge eksamenskalenderen

på www.uvm.dk ligger sæt 1 mandag

den 23. maj, sæt 2 onsdag den 25. maj og censormødet

er onsdag den 15. juni.

I 2011 vil samfundsfag sæt 1 ikke som i 2010

være på samme dag som dansk og engelsk, hvilket

vil give en mere lige fordeling af elever på

sæt 1 og 2.

08.08.2010

Bent Fischer-Nielsen

fagkonsulent


Netop udkommet:

Global Politik 2. udgave

Hans Branner

Opdateret og gennemrevideret udgave af grundbogen til international

politik. Hovedstrukturen er bibeholdt bortset fra kapitel 1, der gennemgår

fem alternative forestillinger om det 21. århundredes verdensorden.

I kapitel 2 er der en omtale af USA’s nye sikkerhedspolitik under Obama,

og i kapitel 5 er diskussionen om den aktivistiske danske udenrigspolitik

præsenteret på en ny måde. Hovedteorierne omtales som hidtil i kapitel

3, men relevant teoristof er desuden medtaget i alle kapitler. Den nye

udgave kan kun vanskeligt bruges sammen med den gamle.

På vej:

Fold dig ud i samfundsfaglige

metoder, 2.udgave

Per Henriksen og Torben Stener Nielsen

Den nye udgave af Fold dig ud er stærkt revideret

på en række områder: • Nye spørgeord

i de skriftlige opgaver uddybes og eksemplificeres

• Gennemgang af samfundsfaglige

teksttyper

(den videnskabelige, den

journalistiske og den politiske)

• Vejledning i at bruge

de mest gængse webbaserede

databaser

• Kvalitativ metode uddybes

og andre metoder

(casemetode, komparativ

metode) gennemgås.

Latinamerika – historie,

samfund og kultur

Niels Boel og Finn Rasmussen

Bogen med tilhørende hjemmeside giver en

spændende introduktion til et kontinent, der

med overgang til demokrati er ved at træde i karakter

som en ny, relevant international aktør i

forlaget © columbus

– samfundsfagslærernes forlag

200 sider

skolepris kr. 119,-

kraft af den øgede uafhængighed af USA og voksende

vækstrater. Men samtidig spøger gamle

dæmoner i form af arv fra militærdiktaturerne,

enorme ulig heder, mediekoncentration, narkoproduktion

og populisme.

En stærkt savnet gennemgang af latinamerikanske

forhold til brug i undervisningen i Samfundsfag,

Historie, Religion og Spansk – særfagligt

og tværfagligt

Excel i samfundsfag

Christina Blach Hansen og Per Henriksen

Samfundsfag A- og B-niveau

Regnearket er kommet for at blive – også i samfundsfag.

En udførlig introduktion til de faciliteter

i regneark som er relevante i samfundsfag.

I kapitel 1 – Den samfundsfaglige regne- og tegnemaskine

introduceres.

I kapitel 2 vises med eksempler hvordan lærer og

elev kan udarbejde mindre modeller i Excel,

mens kapitel 3 er dedikeret til håndtering af

spørgeskemaer i Excel

I kapitel 4 – Samspil med andre baser – gives vejledninger

til Surveybank, Statistikbanken

Endelig er kapitel 5 dedikeret til samspil med andre

programmer.


Er dinE ElEvEr klar til

at dEltagE i dEmokratiEt?

kun 44,5 % af unge mellem 19 og 21 år valgte at stemme ved kommunalvalget i

november 2009 * . mange unge opfatter demokratiet som kedeligt og langt fra deres

verden. det er et stort problem for de unge, der ikke bliver repræsenteret i samfundets

beslutninger. og for samfundet der risikerer at opbakningen til den demokratiske

styreform mindskes.

valgEt Er dit er et realistisk politisk rollespil. Her oplever de unge gennem egne erfaringer hvad demo-

kratisk deltagelse indebærer, og hvordan man opnår indflydelse.

Rollespillet skaber rammerne for en aktiv valgkamp med eleverne i rollerne som politiske kandidater,

journalister, kritiske vælgere m.fl. Spillet giver en virkelighedsnær demokratisk valgkamp med fokus på

dagsordener, debat, politisk strategi og kommunikation m.m. Samtidig er rollespillet en indførelse i de

forskellige partiers grundholdninger og synspunkter på aktuelle problemstillinger.

valget er dit

Assembly Voting

et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser.

”Efter ’valget er dit’, er jeg blevet fokuseret på

hvad der sker i forhold til politik, fordi jeg i

spillet fik den grundlæggende viden for at kunne

følge med i partiernes kamp mod hinanden. Jeg

har helt sikkert fået en større lyst til at melde

mig ind i et ungdomsparti eller lignende og følge

med i det.”

Christina 1.g roskilde katedralskole

Spilerfaringerne med fx politiske blogs, avisdebatter, vælgermøder og den

afsluttende valghandling gør det muligt for de unge at fortsætte deres

politiske engagement i samfundsdebatten uden for skolen.

Rollerne i spillet beskrives og præsenteres af virkelighedens aktører, fx Helle

Thorning Schmidt, Kristian Jensen, Thøger Seidenfaden og Lisbeth Knudsen.

Se hvordan du klæder dine elever på til demokratisk deltagelse på:

www.valgEtErdit.nEt

Eller ring for mere information til Camilla Wikke på 2840 9960.

* Bhatti, Yosef & Møller Hansen, Kasper, ”Valgdeltagelsen ved Kommunalvalget 17. november 2009”


eksemplarisk besvarelse

af andreas lind, middelfart gymnasium

samfundsfag a – studentereksamen

demokrati og legitimitet

fællesdel

1a) Hvad kan der af tabel 1 udledes om den økonomiske

udvikling i den viste periode? Besvarelsen

skal understøttes af beregninger, der tydeliggør

udviklingen.

indekstal med basisår 1. kvartal 2008

dK 100 99,5 96,4 93,9

nafTa 100 99,7 96,3 96,0

eu 100 99,4 95,2 94,9

I ovenstående tabel, der viser indekstallene for

tabel 1 i opgavesættet med basisår 1. kvartal

2008, kan man se, at tendensen for BNP for de

medtagne lande / landegrupper er tydelig. Gennem

hele perioden er der et fald i BNP, som

ikke ophæves af inflationen, da der her er tale

om faste priser, og det er især i efteråret 2008

(3. kvartal), at der virkelig sker noget. Det er

netop også på det tidspunkt, at den internationale

finanskrise siges at gå i gang. Vi kan altså

ud fra tabel 1 og ovenstående indekstalstabel

udlede, at den økonomiske udvikling i perioden

2008 til 2. kvartal 2009 er negativ, og at der

er tale om en ret kraftig minusvækst i BNP. Tabellen

viser også indirekte hvordan den globale

økonomi efterhånden hænger så godt sammen,

at en krise, som boligkrisen i USA, der igangsatte

den nuværende globale finanskrise, forplanter

sig til hele det internationale samfund.

sTudenTereKsamen 2010

Handelsmæssigt og valutamæssigt bliver euroen

nemlig påvirket af dollaren, og den danske

krone, som er bundet op på euroen i forhold til

den danske fastkurspolitik, bliver så igen påvirket,

og dermed tager landene så at sige hinanden

med i faldet. Man har opstillet den økonomiske

interdependensteori, der, som navnet antyder,

forklarer hvordan globaliseringen af verdens

økonomier, internationaliseringen af

produktionsprocessen og pengenes frie bevægelighed

medfører øget gensidig afhængighed.

Især i forhold til verdens forbrug af olie er det

tydeligt, at der er tale om en form for interdependens.

1b) Opstil tre hypoteser, der kan forklare forskellene

i valgdeltagelsen ved de tre typer valg. Hver

hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.

Hypotese 1: Mediedækningen af et valg har

stor indflydelse på valgdeltagelsen.

Den danske valgdeltagelse er nemlig derfor altid

højest ved Folketingsvalgene, som får størst opmærksomhed

i de landsdækkende medier, og

lavest i Europaparlamentsvalg, hvor medierne

tit og ofte kritiseres for at ”glemme” disse valg.

Manglende viden om et valg fratager vælgerne

lysten til at stemme, og i det moderne samfund

har man tillagt medierne rollen som informant.

Mht. kommunalvalg skal man bemærke, at især

de lokale medier har stort fokus på disse valg,

selvom de nationale medier måske holder sig

samfundsfagsnyt september 2010

15


sTudenTereKsamen 2010

lidt tilbage og kun dækker de generelle tendenser

i den kommunale valgkamp.

Hypotese 2: Vælgerne prioriterer de valg,

hvor deres stemme kan få mest indflydelse.

Den generelle opfattelse i Danmark af EU-systemets

beslutningsproces er, at Danmark har meget

lidt at sige, jf. bilag B1, figur 3, hvor kun 53

% af danskerne føler, at deres lands stemme tæller

i EU. Bemærk, at de 53 % ligger meget tæt på

de 52,6 %, som er den gennemsnitlige valgdeltagelse

ved Europaparlamentsvalg. Derfor er det

ikke så vigtigt for de danske vælgere at bestemme,

hvem der kommer til at sidde i Europaparlamentet.

Dette kan hæftes op på den første hypotese,

da den manglende viden i den danske

befolkning mht. beslutningsprocessen og om de

danske repræsentanters rolle i EU får Europaparlamentsvalgene

til at virke som spild af tid,

da det alligevel bare er de store europæiske stater,

der får det sidste ord. Mht. valgdeltagelsesforskellen

på kommunal- og folketingsvalg, så er

vælgerne bevidste om, at den politik, der føres i

kommunerne, ligger under for folketingets rammelovgivning,

og at de derfor, selvom man

umiddelbart skulle mene, at den enkelte stemme

tæller mere i et kommunalvalg, får mere for

deres stemme ved at møde talstærkt op til folketingsvalgene.

16 samfundsfagsnyt september 2010

Hypotese 3: Den danske EU-skepsis påvirker

valgdeltagelsen til Europaparlamentsvalgene.

Selvom man ofte hører, at danskerne er en af

de mere EU-positive befolkninger, så skal man

huske på, at Danmark stadig holder fast i sine

tre forbehold og står derfor uden for forholdsvist

vigtige områder i EU. Dermed er valgdeltagelsen

højere i det nationale parlament, selvom

en stadig større andel af de beslutninger, der

træffes i folketinget, er direkte opfølgninger på

direktiver og regulativer truffet i EU. Man anerkender

altså på den måde ikke rigtig EU’s rolle,

men holder fast i, at Danmark er / skal være en

suveræn stat, jf. bilag B1, tabel 1.

1c) Opstil den model, der indeholder de faktorer,

der er afgørende for, hvordan den enkelte vælger

stemmer ved et folketingsvalg. I modellen må der

maksimalt indgå frem faktorer. Modellen skal

understøttes af faglige begrundelser.

I ovenstående model er der medtaget fem faktorer,

der direkte og indirekte påvirker vælgeren

til at sætte sin stemme. Især de tre nederste, social

baggrund, medierne og de personlige mærkesager

skal tillægges stor vægt, mens de perifere

faktorer, erhvervsgruppe og indkomst, ikke skal

tillægges så stor indflydelse. Godt nok har den

sociale baggrund som forklaringsbegreb mistet

vægt i løbet af de sidste år qua især Anthony

Giddens teorier om det senmoderne samfund

og det senmoderne menneskes refleksivitet og

derigennem øgede individualitet, men valgfor-


skerne fornægter stadig ikke, at den enkelte sociale

baggrund i de fleste tilfælde skinner igennem,

når der skal sættes kryds på stemmesedlen.

For at blive ved Giddens taler han om vigtigheden

af sociale arenaer, hvori meninger og holdninger

opstår som en form for konsensus, og

derfor har jeg medtaget erhverv som en overbetegnelse

for vælgerens arbejde og de sociale sammenhænge,

som vedkommende dermed kommer

til at indgå i. Man kunne argumentere for,

at indkomst også hører ind herunder, men værdipolitik

de senere år har fået mere betydning

samfundsfag a – studentereksamen

demokrati og legitimitet

delopgave B: eu og danskerne

2. Undersøg, hvad der af materialet i bilag B1

kan udledes om danskernes syn på EU.

Selvom vi gemmer bilag B2 til næste opgave, så

er det vigtige begreb, i denne tekst af Ralf Pittelkow,

tillid.

Figurerne 2 og 4 beskæftiger sig netop med

tilliden til EU, og heraf kan vi aflæse, at selvom

danskerne har mere tillid til det nationale retssystem

(80 % er tilbøjelige til at have tillid) og

til det nationale parlament (75 %) end til lignende

internationale institutioner, så har danskerne

langt mere tillid til de internationale organisationer

end gennemsnittet af de resterende

befolkninger i EU27. Således har 13 procentpoint

flere af danskerne tillid til EU end EU27borgerne,

og denne tendens er gennemgående

hele vejen igennem figuren. Danskerne har ligeså

stor tillid til FN og NATO (- 1 %-point),

som de har til folketinget, og gennemgående tyder

disse procentsatser på, at danskerne er internationalt

orienterede med stor tillid til de

processer, som foregår udenfor landets grænser.

sTudenTereKsamen 2010

end den traditionelle fordelingspolitik, så står

den som selvstændig perifer faktor. Mediefaktoren

er taget med pga. de betragtninger, der er

blevet gjort i opgave 1b), og de personlige mærkesager

som modvægt til den sociale baggrund

for at imødekomme den tidligere nævnte teori

om refleksivitet og individualitet. Mange vælgere

træffer deres valg på baggrund af enkelte sager,

der evt. har været oppe i medierne, og ikke

partiernes brede partiprogram, der kræver større

engagement og mere tid at sætte sig ind i.

Flere professorer og forskere, blandt andet Gert

Tinggaard Svendsen fra Århus Universitet, beskæftiger

sig med tillid i det danske samfund

som en katalysator for et velfungerende erhvervsliv

og som en vigtig del af det danske politiske

liv. Han argumenterer blandt andet for,

at danske erhvervsfolk stoler mere på hinanden

end tilfældet er i andre lande, og derfor kan de

nemmere træffe aftaler, der gavner begge parter.

Pointen er, at tillid er en vigtig faktor på

mange områder i det danske samfund og i den

danske selvopfattelse. Figur 4 viser således også,

at der er stor tillid til EU især blandt de unge /

yngre befolkningsgrupper, og blandt de bedst

uddannede. En forklaring kunne være, at man

er mere tilbøjelig til at have tillid til de institutioner,

som man kender, og man må vurdere, at

folk med en længerevarende uddannelse har et

bedre udgangspunkt for at kende til eksempelvis

EU’s beslutningsproces, der i medierne ofte

fremstilles som værende både udemokratisk og

besværlig. Med hensyn til sammenhængen mellem

alder og tillid til EU, så ser man i alle sammenhænge,

at de yngre generationer, som er

vokset op med et forholdsvist velfungerende internationalt

samfund, også af den grund er

mindre EU-skeptiske end deres forældre. Der er

stor forskel på, om man er vokset op med EU

samfundsfagsnyt september 2010

17


sTudenTereKsamen 2010

som et projekt, der blev stillet spørgsmål til og

som primært beskæftigede sig med integration i

bredden, eller om man vokser op med et EU,

hvor man er begyndt at diskutere dybden i integration.

Også i figur 1 er det tydeligt, at danskerne er

blandt de mest EU-positive, og danskerne lægger

et pænt stykke (ca. 10 %-point) over EU25gennemsnittet.

Men ikke alt er fryd og gammen mellem EU

og danskerne. Vender vi tilbage til figur 2, så ser

vi, at selvom tilliden til EU er større end gennemsnittet

af EU27, så er den stadig markant lavere

end til de andre internationale organisationer

som NATO og FN. Vi kan også se i figur 3,

at kun 49 % af danskerne faktisk mener, at deres

stemme tæller i EU-sammenhænge, mens

90 % mener, at deres stemme tæller i dansk

sammenhæng. Mht. til de 49 %, så ligger danskerne

her tættere på EU27 end de gør i de andre

figurer, så her har de altså visse forbehold.

Ser man også på tabel 1, så ønsker størstedelen

af partiernes vælgere (og det gælder samtlige

partier i det danske folketing), at de enkelte lande

skal bevare deres fulde suverænitet i forhold

til EU-samarbejdet.

Man kan dog også se, at dette ikke nødvendigvis

er udtryk for utilfredshed med EU, jf. figur

2 og 4, hvor et flertal af danskerne har tillid

til EU, for vi kan se, at kun vælgerne fra de historisk

EU-skeptiske partier, SF, der dog på det

sidste har accepteret EU, Enhedslisten og DF.

Til sidst skal der peges på en tendens i figur

4, som tages op i næste opgave (3). Fokuserer

man på den del af figuren, der viser tillidens

sammenhæng med uddannelse, så kunne man

følge visse kritiske røster fra EU-skeptikerne og

argumentere for, at EU er et eliteprojekt. Således

er tilliden til EU større alt efter hvor lang en

uddannelse, man har taget. Og man skal bemærke,

at hos danskere med en kortere uddannelse,

så er det altså ikke længere flertallet af

18 samfundsfagsnyt september 2010

danskerne, der har tillid til EU, men flertallet,

det er tilbøjelige til ikke at have tillid til EU.

Gennemgående kan man altså se ud fra bilag

B1, at selvom danskerne har stor tillid til EU og

større tillid end de andre EU-borgere, så er der

tale om tillid med forbehold. Danskerne har for

det første ikke så stor tillid til EU som til de øvrige

prominente internationale organisationer,

og for det andet så mener størstedelen, at Danmark

skal bevare sin fulde suverænitet.

3. Diskutér, i hvor høj grad det er i Danmarks

interesse at skabe øget politisk integration i EU.

Besvarelsen skal tage udgangspunkt i bilag B2.

Ralf Pittelkow, fra nu af RP, som er forfatteren

til bilag B2, er overordnet tilfreds med EU, og

han skriver direkte, at EU-samarbejdet tjener

store formål for Danmark og Europa.

Men han er samtidig kritisk og skeptisk over

for den udvikling som EU er på vej ind i, da han

mener, at EU har glemt, hvor samarbejdets

grænser er, og her tænker han mere på grænser

i dybden, end han tænker på grænser i bredden.

Som nævnt i delopgave 2, så er begrebet tillid

meget vigtigt for RP, og han mener, at tillid skaber

sammenholdskraft og et velfungerende

samfund. Tilliden bygger på et værdifællesskab,

hvor de kulturelle forskelle er ubetydelige og

hvor den sociale afstand er til at overse. Og lige

netop her, mener RP, spiller EU fallit. Selvom

opbakningen til EU overordnet er voksende i de

europæiske befolkninger, så har den globale finanskrise

vist os, at det stadigvæk er de nationale

interesser som sættes højest på den politiske

dagsorden. Selvom det endnu ikke har udmøntet

sig i direkte protektionisme, så blev

blandt andet den nyligt overståede valgkamp i

Storbritannien afviklet med løfter om en genopretning

af den britiske økonomi. Bemærk:

den britiske økonomi, og altså ikke nødvendigvis

den europæiske økonomi. Lignende røster

har der været fra de andre EU-lande, men i


modsætningen til Storbritannien, der som

Danmark har fastholdt egen valuta, så er de

som euro-lande mere afhængige af hinanden.

Således kan Tyskland ikke lade Grækenland gå

bankerot, da det ville være en katastrofe for

euroen. På samme måde med Spanien, Italien

og Portugal, der også har problematiske økonomier,

og som ventes at være de næste, der modtager

akut økonomisk hjælp fra EU i et efterhånden

desperat forsøg på at fastholde euroen

som en global stærk valuta.

Tilliden er efterhånden forsvindende lille,

EU-landene imellem, og derfor må man forvente,

at især EU’s økonomiske politik bliver taget

op til revision, når krisen er overstået. Og her er

det, at Danmark kommer til at stå overfor et dilemma.

De danske udenrigsøkonomiske mål i forhold

til EU er at skabe økonomisk vækst og lette markedsadgangen.

Samtidig er den europæiske

landbrugsstøtte også livsnerven for et af de største

erhverv i Danmark, og når EU efter krisen

skal til at tage drastiske forholdsregler for at forhindre

et nyt økonomisk sammenbrud i Europa,

så kan man forvente, at der opstilles krav om

strammere og mere overstatslig styring af økonomierne

i Europa. Man vil ikke længere stille

sig tilfreds med løse økonomiske rammer, da en

enkelt svag økonomi eller slap økonomisk styring

i eksempelvis Grækenland forplanter sig

først til alle euro-landene, så til euro-landenes

handelspartnere og dermed til hele den globale

økonomi. Det er i allerhøjeste grad berettiget at

tale om interdependensteori i denne sammenhæng,

som nævnt i delopgave 1. Den anden løsning

for euro-landene er, at ophæve ØMU-samarbejdet

og lade hvert land stå for sig selv, så landene

i en fremtidig situation også vil falde alene.

Denne løsning virker på nuværende tidspunkt

dog ikke særlig sandsynlig qua den nyligt accepterede

Lissabontraktat og den politiske spillover,

som har medført et stærkere overstatslig

EU med mange flere funktioner end tidligere.

sTudenTereKsamen 2010

Og da EU først og fremmest historisk er et økonomisk

samarbejde, kan man ved at vælge løsning

nr. 2 risikere at hele EU-samarbejdet falder

fra hinanden, og det vil man ikke lade ske.

