samfundsfagsnyt - FALS

samfundsfagsnyt 

skriftlig prøve 2010 – tre eksemplariske besvarelser 

mellemøstportalen – nyt undervisningssite 

179 » september 2010 

foreningen af lærere i samfundsfag

deadline: 

Blad nr. 180: 15. nov. 2010 

redaktion: 

Marie-Louise Bach, Susan 

Pauli Petersen og 

Janne Bisgaard Wikman 

redaktionens adresse: 

Marie-Louise Bach 

Christianslundsvej 14 

5800 Nyborg 

Tlf. 8620 1570 / 2070 7812 

Email: samfnyt@gmail.com 

ekspedition: 

Enkelteksemplarer, annoncer 

mv.: Henvendelse til 


Priser: 

Abonnement 300,00 kr./år 

Enkelteksemplar kr. 80,00 

annoncer: 

1/4 side kr. 500,00 

1/2 side kr. 1.000,00 

1/1 side kr. 2.000,00 

Bagsiden kr. 4.000,00 

Farvetillæg + 100% 

udgivere: 

FALS og Forlaget 

Columbus Fond 

Produktion: 

Forlaget Columbus og 

Clemenstrykkeriet 

Manuskripter til Samfundsfagsnyt 

sendes pr. email (vedhæftet 

som rtf-fil) til 

samfnyt@gmail.com 

forsidefoto: 

Marie-Louise Bach. 

Miniprøve med digital eksamen 

på Nyborg Gymnasium 

2 

indhold 

fra bestyrelsen 

Generalforsamling i FALS 2010 3 

Facebook-gruppe ramt af usynlighed 4 

Nyt fra fagkonsulenten 5 

artikler 

Skriftlig prøve i samfundsfag 2010 8 

Eksemplarisk besvarelse 

– Andreas Lind 15 

Eksemplarisk besvarelse 

– Jakob Michaelsen Pethick 24 

Eksemplarisk besvarelse – digital eksamen 

– Signe Gellert Hansen 33 

Mellemøstportalen 40 

11 øvelser til studieretningsprojekter 

på Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE) 44 

Anmeldelser 54 

Bestyrelsen 65 

Øvrige adresser 66

generalforsamling i fals 2010 

fals indbyder alle medlemmer til 

generalforsamling. 

Torsdag den 4. november 2010 

Kl. 17.30-19.00 på Best Western Nyborg Strand, 

Østersøvej 2, DK-5800 Nyborg, tel: +45 65 31 

31 31 

dagsorden: 

Valg af ordstyrer og referent 

Bestyrelsen beretning 

Kassererens beretning 

Forlagets beretning 

Kandidatopstilling 

På valg er: 

Jon Urskov Pedersen (Genopstiller ikke) 

Diana Lykke Trankjær (Genopstiller ikke) 

Anders Hassing (genopstiller) 

Janne Bisgaard Wikman (genopstiller) 

Valg af revisor og revisorsuppleant 

Evt. 

Tilmelding til generalforsamling for de personer, 

som ikke deltager i generalforsamlingskurset 

til et medlem af bestyrelsen/formand d. 

31.10.2010 

Ønsker til punkter til dagsordenen skal være 

formanden i hænde seneste d. 31.10.2010 

Kandidater til bestyrelsesvalget skal kontakte 

bestyrelsen eller møde frem på generalforsamlingen. 

Se kursusprogram og tilmeldingsmærke under 

kursus-sektionen. 

samfundsfagsnyt september 2010 

3

facebook-gruppe ramt af usynlighed 

af anders Hassing 

Flere medlemmer har forgæves søgt efter FALS’ 

Facebook-gruppe – og spekuleret i årsagerne til 

dens forsvinden. 

Men der er hverken tale om hemmelige udrensninger 

eller en bevidst nedlæggelse af gruppen. 

I stedet er den blevet offer for det, Facebook 

kalder et ”teknisk forhold, der vedrører 

4 samfundsfagsnyt september 2010 

gruppens synlighed”. Intet indhold er angiveligt 

forsvundet, og firmaet oplyser også, at der 

arbejdes på at løse problemet. 

Indtil da må man benytte sig af de ganske 

mange andre informationskilder om faget og 

foreningen, heriblandt www.fals.info og dette 

blad.

nyt fra fagkonsulenten 

af Bent fischer-nielsen 

nye læreplaner og vejledninger 

Alle de nye læreplaner og vejledninger ligger på 

www.uvm.dk > Gymnasiale uddannelser > Fagene 

> Samfundsfag 

eller direkte på 

http://us.uvm.dk/Uddannelse/Gymnasiale%20 

uddannelser/Fagenes%20sider/Fag%20S-AA. 

aspx 

eller via link fra min side på emu’en. 