Altså kan Danmark i denne sammenhæng

enten vælge at fastholde deres fastkurspolitik,

da de som småstat ikke kan vælte hele EU med

en fejlagtig økonomisk politik, eller komme

med i euroen på de nye præmisser, der højst

sandsynligt vil blive opstillet.

Umiddelbart ser det mest fordelagtig ud for

Danmark at beholde det nuværende forbehold,

da man således kan beholde næsten al sin suverænitet

på dette område. Efter finanskrisen vil

der sandsynligvis heller ikke være politisk eller

folkelig opbakning for en at gå ind i et møntsamarbejde,

der på mange måder har fejlet.

Men Danmark vil drage fordel af en strammere

økonomisk styring euro-landene imellem, da

det vil give en sikrere og mere stabil økonomi i

Europa, hvor euroen bliver stærkere og kronen

dermed også bliver det. På dette område kan

man altså sige, at det er i Danmarks interesse

med øget politisk integration, også selvom

Danmark ikke er med i det øgede samarbejde.

Ud af de andre områder, som RP nævner

som positive i bilag B2, så vi vigtigheden af et

samlet EU i forhold til COP15 i København.

Selvom det ikke blev til en bindende aftale, så

sendte EU-landene et stærkt budskab ved at

kunne stille med et mandat fra alle de 27 medlemslande,

og der ingen tvivl om, at dette mandat

var stærkere i den globale internationale debat,

end hvis Danmark havde stillet sig op alene

med sin holdning.

Eller det er det, som er spørgsmålet.

For i forhold til debatten om øget integration

i EU, så er der to sider af sagen, og man må vurdere,

om Danmark har mere indflydelse som

integreret medlem af EU eller som ene-aktør i

den internationale arena.

Danmark er, uanset hvor nationalistisk man

forholder sig til det, en småstat, når landet ope-

samfundsfagsnyt september 2010

19


sTudenTereKsamen 2010

rerer på den internationale scene, men traditionelt

har man søgt at gøre Danmark til en større

aktør, end det måske reelt er tilfældet. Som fortaler

for, at Danmark fører og har ført en aktivistisk

udenrigspolitik, kan man nævne, at selvom

Danmark holdt lav profil i NATO under den

Kolde Krig af sikkerhedspolitiske årsager, så var

landet i stedet yderst aktive i FN, blandt andet

som initiativtager til SHIRBRIG-projektet og

som støtte til de baltiske landes frigørelse fra

Sovjetunionen. I nyere tid er engagement i både

Irak og Afghanistan også medvirkende til, at

Danmark internationalt har fået stor opmærksom,

både positivt og negativt med eksempelvis

Muhammedkrisen in mente. Men uanset hvad,

så har Danmark ikke de udenrigspolitiske kapabiliteter,

instrumenter og muligheder for at agere

solo i den internationale arena.

Kun gennem EU kan Danmark eksempelvis

få indflydelse på globale klimaaftaler, større

økonomiske spørgsmål og alle de andre områder,

hvor en negligering af EU-samarbejdet ikke

fører til øget suverænitet, men paradoksalt nok

i stedet en mindsket suverænitet, da Danmarks

udenrigspolitiske spillerum er kraftigt indsnævret

i kraft af rollen som småstat og de omgivende

landes fælles interesser. Ved at melde

sig ud af et eventuelt dybere samarbejde er faren,

at man i stedet for at opnå større selvbestemmelse

alligevel bliver nødsaget til at følge

trop på grund af øget internationalt pres, mens

man samtidig bliver sat udenfor politisk indflydelse.

Dermed må det i dette perspektiv siges, at

være i Danmarks interesse, at landet fører en

aktivistisk udenrigspolitik, men at det foregår

indenfor den internationale politiske arena, vi

kalder for EU. Øget integration vil derfor også

være i Danmarks interesse, men indirekte, da

det vil mindske de store staters spillerum til

fordel for en mere givtig dialog, hvor også småstater

som Danmark har taletid og dermed indflydelse.

Indirekte, fordi den øgede integration

ikke nødvendigvis giver mere magt til Dan-

20 samfundsfagsnyt september 2010

mark, men fordi integrationen mindsker de andre

staters magtpositioner.

Er man tilhænger af den realistiske opfattelse

af den internationale politik er integration i EU

netop det samme som et ønske om at tilrane sig

mere magt, og et ønske om et integrationen føres

til ende, så EU kan fungere som konkurrencedygtig

international aktør på højde med USA og

de kommende supermagter, Kina, Indien, Rusland

og Brasilien. EU kan med dette udgangspunkt

også ses som en vigtig brik i den cykliske

opfattelse af historiens gang, man tager udgangspunkt

i indenfor realismen, hvor nye supermagter

rykker ved det internationale magtforhold og

bryder med den nuværende hegemon, USA.

Er man idealist, så går man også ind for, at

Danmark skal ønske øget integration i EU, men

det skal ske med andre forudsætninger, og målene

er ikke de samme. Ved at tage udgangspunkt

i denne hovedretning, så ønsker man et

samarbejde, fordi interdependensen mellem

landene til sidst vil være så stor, at man er nødt

til samarbejde. Derudover ønsker man et samarbejde,

da den global verden også vil fordre

globale problemer, så som klima og terrorisme,

og disse problemer kan man kun løse i samråd.

Så uanset, hvad ens standpunkt er, så er de

teoretiske argumenter også for, at Danmark

skal søge øget integration i EU.

For at vende tilbage til RP og den uafsluttede

elitedebat i delopgave 2, så kan man sagtens argumentere

for, at øget integration i EU også vil

betyde en større homogenitet mellem de forskellige

befolkningsgrupper i EU, og derfor på

sigt vil der opstå et værdifællesskab, der minder

om det danske, bare i andre målestoksforhold.

Indenfor dette værdifællesskab vil der være den

nødvendige tillid til systemet, der gør, at EU

som aktør både kan fungere internt og eksternt.

Danske EU-skeptikere, som RP identificerer

sig med ved at udtrykke sin bekymring for en

udvanding af blandt andet det danske velfærdssystem,

kan med rette argumentere for, at en


samlet EU, et føderalistisk projekt, vil fjerne

selve fundamentet i det danske samfund, velfærdsstaten,

da denne universelle velfærdsmodel

ikke findes mange andre steder i verden.

Men ser man på et føderalistisk EU, som man

kan observere et føderalt USA, så finder man

også derovre store forskelle i både værdier og

politikker mellem de enkelte stater, selvom de

er styret centralt. Derfor behøver man som EUskeptiker

ikke nødvendigvis være bange for, at

en europæisk føderation vil fjerne de danske

værdier og undergrave velfærdsstaten, for det

mest nærliggende eksempel på en føderation viser

os, at frygten er delvist ubegrundet. Tidligere

EU-skeptiske partier som SF har nu også accepteret,

at EU er kommet for at blive, og at deres

politik nu i højere grad skal føres i denne

nye arena. Lignende tendenser ses blandt andet

i det mest EU-skeptiske land, England, hvor Liberal

Democrats aldrig har haft så stor vælgertilslutning,

selvom en af deres mærkesager er

øget integration i EU. Dermed sker der altså

også langsomt et holdningsskifte i staterne.

Med hensyn til, at det er eliterne, der skal

føre EU videre, og at det er dem, som har den

største tillid til EU, som vi så i bilag B1, figur 4,

så skal det ikke ses som et problem. Som vi

konkluderede allerede i delopgave 1, og igen i

delopgave 2, så er viden om EU vigtigt for at

tage stilling til projektet, og at denne manglende

viden hos store dele af den danske befolkning

medfører både mindre valgdeltagelse og

større skepsis. Derfor er det positivt, at den intellektuelle

elite går ind for EU, da man må regne

med, at de i kraft af deres viden kan se fordelene

ved et stærkt EU-samarbejde. At EU derfor

er et eliteprojekt er ikke negativt, men yderst

positivt.

Til allersidst mangler vi kun at beskæftige os

med et enkelt punkt, inden vi kan konkludere,

og det drejer sig igen om værdifællesskabet i

EU. Et sådant værdifællesskab kan nemlig lide

et stort nederlag, hvis Tyrkiet på sigt kommer

sTudenTereKsamen 2010

med i EU. Ikke direkte fordi de er muslimer,

men indirekte fordi deres kultur, der også afhænger

af deres religion, grundlæggende er anderledes

end kulturerne i de europæiske lande.

Man kunne selvfølgelig argumentere for, at der

var et lignende kulturelt skel mellem de østeuropæiske

lande og de vesteuropæiske, men

set i bakspejlet førte denne integration i bredden

også til en større EU-skepsis blandt de oprindelige

EU-lande, selvom det kulturelle skel

mellem øst og vest er forholdsvist overskueligt.

Et lignende kulturskel mellem Tyrkiet, som nyt

medlem af EU, og de ”gamle” EU-lande, kan

sætte den usynlige værdifællesskabs-integration

og identifikation i EU langt tilbage. Her bliver

vi nok nød til at tilslutte os Huntingtons teorier

om Clash of Civilizations, og argumentere for,

at kulturkløften mellem den muslimske verden

og den vestlige verden er for stor til, at der kan

lægges bro over den på nuværende tidspunkt.

Også selvom Tyrkiet regnes for at være det mest

moderne og mest vestlige muslimske land. I

denne optik vil det gavne både Tyrkiet og især

EU, hvis samarbejdet mellem de to ikke bliver

bindende i kraft af medlemskab, men kun privilegeret

i kraft af handelsaftaler og tættere diplomatisk

samarbejde.

Og så kan vi så konkludere, at det er i Danmarks

interesse at skabe øget politisk integration

i EU. Det er det, fordi øget integration på det

økonomiske område vil medføre økonomisk

stabilitet til Europa, også selvom Danmark ikke

nødvendigvis er 100 % med i ØMU’en. Det er

også i Danmarks interesse, fordi en øget integration

vil betyde, at Danmark som småstat får

mere at sige, mens de omkringliggende stormagter

og større stater vil være tvunget til at

lytte mere til de små staters krav. Samtidig peger

både idealismen og realismen på, at en øget

integration i EU er til gavn for Danmark, selvom

målene i de to hovedopfattelser af international

politik ikke er ens. Vi kan også konkludere,

at det ikke er negativt, at EU er et elitepro-

samfundsfagsnyt september 2010

21


sTudenTereKsamen 2010

jekt. Dernæst kan vi konkludere, at EU på sigt

kan udvikle sig til et værdifællesskab sideløbende

med en øget integrationsproces, og at den

Kommentarer til besvarelsen

Andreas Lind fra Middelfart Gymnasium fik 12

for forudgående besvarelse. Hermed en kort begrundelse

for karakteren.

fællesdel

I opgave 1a bliver den økonomiske recession

sikkert understreget vha. indekstal. I besvarelsen

anvendes viden om økonomisk teori og anden

faglig viden sikkert til at understrege de pointer,

der kan udledes af tabellen. Karakteristisk for

denne besvarelse er dermed, at de fagligt baserede

betragtninger anvendes til at påpege recessionens

dybde og omfang.

Delopgave 1.b er en ”hypoteseopgave”, hvor

der på grundlag af valgdeltagelsen fra hhv. Folketings-,

kommunal- og EU-parlamentsvalg

skal opstilles nogle hypoteser, der kan forklare

forskellene ved disse 3 typer af valg. Besvarelsen

indeholder tre tydeligt formulerede og forskellige

hypoteser. Der er en tydelig forskel på selve

hypoteserne og den efterfølgende faglige begrundelse.

Hypoteserne indeholder derudover 3

forskellige synsvinkler, der alle kan være med

til at belyse de forskelle, man kan se i tabellen.

Hypoteserne er klart formulerede og begrundelserne

hviler på et solidt fagligt grundlag.

I delopgave 1c skal eleven opstille en model,

der indeholder faktorer for, hvordan den enkelte

stemmer ved folketingsvalget. I besvarelsen

opstilles der en model, der i sig selv ikke er specielt

kompliceret. Der er ingen forfinede grafiske

virkemidler, men modellen er alligevel ganske

illustrerende. Den faglige begrundelse udmærker

sig ved at prioritere ”pilenes” betydning,

men først og fremmest er begrundelsen

karakteristisk ved på glimrende vis at anvende

22 samfundsfagsnyt september 2010

største fare mod dette projekt vil være en accept

af Tyrkiet som nyt medlem af EU på grund af

de kulturelle forskelle.

faglig teori og viden på selve spørgsmålet. Der

er således tale om, at den faglige viden bringes i

anvendelse med fokus på den stillede opgave.

Alt i alt en god, velformuleret og velstruktureret

fællesdel

spørgsmål 2

Besvarelsen af dette spørgsmål er i forhold til resten

af opgaven lidt kort, men styrken i opgaven

er tydeligvis den selvstændige struktur. Eleven viser

en godt fagligt overblik og udviser en glimrende

forståelse for de sammenhænge, det er muligt

at finde mellem figurerne. Der er således fokus på

de pointer som figurerne giver samlet set og ikke

på den enkelte figur. Der lægges løbende vægt på

de ligheder og de forskelle, som man kan udlede

af bilagsmaterialet, hvilket resulterer i en god og

nuanceret besvarelse. Styrken er med andre ord,

at vi her kommer udover en (for) tæt redegørelse

for de 5 figurer hver for sig.

spørgsmål 3

Diskussion er lang og når vidt omkring. Samlet

set bærer diskussion præg af en solid teoretisk

viden suppleret med en stor faglig viden om

konkrete forhold i relationen mellem EU og

Danmark. Dette suppleres på glimrende vis med

en stor viden om den aktuelle situation i EU.

Selve spørgsmålet belyses grundigt og nuanceret

via mange økonomisk og politiske overvejelser.

Opgaven er velstruktureret og velformuleret og

alle pointerne samles op i en afslutning, der på

elegant vis fokuserer på det stillede spørgsmål.

Et meget flot og fagligt funderet diskussion.

Morten Hansen Thorndal, medlem af opgavekommissionen.


Samfundsfag

”En god og kortfattet

beskrivelse […] der samtidig

fungerer som en introduktion

til de forskellige økonomiske

teorier.” Lektørudtalelse

Krisens

øKonomi

Af mogens Hansen, Jesper Jespersen,

Peter nielsen og otto brøns-Petersen

Få overblik over den økonomiske krise

Krisens økonomi handler om verdensøkonomiens

aktuelle krise og henvender sig til samfundsfag

på A- og B-niveau på stx. Hvad er årsagen til, at

vi – til overraskelse for de fleste – bliver ramt af den

voldsomste økonomiske krise siden 1930’erne?

Hvordan udvikler krisen sig, og hvilke konsekvenser

har den for hele det internationale økonomiske

system?

Bogen giver tre forskellige teoretiske perspektiver

på den aktuelle økonomiske krise: Et keynesiansk,

et (ny)liberalt og et marxistisk perspektiv.

Til A- og

B-niveau

kr. 99,-

ex moms

- veje til viden

www.gyldendal-uddannelse.dk

Tlf. 33 75 55 60


sTudenTereKsamen 2010

eksemplarisk besvarelse

af Jakob michaelsen Pethick, sankt annæ gymnasium

samfundsfag a:

1. integration:

1a. En positiv, men ufuldstændig integration:

Her er en tabel over den procentvise fordeling af

indvandrere og efterkommere af indvandrere fra

ikke-vestlige lande, der er beskæftigede, arbejdsløse

eller uden for arbejdsstyrken.

Generelt ses den tendens, at indvandrere og

efterkommere er blevet mere integreret på det

danske arbejdsmarked i løbet af de sidste 10 år.

For det første er andelen af beskæftigede steget

med lidt over 18 procentpoint. Dette svarer

til en stigning på næsten halvtreds procent fra

1998 til 2008 og må betegnes som en meget positiv

integrationsproces.

For det andet er andelen af arbejdsløse og

andelen af indvandrere uden for arbejdsstyrken

faldet med henholdsvis ca. 7% og 11%. Da beskæftigelse

og det at være uden for arbejde er

omvendt proportionalt, giver det god mening.

Der ses altså en positiv integration af indvandrere

på det danske arbejdsmarked, men det

er værd kort at sammenligne med f.eks. arbejdsløsheden

i Danmark generelt. I 2008 var

arbejdsløsheden ca. 2% af arbejdsstyrken på

landsplan (se tabel. 11,7 i Samfundsstatistik

2009). Til sammenligning er arbejdsløsheden

24 samfundsfagsnyt september 2010

7,4% af arbejdsstyrken blandt indvandrere. Arbejdsløshedsprocenten

er omtrentligt fire gange

større blandt indvandrere sammenlignet med

danskere. Men det forstyrrer ikke billedet af en

generelt meget positiv integrationsproces, hvad

angår tilknytningen til arbejdsmarkedet – en

positiv integrationsproces, der endnu ikke er

fuldstændig.

1b. For international fred og føderation

Indlemmelsen af Tyrkiet i EU vil sikre en højere

grad af fred i verden. Det er der tre argumenter

for.

For det første: Varig fred sikres bedst gennem

oprettelsen af internationale demokratiske

organisationer på baggrund af fælles interesser,

og EU er, på trods af at være en regional organisation,

udtryk for et overstatsligt samarbejde,

der kan sikre freden i verden. EU bør som demokratisk

fortaler arbejde for udbredelsen af

reelt demokrati i praksis, også til Tyrkiet.

For det andet: Den gensidige økonomiske afhængighed,

der følger af Tyrkiets tagen del i det

indre marked, vil mindske incitamentet til at

føre krig mod hinanden – omkostningerne ved

krig bliver større for både EU og Tyrkiet. Denne

økonomiske interdependens af afgørende for en

% af i alt Beskæftigede arbejdsløse uden for arbejdsstyrke i alt

1998 38,8 11,4 49,8 100

2003 46,6 6,1 47,3 100

2008 57,1 4,6 38,3 100


fredelig fremtid, og er første skridt på vejen

mod en international føderation.

For det tredje:Den gensidige kulturelle forståelse,

der vil følge i kølvandet på europæisk integration

af Tyrkiet, vil gøre krig mindre sandsynligt.

Ved bedre at forstå fremmede kulturer

kan vi undgå, at politiske problemer bliver søgt

løst med militære midler, og i stedet opnå, at

politiske problemer løses gennem dialog indenfor

rammerne af en overstatslig retslig orden.

1c. International handel

I figur 1 ser man tre mønstre:

Europa handler meget med lande inden for

regionen

Verdensdele præget af udviklingsøkonomier

handler meget med lande udenfor regionen

USA handler lige meget med lande indenfor

og udenfor regionen.

Hypotesen, der forklarer, at Europa handler

meget indenfor regionen, er: det er fordelagtigt

for europæiske lande at handle med hinanden.

Den faglige begrundelse er, at oprettelsen af

fælleseuropæiske standarder, det indre marked

og opløsningen af toldbarriere over for andre

lande i EU letter handel landene imellem – det

er billigere at sælge fransk ost i Italien end i Indien,

fordi der ingen toldmure er mellem europæiske

lande. Hertil skal lægges effektiv infrastruktur,

der alt andet lige gør handel lettere.

Hypotesen, der forklarer, at verdensdele med

mange udviklingsøkonomier handler meget

med lande udenfor regionen, er: det er fordelagtigt

at afsætte de varer, udviklingsøkonomier

producerer, internationalt. Den faglige begrundelse

er, at prisen på de varer, udviklingsøkonomier

producerer, er højere på det internationale

marked. Man kan nævne fødevarer, som er

mere værd i industrialiserede lande end i udviklingslande.

Derudover er den relative arbejdspris

i udviklingslande meget lav internationalt

set (men ikke nationalt set), hvorfor den

relative profit bliver større, når varer afsættes på

sTudenTereKsamen 2010

det internationale marked. Det internationale

marked er bedre end udviklingsøkonomiernes

hjemmemarked.

Hypotesen, der forklarer, at USA handler lige

meget med lande indenfor og udenfor regionen,

er: USA har et effektivt og købekraftigt hjemmemarked,

men importerer/eksportereralligevel

meget.Den faglige begrundelse er, at det effektive

hjemmemarked kommer sig af den føderation,

de amerikanske stater indgår i – handel

mellem staterne er ikke omkostningsfuldt. Men

Nordamerikanske lønninger er højere end lønninger

i udviklingslande, og derfor er det fordelagtigt

at importere visse produkter, og

Nordamerikanske produkter bliver til gengæld

solgt i hele verden.

delopgave a. Vellykket integration?

2. Vellykket, men ufærdig integration

Det er svært at vurdere, om den danske integrationsproces

har været vellykket, da der ikke i de

opstillede kriterier er nogen tidshorisont. Som

udgangspunkt er ingen af de af regeringen opstillede

kriterier mødt – endnu. Men tabelmaterialet

viser en generelt positiv integrationsproces,

der endnu ikke er færdig. Regeringens kriterier

vil blive gennemgået punktvis og angive den

overordnede struktur i denne undersøgelse.

Grundlæggende værdier og normer:

Udlændinge har generelt adopteret det danske

værdisæt vedrørende forholdet til arbejde (tabel

5) – omtrentligt lige mange danskere og udlændinge

føler pligt over for samfundet til at arbejde,

hvis man kan (henholdsvis 95% og 94%), og

de fleste danskere og udlændinge ville foretrække

at have et arbejde (henholdsvis 87% og 80%).

Derudover bør kvinder i både danskere og udlændiges

optik ikke gå hjemme og passe børn

(henholdsvis 86% og 81%). Således ser man, at

tilslutningen til et centralt normsæt (”vi har

pligt over for velfærdsstaten til at arbejde, arbejde

er godt, kvinder bør også arbejde”) er næsten

samfundsfagsnyt september 2010

25


sTudenTereKsamen 2010

ensartet danskere og udlændinge imellem. Dette

er ift. regeringens kriterier udtryk for en positiv

integration på et enkelt værdimæssigt område.

På et andet værdimæssigt område – nemlig

overholdelsen af landets love – ser vi en noget

anderledes tendens. Mænds kriminalitetsfrekvens

er højere hos indvandrere og efterkommere

end hos danskere, mens kvindelige indvandreres

kriminalitetsfrekvens ligner den danske

meget. Her er regeringens mål for integration

ikke nået, hvad angår mænd, og fordi

tabellen ikke indeholder udviklingen i kriminalitetsindekset,

er det svært at svare på, om integrationen

går den rigtige eller forkerte vej. Vi

kan dog for nu konstatere, at integrationen ikke

er fuldendt.

Et mere omfattende tabelmateriale ville være

nødvendigt for bedre at kunne undersøge,

hvorvidt der på det værdimæssige område er

foregået vellykket integration. Men det kan

pointeres, at hvor den værdimæssige integration

ift. arbejde har været vellykket, er efterlevelsen

af den danske lovgivning ikke lige stor mellem

mandlige danskere og indvandrere.

Selvforsørgelse:

Indvandreres grad af selvforsørgelse er blevet

højere, dette fremgår i fællesdelen (1a): over de

sidste ti år er arbejdsløsheden faldet og beskæftigelsen

omvendt steget. Den positive integrationsproces

afspejles også i tabel 2, hvor den mest

markante tendens er, at efterkommere og yngre

indvandrere har en højere erhvervsfrekvens end

ældre indvandrere (mandlige indvandrere ift. efterkommere

(30-64 år): 59% ift. 74%). Dette

må ses som et udtryk for, at efterkommere, der

vokser op og socialiseres i Danmark (f.eks. i offentlige

daginstitutioner), adopterer den habitus

og det værdisæt, der er dominerende i Danmark,

og derfor kommer ud på arbejdsmarkedet

i højere grad, altså en positiv integrationsproces.

Yngre mandlige efterkommere ligner næsten

personer med dansk oprindelse, hvad angår er-

26 samfundsfagsnyt september 2010

hvervsfrekvens, forskellen er kun 3 procentpoint.

Dette er udtryk for, at den igangværende

integrationsproces har været vellykket specielt

over for de efterkommere og yngre indvandrere.

Men anderledes er det ud, når vi kigger på

den ældre generation: hvor der ingen ændring

er i personer med dansk oprindelses erhvervsfrekvens,

når de bliver ældre, falder specielt indvandreres

erhvervsfrekvens med alder: 15 procentpoint

for mændenes vedkommende, 10 for

kvindernes. Dette gør det svært for dem at leve

op til kriterierne for selvforsørgelse.

Opsummerende kan man sige, at den yngre

generation er mere velintegreret, hvad angår tilknytning

til arbejdsmarkedet, end den ældre

generation. Således synes regeringens kriterier

ikke at være nået, men potentialet for at nå dem

fremover er tilstede.

Kontakt mellem udlændinge og danskere i

hverdagen:

Kontakten er her operationaliseret som ægteskabelig

kontakt, selvom andre former for kontakt

kan være ligeså interessant – hvor går indvandrere

i skole, hvor bor de, hvem trives de

med. For nu må det noget utilstrækkelige talmateriale

være nok (tabel 5).

På 6 år er tilbøjeligheden til ægteskaber med

udlændinge bosat udenfor Danmark faldet

markant – mere end halveret i kvindernes tilfælde,

næsten halveret i mændenes. Således er

flere indvandrere og efterkommere i dag gift

med ægtefæller bosat i Danmark. Om dette lever

op til regeringens krav om, at udlændinge

skal komme i kontakt med danskere er svært at

svare på, da det kræver en definition af, hvad en

”dansker” er – er en efterkommer, der er opvokset

i Danmark, dansker? Tabelmaterialet synes

at indikerer, at der findes en objektiv gruppe

af danskere, og tager vi dette for sandt, må

man sige, at regeringens kriterier på ingen måde

er blevet nået. En integrationsproces, der på 6

år har ændret mærkbart ved fordelingen af æg-


tefæller og deres bosted er en positiv ting, men

målet er endnu langt fra nået.

Danskkundskaber og uddannelse:

Af tabel 1 fremgår det, at ikke-vestlige mænd og

kvinder i langt højere grad i 2007 tager en lang

videregående uddannelse, end de gjorde i 1996.

Hvor der i 1996 var ca. dobbelt så mange danske

mænd som ikke-vestlige mænd og ca. fire gange

så mange danske kvinder som ikke-vestlige

kvinder på en lang videregående uddannelse, er

der i 2007 næsten lige mange mænd og ca. 50%

flere danske kvinder på lange videregående uddannelser.

Dette er en meget positiv indikator

for den uddannelsesmæssige integration, og den

ligeså positive tilknytning til arbejdsmarkedet

kan ses i lyset af, at flere indvandrere får en uddannelse.

Alligevel bemærker man endnu en

gang, at selvom en positiv integrationsproces

angiveligt er i gang, er regeringens kriterier endnu

ikke nået. Endeligt er det umuligt at vurdere

indvandreres danskkundskaber på baggrund af

det foreliggende materiale, og det må for nu stå

hen i det uvisse, om den kvantitative udvikling

(flere indvandrere i uddannelse) også har haft

en kvalitativ effekt (bedre uddannede indvandrere

og bedre danskkundskaber).

Med forbehold for, at en vurdering af den

danske integrationsproces ift. regeringens kriterier

ville kræve langt mere omfattende og

dybdegående empiri, kan det sammenfattende

siges, at der over de sidste år er foregået en positiv

integration af indvandrere i det danske samfund,

der dog har mange mangler – høj kriminalitetsfrekvens

blandt mandlige indvandrere,

endnu ikke tilstrækkeligt selvforsørgelse og

fortsat mange ægteskaber med ikke-danskere.

Således er der både elementer at pointere – primært

værdisammenfaldet ift. arbejde og yngre

efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

– og mindre vellykkede elementer. Om integrationen

har været vellykket, kan man kun for alvor

kunne vurdere, hvis regeringens kriterier

sTudenTereKsamen 2010

indeholdt et tidsperspektiv, men for nu står

samtlige af regeringens kriterier tibage som uopfyldte.

Vellykket integration er måske så meget

sagt?

3. Tolerance og gensidig forståelse

Analyse af integrationsproblematikken

Når to kulturer mødes, kan der ske tre ting:

y Segregering: der er ingen kulturel dialog og de

to kulturer vil eksistere sideløbende, men uden

at øve gensidig indflydelse på hinanden.

y Integration: begge kulturer påvirker hinanden,

og en kulturelle syntese vokser frem.

y Assimilation: den ene kultur afgiver sin særegenhed

og bliver en homogen del af den dominerende

kultur.

I dag vil ingen segregering og kun meget få assimilation.

Problemet er, at integration er en meget

lang proces, og der er mange faldgruber i

den – og den er fundamentalt et angreb på vores

forestilling om det nationalstatslige projekt med

homogenitet inden for et territorielt afgrænset

område, i og med kulturel, etnisk og religiøs diversitet

truer entydigheden og den naturlige legitimitet

i selve forestillingen om nationen. Den

farligste faldgrube i integrationsprocessen er det

system af selvforstærkende mekanismer, der kan

træde i kraft og kan ende med at virke disintegrerende

og konfliktskabende.

Man opererer i socialpsykologien med begrebet

”The Generalized Other”, et udtryk for

summen af de indtryk, individet oplever fra andre.

”The Generalized Other” har stor indflydelse

på identitetsdannelsesprocesser, fordi der i

vores bevidsthed altid er den samlede oplevelse

af omverdenens syn på os, og det følger os gennem

hele livet. Når noget gentagne gange optræder

som del af vores sociale identitet, kan det

hurtigt blive en del af vores selvidentitet.Unge

indvandrere oplever gennemsnitligt hyppigere

end andre, at ”The Generalized Other” ikke kan

lide dem, at de bliver afvist og devalueret. Fordi

samfundsfagsnyt september 2010

27


sTudenTereKsamen 2010

de vokser op i hjem, hvor dansk ikke er modersmålet,

er de dårligere udrustet sprogligt, og fordi

de vokser op med en anden kulturel baggrund

end dansk, er deres habitus anderledes –

disse to fænomener bevirker, at når indvandrere

møder danskere, er vi lidt mere afvisende, lidt

mindre tålmodige. Og det på trods af, at der kun

er små forskelle i habitus og sprog. Men ”The

Generalized Other” er mere end blot hverdagsadfærd

og mødet med andre mennesker – medier

og mediebårne stereotyper er afgørende for

dannelsen af ”The Generalized Other”, specielt i

de senere år. Den dominerende diskurs i medierne

synes at afgrænse en den danske kultur fra

de fremmede, hvad end de er pakistanere, irakere

eller kinesere. Hertil skal lægges et Folketing,

der stort set er enigt om at begrænse indvandringen,

og en udenrigspolitisk agenda, der i

den grad er blevet italesat som kulturelle sammenstød.

Når man møder en stigmatiserende og

afgrænsende mediekultur og adfærd hos danskere,

er det oplagt at danne fællesskaber med

sig selv. Derfor bliver burkaen og det lange fuldskæg

identitetsskabende markører, der dels markerer

tilknytningen til en global, muslimsk

identitet, dels markerer afgrænsningen fra en lokal,

dansk kultur – passende her er Castells teoretiske

begreb om modstandsidentitet, en identitetsform,

der er kendetegnet ved at ville negere

noget andet (det eksisterende vestlige samfund).

Det løser naturligvis de nærværende identitetsproblemer,

men det skærper de kulturelle modsætninger

og igangsætter en tilsyneladende endeløs

kæde af selvforstærkende mekanismer.

Konsekvensen bliver, at de integrerende institutioner

(offentlige daginstitutioner mv.) fylder

mindre, end de disintegrerende (tyrkisk TV, den

udstødte kammeratskabsgruppe mv.). Og hvis

vi for alvor får sat den proces i gang, vil grøfterne

mellem vores majoritetskultur og den arabiskdominerede

islamiske minoritetskultur blive

dybere og dybere.Interessen for at integrere

sig i at afvisende samfund er selvsagt meget lille,

28 samfundsfagsnyt september 2010

dette kan bl.a. forklare den høje kriminalitetsfrekvens

hos mandlige indvandrere (se. tabel 3,

delopgave A).

Opgaven ift. integration er altså at skabe betingelserne

for en frugtbar dialog og gensidig

forståelse de involverede kulturer imellem.

Endvidere er det nødvendigt at overveje mediebilledets

marginaliserende og stigmatiserende

stereotype fortællinger.

Målgruppe

Enhedslisten kan anlægge to strategier i spørgsmålet

om integration:

Den hidtidige strategi, der involverer tolerance,

forståelse og konstruktiv dialog.Få partier

i Folketinget anlægger denne strategi.

Forsøge at ”catche-all” ved at kræve begrænsning

af indvandringen og fuldstændig assimilation.

Jeg vil tage udgangspunkt i den første option,

da den ligger i forlængelse af den af Enhedslisten

allerede førte politik, hvorfor et pludselig

skift vil blive set som fuldstændigt utroværdigt

og kun kan lede til et tab af kernevælgere, hvis

historiske lige aldrig er set. Det er dog nødvendigt

at overveje, hvilke parlamentariske konsekvenser,

en integrationsvenlig linje kan få – ved

næste valg står Enhedslisten til at få mere indflydelse,

hvis S og SF danner regering (hvilket

er en mulighed, se Politikens meningsmåling i

sidste uge), og partierne i den nye regering skal

ændre synspunkt markant over de næste måneder,

hvis en seriøst integrationsvenlig linje skal

blive kendetegnende for den næste regering.

Kristian Thulesen Dahls synspunkter

Kristian Thulesen Dahl fremsætter en række

synspunkter, som Enhedslistens linje vil stå i

skarp kontrast til. Her følger en opsummering

af hans pointer:

Vil vi bevare velfærdssamfundet, kan vi ikke

integrere indvandrere fra ikke-vestlige kultur-


kredse. Dvs. i praksis folk fra Mellemøsten,

Afrika, Asien og Sydamerika.

Ikke integration, assimilation. Det er således

’de andre’ der skal tilpasse sig vores kultur, vi

skal intet gøre selv for at tilpasse os.

Derudover har han en række konkrete ideer

til love:

y 28-års-regel i stedet for 24-års-regel

y Tvangsflytning af indvandrere i ghettoer

y Forbud mod muslimsk spisekultur – dog

skrevet i et svagt humoristisk tonefald, så seriøsiteten

bag dette forslag er nok ikke enorm.

En række meget argumenter står til din rådighed:

1) Vil vi bevare det danske velfærdssamfund, er

det nødvendigt, at vi integrerer flere mennesker,

også fra ikke-vestlige kulturkredse. Det danske

arbejdsmarked mangler hænder og veluddannede

hjerner, og en øget indvandring og positiv integration

kan afhjælpe dette problem. En række

statistiske argumenter taler også for dette: af tabel

5, delopgave A, fremgår det, at indvandrere

og efterkommere har samme holdning til arbejde

som danskere – navnlig at man har pligt til at

arbejde, hvis man kan. Desuden ser man i tabel

1, fællesdelen, at indvandrerne sandsynligvis vil

have samme erhvervsfrekvens på sigt som danskerne.

Indvandrerne ligner os altså i meget højere

grad, end Kristian Thulesen Dahl vil have os

til at tro. Han vil sandsynligvis pointere, at der

er flere indvandrere, der ikke er selvforsørgende,

hvilket han har ret i – men her kan du understrege,

at der over de seneste år er foregået en

positiv integrationsproces, flere indvandrere er

kommet i uddannelse, og efterkommere af indvandrere

kommer på ud arbejdsmarkedet i højere

grad, end deres forældre gør. Man kan kun

beklage, at regeringen og DF ikke har været bedre

til at administrere denne integrationsopgave,

for så ville Danmark ikke mangle hænder til at

understøtte velfærdssamfundet. Thulesen Dahl

vil sandsynligvis pointere, at indvandringen kan

sTudenTereKsamen 2010

komme fra vestlige lande – og hertil kan svares,

at det er uansvarligt kun at ville hjælpe dem, der

hjælper os mest. Vi har et ansvar over for resten

af verden, specielt folk, der lider af stor fattigdom,

og hvis vi vil have en bedre forståelse for

fremmede kulturer, bør vi i særdeleshed integrere

folk fra ikke-vestlige kulturkredse.

2) Assimilation er en destruktiv måde at anskue

integrationsspørgsmålet på – i stedet for at

betragte fremmede kulturer som frugtbare dialogpartnere

og som en mulighed for at forstå

sin egen kultur, insisterer man på sin egen kulturs

overlegenhed. Her vil en kort kommentar

om sikkerhedspolitik være på sin plads: Hvis

fremtidens konflikter skal afværges, og Danmark

ikke være udsat for en terrortrussel, er det

gennem konstruktiv dialog med de og ikke

marginalisering af fremmede (og det bør, med

sikkerhedspolitiske briller på, være folk fra ikke-vestlige

lande, vi integrerer). DF hensætter

det utopiske til en konstrueret nationalromantisk

forestilling om Morten Korch, flæskesteg

og parcelhusidyl. Hvor megen patos dette synspunkt

end har, er det udtryk for en idealisering

af virkeligheden. Man mener at kunne leve,

som man gjorde i de gode gamle dage, men vi

ved alle sammen godt, at ingen nogensinde tilbragte

hele deres liv i et parcelhus med flæskesteg

og stearinlys under landskabsmalerierne

med de forblæste træer. Selvom man kan se nationalisme

som en reaktion på det senmoderne

samfunds værdirelativisme og identitetsopløsning,

er det ikke hensigtsmæssigt at binde flaget

for øjnene og glemme verdens fælles problemer

– kaotiske krige, klimakatastrofe og fremmedfjendskhed

er problemer, som det moderne, internationale

samfund står over for, og de kan

kun løses i fællesskab og gennem dialog. Den

globaliserede virkelighed trænger sig på, og DFs

snæversynede ide om danskhedens kulturelle

overlegenhed står ikke mål med denne. Integration

er nødvendigt, hvis man ønsker en verden,

samfundsfagsnyt september 2010

29


sTudenTereKsamen 2010

hvor mennesket – uanset hudfarve, seksualitet

og køn – og menneskers behov står i centrum.

3) De konkrete forslag er det rene vanvid,

men er desværre med til at skabe indvandreres

”Generalized Other”. Et forbud mod tørklæder

og tvangsflytninger vil blot skærpe den kulturelle

konflikt: tørklædeforbuddet er populistisk

symbolpolitik, der tilfredsstiller vælgerne, men

som ikke forstår tørklædet ordentligt (en mere

grundig analyse af, hvad tørklædet betyder for

de kvinder, som bærer det, er nødvendig for

overhovedet at kunne diskutere et evt. lovforslag),

og tvangsflytninger er perspektivløst, fordi

ingen kan tvinges til at integrere sig. Enhedslisten

bør i stedet foreslå konkrete tiltag som tilbud

om ekstra danskundervisning (en afgørende

forudsætning for vellykket integration) og

dialogdage, hvor åbne debatter om kulturelle

forskelligheder muliggør gensidig forståelse. Vil

man ghettoiseringen til livs, er det ikke pisken

(tvangsflytninger), men guleroden (eksempelvis

økonomiske eller uddannelsesmæssige fordele

ved flytning), der skal i brug. Kristian

Thulesen Dahl vil sandsynligvis ikke være så

dum at fremføre forbuddet mod muslimsk spisekultur

i al seriøsitet – det strider i mod menneskerettighederne

og er umuligt at lovgive om

i praksis. Han efterspørger en indskrænkelse af

muslimers adfærd, der ikke ligger i forlængelse

af vores forestilling om det frie og tolerante

Danmark.

Præsentationen af Enhedslistens synspunkter

– spin og diskurs

Ovenstående forslag til en argumentation står i

skarp kontrast til både DFs holdninger og den

offentlige debat. Det udtrykker Enhedslistens

integrationsvenlige politiske linje og appellerer

til et snævert segment af den danske befolkning,

som dog i langt de fleste tilfælde er kernevælgere.

Ovenstående argumentation lægger beslag på

en række positive ord, som bør betones gentag-

30 samfundsfagsnyt september 2010

ne gange – gensidig tolerance, respekt og ansvarlighed.

Endvidere bør regeringens mangelfulde

integrationspolitik og noget vage kriterier

og DFs manglende demonstration af indsigt i de

mekanismer, der forhindrer vellykket integration

kritiseres (”The Generalized Other”, skal

ikke præsenteres i så faglige termer – nævn hellere

selvforstærkende mekanismer og marginalisering).Med

denne linje vil I udover at appellere

til kernevælgerne appellerer til røde vælgere, der

savner en mere human linje i S og SF, og blå

vælgere, der savner respekt for fremmede kulturer

hos V og K. Udfordringen består i ikke at

blive stemplet som et blødt parti, der går terroristernes

ærinde – hvilket blandt andet kan undgås

ved at inddrage en række af de statiske og

’objektive’ samfundsøkonomiske betragtninger,

jeg tidligere i dette notat har redegjort for (vi

mangler hænder, indvandrerne elsker ligesom

os at arbejde).Konkret i TV-debatten mod Kristian

Thulesen Dahl, bør du konstant minde om

de uansvarlige konsekvenser det vil få, hvis Danmark

har nok i sig selv og ikke forholder sig til

den globaliserede virkelighed, vi lever i.

Konklusion

Enhedslisten har i spørgsmålet om integration

god mulighed for at overbevise vælgerne om

DFs uholdbare synspunkter. Ved at betone gensidig

tolerance, respekt og ansvarlighed, inddrager

Enhedslisten nogle nye ord i diskursen, som

DF ikke kan imødegå. Ved at inddrage statistik

og økonomi pointeres integrationens afgørende

betydning for en fremtidigt sund dansk økonomi.

Men de økonomiske argumenter må ikke

drukne de politiske og filosofiske – at vi må forholde

os til den globaliserede virkelighed og

søge at forstå hinandens kulturer.


Kommentarer til besvarelsen

Besvarelsen blev naturligt nok af censorerne bedømt

til 12. Herunder er mine betragtninger

over besvarelsen, som opgavekommissionen har

ønsket at offentliggøre i sin helhed.

1a) Beregningerne er rigtige og relevante,

udledningerne præcise og omgangen med faglige

begreber sikker.

1b) Selvom argumentet om Tyrkiet som brohoved

for forhandlinger med mellemøstlige stater

overses, er de tre argumenter forskellige og

(implicit) i forlængelse af ”idealistisk teori”

1c) Den meget tydelige adskillelse af mønstre,

hypoteser og faglig uddybning er bemærkelsesværdig

– de tre mønstre er velvalgte, og

hypoteserne og den faglige begrundelse viser et

solidt fagligt fundament.

2. Besvarelsen rummer indledningsvis og undervejs

helt præcise metodiske forbehold.