De nye læreplaner og vejledninger træder i kraft 

1. august 2010 og har virkning for de elever, der 

påbegynder gymnasiet eller hf 1. august 2010 eller 

senere. 

overgangsregler 

For elever, der er startet gymnasiet eller hf inden 

1. august 2010, gælder de gamle læreplaner og 

vejledninger. Skolens leder kan dog for disse elever 

beslutte, at der undervises og eksamineres 

efter de nye læreplaner i samfundsfag B, men 

ikke i samfundsfag A (stx-bekendtgørelsen § 

154). Man kan altså på skolen selv vælge, om de 

nuværende 2.g’ere og 2.hf’ere med samfundsfag 

B skal undervises efter den gamle eller den nye 

læreplan. 

For samfundsfag A skal de nuværende 2.g’ere 

og 3.g’ere undervises og eksamineres efter den 

gamle læreplan. Den skriftlige prøve i 2011 og 

2012 formuleres ud fra den gamle læreplan. Når 

de nuværende 1.g’ere går til skriftlig prøve i 

samfundsfag A i 2013, formuleres opgaverne ud 

fra den nye læreplan. 

De gamle læreplaner og vejledninger findes 

stadig på www.uvm.dk. De gamle læreplaner har 

ganske vist et vandmærke med ”historisk”, men 

de gælder altså stadig for ovennævnte elever. 

Kortere vejledninger 

Alle nye vejledninger er forkortet markant, så de 

er mere overkommelige at læse. Afsnit om faglige 

mål, kernestof og eksamen er dog ikke forkortet. 

nye afsnit 

De nye afsnit i læreplanerne er udfoldet i vejledningerne. 

Det gælder nye afsnit om 

y Eksamen 

y Fagets identitet og metode 

y Skriftlighed 

y Beregninger og diagrammer (A og B) 

y Magt og meningsdannelse (A) 

y Lineær regression, chi 2 -test og ligning for 

multiplikatoren (A) 

Desuden er der nye afsnit i vejledningerne bl.a. 

om 

y Karakterbeskrivelse 

y Synopsis, problemformulering og problemstillinger 

(A og B) 

y Kvalitativ og komparativ metode 

y It 


5

nyT fra fagKonsulenTen 

y Opdatering mht. hvilke begreber, der er centrale 

y ”Opgavetyper og kvalitetskriterier til skriftlig 

prøve” er sat ind i vejledningen med en udvidet 

beskrivelse af ”notat” (A) 

y Teorier, som eleverne forventes at kunne anvende 

til den skriftlige prøve mm, er nævnt under 

kernestof og faglige mål (A) 

y At undervisningen på B og KS kan gøres mere 

international ved at begreber/teorier anvendes 

både på danske og udenlandske samfundsforhold 

Ks 

På www.uvm.dk > Gymnasiale uddannelser > 

Fagene > Kultur- og samfundsfaggruppen 

findes den nye læreplan og den nye vejledning 

for KS, som gælder for kursister, der starter efter 

1. august 2010. Nuværende 2. hf’ere skal til prøve 

efter den gamle læreplan i KS (hf-bekendtgørelsen 

§ 82). 

Der er ændringer i faglige mål, kernestof og 

især i eksamensformen som følge af Folketingets 

vedtagelse om at sammenlægge KS og EP: 

Senest 2 uger før sidste undervisningsdag 

trækker kursisterne et prøvemateriale til et af de 

mindst 4 fællesfaglige forløb og skal herudfra 

udarbejde et projekt i form af en synopsis på 

2-3 sider, som præsenteres til den mundtlige 

prøve. Projektet/synopsen udarbejdes i ca. 25 

timer fordelt over mindst 2 uger. Lærerne vejleder 

kursisterne. Kursisten skal selv finde væsentligt 

materiale og kunne anvende det kritisk 

til besvarelse af synopsens problemformulering. 

Eksaminationstiden er fortsat 45 minutter, hvor 

kursisten har 10-15 minutter til at fremlægge 

synopsen. 

Konkurrence om flådens rolle 

I anledning af sit 500 års jubilæum, har flåden 

udskrevet en konkurrence, hvor elever kan skrive 

sig til en sejltur til Grønland eller Færøerne 


med et højteknologisk krigsskib. Det overordnede 

tema er ”Den danske flådes rolle i en globaliseret 

verden, i fortiden, i nutiden eller i 

fremtiden”. Afleveringsfristen er 27. oktober. 

Se www.flaaden500.dk/Opgavekonkurrence om 

produktkrav og ideer til udfoldelse af opgaven 

inden for samfundsfag mm. Opgaven kan samtidig 

være en opgave i international politik. 