Strukturen er gennemført – regeringens mål

på fire områder afprøves systematisk, og de relevante

tal findes og udnyttes – og konklusionerne

og udledningerne er klare og veldokumenterede.

sTudenTereKsamen 2010

3. Når opgavekommissionen har ønsket, at Jakobs

opgave bliver offentliggjort, skyldes det

især hans besvarelse af dette tredje spørgsmål.

Strukturen og forståelsen af ”notat”-genren

er overlegen, og giver ham mulighed for at demonstrere

sin omfattende sociologiske viden –

men også hans viden om den moderne politiske

diskurs og sprogbrug, om vælgeradfærd og partiadfærd

fremstår tydeligt på en målrettet

måde. Han husker at udnytte de fakta, han har

set og udledt tidligere i opgaven og hans konkluderende

ræsonnementer vidner om en generel

meget høj samfundsfaglig indsigt.

Peter Lundberg Thomsen, medlem af opgavekommissionen.

samfundsfagsnyt september 2010

31


Bo

Globalisering som iBog®

Samfundsfaglige perspektiver

De samfundsvidenskabelige perspektiver

på globaliseringen bliver

præsenteret i tekster og videointerviews

med tilhørende opgaver og

quizzer.

iBogen er opdateret i forhold til 1.udgaven:

den fi nansielle- og økonomiske

krise er nu med, og de væsentligste

perspektiver på globaliseringen bliver

behandlet.

Med iBogen til Globalisering får du:

Alle bogens fi gurer og tekster -

med ordforklaringer

Videointerviews om alle teksternes

emner med bl.a. Prof. Peter Munk

Christiansen og Georg Sørensen

og ®

Læsefokusspørgsmål, opgaver og

interaktive quizzer

PowerPoints til hvert kapitel

Et omfattende nyt lærerområde

med opdaterede undervisningsforløb

Martin Marcussen, Georg Sørensen,

Thomas Malthe Christensen, Lasse

Ørum Wikman og Morten W. Bülow |

Udkommer oktober 2010

PÅ VEJ

ibog.globalisering.systime.dk

Med iBogen følger en gratis eBog/pdf af den

trykte bog.

Varedeklaration: 80 video | 12 interaktive opgaver

| 16 opgaver | 15 tabeller | 70 illustrationer

| 6 PowerPoint | 100 sider

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk


eksemplarisk besvarelse

– digital eksamen

af signe gellert Hansen, marselisborg gymnasium

samfundsfag a iT-eksamen 31. maj 2010

1 intervention

Fællesdel

1.a.

Ud fra en klassisk keynesiansk grundholdning er

højere arbejdsløshed en negativ konsekvens, da

keynesianismen netop er en socioøkonomisk

skole. Ifølge Niels Bernstein skal politikerne

ikke modvirke arbejdsløsheden – staten skal altså

ikke føre en intervenerende politik. Netop

den statsin-terventionerende politik er et af hovedtrækkende

i keynesianismen, hvorfor det

derfor er altafgøren-de, at staten har ansvaret for

den samlede efterspørgsel i samfundet, og dermed

altså også ansvaret for konjunkturernes bevægelser.

Netop disse konjunkturer skal stabiliseres

vha. finetuning, hvor staten via indgreb i

finans- og pengepolitikken kan reducere udsvingene

i konjunkturerne. Det er også vigtigt at

pointere, at den sociale profil er langt væsentligere

end konkurrenceevnen, hvorfor det derfor

er mere hensigtsmæssigt at opretholde en lav arbejdsløshed

frem for at fremme konkur-renceevnen.

Dermed er det også underordnet, at gælden

vil vokse i perioder med økonomisk lavkonjunktur.

I sådanne perioder er det fremmende

at læne sig mod vinden og føre en ekspansiv

fi-nanspolitik, hvilket i høj grad vil sætte gang i

de økonomiske hjul. Ud fra et makroøkonomisk

syns-punkt vil det gavne samfundet i det

store hele, og acceleratoreffekten vil netop sikre,

at flere kom-mer i arbejde, hvilket i høj grad vil

være medvirkende til at styrke den danske øko-

sTudenTereKsamen 2010

nomi, og ikke undergrave den, som Niels Bernstein

postulerer i sit udsagn1.

1. b

I forbindelse med klimatopmødet i København

COP15 i december 2009 er der gang på gang

blevet opstillet teorier om, hvorfor mødet i al sin

enkelhed ’gik i vasken’. I et interview med professor

i international politik, Ole Wæver, på

DR2 gives der eksempler på, hvorfor det gik

galt. Årsagen er, at der over de seneste år er sket

markante ændringer i det internationale system.

1. En fremtrædende ændring er, at vi er gået

fra at have en unipolær magtsituation med USA

som hegemon, til nu at have en multipolær

magt hvor USA’s supermagtstatus er blevet afløst

af mange regionale magter hvor blandt andre

BRIK-landene Brasilien, Rusland, Indien og

Kina er dominerende.

2. Og netop Kina er i fokus som et land i hastig

og fremadrettet udvikling, hvorfor der også

er tale om, at vi befinder os i en bipolær magtsituation,

hvor Kina og USA står på hver sin pol.

Dog er Kina ikke selv interesseret i denne

position, da USA stadigvæk er en stærkere økonomi

end Kina. For kineserne er deres egen nationale

udvikling samt udviklingen i resten af

Asien vigtigere, hvorfor det ifølge Ole Wæver

også er centralt at pointere, at man ”kan tabe på

at forhaste sig i kampen om at blive en supermagt2”.

På nuværende tidspunkt er det altså

ikke realistisk med Kina som overtager til supermagtsstatussen,

hvorimod det er mere realistisk

at overveje Kinas position som supermagt

samfundsfagsnyt september 2010

33


sTudenTereKsamen 2010

om 100 år. Derfor bør det også kunne und-gås

at der opstår en ny bipolær konflikt mellem

USA og Kina. Dog er det essentielt, at det er

USA som i høj grad bringer Kina i centrum, da

USA er klar over, at Kinas position ændrer sig. I

forbindelse med COP15 var dette da også en realitet.

3. Ole Wæver benævner det som afslutningen

på afslutningen på den Kolde Krig; efter

den Kolde Krig havde vi Vesten og USA som

værende det dominerende magtcentrum, men

den-ne situation er under afvikling. Denne afvikling

afføder, at vi er vidne til oprettelsen af

en ny verdensorden med mange magtcentre, en

verdensorden, der er meget svær at forhandle i.

Derfor må der også være belæg for oprettelsen

af fora, hvor flere store verdensøkonomier kan

samle sig. Ole Wæver er her inde på, at G20 i

høj grad er en mulighed, da det også er de 20

største lande, der står for 80 % af CO2-udledningen.

1.c

Nedenunder ses en tabel over udvalgte landes

bidrag til indsatsen i Afghanistan, hvor der i tabellen

er lavet index-beregning over genopbygningshjælpen

samt % -beregninger over hvor

stor en pro-centdel af de pågældende landes befolkning,

der er udstationeret i Afghanistan.

Af tabel 1 ses det, at Danmark i 2009 havde

750 antal tropper i Afghanistan, mens vi gav

153 USD i genopbygningshjælp. I tabellen er

Danmark det tredje mindste land, hvad indbyggere

angår. For bedre at kunne sammenligne

Danmarks indsats i forhold til de andre lande

kan der laves index-beregninger over genopbygningshjælpen,

hvor Danmarks bidrag er sat til

index 100. Herved ansku-eliggøres det, at lande

som Finland og Frankrig er de eneste lande, der

betaler meget mindre end Danmark gør. Overraskende

er det, at et stort land som Frankrig

betaler et så relativt småt beløb, når et land som

UK, der har samme størrelse som Frankrig, be-

34 samfundsfagsnyt september 2010

taler næsten 16 gange så meget som Frankrig.

Dog betaler lande som Sverige og Norge en del

mere end Danmark, men dette skal samti-dig

ses i lyset af, at netop disse to lande har langt

færre tropper udstationeret end Danmark. Kastes

der dernæst et blik på antallet at tropper i

forhold til befolkningsstørrelsen er det klart, at

Danmark har den samme procentdel af befolkning

udstationeret som UK; et land, hvor der er

12 gange så mange indbyggere. Danmark er altså

med i gruppen af de 3 lande, der har flest soldater

udsendt i forhold til befolkningsstørrelsen,

hvor kun UK og USA ligger over med hhv.

0,015 % og 0,023 % udstationeret mens Danmark

har 0,014 % udstationeret. USA er altså

klart det land, der bidrager med flest penge til

genopbygning samt flest soldater. Hvis Danmarks

størrelse betragtes er vi altså et land, der

bidrager på næsten samme niveau som USA og

UK hvad soldater i forhold til indbyg-gertallet

angår. Samtidig yder vi også et betragteligt bidrag

til genopbygningshjælp. Samlet set er den

danske indsats altså betydelig i forhold til andre

små lande som Finland, Norge og Sverige.

deloPgaVe C: indsatsen i afghanistan

2.

Debatten om udbyttet af den militære indsats i

Afghanistan er et hedt emne i dansk såvel internatio-nal

politisk: Den snart ti-årige indsats har

kostet danske menneskeliv, men også civilbefolkningen

har været ramt af mere eller mindre

uforudsete angreb fra både militære og transnationale

aktører. Kan vi vinde kampen, eller er

indsatsen blot medvirkende til at gøre ondt værre

for den afghanske fremtid?

USA valgte i 2001 at gå ind i Afghanistan på

baggrund af det terrorangreb på World Trade

Center, som Al Queada-leder Osama Bin Laden

stod bag. Formålet var at nedkæmpe Al Queada

og Taleban samt at opbygge et demokratisk styre,

så landet i princippet ville være i stand til at


klare sig selv, om man vil. Imidlertid er det dog

ikke gået som forudset, og krigen i Afghanistan

udspiller sig fortsat. Krigen har efterhånden

fået uforudsete konsekvenser på internationalt

plan men også i selve Afghanistan. Dette ses

også i figur 1, hvor den årlige realvækst i BNP i

Afghanistan er listet op. Her ses det, at Afghanistan

havde en stor fremgang i år 2005, hvorefter

realvæksten er faldet. I og for sig burde billedet

for den afghanske økonomi ikke se således

ud, da netop den internationale indsats ligeledes

har haft til formål at styrke den afghanske

økonomi. Tillige er det vanskeligt at fastsætte et

endegyldigt billede af landets BNP, da hele 1/3

af BNP i 2005 udgjortes af illegal opi-um-eksport3.

Dog skal denne ustabile vækst i BNP ses

som et tegn på, at landet fortsat er meget økonomisk

og socialt udsat; over halvdelen af befolkningen

lever i fattigdom, arbejdssektoren er

hovedsageligt bestående af primære erhverv,

hvor disse er særdeles årstidsbetingede, hvilket

gør det vanskeligt at opretholde et stabilt arbejdsniveau4.

Det kan altså med rette siges, at

noget tyder på, at befolkningen i Afghanistan

på sin vis har mistet modet. Dette fremgår ligeledes

af figur 2, hvor den afghanske befolknings

holdning til landets udvikling over 6 år er fremført.

Det er tydeligt, at skep-sissen har bredt sig,

og 2009 er det år, hvor færrest mener, at udviklingen

går i den rigtige retning, mens flest mener,

at udviklingen går i den forkerte retning.

Udviklingen kan sammenholdes med antal civile

drab i Afghanistan, hvor der i tabel 2 ses en

stigende udvikling i antallet af dræbte civi-le.

På blot tre år er dette antal steget med 327 personer,

hvilket er med til at øge utrygheden

blandt den brede befolkning. Der kan med rette

tales om Huntingtons princip om clash of civilizations,

som krigen i Afghanistan er et udmærket

eksempel på. Afghanistan har i længere

tid været domine-ret af Taleban og Al Queada,

hvis ideologier i og for sig er middelalderlige.

Derfor er det på sin vis klart, at en vestlig inva-

sTudenTereKsamen 2010

sion i et meget muslimsk land ikke på én gang

får positive udfald. Stadigvæk taler tabellerne

deres tydelige sprog og fortæller os, at Afghanistans

holdning til landets udvikling har været

aldeles positiv i året 2005, hvorfor landet også er

et eksempel på et, ifølge Huntington, torn

country, hvor politikere for en demokratisk udvikling

med dele af befolkningen i hælene adskiller

sig markant fra ekstremistiske grupper,

der i den grad trækker landet i en diametralt

modsat retning. Dog anskueliggør tabel 3 at

netop de ekstremistiske grupper er dominerende

hvorfor der i 2009 kun var en valgdeltagelse

på 28,5 % hvor der i 2004 var en valgdeltagelse

på 70 %. Årsagen til denne negative udvikling

skyldes den dårlige sikkerhedssituation samt et

korrupt politisk styre – meget tyder altså på, at

afghanerne har mistet tiltroen til demokratiet

og fremtiden.

Dette manglende håb skal samtidig ses i lyset

af den situation som landet står i på nuværende

tids-punkt. 2009 er det år, hvor flest soldater

har mistet livet, men det er også det år, hvor

flest civile afghanere mistede livet. Det er altså

et faktum, at kampene mellem terror-grupper

og de militære indsatser udelukkende er blevet

værre siden 2001. De voldelige angreb har altså

affødt en utryghed og skepsis blandt den brede

befolkning, der ikke er til at tage fejl af. Det er

klart, at der hos den af-ghanske befolkning har

været en tiltro til et demokratisk styre, som den

høje valgdeltagelse i 2004 ligeledes afsejler –

denne tiltro er gennem årene blot blevet gjort til

skamme, da den internationale indsats i Afghanistan

ikke har formået at opbygge et stabilt

valgsystem og ikke har formået at fremme demokratiseringsprocessen

på alle niveauer, hvilket

i høj grad medfører, at troværdigheden omkring

valgene er særdeles lav5. Den udelukkende

brug af hårde magtmetoder har altså gjort

lan-det endnu mere ustabilt, og gjort terrorgrupperne

endnu mere ophidsede. Man kunne

derimod have forestillet sig, at tallene i tabeller-

samfundsfagsnyt september 2010

35


sTudenTereKsamen 2010

ne ville have været anderledes, hvis det internationale

samfund i stedet havde fokuseret på uddannelse,

genopbygning og demokratisering i

landet – altså brugt en form for blød magt i forbindelse

med invasionen af Afghanistan. I det

store hele må der kastes et langsigtet perspektiv

på hele Afghanistan-krigen og sandes, at det er

den brede befolkning, der er fremtiden, og der

må dermed også lægges vægt på deres åbenlyst

manglende tiltro til et demokratisk styre. Lige

nu befinder Afghanistan sig i en situation, hvor

landet er særdeles ustabilt og med en lav grad af

åbenhed udadtil. Dette kan illustreres på J-kurven,

hvor Afghanistan er placeret i bunden af

kurven, som et land med de karakteristika som

nævnt ovenfor. I de 9 år, hvor der har været en

inter-national indsats i Afghanistan, burde det

være forventeligt, at landet med tiden kunne

bevæge sig op af kurven til et højere stabilitetsniveau.

Dette har dog ikke været tilfældet,

hvorfor der burde laves om på de magtmetoder,

der i stigende grad anvendes i Afghanistan. (Jkurven

er skitseret neden-for, hvor Afghanistan

og Danmark er indtegnet på kurven, s. 6 øverst)

3. notat til lene espersen angående en fortsat

dansk indsats i afghanistan

Modtager: Lene Espersen (K)

Afsender: Politisk rådgiver for udenrigsminister

Lene Espersen (K)

Problemstilling: Den tvungne nødvendighed til

at opretholde den danske indsats i Afghanistan.

Skal vi lade vore tropper blive i Afghanistan?

Baggrund: Baggrunden for håndteringen af

spørgsmålet om de danske tropper i Afghanistan

affø-des efter flere måneder med mange

uroligheder, og hvor antallet af dræbte danske

soldater fortsat stiger. Tilmed er der også opstået

spørgsmål om, om vores tilstedeværelse overhovedet

har og no-gensinde vil få indflydelse på

situationen i Afghanistan, altså om det kan betale

sig, at vi fortsat har tropper udstationeret.

36 samfundsfagsnyt september 2010

Dog er der visse faktorer, der må betænkes, i

forbindelse med krigen i Afghanistan. Vi har

stadigvæk et ansvar over for vor egen nationale

sikkerhed, som transnationale grup-per, der

primært har hovedsæde i Afghanistan, er en

trussel imod. Ligeledes har vi påtaget os et moralsk

ansvar over for den brede afghanske befolkning,

som vi ikke kan glemme.

Løsningsforslag:

Løsning 1: - Vi lader fortsat de danske tropper

operere i Afghanistan.

På nuværende tidspunkt har Danmark valgt

at engagere sig i en kamp, der ikke kun handler

om trus-len mod vor egen nationale egenart,

men som i ligeså høj grad handler om bekæmpelsen

af grupper, der forhindrer demokratiske

processer i at finde sted. Vi skal derfor lade de

danske tropper fortsætte deres mission i Afghanistan,

så vi i fremtiden sikrer, at demokrati

også implementeres i muslimske lande, og at

transnationale grupper ikke får overtaget.

Løsning 2: - Vi trækker de danske tropper ud af

Afghanistan.

Det sker på nuværende tidspunkt oftere og

oftere, at danske og udenlandske soldater dræbes

i kam-pe mod Taleban. Vi vil ikke risikere,

at flere soldater mister livet, og vi har, efter 9 år,

indset, at vores indsats ikke kan medvirke til

forbedringer internt i landet. Udviklingen har

været i tilbagegang, og korruptionen og voldelige

angreb tager fortsat til i styrke. Derfor er det

mest hensigtsmæssigt at trække de danske tropper

ud af Afghanistan.

Løsning 1:

- Fordele: Med dette løsningsforslag sikrer vi, at

Afghanistan ikke vokser sig svagere, men derimod

vokser sig stærkere. Da Afghanistan som

før omtalt i høj grad kan karakteriseres som værende

et torn country, er det vigtigt at fokusere

på, at der er mulighed for at fremme de vestlige


værdier i landet. Dog må der handles forsigtigt,

da vi ved at bevæge os ind i et arabisk land samtidig

bevæger os ind i en helt anden civilisation

med helt andre værdier, ifølge Huntington et

’clash of civilizations’. Derfor må der gøres opmærksom

på at der sker og vil ske terroraktioner,

da de transnationale aktører, der opererer i

Afghanistan, ikke har forståelse for vores vestlige

værdier. Tropperne kan tilmed være medvirkende

til fortsat at sikre stabiliteten i landet ved

at satse på de bløde opgaver: forbedring af uddannelsessyste-met,

det politiske system, sundhedssystemet

etc. Ved at sponsere et afghansk

uddannelses-system kan vi vinde os til politisk

indflydelse i landet. På denne måde kan landet

stille og støt bevæge sig op ad J-kurven, hvor en

implementering af vestlige værdier vil resultere

i, at landet i højere grad betragtes som værende

åbent, samtidig med at stabiliteten vil blive en

realitet. Det har i meningsmålinger vist sig, at

den danske befolkning ikke er for brugen af de

hårde magtmetoder a la USA. Ifølge Molin-modellen

er det derfor vigtigt, at De Konservative

udadtil står ved, at det i høj grad er de bløde

magtmetoder, der skal tages i brug, da det i den

forbindelse vil sikre en fortsat popularitet og

opbakning til krigen i Afghanistan. Dog er det

ligeledes et faktum, at vi bliver i Afghanistan

for samtidig at bekæmpe Taleban og transnationale

aktører, der i stigende grad udgør en trussel

mod vor nationale egenart. Disse aktører

kan udelukkende bekæmpes ved brugen af hårde

magtmetoder, hvorfor opinionsfaktoren derfor

må lægge vægt på opbygningen af landet for

en bredere folkelig opbakning.

- Ulemper: Det er på nuværende tidspunkt

ikke til at vide sig sikker på, om kampen i Afghanistan

kan vindes. Derfor kan det risikeres,

at Danmark fortsat vil miste soldater. Dette vil i

høj grad skade partiets ry udadtil, da partiets

strategi dermed ikke vil skabe popularitet (Molin-modellen).

Det kan tilmed risikeres, at de

bløde magtmetoder ikke slår igennem i den af-

sTudenTereKsamen 2010

ghanske befolkning, hvilket igen vil skade

fremtidsudsigterne for et afghansk demokratisk

styre.

Løsning 2:

- Fordele: Dette løsningsforslag vil styrke populariteten,

da De Konservative ifølge Molin-modellen

spiller på den vælgerstrategiske adfærd.

Fordelene ved løsningen vil være, at Danmark

ikke længere er engageret i Afghanistan, hvilket

langsigtet vil betyde, at færre danske soldater vil

miste livet. Den vestlige og muslimske verden vil

altså fortsat være op-delt som clifted countries

(ifølge Huntington) hvor den vestlige verden haves

på den ene klippe, mens den muslimske verden

haves på den anden. Der vil fortsat være et

stort spænd mellem de to civilisationers kulturer.

- Ulemper: Hvis vi trækker vore tropper ud

af Afghanistan vil vi efterlade et land i dyb social

og økonomisk krise – en meget svag stat.

Det vil ikke være muligt for landet at bevæge sig

op ad J-kurven hvorfor samhandel og samarbejde

med andre vestlige lande umuliggøres.

Taleban vil tilmed kunne vokse sig større, og

frit overtage styringen af landet. Landet vil

yder-ligere svækkes, da det på nuværende tidspunkt

ikke er i stand til at klare sig selv, da politi

og militær ikke har fået tilstrækkelig uddannelse.

Det vil tilmed gå ud over vores egen nationale

sikkerhed, da vi kan risikere, at Taleban

vil forsøge yderligere magtovertagelser i ikke

kun den arabiske, men også den vestlige verden.

Globaliseringen og den teknologiske udvik-ling

har medført, at kløften mellem landene er blevet

mindre – clash of civilisations er blevet nærværende,

og ikke kun for os, men også for terrororganisationer

i den arabiske verden. De ved

altså hvad der foregår hos os, ligesom vi ved

hvad der foregår hos dem. Vi fralægger os tilmed

et moralsk ansvar, og vi vil i internationale

organisationers øjne muligvis komme til at

fremstå som utroværdige, og vi vil i nogen grad

blive ekskluderet fra militære forhandlin-ger.

samfundsfagsnyt september 2010

37


sTudenTereKsamen 2010

Konklusion:

Løsning 1 er at foretrække af de to opstillede

løsningsforslag. Af sikkerhedspolitiske årsager

skal de danske tropper blive i Afghanistan, for

derigennem at sikre at landet stabiliseres og for

at sikre, at terrororganisationer ikke vokser sig

stærkere. Det er vigtigt, at Taleban bekæmpes,

for at Afghanistan i fremtiden vil kunne klare sig

som et demokratisk land. De Konservative skal

udadtil fokusere på de bløde magtmetoder, hvis

Kommentarer til besvarelsen

Signe Gellert Hansens besvarelse af undersøgelsen

er velstruktureret og fokuseret. Efter en kort

optakt til problemstillingen i Afghanistan, formår

Signe Gellert Hansen at trække de væsentlige

pointer ud af det vedlagte talmateriale. De

centrale resultater suppleres med relevant materiale

om den illegale opiumseksport samt afghanernes

levevilkår. Det er værd at fremhæve, at

behandlingen af bilagsmateriale ikke er en bevidstløs

gennemgang men struktureret således,

at tabel- og figurmateriale kobles med hinanden,

hvilket vidner om et fagligt overblik. Det

højner også kvaliteten af undersøgelsen, at Signe

Gellert Hansen anvender faglige begreber (hård

og blød magt – J-kurven) og faglig teori (Huntington)

til yderligere at karakterisere resultaterne.

Tabel 1 nævnes ikke i undersøgelsen og sammenfatningen

kunne have fremstået klarere,

men det opvejes af det faglige overblik samt det

velvalgte supplerende materiale.

Også notatet fremstår velstruktureret, velformuleret

og fokuseret med en klar modtager

og afsender. Indledningsvis fremstilles pro-

38 samfundsfagsnyt september 2010

populariteten skal opretholdes. K er et parti der

arbejder for fred og demokrati i Afghanistan, og

dette opnås bedst hvis vi lader tropper blive.

Litteraturliste: (følgende er løbende anvendt gennem

hele opgaven)

- Hans Branner: Global Politik – grundbog til

International Politik. S. 29-33.

- Molins model, Politik ABC s.38-39, Gregers

Friisberg, Columbus 2009.

blemstillingen samt baggrunden herfor. Her viser

Signe Gellert Hansen sin faglige viden om

indsatsen i Afghanistan. Herefter opstilles der

to mulige løsninger, hvor der efterfølgende anføres

nogle fordele og ulemper ved valgte løsningsforslag.

I sin argumentation anvender Signe

Gellert Hansen sin faglige viden om sikkerhedspolitik,

hvor begreber og teori, som blev

introduceret i undersøgelsen, inddrages. Som

supplement til den sikkerhedspolitiske vinkel

inddrages også den partipolitiske adfærd (Molins

model). Notatet afrundes med en klar anbefaling

til Lene Espersen om at lade tropperne

blive i Afghanistan.

Sammen med fællesdelen blev besvarelsen

bedømt til karakteren 12 for sikker anvendelse

af faglig viden samt faglige begreber og teori,

hvor Signe Gellert Hansen gennem hele besvarelsen

formår at holde fokus på de stillede opgaver.

Den velstrukturerede og velformulerede

besvarelse vidner om et fagligt overblik – også i

en presset eksamenssituation.

Kirsten Krehan, Kolding Gymnasium


Bo

SamfNU som iBog®

Stx/hf B-niveau

SamfNU er blevet grundigt revideret

og opdateret og udgives nu som iBog.

I iBogen får du kernetekster, tematek-

ster og cases samt det supplerende

materiale, danner grundlag for elever-

nes forståelse af samfundet.

De mange tema- og casetekster giver

mulighed for en nuanceret indføring i

afgrænsede emner.

Eleverne får i SamfNU mulighed for

at arbejde aktivt med stoffet, bl.a.

ved brug af video-øvelser, læsefokusspørgsmål,

arbejdsspørgsmål og

interaktive opgaver.

Læsefokusspørgsmål

og ®

PowerPoints

Interaktive quizzer og spil

Opgaver

Video

Morten Winter Bülow (red) | Udkommer

oktober 2010

PÅ VEJ

ibog.samfnu.systime.dk

Med iBogen følger en gratis eBog/pdf af den

trykte bog.

Varedeklaration: 600 siders tekst | ca. 120

fi gurer | 4 spil | 13 interaktive quizzer | 13 kryds-

& tværser | 150 læsefokusspørgsmål | ca. 40

PowerPoints | ca. 150 opgaver | 33 videoer

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk


mellemøstportalen

af rikke marie andersen, initiativtager

Nyt undervisningssite om Mellemøstens moderne

historie; tilrettelagt af kommunikatører, fortalt af

eksperter og udformet så det kan bruges i såvel on

- som offline undervisning]

Initiativet Mellemøstportalen stræber efter at

formidle historie og skabe indsigt i samfundsforhold

i Palæstina og Israel, samt i Irak, Iran,

Saudi Arabien, Ægypten, Syrien og Libanon.

Områdets moderne historie omfatter stridige

politiske forhandlinger, nationalisering i kølvandet

på afkolonialiseringen, uløselige politiske

dillemmaer samt spekulative magtforskydninger,

hvilket gør området til et oplagt udgangspunkt

for undervisning i samfundstematiske

problematikker.

Mellemøstportalen er støttet af Undervisningsministeriet,

Politiken-Fonden og Columbus

Fonden. Formålet er at gøre det nemmere

for lærere at komme i gang med at beskæftige

sig med Mellemøsten som område.

På skoleverdnes vilkår

Mange interesserer sig i disse år for Mellemøsten,

fordi vores liv i vesten på mange måder er

blevet flettet sammen med denne regions. Mange

ønsker at undervise herom, og flere har sikkert

allerede gjort det og har allerede valgt deres

kilder at gøre det ud fra – så hvad skal vi med

endnu et undervisningssite?

Formålet med Mellemøstportalen er ikke at

erstatte, men at supplere disse allerede trufne

valg. Vores motivation har været at skabe et

website med materiale, der hele vejen igennem

40 samfundsfagsnyt september 2010

er unik tænkt ind i undervisningssammenhænge.

Det startede som en idé til en bog, der så siden

blev gennemforsket i et speciale og nu foreligger

i form af et website. Men det har hele tiden

været idéen at det skulle bruges i helt almindelig

undervisning.

”Vi ønskede at skabe et undervisningsmateriale,

der kunne give lærere og elever mest mulig

fleksibilitet. Vi stræbte efter at skabe et lærende

rum, der lagde sig op af lærebøgernes

tekstlighed, men samtidig udnyttede webmediets

muligheder for bred adgang til informationer.”

Idéen er, at portalens indhold er sammensat

af mere end et undervisningsrelevant element.

Om man vil, formidler de hver især den samme

historie, men på hver sin måde.

For ikke at få det til at lyde mere avanceret

end det egentligt er, fungerer det således at hver

lands historie bliver fortalt på 10 undersider. Én

underside består af

y en tekst,

y en kronologi,

y en samling af søgeord og

y foto- samt videomateriale.

Vores tanke har været, at teksterne kan fungere

som primære kilder, som eleverne kan have fået

for som lektie eller som lærerne kan læne sig op

ad i deres oplæg og således blive en del af almindelig

klassebaseret undervisning.

Kronologien kan bruges til at understøtte

teksten eller kan bruges i sig selv, enten som en


del af en materialesamling eller som udgangspunkt

for gruppearbejde eller opgaveskrivning.

For eksempel kunne eleverne tage udgangspunkt

i en enkelt eller flere kronologier og finde

årsagssammenhænge mellem de særegne nationale

hændelse og den større internationale politiske

udvikling. Kronologierne har således den

funktion, at der ikke er foræret nogle forklaringer,

men at det er op til den konkrete undervisningssituation

at sætte hændelserne i kontekst.

(Kronologierne kan i øvrigt downloades til

Word og redigeres efter lærerens behag).

På hver underside har vi endvidere lavet en

samling af søgeord. Denne del er tænkt til anvendelse

af eleverne i forbindelse med opgaveskrivning

eller gruppearbejde hvor de har fået

til opgave at finde merviden. Ved at klikke på

ordene bliver eleverne taget til en google-søgning,

der forhåbentligvis leder dem til en mere

grundig søgning, end hvad de ellers selv ville

have kunne finde på at skrive i søgefeltet.

Det sidste niveau af vidensformidling har vi

isoleret i venstrespalten med foto- og videomateriale.

Her har vi tanke på, at eleverne er online

–enten i skolen eller hjemme; og det var vores

idé at implementere dette for at møde eleverne

der, hvor de alligevel selv på et tidspunkt

ville ende –nemlig med at søge visuel og auditiv

historieformidling.

Historie og samfundsviden

På Mellemøstportalen har vi taget udgangspunkt

i, at Mellemøstens moderne historie er

unik for regionen selv. Vi har således valgt at

lade historiefortællingen starte der hvor mandattiden

ophører og at lade hvert lands historie

repræsentere sig selv. For at få et mere samfundsfagligt

spor har vi ved siden af denne unikke

præsentation lavet en tematisk indgang, hvor

elever (og lærere) kan gå mere problemorienteret

ind i materialet samt diskutere og sammenligne

landene.

mellemøsTPorTalen

Under et tema som for eksempel ”Mellemøstens

magtmænd”, rejses spørgsmålet om

magt og metoder:

”Kan man sige noget generelt om mænd med

magt i Mellemøsten? Hvilke fællestræk er der i

deres metoder og regeringsform? Hvem forholder

de sig til eller eventuelt samarbejder med eller

imod?

* Vælg mindst 2 magtmænd og kig nærmere

på hvad de har tilfælles. Hvilken styreform benytter

de sig af, hvilke metoder bruger de for at

holde på magten? Hvilke fjender har de, og hvordan

er disse opstået?

Prøv også at undersøge om de samarbejder med

andre magtfulde personer og hvorfor.”

Portalen påtager sig ikke at svare på disse

spørgsmål, men lægger det i hænderne og hovederne

på de lærere og elever, der har valgt at beskæftige

sig med området.

For at kunne svare på og diskutere disse

spørgsmål kan lærerne og eleverne enten bruge

nogle af de kilder, de allerede har, fx en grundbog

eller de kan tage afsæt i Mellemøstportalens

materiale. Vi har lavet links fra temasiderne

til de relevante undersider; i dette tilfælde til

siderne om Saddam Hussein i Irak og Assad Senior

og Assad Junior i Syrien.

Temasiderne kan ligesom portalens øvrige

materiale bruges både af lærere og elever, som

oplæg til diskussion eller opgaveskrivning.

Den tematiske indgang kan også være et udmærket

sted for lærere at dirigere de elever hen,

der i forbindelse med større projektopgaver gerne

vil beskæftige sig med Mellemøsten. Ved at

lade dem browse igennem spørgsmålene kan de

blive hjulpet i gang med den problemformulerende

proces.

samfundsfagsnyt september 2010

41


mellemøsTPorTalen

”Helt almindelig undervisning”

Opbygningen af Mellemøstportalen har med

disse tiltag stræbt efter at komme til at være et

undervisningsmateriale, som lærerne kan bruge

i deres undervisning på adskillelige måde.

Særligt opmærksomme har vi været på, at

det at lave et undervisningssite ikke skulle kræve,

at undervisningen ikke længere kunne være

klassebaseret og/eller styret af læreren. Det er

vores forståelse at de fleste lærere der stejler over

for ny webbaserede tilbud, gør det fordi det

kræver at eleverne skal sidde foran skærme og

det risikerer at medføre både tidsspild og forståelsesvanskeligheder

hos eleverne, der er vant til

at følge en lærers oplæg. Vi håber derfor, at vores

tiltag –om end det forefindes på nettet – kan

være et sted, som lærere vil få lyst til at bruge i

deres egen forberedelse samt en kildebank

hvorfra de kan printe ark til en bredere materialesamling.

42 samfundsfagsnyt september 2010

Når alt dette er sagt, er sitet selvfølgelig også

et sted, hvor eleverne kan slippes løs, og der

burde være læsning og materiale nok til at inspirere

både gruppearbejde og individuelle projektopgaver.

Skribenterne der har bidraget til portalen, er

alle uddannede indenfor Mellemøstens moderne

historie og har skrevet og redigeret teksterne,

så de netop er tænkt til at kunne bruges i undervisning.

Besøg portalen allerede i dag på adressen:

http://www.mo-portal.dk/. Og læs i øvrigt meget

mere om portalens anvendelsesmuligheder

på den tilknyttede emu-side (http://www.Emu.

Dk/tema/mellemost/).


Danmark i dag

Samfundsfag C

Danmark i dag er et nyt bud på en kort grundbog, hvor kapitlerne

er afmålte lektioner, som kan lette din planlægning

som underviser.

Bogen forbinder grundlæggende sociale, økonomiske og

politiske sammenhænge med den aktuelle samfundsmæssige

udvikling.

Med bogen får eleverne viden om det moderne og globaliserede

samfunds dynamik og kompleksitet.

Hans Carl Madsen og Michael Boas Pedersen | Bog 200 s. kr.

180,- | v/køb af min. 100 stk. på samme ordre kr. 150,- | eBog

200 s. kr. 45,-

Håndbog til samfundsfag C

2. udgave

Håndbog til samfundsfag C er grønspættebogen for samfundsfag

på C-niveau.

I forhold til 1. udgave er bogen udvidet med 70 sider og

indeholder fl ere fi gurer og begreber. Bogen har desuden

et udbygget metodekapitel, som lever op til læreplanens

reviderede faglige mål. Håndbog til samfundsfag C behandler

bl.a. følgende spørgsmål:

hvordan bliver politiske beslutninger truffet?

hvad betyder EU for Danmark?

hvad handler økonomi om?

hvad betyder køn og klasse for vores identitet?

En metodisk værktøjskasse hjælper eleven med at fi nde data,

både på nettet og gennem egne undersøgelser.

Birgitte Prytz Clausen og Annemarie Lerche Sloth | Bog 197

s. kr. 180,- | v/køb af min. 100 stk. på samme ordre kr. 150,- |

eBog 200 s. kr. 45,-

Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime.

NYHED

NYHED

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk


11 øvelser til studieretningsprojekter på

det Biovidenskabelige fakultet (life)

af iben f. skjærlund, gymnasie- og skolekontakt, life Kommunikation

Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns

Universitet, inviterer igen i år 3.g-elever fra hele

landet til at udføre to-dages øvelser til deres studieretningsprojekt

i uge 47, 48 og 49. Der er tre

nye øvelser på programmet, herunder én som

foregår ved Århus og én med særlig fokus på

samfundsfag

Finanskrisens effekter på samfundsøkonomien

og bioteknologiske problemstillinger er

blot to af de i alt elleve emner, som elever på

sidste år af STX, HF, HTX og HHX kan lave

øvelser i på LIFE. Hver øvelse indeholder teori

fra to af fagene biologi, bioteknologi, fysik,

kemi, matematik, samfundsfag og økonomi.

Eleven kan vælge at fokusere på begge eller blot

ét af øvelsens fag afhængig af det individuelle

studieretningsprojekt.

Hvor og hvornår foregår øvelserne?

Alle øvelser afholdes over to dage, tirsdag og

onsdag, i uge 47, 48 og 49 i 2010 fra cirka 8.30 til

16.30. Ti af øvelserne foregår i laboratorier og

auditorier på Det Biovidenskabelige Fakultet,

Københavns Universitet. Øvelsen ”Skoven og

CO2” foregår på Himmeriggården ved Århus.

Tilmelding og rammer for deltagelse

Tilmeldingen åbner mandag d. 20/9 kl. 8.00 og

sker online på www.life.ku.dk/srp. Antallet af

pladser varierer fra øvelse til øvelse, og tilmeldingen

sker efter først-til-mølle, dog med et

maks. på tre elever fra samme gymnasium pr.

øvelse pr. uge.

44 samfundsfagsnyt september 2010

Undervisningen er gratis for eleverne og

gymnasiet. Fakultetet afholder alle udgifter til

materialer, apparatur og undervisning. Eleven

arrangerer selv transport, overnatning og forplejning.

På øvelsen ”Skoven og CO2” er overnatning

inkluderet.

Læs mere om hver enkelt øvelse på www.life.

ku.dk/srp. For yderligere information kontakt

Iben F. Skjærlund ifs@life.ku.dk/tlf. 3533 3664.

de elleve srP-øvelser

Finanskrisen – effekter på samfundsøkonomien

Fag: Samfundsfag/økonomi og matematik

Ny nordisk hverdagsmad – sådan påvirkes sanserne

og samfundet (NY)

Fag: Samfundsfag/økonomi og biologi

Bioteknologi og naturstoffer i planter

Fag: Biologi/bioteknologi

Bioethanol – et alternativt brændstof

Fag: Primært biologi (biokemi), sekundært kemi

Enzymer i fødevarer (NY)

Fag: Primært kemi, sekundært biologi

Skoven og CO2 – feltarbejde ved Århus (NY)

Fag: Biologi

Klimakøer og metan

Fag: Biologi og kemi

Økotoksikologi – gift i jorden

Fag: Primært kemi, sekundært biologi

Chokolade – smelteegenskaber, smag og udseende

Fag: Primært fysik, sekundært kemi

Enzymoprensning og matematisk enzymkinetik

Fag: Primært kemi, sekundært matematik

Alkohols biokemi

Fag: Kemi (biokemi) og matematik


generalforsamling i fals 2010

generalforsamlingskursus 2010 for samfundsfagslærere.

FALS’s generalforsamlingskursus afholdes den 4.-5. november 2010

på Best Western Nyborg Strand Østersøvej 2, DK-5800 Nyborg.

Temaet i år er ”Samfundsfag som faget i midten.” Det er hensigten med kurset at det skal

synliggøre nye muligheder i samspillet med de andre fakulteter og deres fag.

Program:

Torsdag d. 4. november 2010

10.00 Velkomst, program

og tematik.

10.30-12.15 Keld Hansen om naturforvaltningen

i Danmark

12.30 -13.30 Frokost

13.30-15.00 Fagdidaktisk indslag.

Workshop Præsentation

af ”Cooperative Learning”

v/Lisbeth Balslev

15.30-17.00 Samfundsfag og medierne –

Christoffer Guldbrandsen

(sidste års vinder af Columbusprisen)

17.30-19.00 Generalforsamling.

19.15-20.00 Columbusprisen 2010

20.00-? Middag

fredag. d. 5. november 2010

7.30 -9.00 Morgenmad

9.00-10.30: Fagkonsulenten på slap line,

bl.a. om de nye læreplaner og

vejledninger. Mulighed for at

stille spørgsmål, herunder om

skriftlighed.

11.00-12.00 Udviklingsprojekter: Skriftlighed:

Effektiv retning, feedback

og ny skriftlighed, Genrebevidsthed

og progression via

stilladsering - de nye spørgeord

til eksamen, Digital eksamen

v/Janne Bisgaard), Samarbejde

mellem samfundsfag, matematik,

biologi v/Lisbeth Balslev

og Jørgen Lassen, Samfunds

Cup v/Jon Urskov Pedersen.

13.00-15.00 Litteratur og samfundsfag –

oplæg ved Rune Lykkeberg

15.00-15.30 Afrunding og evaluering

Pris og tilmelding: Prisen er 2500 kr. tilmelding til jp@egaa-gym.dk.

Sidste tilmelding d.1 oktober 2010. Ved tilmelding bedes man angive skolens EAN-nummer.

Hvis flere deltagere tilmeldes samtidigt vil vi gerne have alle mailadresser, så vi kan lave en mailliste.

samfundsfagsnyt september 2009

45


Billeder på integration

Udgivelsen skelner mellem kulturel, økonomisk og social

integration. Den fokuserer på områder hvori integrationsprocesser

foregår: i det interkulturelle hjem, på arbejdsmarkedet

og på gaderne rundt omkring i landet. Gennem

interviews, statistikker, fotos og video giver bogen indsigt i

integrationens mange niveauer. Samtidigt sætter den fokus

på metodiske redskaber og overvejelser således at læseren

gennem forskellige arbejdsopgaver selv kan begynde at

undersøge aspekter ved integration.

Margit Petersen og Stine Simonsen Puri | Bog og website |

Udkommer efterår 2010

Sociologisk set

En grundbog i sociologi

Sociologisk SET er en grundbog i sociologi, der gennemgår

klassiske sociologiske emner med udgangspunkt i nyeste

teori og forskning. Bogen er særligt velegnet til samfundsfag

på B- og A-niveau.

”Den problemorienterede tilgang gør stoffet tilgængeligt og

spændende for eleverne...overordnet set er der tale om en god

grundbog der taler et tydeligt sprog og centrale problemstillinger

håndteres glimrende. Desuden er temaerne opdateret

og nutidige, hvilket gør bogen meget tilgængelig. Fagligt kan

bogen anbefales til både A-, B- og enkelte kapitler til C-niveau”.

Rasmus Tranegaard Andersen

Samfundsfagsnyt nr. 178 maj 2010.

Maria Bruun Bundgård, Evald Bundgård Iversen og Thomas

Secher Lund | Bog 173 s. kr. 150,- | E-bog 173 s. kr. 37,50

Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime.

PÅ VEJ

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk


Kurser

Kurser

Kurser

Kurser

Kurser

Kurser

Kurser

Kurser

Kurser


fals-kursus i diskursanalyse

Kursusudbyder:

Foreningen Af Lærere i Samfundsfag (FALS)

formål:

Et nyt læreplansmål i samfundsfag er kravet om at kunne undersøge processer omkring magt og

meningsdannelse. I vejledningen foreslås dette opfyldt ved anvendelse af diskursanalyse. Kurset

vil forberede deltagerne på at kunne inddrage diskursanalyse i undervisningen med oplæg fokuseret

på henholdsvis teori, empiri og didaktik.

Program:

y En introduktion til udvalgte teoridannelser og analysestrategier, der samler sig under betegnelsen

diskursanalyse v/ sociolog Tine Studstrup.

y Den danske udlændingedebat som diskursanalytisk case v/ journalist, cand.public Aydin Soei.

y At undervise i diskursanalyse v/ Kjeld Mazanti Sørensen, lektor på Ordrup Gymnasium og

forfatter til lærebogen ”Ideologier og diskurser - sprog, magt og politik” (Columbus 2010)

y Forlaget Columbus giver et gratis eksemplar af bogen ”Ideologier og diskurser - sprog, magt

og politik” til alle kursusdeltagere.

arbejdsform:

En kombination af oplæg og diskussion.

målgruppe:

Lærere i samfundsfag ved ungdomsuddannelserne.

Tid og sted:

Torsdag den 7. oktober 2010 kl. 11-16, Det Frie Gymnasium, Møllegade 26, 2200 København N

Pris:

350 kr. for medlemmer af FALS.

Tilmelding:

Senest den 15. september 2010 til Anders Hassing på mail; aha@oerestadgym.dk

48 samfundsfagsnyt maj 2010


Temadag om danmarks relationer til mellemøsten

Udenrigsministeriet, FALS, Religionslærerforeningen og Historielærerforeningen for Gymnasiet

og HF, arrangerer en temadag om dansk udenrigspolitik, med fokus på Mellemøsten, og formidling

af emnet i undervisningen.

Dagen vil give fagligt input og inspiration til temaer og undervisningsforløb, for samfundsfag,

historie, religionslære og andre tematiske forløb. For at give alle mulighed for at deltage, afholdes

arrangementet tre gange.

Odense d. 5. oktober kl. 9:30- 16:30 (Odense Katedralskole)

Århus d. 6. oktober kl. 9:30- 16:30 (Egå Gymnasium)

København d. 12. oktober kl. 9:30- 16:30 (Eigtveds Pakhus/UM)

Temaer:

Dansk udenrigspolitik i Mellemøsten. De væsentligste aktører og udfordringer i regionen. Hvor

sætter Danmarks aktivistiske udenrigspolitik ind? Maja Sverdrup, tidl. stedfortræder for EU’s

særlige repræsentant for fredsprocessen, Taskforce for relationer til den muslimske verden,

Udenrigsministeriet.

Fungerer den danske politik? Giver det overhovedet mening at tale om en fredsproces? Peter

Viggo Jacobsen, lektor international politik, Københavns Universitet.

Dialog og diskurs. Radikale bevægelser og terrorlistede grupper i Mellemøsten. Hvem er de?

Hvad vil de? Kan de blive en del af en fredelig løsning? Rune Friberg Lyme, forsker.

Hvordan italesættes Mellemøstpolitikken af unge danskere? Hvordan læses medierne? Hvor ligger

frustrationerne? Hvad betyder konflikterne i Mellemøsten for unge danskere? Fikré El-

Gourfti, Kommunikationsrådgiver, Taskforce for relationer til den muslimske verden, Udenrigsministeriet.

Dansk arabiske relationer før og nu. Dansk udenrigspolitik, Middelhavsregionen og Mellemøsten

før 1945. Otto Christian Schepelern, Chefkonsulent og tidl. overarkivar, sagkyndig i udenrigstjenestens

historie.

Islam i Europa og Danmark før og nu. Jørgen Bæk Simonsen, Professor, TORS, Københavns Universitet.

Det Arabiske Initiativ. Mogens Blom, fagkonsulent, Det Arabiske Initiativ, Udenrigsministeriet.

Tilmelding:

Tilmelding og evt. spørgsmål: Hanan El- Chaer/Udenrigsministeriet: hanelc@um.dk.

Kursusudgift: 300 kr.

samfundsfagsnyt maj 2010

49


Grundtvig i gymnasiet

Grundtvig i gymnasiet - samfundsvisioner, menneskesyn og grundfortællinger

Grundtvig er alle vegne: I medierne, den politiske debat, religions- og værdidebatten og inden

for den løbende diskussion af dannelse og uddannelse. Men hvordan kan man overhovedet nærme

sig denne uoverskuelige mangehovedede gigant fra det nittende århundrede i gymnasiet i

dag? Gennem hvilke temaer og med hvilke metoder åbner man Grundtvigs univers for gymnasielever

anno 2010?

Kursusdeltagere arbejder i fællesskab med ressourcepersoner fra fakultetet med tværfaglige temaer

og diskuterer konkrete teksters anvendelse i undervisningsforløb. Det Teologiske Fakultet

omsætter resultaterne af kurset til en elektronisk temapakke til samtlige deltagere.

Målgruppe:

Undervisere i historie, dansk, samfundsfag, filosofi og religion. Kurset retter sig desuden imod

AT-forløb og studieretningsprojekter.

Oplægsholdere:

Bertel Haarder, Jes Fabricius Møller, Tine Damsholdt, Svend Bjerg

Workshoptemaer:

Grundtvig og den danske samfundsmodel, Grundtvig og mødet mellem religioner, Grundvig og

dannelse, Grundtvig og Romantikken, Grundtvig og de nationale symboler.

Tid og sted:

Den 18.-19. november 2010. Det Teologiske Fakultet, Købmagergade 44-46, 1150 København

K.

Pris:

Kurset er gratis. Dog opkræves 300 kr. til forplejning.

Program og tilmelding:

www.teol.ku.dk/formidling/gymnasieskolen/grundtvig_i_gymnasiet

Koordinator: Anne Rahbek, agr@teol.ku.dk. 35 32 43 19

50 samfundsfagsnyt maj 2010


Kursusdag om ny skriftlighed i samfundsfag

Tirsdag d. 14. december 2010, kl. 9.30-15.00, Nyborg Gymnasium, Skolebakken

13, 5800 Nyborg.

FALS’ bestyrelse m.fl. arbejder i år med udviklingsprojektet ”ny skriftlighed” som tema. Resultaterne

af udviklingsprojektet er omdrejningspunktet for denne temadag, hvor fokus vil blive på

den praktiske tilrettelæggelse af skriftlige arbejde herunder konkrete øvelser. Der tages udgangspunkt

i følgende 4 problemfelter:

y Effektiv retning, feedback og ny skriftlighed

y Genrebevidsthed og progression via stilladsering

y Digital eksamen

y Differentiering og ny skriftlighed

Temadagen vil blive tilrettelagt som en kombination af præsentationer af nye konkrete værktøjer

samt eksempler på anvendelse af disse og diskussion af løsningerne.

Tilmelding senest d. 1. december 2010 til: Janne Bisgaard Wikman på: akatjb@akat.dk

Pris for deltagelse: 315 kr.

samfundsfagsnyt maj 2010

51


EU – økonomisk set

Udviklingen i EU er gået stærkt de senere år. Lissabontraktaten

er vedtaget, hvilket har medført institutionelle

ændringer i samarbejdet. Nye medlemslande er kommet

med. Antallet af lande med euro er udvidet samtidig

med, at eurosystemet på det seneste er begyndt at

knage. Landbrugspolitikken er kraftigt reformeret og

i Det Indre Marked er servicedirektivet er iværksat.

EU – økonomisk set behandler disse emner og har især

blikket rettet mod det økonomiske samarbejde i EU.

Fokus er især på valutasamarbejdet i EU.

Udgivelsen retter sig mod samfundsfag på de gymnasielle

uddannelser og videregående uddannelser. hvor

et basiskendskab til EU's økonomiske samarbejde er

påkrævet.

EU – økonomisk set er et uddrag af Henrik Kureers bøger

til international økonomi på A-niveau (Systime 2010).

Henrik Kureer | Bog 88 s. kr. 80,- | eBog 88 s. kr. 20,-

Miljøpolitik som iBog®

Miljøpolitik er inddelt i en teoretisk og en temaorien-

teret del. Den teoretiske del introducerer til forskellige

indgange til miljøpolitik, hvor dele af kernestoffet i

politik og policyanalyse, sociologi, international politik,

EU og økonomi dækkes. Den temaorienterede del

anvender de teoretiske begreber på konkrete miljø- og

klimapolitiske emner.

Med iBogen Miljøpolitik får du:

Tekster og temaer

Interviewmatrix med nøglepersoner på miljøområdet

Oplæg til AT

Rune Gregersen | Udkommer oktober 2010

Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime.

PÅ VEJ

ibog.miljoepolitik.systime.dk

Med iBogen følger en gratis eBog/pdf

af den trykte bog.

Varedeklaration: 13 interaktive quizzer

| 11 opgaver | 14 øvelser | 1 minispil

til klassen a én lektion (90 min) | 65

illustrationer | 30 tabeller | 120 sider

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk


Anmeldelser

anmeldelser

Anmeldelser

Anmeldelser

Anmeldelser

Anmeldelser

Anmeldelser

Anmeldelser

anmeldelser


anmeldelser

anmeldelser

Peter nedergaard:

Politik i europa,

Columbus, 2010

Professor i statskundskab på

Københavns Universitet, Peter

Nedergaard, giver med sin udgivelse

et deltaljeret overblik over

centrale forskelle i de politiske

systemer i først og fremmest

europæisk politik. Politisk interesserede

vil givetvis have glæde

af udgivelsen, men som en egentlig

grundbog i samfundsfag i

gymnasiet eller hf kan den ikke

anbefales.

Europæisk politik får via vores

medlemskab af EU stadig mere

plads i de danske medier, og

derfor er det oplagt at sende en

udgivelse på markedet, der fokuserer

på ligheder og forskelle i

de politiske systemer i de europæiske

lande. Med sit værk, Politik

i Europa, sætter Peter Nedergaard

overordnet set spotlight

på to aspekter ved europæisk

politik: Dels institutionerne

og de politiske spilleregler, som

skaber arenaerne for politik i

landene i Europa og dels den

politiske adfærd, der udspiller

sig i disse arenaer.

Det første kapitel handler om

magtens tredeling med nedslag i

forskelle i den konkrete politiske

praksis rundt om i Europa, tilføjet

en præsentation af Westminster-

og konsensusmodel-

54 samfundsfagsnyt september 2010

len. Dernæst beskrives begrebet

føderalisme med EU, Schweiz og

Tyskland som eksempler, og det

efterfølgende kapitel giver en

gennemgang af centrale aspekter

ved parti- og valgsystemerne i

Europa. Et kapitel definerer

hvad vi kan forstå ved begrebet

velfærdsstaten set i et europæisk

perspektiv, og det afsluttende

kapitel omhandler korporatisme

og pluralisme i de forskellige former,

vi møder rundt om i de

europæiske lande. Udgivelsen

har karakter af en detaljeret og

udtømmende præsentation for

særligt interesserede i europæisk

politik, herunder naturligvis

også studerende på for eksempel

seminarier og det gymnasiale

niveau. Derfor bør værket da

også uden diskussion indkøbes

til de lokale institutioners biblioteker.

Vil udgivelsen kunne bruges

til en egentlig grundbog på det

gymnasiale niveau? Ikke efter

denne anmelders mening. Dertil

er den alt for krævende for vores

elever i sin meget detaljerede

gennemgang af begreb efter begreb.

Vurderet som en helhed er

der tale om meget fortættede

kapitler, der gør bogen uanvendelig

som en grundbog, også for

hold på A-niveau. Men der er

uden tvivl større afsnit, der kan

inddrages i forskellige tema-forløb,

og dele af bogen (især kapitlerne

om magtens tredeling og

føderalisme) vil for eksempel

uden videre kunne bruges som

supplement til gennemgangen af

det politiske system. Derfor vil

jeg anbefale alle undervisere i

faget at fat i bogen og vurdere de

enkelte kapitlers brugbarhed i

denne sammenhæng. Under alle

omstændigheder er der tale om

en velfungerende udgivelse, der

giver den politisk interesserede

læser en god baggrund for at

forstå de mange informationer,

vi alle dagligt møder gennem

aviser og nyhedsudsendelser om

europæisk politik.

Niels Martinov, Efterslægten

anne skorkjær Binderkrantz,

Jørgen grønnegård Christensen,

Peter munk Christiansen,

erik damgaard, Jørgen elklit &

Henrik Jensen:

det demokratiske system,

Academica 2009

Bogen er en lærebog for nye studerende

på statskundskabs- og

forvaltningsuddannelserne,

men den er også rettet mod andre

uddannelser og borgere, der

ønsker grundlæggende og præcis

information om dansk folkestyre

og forvaltning. Bogen forudsætter

en vis basal indsigt i

institutionernes struktur og virkemåde.

Det er en fagbog, ikke

folkeoplysning til Maren i Kæret.


Den er velskrevet og grundig,

men i sin helhed ikke egnet til

gymnasiet og HF. Det er en god

bog til læreren, fordi den dels

har grundige systematiseringer -

f. eks. Grønnegård Christensens

afsnit om forvaltning - dels har

relevante og opdaterede tabeller

og figurer, der udmærket kan

anvendes som udgangspunkt for

en drøftelse af det stof, der i øvrigt

er behandlet i Columbus´

publikationer og som er direkte

rettet til det gymnasiale niveau.

Læreren må jo gerne komme

med mere end det, der står i bøgerne.

Det er vel faktisk meningen!

Bogen er forsynet med en

hjemmeside (www.det-demokratiske-system.academica.dk)

med en opstilling af en række

punktvise problemstillinger,

som skal inspirere til yderligere

fordybelse.

Kapitlerne behandler dansk

folkestyre, valgsystemerne, folketinget,

forvaltningen og interesseorganisationerne.EU-problemstillingerne

er behandlet

lidt stedmoderligt, men det opleves

ikke som et problem.

Jørgen Elklits gennemgang af

det danske valgsystem er meget

grundig. Det er en vidende

mand, der fører læseren gennem

de mange facetter af det danske

forholdstalsvalgsystem med

blandingen af lokal repræsentation

kombineret med det nationale

styrkeforhold mellem partierne.

Vi får også noget af historien

bag valgreformen i 2006,

hvor VKO pludselig løb fra en

stor enstemmig aftale om en ny

valgreform lavet af det såkaldte

Mejdahl-udvalg. Desværre får vi

ikke historien om de socialde-

mokratiske forsøg på at generere

en lokal østjysk, socialdemokratisk

kandidat, som gjorde den

oprindelige aftale til et eksempel

på en giftig intern partisag, men

kun synlig for de indviede. Personligt

havde jeg gerne set problemstillingerne

mellem personlige

stemmer og partistemmer

analyseret, fordi det ofte i

mediebilledet ser ud til, at personlige

stemmer spiller den afgørende

rolle. Der er megen

pressemæssig tomgangslyrik

knyttet til de personlige stemmers

og ”opstillingskredsens betydning”,

men MF´ere vælges i

storkredse, ikke i opstillingskredse.

Det kommunale valgsystem

analyseres grundigt og

valgmetodens begunstigelse af

de største partier bliver klart

blotlagt. Derfor laves der valgforbund!

Der er nogle små tabelfejl

hist og her. De kan rettes

i nye udgaver.

Kapitlet om Folketinget er

grundigt og fokuserer fint på

samspillet mellem regering og

opposition og ændringerne i

disse relationer samt tingets arbejdsformer.

Da folkeafstemningsmuligheden

står markant i

det danske system, selv om mindretalsbeskyttelsen

kun er blevet

brugt en gang - ved jordlovsafstemningen

i 1963 - havde det

nok været godt at have denne dimension

med i beskrivelsen. Det

er trods alt en indbygget mulighed

for et nødstop. Der er rigtigt

gode tabeller, der er fine som

udgangspunkt for en diskussion

om den danske parlamentarismes

karakter, selv om det udenrigspolitiske

nævn og finansudvalget

burde have været medta-

anmeldelser

get i en af tabellerne. Statsministerens

centrale position med

retten til at udskrive valg kunne

godt have været markeret kraftigere.

Grønnegård Christensens

gennemgang af forvaltningen er

superkyndig. Også her er der

gode tabeller og figurer, der kan

føre den mere ukyndige ind i

bureaukratiets finurligheder.

Som en konkret case på et klart

normbrud burde Tamil-sagen

nok have været nævnt.

Selvfølgelig skal interesseorganisationerne

have deres kapitel

i en bog om det demokratiske

system. Forenings-Danmark viser

sig på mange niveauer og i

mange former, men meget ofte i

tæt samspil med de folkevalgte

organer. Og i samspil mellem

personer i begge systemer eller

direkte som personsammenfald,

når formanden for badmintonklubben

er medlem af byrådet

og Anders Andersen både kunne

være MF`er og præsident for

landbrugsrådet. Korporatismebegrebet

nuanceres og organisationernes

større fokus på kommunikationen

til ikke bare

medlemmerne, men hele offentligheden

og det politiske system

kommer også med. Også her er

der illustrative tabeller, som er

brugbare til at vise områdets

mange facetter.

Samlet er det en rigtig god

bog. Især er flere af tabellerne en

faglig og pædagogisk guldgrube.

Bogens omfang giver ikke plads

til eksempler fra den virkelige

virkelighed, som hele tiden

kommer til syne i dagens Danmark,

men det er lærerens opgave

sammen med eleverne at ind-

samfundsfagsnyt september 2010

55


anmeldelser

drage den virkelighed, som er

uden for døren, og som kan sætte

kød og blod på den mere skematiske

og systematiske gennemgang

af det demokratiske

system.

Søren Bald, fhv. studielektor på

Christianshavns Gymnasium

anne Jessen:

stuerent?,

Frydenlund, 2009

Dansk Folkeparti er efter min

opfattelse Danmarks mest interessante

parti at beskæftige sig

med i samfundsfagsundervisningen.

Man kunne med fordel

opbygge et helt tema på A-niveau

omkring partiet, for der er

masser at tage fat på. Partiet har

med baggrund i protestbevægelsen

Fremskridtspartiet formået

at tilkæmpe sig en uhørt grad af

politisk magt og evne til at sætte

mediernes dagsorden for et fløjparti.

Partiets opblomstring er

samtidig fortællingen om ændrede

politiske skillelinjer og er

helt central i forhold til at forstå

nyere dansk politik og ”systemskiftevalget”

i 2001. Imidlertid

mangler der anvendeligt faglitteratur

om partiet, der stadigvæk i

flere af vort fags grundbøger betegnes

som liberalistisk eller socialliberalt,

hvilket i begge tilfælde

er komplet misforstået om et

parti der mest sobert kan betragtes

som nationalkonservativt.

Det var derfor med henblik

på at finde egnet undervisningsmateriale

at jeg påbegyndte læsningen

af bogen ”Stuerent?” redigeret

af Anne Jessen og med

bidrag fra adskillige kompetente

samfundsdebattører.

56 samfundsfagsnyt september 2010

Imidlertid startede det ikke

alt for godt. Bogens forord og

introduktionen på bagsiden giver

indtrykket af at der er tale

om et anklageskrift imod partiet

snarere end en nuanceret debat

om partiet. ”Ved en konsekvent

afvisning af nazistiske og

ekstremistiske forbindelser legitimerer

Dansk Folkeparti (DF)

sin racistiske og fremmedfjendske

politik. Med denne dobbeltstrategi

fremstår partiet som

midtersøgende med en social

profil, men puster på samme tid

liv i en yderligtgående antimuslimsk

og xenofobisk demagogi”

lyder det indledningsvis på bagsiden.

Selvom der absolut er nok

at kritisere partiet for er det lidt

trist i en undervisningssammenhæng

at indlede med at kalde

et parti for både racistisk,

fremmedfjendsk, antimuslimsk

og xenofobisk i løbet af de første

to sætninger.

Heldigvis for bogen og læseren

er artiklerne i bogen væsentlig

mere sobre. De er alle kritiske

overfor DF, men der er tale

om sagligt velargumenteret kritik,

der stikker væsentligt dybere

end bagsiden lader forstå.

Henrik Jøker Bjerre fokuserer

på danskhedsbegrebet og på

hvorledes DF har formået at tage

patent på dette begreb uden nogensinde

at definere danskhed

men snarere ved at karakterisere

det man ikke kan lide som ikkedansk.

Artiklen er glimrende og

skrevet i et sprog der er til at gå

til for gymnasieelever og kan læses

i uddrag. Curt Sørensen kritiserer

Rune Lykkebergs kulturkampcentrerede

tilgang til forståelsen

af DF og fokuserer i sin

kapitalismekritik på hadet til

det fremmede som et stadigt tilbagevendende

fænomen igennem

historien. Sørensens forklaring

er kompleks og skal ikke

refereres her ligesom hans artikel

nok må anses som for vanskelig

for et gymnasiepublikum.

Sørensen læser i øvrigt efter min

opfattelse Lykkeberg som fanden

læser biblen. Man kunne

faktisk savne et bidrag fra Lykkeberg

i denne bog, da jeg anser

det som oplagt at inddrage uddrag

af hans Bourdieu-inspirerede

”Kampen om Sandhederne”

i undervisning omkring DF.

Preben Wilhelm fokuserer i

sin artikel på tuneserloven og

DF’s generelt problematiske forhold

til retssikkerhedsbegrebet.

Mikkel Thorup har begået en

glimrende og nuanceret artikel

om populismebegrebet som

med fordel kan anvendes i undervisningen

på A-niveau. Rune

Engelbreth Larsen opsummerer

som så ofte i sin blog på Politiken,

de mange eksempler på

antimuslimsk retorik blandt ledende

DF’ere og argumenterer

overbevisende for at DF i praksis

ikke skelner imellem muslimer

og islamister, men skærer alle

muslimer over én kam. Rikke

Andreassen har skrevet en interessant

artikel om hvorledes DF

uden nogensinde at have gået op

i ligestilling i Danmark, pludselig

gør spørgsmålet centralt når

det kan bruges til at udstille

muslimsk kultur. Ligeså med

homoseksualitet, som partiets

Søren Krarup har udtalt sig

stærkt nedladende omkring, der

pludselig får partiets interesse

når det kan bruges til at udstille


muslimers manglende tolerance.

Christian Braad Thomsens artikel

om DF’s brug af offermytologi

er stærkt underholdende

men også voldsomt kritisk med

indtil flere nazisme-sammenligninger.

Ole Krarup slutter artikelsamlingen

af med at kigge på

højesterets kendelse, der legitimerede

en karakteristik af Pia

Kjærsgaards holdninger som

værende racistiske.

Bogen er generelt underholdende,

hurtigt læst og enkelte

artikler kan også bruges i undervisningen.

Dog er der flere

ting der ærgrer mig. For det første

havde det været mere interessant

med en egentlig debatbog

om partiet, hvor flere parter

kunne komme til orde. For det

andet er der en række forhold

med stor interesse for samfundsfagsundervisningen,

der

ikke er med. Eksempelvis er det

interessant at kigge på hvorledes

DF gik fra at være en art skattenægterparti

til at forsøge at definere

sig som et slags klassisk socialdemokrati

fra før S blev akademiseret.

I debatten hedder det

sig ofte at partiet straks fra stiftelsen

i 1995 tog afstand fra

Fremskridtspartiets skattepolitik.

Dette er kun delvist korrekt.

I årevis var det DF’s erklærede

skattepolitik at indføre en flad

indkomstskat på 30 % og afskaffe

de fleste andre skatter.

Altså en skattepolitik der får Liberal

Alliance til at ligne socialister.

På ganske få år har DF ændret

kurs uden for alvor at blive

udfordret på dette punkt. Det er

vanskeligt at se dette som udtryk

for andet end en rendyrket

populistisk strategi med henblik

på at tiltrække værdikonservative

socialdemokrater, der var tiltrukket

af DF’s værdipolitik,

men bestemt ikke ønskede noget

opgør med velfærdsstaten.

Konklusionen må blive at bogen

først og fremmest er henvendt

til politisk interesserede

læsere. Den kan i et vist omfang

bruges i undervisningssammenhæng,

hvor jeg, når det handler

om forståelse af fænomenet

Dansk Folkeparti, også vil anbefale

uddrag af ”Politisk Smag” af

Fugl & Laursen og føromtalte

”Kampen Om Sandhederne” af

Lykkeberg.

Kasper Lauest, Gammel Hellerup

Gymnasium

rody nilsson:

michel foucault – en

introduktion” og michel

foucault: ”Biopolitikkens

fødsel – forelæsninger på

College de france 1978-

1979”.

Begge Hans Reitzels forlag 2009

Det er vel ikke en overdrivelse at

sige, at eleverne i den danske

gymnasieskole langt hen ad vejen

præges af den måde, Giddens

forstår verden på. Giddens’

beskrivelse af samfundet som

senmoderne er kanoniseret og

det udfordres ikke, så vidt jeg

ved, i nogen lærebøger. Det er

vel egentlig problematisk og betænkeligt.

Men årsagen til Giddens’

gennemslagskraft skal nok

søges i hans teoris pædagogiske

kvaliteter frem for de faglige.

Han er forholdsvis let at formidle

og let at forstå. I lærebøgerne

støder man på andre navne og

begreber, men oftest når man

anmeldelser

bevæger sig ud i et perifert delområde

af ”det senmoderne

samfund”, fx kommunikation

eller social reproduktion. Kigger

vi på kriminalitet, overvågning,

normalitetsdefinitioner, magtforståelse

osv. vil Foucaults navn

poppe op. I modsætning til fx

Giddens, Beck og Luhmann leverer

han ikke en altomfattende

samfundsbeskrivelse, ja han

mente sågar ikke, man kunne

lave en totalteori om samfundet.

Foucault leverer derimod nok

snarere en metode til at forstå

eller iagttage samfundet på.

Foucault er en ældre sag. Han

døde i 1984 og man kan derfor

påstå, at han ikke kan levere en

forståelsesramme/-metode der

gør os i stand til at forstå nutiden.

Her er det still-goingstrong

folkene som fx Habermas,

Giddens og Castells og den

indtil for nyligt still-goingstrong

Niklas Luhmann der må

på banen. Paradoksalt nok er

Foucault nutidens mest citerede

sociolog, hvis vi skal kalde ham

sociolog. Men tager man sig tid

til at dykke ned i Foucault, er

min erfaring efter disse to bøger,

at her er der noget at komme

efter. Men det er udfordrende.

Hvorvidt disse bøger har relevans

for den samfundsfaglige

undervisning i gymnasiet er en

anden sag, men Foucault er interessant

og eleverne får noget

ud af det.

Roddy Nilssons introduktionsbog

kan anbefales til faggruppens

lille bibliotek. Den er

bygget op på den måde, at i de

tre første kapitler gennemgås

Foucaults forfatterskab, fra

samfundsfagsnyt september 2010

57


anmeldelser

”Galskabens historie” til ”Seksualitetens

historie”.

De første tre kapitler hedder

”Arkæologi og diskurs”, ”Genealogi

og magt” og ”Styring, problematisering

og etik”. Her

kommer vi omkring hele forfatterskabet

og det følger den traditionelle

inddeling af forfatterskabet

i tre perioder; ”en diskursorienteret

eller ”arkæologisk”, en

magtanalytisk eller ”genealogisk”

periode og til sidst en subjektorienteret

periode. Men som

Nilsson pointerer, så er der sammenhæng

mellem perioderne og

man kan derfor egentlig ikke tale

om tre adskilte perioder. Opdelingen

er lavet for at skabe struktur

og overskuelighed i forfatterskabet.

Fjerde kapitel er helliget

Foucault som person, nærmere

bestemt hans politiske aktivisme

og sidste kapitel kan sikkert virke

som en håndbog i, hvordan

man skal/kan bruge Foucault.

Men der er ikke eksempler på

undervisningsforløb, end sige

hvordan man konkret kan bruge

ham i undervisningen.

”Biopolitikkens fødsel” er en

samling forelæsningsmanuskripter

fra 1978-1979, der udkom

sidste år på dansk. De skulle

efter udgivernes ord være de

ord, som Foucault havde benyttet

under forelæsningerne, dog

med det for øje, at de udgives i

bogform, hvilket har betydet

lidt ændringer i teksten. Det er

en sammenskrivning af hans

manuskripter samt de båndoptagelser,

de studerende lavede

under forelæsningerne.

Forelæsningerne omhandler

groft sagt undersøgelser af styringsrationaliteter

i det moderne

58 samfundsfagsnyt september 2010

samfund. I de danske udgivelser

bruges guvernementalitet. Foucault

kalder det også regeringskunster.

Han ser nemlig at der i

1800-tallet kommer nogle bud

på, hvordan man skal styre samfundet.

Det er regeringskunsten

ifølge sandheden, regeringskunsten

ifølge den suveræne stats

rationalitet og regeringskunsten

ifølge de regeredes egen rationalitet.

Og det er her politikken for

Foucault dukker op. Hvor den

første forelæsningsrække ”Sikkerhed,

territorium, befolkning”,

fra 1977-78 (udgivet

2008), laver en slags historisk

sociologi, laver den sidste ”Biopolitikkens

fødsel”, fra 1978-79,

nærmere en slags diagnose af

samtidens dominerende neoliberale

strømninger, den tyske

ordoliberalisme og den amerikanske

chicago-skolen eller

anarkoliberalismen, der begge

forholder sig til, hvordan staten

skal styres.

Liberalismen skal her forstås

ikke-ideologisk, men som en bestemt

måde at styre en stat på og

her er liberalismen bundet op på

dilemmaet mellem at sikre frihed

for individerne samtidigt

med, at dette vil betyde indskrænkning

i individernes frihed.

Som Foucault siger det i en

af forelæsningerne, så producerer

liberalismen (eller neoliberalismen

som han kalder de nye

strømninger) frihed og derfor

må den også sørge for at skabe

dens modvægt; stimulering af

frygten for faren. Foucault ser

en farekultur dukke op i

1800-tallet med sparekassekampagner,

fremkomst af kriminalromaner

(!!) og journalisters in-

teresse for det kriminelle stof,

sygdoms- og hygiejnekampagner

etc. Ifølge Foucault ingen liberalisme

uden farekultur. Individerne

bringes til at opfatte deres

liv som noget faretruende,

hvorfor liberalismen hele tiden

skal mægle mellem frihed og

sikkerhed. Derfor bliver spørgsmålet

også, hvor meget staten

kan tillades at overvåge individerne

for at sikre selvsamme individer

frihed. Tænk bare på

terrorlovgivningen.

Foucault bruger de fleste forelæsninger

på ordoliberalismen.

Han indkredser denne som

grundlæggende for den tyske

forbundsstat, og denne liberalisme

tilslutter selv SPD sig. Den

liberale regering (ifølge ordoliberalisterne)

har ifølge Foucaults

analyse ikke til opgave at

korrigere markedets ødelæggende

virkninger på samfundet,

den skal ikke udgøre en slags

modvægt eller et skot mellem

samfundet og de økonomiske

processer. Nej, det skal sørge for

at gribe ind i samfundet, i dets

grundstruktur for at konkurrencemekanismerne

til enhver

tid kan fungere som regulator.

Den liberale regering er således

en samfundsregering. Og denne

samfundsregering laver indgreb

for at muliggøre markedet. Det,

de liberale vil opnå, er et samfund,

der er underkastet konkurrencedynamikken,

ikke et

varesamfund, forbrugssamfund,

skuespilsamfund etc. Ikke et supermarkedssamfund,

men et

virksomhedssamfund. Det er en

af de konsekvenser, Foucault ser

af den liberale regeringskunst.


De sidste forelæsninger helliger

Foucault chicagoskolen, men

slår hurtigt over i analyse af liberalismen

som den forstås i

den skotske klassiske tradition

med bl.a. Adam Smith og Fergsuon

og han tager udgangspunkt

i Mandevilles ”Fabel om bierne”.

Hvorfor der lige skete det skifte,

gik vist hen over hovedet på

mig. Jeg gætter dog på, at Foucault

placerer dem i den samme

liberale tradition. Chicagoskolen

er optaget af at gøre homo

oeconomicus forstået som

iværksætter til det man skal indrette

samfundet efter. Derfor

bruger Foucault de sidste forelæsninger

på at analysere homo

oeconomicus. Chicagoskolen vil

bruge analyser af markedsøkonomien

på ikke-økonomiske

fænomener. Vi kan vel forstå

dette som cost-benefit analyser i

vores samfund som fx det fortærskede

tilfælde med Lomborg,

men også hvad det kan betale sig

at gøre ved arbejdsløse, kriminelle,

handicappede etc. Hvad

kan betale sig? Vi stiller ikke altid

de moralske spørgsmål.

Selvom Foucault også er svær

i forelæsningerne, så er han sjovere

at læse, fordi det er de sagte

ord, der er udgivet. Dvs. man

kan så at sige være en flue på

væggen under forelæsningerne.

Det er sjovt at føle sig som en af

dem i salen. Men bogen behøver

nok ikke optage hyldemeter i

faggruppens lokale. Hvis Foucaults

læsning af de to neoliberale

spor er korrekt, så burde det

måske ekspliciteres i lærebøgerne.

Jeg mener nemlig ikke, efter

mine to år i gymnasieskolen, at

dette er tilfældet. Men jeg kan

have læst forkert i lærebøgerne.

Ordoliberalismen er vist meget

centralt, hvis man skal forstå

den europæiske centralbank, ja

måske i det hele taget EU forstået

som markedsudvidelse. Chicagoskolens

relevans er indlysende.

Nilssons bog er ikke en

håndbog i hvordan man bruger

Foucault. Man skal også læse

Foucault selv. Sådan skriver

Nilsson i indledningen. Men på

det niveau, vi underviser på, kan

jeg godt anbefale en mere eklektisk

tilgang og bruge det af Foucault,

der nu lige ligger for. Så

må man gå på kompromis med

sit akademiske snobberi og se på

hvordan man som underviser

kan bruge Foucault i undervisningen

og introducere ham for

eleverne, så de ikke er stået af,

inden man er kommet i gang.

Her er Nilssons bog et godt bud,

hvis man ønsker at kaste sig over

Foucault. Så kan man altid klippe

lidt i Foucaults egne tekster,

så de passer til ens undervisningsforløb,

eller helt undlade

teksterne.

Benny Larsen, Brønderslev Gymnasium

og HF

Torben m. andersen og michael

H.J. stæhr:

økonomi på formler:

Systime 2009

Anmeldelsen er tidligere bragt i

tidsskriftet MONA, 2010-2.

Bogen Økonomi på formler er

beregnet til studieretningssamarbejdet

mellem matematik og

samfundsfag i stx og kan anvendes

selvstændigt til et emneforløb

eller som et supplement til

anmeldelser

Samfundsøkonomi af Torben M.

Andersen, som er en grundbog i

økonomi for samfundsfag. I et

appendiks A ses en liste over

sammenhængen mellem kapitlerne

i de to bøger.

I forordet beskrives formålet

med bogen:

”Der gives en introduktion til

brugen af matematik i analyser

af økonomiske spørgsmål. Der

gives en grundig forklaring på

grundlaget for en matematisk

tilgang til analyser af samfundsøkonomiske

spørgsmål, og brugen

af matematik illustreres for

nogle grundlæggende økonomiske

problemstillinger.”

Bogen indeholder et meget

kort introduktionskapitel og ti

kapitler om økonomiske emner.

Disse ti kapitler kan læses rimeligt

uafhængigt af hinanden, eller

man kan vælge at kombinere

flere af kapitlerne til et større

emneforløb.

Bogen emner falder i to dele –

efter introduktionskapitlet er

der otte kapitler omhandlende

markedsmekanismen (mikroøkonomi)

og derefter følger 3

kapitler om makroøkonomiske

problemstillinger.

Det styrende for emneafgrænsningen

er altså økonomifaget

og ikke de matematiske

emner. I appendiks B ses en liste

over de matematiske emner

(redskaber), der anvendes i de

enkelte kapitler. Det forudsættes

at gennemgangen af disse emner/redskaber

foregår med andet

undervisningsmateriale end

denne bog, og selvom det ikke

siges eksplicit, forudsættes det

også, at eleverne er fortrolige

samfundsfagsnyt september 2010

59


anmeldelser

med disse emner/redskaber på

forhånd.

Alle kapitlerne forudsætter

kendskab til grafisk afbildning,

lineære ligninger og differentialregning.

Det vil desuden være

vanskeligt at tilrettelægge et emneforløb

om markedsmekanismen

uden at eleverne har et rimeligt

kendskab til invers funktion,

løsning af ligninger med 2

ubekendte og funktioners egenskaber

(monotoniforhold, optimering).

Enkelte eksempler

kræver desuden kendskab til integration,

men det er muligt at

springe disse eksempler over.

Kapitel 11 om markedsforventningernes

indflydelse på priser

og investeringer vil give anledning

til at behandle emner som

differensligninger og kvotientrækker.

Introduktionskapitlet indeholder

en kort (2½ side) begrundelse

for at anvende matematiske

modeller i økonomiske

analyser, mens de følgende kapitler

går i dybden med de forskellige

økonomiske emner.

Gennemgangen tager ofte pædagogisk

udgangspunkt i et eksempel,

som formodes at være

eleverne bekendt, f.eks. efterspørgslen

efter cowboybukser

eller jordbær. Herefter går man

over til at behandle stoffet mere

generelt.

De enkelte underkapitler afrundes

med en række opgaver,

som på udmærket vis repeterer

og konkretiserer stoffet for eleverne.

Det kan ikke undgås i en bog

med dette emne, at ligninger og

beregninger kommer til at fylde

en hel del. Det er tydeligt at for-

60 samfundsfagsnyt september 2010

fatterne har gjort sig umage med

at formidle stoffet så pædagogisk

som muligt. Imidlertid vil

en hurtig gennembladning af

bogen gøre en del elever og lærere

noget forskrækkede. Siderne

er dækket af formler og beregninger.

I appendiks C ses en liste over

de symboler, der anvendes i bogen.

Der er 55. Det er voldsomt

mange variable og parametre at

skulle holde styr på.

Desuden er navngivningen af

de indgående størrelser og den

grafiske afbildning hentet i den

økonomiske videnskabs tradition.

Efterspørgselskurven hedder

D, prisen på en given vare hedder

P, og den efterspurgte

mængde af en given vare hedder

Q D . Q D er en funktion af P og,

som traditionen er blandt økonomer,

afsættes prisen (altså

den uafhængige variable) på den

lodrette akse. Erfaringen viser,

at det er et stort problem for eleverne

at vænnes sig til andre

måder at skrive tingene på, og

den grafiske fremstilling vil helt

klart give vanskeligheder, når

konstanterne i den lineære

funktion skal fortolkes, og når

den inverse funktion indføres.

Dette er blot ét eksempel på de

problemer, som eleverne vil få

med at læse bogen.

Imidlertid er det vel også det,

der er meningen med at etablere

det flerfaglige samarbejde. At

eleverne ser matematikken i sin

anvendelse og ser, hvorledes andre

fag/videnskaber anvender de

matematiske begreber og teorier,

som de kender fra matematiktimerne.

Målet med bogen er ambitiøst,

og de to forfattere har

gjort sig meget umage med formidlingen

af det vanskelige stof.

De mange eksempler, sproget,

de omhyggelige forklaringer og

de mange og velvalgte opgaver

kan dog ikke skjule, at det er en

svær bog. For eleverne, men

også for os som undervisere.

Mange matematiklærere vil

skulle bruge meget tid på at sætte

sig ind i det økonomiske stof,

og mange samfundsfagslærere

vil have problemer med de matematiske

formuleringer og beregninger.

I sin helhed tror jeg

derfor ikke, at bogen vil blive

anvendt af ret mange.

Derimod vil den være et virkeligt

godt materiale til et kortere

emneforløb i studieretninger

med samfundsfag A og matematik

A eller B. Her kan man vælge

et enkelt emne som f.eks. betydningen

af det fuldkomne marked

for markedsmekanismens

funktion, pris- og indkomstelasticitet

eller makroøkonomi og

læse det i fællesskab. Der er ingen

tvivl om, at det vil give matematikfaget

mulighed for at

studere en autentisk anvendelse

af matematik på en kvalificeret

måde, og der er heller ingen

tvivl om, at det for samfundsfags

vedkommende vil betyde en

anden og bedre forståelse af de

økonomiske sammenhænge.

Desuden vil selve det faktum, at

eleverne skal have den samme

bog op af tasken i matematiktimerne

og samfundsfagstimerne,

betyde en større overførselsværdi

af den viden, de tilegner sig i

de to fag.


Til store opgaver SRO og især

SRP vil bogen være et værdifuldt

materiale, og de mange

forskellige økonomiske emner

vil være en værdifuld inspirationskilde

for os, der skal stille

opgaverne.

Bogen vil også være et fremragende

udgangspunkt for en studiekreds/et

kursus for matematik-

og samfundsfagslærere på

en skole. Den fælles viden, som

en sådan aktivitet kunne skabe,

vil være meget værdifuld for

anmeldelser

samarbejdet mellem de to fag på

studieretningerne.

Af Marianne Kesselhahn, Egedal

Gymnasium og HF.

samfundsfagsnyt september 2010

61


ÆSON er Danmarks kvalitetsmagain

om politik, skrevet af politikere,

ksperter og journalister. Bladet udommer

2 gange om året på tryk og

dsender 24 gratis ugemagasiner på

ettet.

rsabonnement for medlemmer af

ALS: 199 kr. (Alm. pris: 250 kr.)

lassesæt (35 eksemplarer) af hvert af

ÆSONs 2 halvårlige numre.

lmindelig pris: 8.750 kr./året.

kolepris: 1.200 kr./året.

RÆSONs FORLAG

Valget

RÆSONs FORLAG

Valget

HELLE ELLER

LØKKE?

HELLE ELLER

LØKKE?

red. Clement Behrendt Kjersgaard

30 ESSAYS OM HVEM DER FORTJENER

STATSMINISTERPOSTEN

DERFOR

SLUTTER

REFORM-

PAUSEN

REPUBLIKANERNE - HILLARY CLINTON

GORDON BROWN - NATO - WTO - TYSKLAND

SYDAFRIKA - LIBERIA - IRAN - YEMEN

KAN

VERDEN

REDDE

VERDEN?

RUSLAND

UDFORDRER

EUROPA

kr 125

red. Clement Behrendt Kjersgaard

30 ESSAYS OM HVEM DER FORTJENER

STATSMINISTERPOSTEN

VELKOMMEN TIL OPBRUDDET (2009)

Udvalgte artikler fra RÆSON, af bl.a. Henrik Dahl, Rune Lykkeberg,

Martin Krasnik, Søren Krarup og Ritt Bjerregaard.

Almindelig pris: 99 kr. Skolepris: 49 kr.

nr 01/10

UFFE ELLEMANN-JENSEN, MADS QVORTRUP, PETER WIVEL, NIELS LUNDE, CHRISTEN SØRENSEN M.FL.

„RÆSON er et fremragende journalistisk magasin om

politik, politik og atter politik […] et ikke blot glimrende

men jeg havde nær sagt uundværligt supplement

til almindelig avislæsning“

Politiken i anmeldelse

VELKOMMEN TIL OPBRUDDET

samler 15 artikler om politik fra de bedste danske skribenter:

Det handler om DANMARK: Søren Krarup om arven fra

Fogh; Henrik Dahl om oppositionen; Rune Lykkeberg om

regeringen; Ritt Bjerregaard og Anne Vang om Socialdemokraternes

fejl og fremtiden for partiet …

Det handler om VERDEN: Sikkerhedseksperterne Daniel

Korski og Hans Mouritzen analyserer konsekvenserne af et

svækket USA. Mikkel Vedby Rasmussen forudser en snarlig

afslutning på Afghanistan-krigen: „Snart skal vi hjem“.

Og bogen indledes af Søren Pinds udenrigspolitiske

manifest, hvor han opfordrer USA og Europa til at danne et

frihandelsområde som modvægt til

det fremstormende Kina …

„Sammenbruddet i nanssystemet betyder, at eroderingen

af USA’s supermagtsstatus sker langt hurtigere, end nogen

kunne forestille sig for få måneder siden.

Det er værre end 11. September.“

Hans Mouritzen

9 788799 286942

9 788799 286966

HELLE ELLER LØKKE?

(Udkommer 1. oktober 2010)

Der er lagt op til Danmarkshistoriens længste

og mest brutale valgkamp. Eksperter,

journalister og politikerne selv skriver om

valget, ingen kan tåle at tabe. 28 korte

skarpe artikler af bl.a.: Søren Pind, Mette

Frederiksen, Johanne Schmidt-Nielsen,

Henrik Qvortrup, Niels Krause-Kjær,

Christian Nissen og Hans Engell.

Redigeret af Clement Kjersgaard og

Nikolaj Vitting Hermann.

Alm. pris: 199 kr. Skolepris: 100 kr.

NB: Bogen udkommer med både en rød

forside (Helle) og en blå (Lars).

VELKOMMEN TIL OPBRUDDET

Politiken i anmeldelse:

„RÆSON er et fremragende journalistisk

magasin om politik, politik og atter

politik [...] et ikke blot glimrende, men

jeg havde nær sagt uundværligt supplement

til almindelig avislæsning.”

Gymnasieforedrag og workshops:

RÆSONs redaktører holder foredrag

og workshops for både større og mindre

grupper af studerende, med fokus

på både dansk og international politik.

Læs mere: www.raeson.dk/undervisning

Redigeret af Eske Vinther-Jensen, Nikolaj Vitting Hermann

og Clement Behrendt Kjersgaard

VELKOMMEN TIL

OPBRUDDET

15 udvalgte artikler fra RÆSON af bl.a.: Henrik Dahl,

Rune Lykkeberg, Martin Krasnik, Søren Pind,

Søren Krarup, Mikkel Vedby Rasmussen, Anne Vang

og Ritt Bjerregaard m. .

RÆSONs BØGER


Bøger til anmeldelse

Har du lyst til

at anmelde en bog?

Samfundsfagsnyt søger nye såvel

som erfarne boganmeldere. Har

du lyst til at anmelde en af de

anførte bøger, kan du få tilsendt

et anmeldereksemplar. Samfundsfagsnyt

efterspørger alle

anmeldere og det er ingen hindring,

hvis du er ny i faget. Skriv

eller ring til Janne Bisgaard Wikman

på akatjb@akat.dk eller tlf.

2825 7025.

Helt nye bøger

Ideologier og diskurser, Kjeld Mazanti

Sørensen, Columbus, 1.

udg. 2010, s 152, kr. 136,25 inkl.

moms/ kr. 95,38 excl. moms

Tyskland – Fra Rødhætte til

Ramstein. Om tysk national

identitet,Peter Knudsen, Bodil

Munk og Lene Jeppesen, Columbus,

1. udg. 2010, s 160, kr. 216

inkl. moms/ kr. 120 excl. moms

Hvordan fungerer den Europæiske

Union. En grundbog om EU

efter Lissabon-traktaten, Peter

Nedergaard, Columbus, 1. udg.

1. opl. 2010, s 150, kr. 174 inkl.

moms/ 98 excl. moms

Liv i Danmark. Grundbog til

samfundsfag på c-niveau, Benny

Jacobsen og Ove Outzen, Columbus,

2. udg. 2010, s 176, kr.

159 inkl. moms/ kr. 89 excl.

moms

Klassisk og moderne politisk

teori, Lars Bo Kaspersen og Jørn

Loftager (red.), Hans Reitzels

Forlag, 1. udg. 2010, s 1275, kr.

598 inkl. moms

Interview i praksis, Jan Trost og

Lise Jeremiassen, Hans Reitzels

Forlag, 1.udg. 1.opl. 2010, s 168,

kr. 225 inkl. moms

Metoder i statskundskab, Lotte

Bøgh Andersen, Kasper Møller

Hansen og Robert Klemmesen

(red.), Hans Reitzels Forlag, 1.

udg. 1. opl. 2010, 470 s, kr. 498

inkl. moms

Hvad forstår vi egentligt ved demokrati,

Jørgen Møller og

Svend-Erik Skaaning, Hans

Reitzels Forlag, 1. udg. 1. opl.

2010, s 304, kr. 348 inkl. moms

Ideologiens sublime objekt, Slavoj

Zizek, Hans Reitzels Forlag,

1. udg. 1. opl. 2010, s 299, kr. 348

inkl. moms

Sociologi og socialantropologi –

Mellem mennesker og samfund,

Elisabeth Brodtkorb og Marianne

Rugkåsa (red.), Munksgaard,

2. udg. 1. opl. 2010, s 320, kr.

299 inkl. moms

Danmark i dag. Samfundsfag C,

Hans Carl Madsen og Michael

Boas Pedersen, Systime, 1. udg.

2010, s 186, kr. 180 excl moms/

ebog 45 kr. excl moms

anmeldelser

EU – økonomisk set, Henrik Kureer,

Systime, 1. udg. 1. opl.

2010, s 85, kr. 80 excl. moms

øvrige bøger:

Mediekultur, mediesamfund, Jostein

Gripsrud, Hans reitzels

Forlag, 2. udg. 1. opl. 2010, s

385. kr. 398 inkl. moms

Fremtidens stormagter. BRIK´erne

i det globale spil, Brasilien,

Rusland, Indien og Kina, Steen

Fryba Christensen, Jørgen Dige

Pedersen, Clemens Stubbe

Østergaard, Mette Skak og Stig

Thøgersen, Aarhus Universitetsforlag

2010, s 285, kr. 248

Grænseland – krig og kulturmøde,

Mette Hermann, Finn Jensen,

Hans Jørgen Lych Larsen,

Gunvor Vestergaard og Merete

Vonsbæk, Columbus, 1. udg.

2009, s 179, kr. 230 incl. moms/

kr. 129 excl. moms

Danmark og de fremmede, red.

Tonny Brems Knudsen, Jørgen

Dige Pedersen og George Sørensen,

Academica 1. udg. 1. opl.

2009, s 248, kr. 195

Udviklingssamarbejde anno

2020, I Den ny verden. Tidsskrift

for internationale studier,

41. årgang. nr. 3 2008, DIIS, København

2009, s 122

samfundsfagsnyt september 2010

63


anmeldelser

Danish Foreign Policy Yearbook

2009, red. Nanna Hvidt og Hans

Mouritzen, DIIS, København

2009, s 208

Afvist. Asylansøgere i Danmark,

red. Eline Mørch Jensen, Tiderne

Skifter, 1. udg. 2. opl. 2009, s

179

Ismen i det 21. århundredes politik,

Asger Ousager, CEPOS, 1.

udg. 1. opl. 2009, s 144, kr. 149

Opdragelse, Lise Rasmussen,

Frydenlund, 2. udg. 1. opl. 2009

s 79, kr. 99

Voksenliv og arbejde, Leif Nordberg,

Frydenlund, 2. udg. 1. opl.

2009, s 77, kr. 99

De overvågede tager ordet, PETkommissionens

beretning, Frydenlund,

1. udg. 1. opl. 2009, s

126, kr. 199

EU – politik og økonomi. En

grundbog, Peter Nedergaard,

Columbus, 1. udg. 1. opl. 2009, s

144

Kulturforståelse. Columbus vejviser

til nye verdner, Geert A.

Nielsen og Karen Schmedes,

Columbus, s 208, kr. 246 incl.

moms/ kr. 139 excl. moms

64 samfundsfagsnyt september 2010

Globalisering – samfundsvidenskabelige

perspektiver, Morten

Winther Bülow, Thomas Malthe

Christensen, Martin Marcussen,

George Sørensen og Lasse

Ørum Wikman, Systime, 1.

udg. 1. opl. 2009, s 116, kr. 128

excl. moms

Miljøpolitik. Miljø og klimapolitik

i samfundsfag, Rune Valentin

Gregersen, Systime, 1. udg.

1. opl. 2009, s 136, kr. 140 excl.

moms

Mellemøstkonflikter. Historie og

samfund, Anders Jerichow, Gyldendal,

1. udg. 1. opl. 2009, s 263

Samfundslex, Peter Nørbæk

Hansen og Palle Qvist, Gyldendal,

4. Udg. 1. Opl 2009 (1997), s

478

Perspektiver på politik – Bidrag

til samfundsdebatten, red. Jens

Blom-Hansen og Jørgen Elklit,

Academica, 1. udg. 1. opl. 2009,

s 352, kr. 195

”No Life. Respekt og drengezoner”,

Kirsten Hviid, Aalborg

Universitetsforlag 2009, s 127

Refleksiv sociologi i praksis. Empiriske

undersøgelse inspireret af

Pierre Bourdieu, Red. Ole Hammerslev,

Jens Arnholtz Hansen

og Ida Willing, Hans Reitzels

Forlag, 1. udg. 1. opl. 2009, s 237

Globaliseringens udfordringer.

Politiske og administrative modeller

under pres, Red. Martin

Marcussen og Carsten Ronit,

Hans Reitzels Forlag, 1. udg. 1.

opl. 2009, s 304

Kampen om Integrationen, Retina

Wolfgang Rennisom, 1. udg.

1. opl. 2009, s 272, kr. 298 inkl.

moms

Et sociologisk værktøj. En introduktion

til den kvantitative metode,

Erik Jørgen Hansen og

Bjarne Hjorth Andersen, Hans

Reitzels Forlag, 2. udg. 1. opl.

2009, s 286, kr. 348 inkl. moms

Det demokratiske system. Valg,

Folketinget, forvaltning og organisationer,

Anne Skorkjær Binderkrantz

et al, Academica, 1.

opl. 2. udg. 2009, s 200, kr. 225

Fællesskabsfølelser. Kunst, politik

og filosofi, red. Mikkel Bolt

og Jacob Lund, Klim, 1. udg. 1.

opl. 2009, s 238, kr. 250


Bestyrelsen

formand, fondsrepræsentant

Michael Bang Sørensen

Det frie Gymnasium

mbs@detfri.dk

næstformand, gfK-ansvarlig og

fagdidaktisk udvalg

Jørgen Lassen

Sct. Knuds Gymnasium

Joergen.Lassen1@skolekom.dk

Kasserer, fagligt forum

(stx), kurser

Jon Urskov Pedersen

Egå Gymnasium

jp@egaa-gym.dk

anmelderredaktør af

samfundsfagsnyt

Janne Bisgaard Wikman

Århus Katedral Skole

akatjb@akat.dk

Webredaktør

og fagdidaktisk udvalg

Anders Hassing

Ørestadens Gymnasium

aha@oerestadgym.dk

redaktion af

samfundsfagsnyt (barsel)

Diana Lykke Trankjær

Køge Gymnasium

kgdt@kggym.dk

Kursuskoordinator (gfK, regioner,

kontakt til universiteter)

Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen

Aarhus Katedralskole

akatditte.k.n.nielsen@akat.dk

redaktør af samfundsfagsnyt

(ansv.)

Marie-Louise Bach

Nyborg Gymnasium

ml@nyborg-gym.dk

fagdidaktisk udvalg, udvikling af

samfundsfagsnyt, kurser

Susan Pauli Petersen

Egedal Gymnasium

funny10sp@hotmail.com

Kontaktperson for

regionsrepræsentanter

Lisbeth Basballe

Mariager Fjord Gymnasium

lb@mf-gym.dk

Kurser og regioner (suppleant)

Jens Folke Harrits

Aalborg Katedralskole

fh@aalkat-gym.dk

samfundsfagsnyt september 2010

65


øvrige adresser

regionsfortegnelse

Nordjylland

Støvring Gymnasium

Sønderjylland

Ole Østergaard

Abenrå Gymnasium

Tlf. 74 62 20 54

Ole.oestergaard@skolekom.dk

Hederegionen

Flemming Johansen

Struer Gymnasium

Tlf. 97 51 04 32

jo@struer-gym.dk

Sydvestjylland

Helle Grøn

Esbjerg Gymnasium

Århus

Jon Urskov Pedersen

Egå Gymnasium

Jp@egaa-gym.dk

Fyn

Jannie Wilsted

Svendborg Gymnasium

62 61 66 07

jw@svendborg-gym.dk

Vestsjælland

Kasper Levring

Slagelse Gymnasium

kl@slagelse-gym.dk

Roskilde

Erik Zinglersen

Roskilde Gymnasium

Tlf.46 36 37 10

rgez@roskilde-gym.dk

Storkøbenhavn

Anne-Grete Rovbjerg

N.Zahles Gymnasium

Tlf. 33 23 76 00

ar@nzg.dk

66 samfundsfagsnyt september 2010

Frederiksborg

Randi S. Grib

Frederiksværk Gymnasium

Tlf.46 76 20 16

risg@koebenhavn.mail.tele.com

Bornholm

Claes Ludvigsen

Bornholms Gymnasium

cl@bornholm-gym.dk

fondsbestyrelsen

Lone Bentzen

Torvevej 20

2740 Skovlunde

Tlf. 44 84 48 69

lone.bentzen@skolekom.dk

Steffen Bruun Christensen

Mylius Erichsensvej 11

9900 Frederikshavn

Tlf. 98 42 60 14

sc@frhavn-gym.dk

Mikael Frydlund

MAQS

Gutenberghus

Pilestræde 58, 4.sal

1112 København K

Per Rasmussen

Tonysvej 25

2920 Charlottenlund

Tlf. 39 64 19 02

pr@forlagetcolumbus.dk

Michael Bang Sørensen

Stevnsgade 11, 4. th.

2200 København N

mbs@detfri.dk

Anna Amby Frejbæk

Sønderborg Statsskole

anna@ambyfrej.dk

Bente Sørensen

Holstebro Gymnasium

bs@hogym.dk

Fondsbestyrelsen afholder tre møder

årligt, januar, april og september. På

hvert møde behandles indkomne ansøgninger

til fonden. Se vores hjemmeside

om, hvad man kan få støtte

til, og hvordan man søger.

øvrige

Forlaget Columbus

Østerbrogade 54 C

2100 København Ø

Tlf. 35 42 00 51

Fax. 35 42 05 21

info@forlagetcolumbus.dk

opgavekommission

Formand: Claus Just Andersen

Peter Lundberg Thomsen

Kirsten Krehan

Morten Hansen Thorndal

fagkonsulent

Bent Fischer-Nielsen

Sølystparken 2

2990 Nivå

Tlf. 25 57 41 52

Bent.Fischer-Nielsen@uvm.dk

internetsider

Samfundsfag:

www.emu.dk/gym/fag/sa

Forlaget Columbus:

www.forlagetcolumbus.dk

www.fals.info


Luk

samfundet

op!

af Peter Brøndum og Thor Banke

Forlagsredaktør: Per Henriksen

forlaget © columbus

– samfundsfagslærernes forlag

på vej:

Bog og site

til c-niveau

Luk samfundet op! er en ny undervisningsbog til samfundsfag på c-niveau. Bogen er

skrevet med inspiration hentet i de sidste fem års erfaringer med undervisning på c-niveauet.

Bogen er ajourført med de nye læreplaner for STX og HF og den er skrevet med

tanke på elevgruppens forudsætninger fra folkeskolen, men også i forhold til den elevgruppe, som

samfundsfagslærerne møder i klasselokalerne.

Bogen er bygget op omkring 11 temaer, hvor fagets kernestof er tydeligt og præsenteret på en

måde, så det bliver nemmere for eleverne at anvende det på dagens samfund.

yy Samfundetyogysamfundsfagetsyfagområder

yy Danmarkyiyverden

yy VerdenyiyDanmark

yy Identitetyiyforandring

yy Samfundetyogyindividety

yy ForskelligeylivyiyDanmarky

yy Menneskerettighederyogydemokrati

yy Ideologieryogypolitiskeypartieryiyudvikling

yy Medieryogypolitiskykommunikation

yy Økonomiyogybehovsopfyldelse

yy Velfærdsstatensyfremtid

I kapitlernes forskellige afsnit præsenteres den samfundsvidenskabelige metode de steder,

hvor den er anvendt. Derved præsenteres eleverne for samfundsvidenskabelig metode

”på arbejde”. De metodiske overvejelser ledsages desuden af ”How-to” forklaringer,

således lærer og elever kan arbejde konkret med det metodiske i samspil med bogens temaer.

Bogens temaer vil blive understøttet af et meget udførligt website, der giver eleverne en

god mulighed for at anvende kernestoffet på konkrete og virkelighedsnære cases. Supplering

af bogens kernestof vil derfor i høj grad kunne ske via bogens website. Men websitet

vil også invitere eleverne til selv at bidrage med tekst, podcasts og film og lade eleverne bevæge

sig „helt ud“ i samfundet. Bogen og websitet supplerer på den måde hinanden, men også

lærerens ambition om at bringe eleverne helt ud eller ind i samfundet.


Afsender: Samfundsfagsnyt

Marie-Louise Bach

Christianslundsvej 14

5800 Nyborg

Returneres ved varig adresseændring

Columbus – samfundsfagslærernes forlag

Vort mål er at lave kvalitetspræget, spændende og pædagogisk veltilrettelagt

undervisningsmateriale til konkurrencedygtige priser til din undervisning.

Mere og mere kommer i digital form og på Columbus Web og bøgernes hjemmesider

findes allerede en guldgrube. I løbet af efteråret bliver det suppleret

med en række nye initiativer:

z ’Samfundsfag.dk’ lanceres som samfundsfagligt leksikon og indgang til

alle materialerne.

z ’Luk samfundet op’ c-niveau bogen vil anvende internet-mediet

i undervisningen på helt nye måder.

z Nogle af de eksisterende bøger vil blive læsbare på alle platforme

(pc-ere, smartphones, iPad) og nogle nye udgivelser vil kun komme

som webbøger.

Du kan få indflydelse på Columbus’ udgivelser gennem FALS eller ved at

henvende dig direkte til forlaget, hvis du har hvis du har ideer til udgivelser,

kritik, ros mv.

Velkommen til de nye lærerkandidater

Vi har hvert år fornøjelsen af at forære de nye lærerkandidater ’Samfundsfagsdidaktik’,

der er pensum på det fagdidaktiske kursus.

Netop denne bog illustrerer meget godt Columbus’ rolle i faget.

En række af fagets kyndige lærere har skrevet de enkelte kapitler. Tidligere

fagkonsulent Per Henriksen og Jytte Knudsen har redigeret. Den faglige forening

har givet et bidrag til forfatterhonoreringen og Columbus har produceret

og udsendt gratis til alle FALS-medlemmer.

Det gør vi fordi overskuddet fra vores virksomhed bl.a. anvendes til pædagogisk

og fagligt udviklingsarbejde. I de senere år har vi uddelt mellem 300.000

og 500.000 kr. om året til dette formål.

forlaget © columbus

Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • www.forlagetcolumbus.dk

More magazines by this user
Similar magazines