Tilmeld dig fagkonsulentens nyhedsbrev 

Du kan du tilmelde dig Fagkonsulentens nyhedsbrev 

på min side på emu’en: 

www.emu.dk > Gymnasiale fag > Samfundsfag 

> Fagkonsulenten 

spørg på fagkonsulentens blog 

På fagkonsulentens blog kan du nu stille spørgsmål 

om de nye læreplaner og vejledninger. 

Kurser og konferencer efterår 2010 

2/9. Regionalmøde. Frederikssund Gymnasium. 

9-10/9. Regionssekretærkursus. Horsens. 

Undervisningsministeriets regionale konferencer 

om AT: 

16/9. Mariagerfjord Gymnasium 

23/9. Høje-Taastrup Gymnasium 

29/9. Københavns Åbne Gymnasium 

7/10. Rødkilde Gymnasium 

Temadag om Danmarks relationer til Mellemøsten 

(Udenrigsministeriet, Fals mm): 

5/10. Odense Katedralskole. 

6/10. Egå Gymnasium 

12/10 Eigtveds Pakhus/UM 

7/10. Diskursanalyse. Det Frie Gymnasium. 

6-8/10. Udviklingskursus om KS. Nyborg.

4-5/11. Generalforsamlingskursus i Nyborg bl.a. 

med fagkonsulenten om de nye læreplaner og 

vejledninger. 

Kursus om samfundsfag og matematik, som annonceres 

i Fagkonsulentens nyhedsbrev. 

Hold øje med kurser på www.fals.info. 

nyT fra fagKonsulenTen 

skriftlige prøvesæt 2010 

Alle skoler vil medio september modtage et eksemplar 

af alle skriftlige prøver 2010 og dvs. fem 

prøver i samfundsfag: Sæt 1 og sæt 2, it-prøven, 

en ordinær sygeprøve og en it-sygeprøve. Så her 

er mange gode opgaver til undervisningen. 

15.08.2010 

Bent Fischer-Nielsen 


7

skriftlig prøve i samfundsfag 2010 

af Bent fischer-nielsen 

1. Karakterfordeling 

Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i 

2010 blev som vist i tabel 1. Gennemsnittet blev 

på 6,05, og 2,7 % bestod ikke prøven. Gennemsnit 

og dumpeprocent for 2010 er helt de samme 

som i 2009. 

Spredningen er lidt større i 2010 end i 2009: 

Der er lidt færre 7-taller, og lidt flere der har 

fået 12 og 02. 

Gennemsnit for de to ordinære sæt i 2010 er 

stort set ens, hvilket er meget tilfredsstillende, 

da det indikerer, at eleverne har været stillet lige 

til de to prøver. 9 ud af 10 skoler havde valgt at 

placere skriftlig samfundsfag således, at 9 ud af 

10 elever fik sæt 2. 

Tabel 1. Karakterer til skriftlig prøve i samfundsfag i 2008-2010 


Gennemsnit for opgaverne i it-forsøget ligger 

over de ordinære opgaver. Det kan dels skyldes, 

at eleverne i it-forsøget hvert halve år har været 

til prøve under terminslignende forhold, og at 

alle hold er studieretningshold (se nedenfor). 

Gennemsnit for samfundsfag A som studieretningsfag 

er i 2010 på 6,31 og ligger noget højere 

end gennemsnit for samfundsfag A som 

valgfag på 5,55 (tabel 2). Der er markant flere 

elever på valgfaget, der får 02 eller 00, end på 

studieretningsfaget. Der var samme tendens i 

2009, og det bekræfter desværre, at det på valgholdene 

er sværere end på studieretningsholdene 

at træne eleverne til den skriftlig prøve. 

Det kan fortsat stærkt anbefales at placere 

elevtimer i de underliggende B-niveau-klasser 

2010 2010 2010 2010 2009 2008 

Sæt 1 Sæt 2 It Total 

gn.snit 6,1 6,04 6,5 6,05 6,05 6,2 

12 3,7 4,2 7,5 4,1 3,2 4 

10 17,4 18 18,4 17,9 17,6 18,6 

7 35,5 32,7 33,8 33 35,3 36,2 

4 31,4 30,5 31,1 30,6 30,3 27,2 

2 9,2 11,9 7,5 11,7 10,9 11,8 

0 2,7 2,7 1,8 2,7 2,6 2,2 

-3 0,2 0 0 0 0,1 0,06 

antal 598 5703 228 6301 6084 5380

Tabel 2. Karakterer til skriftlig prøve i samfundsfag i 2009-2010 fordelt efter 

studieretningsfag og valgfag 

sTudenTereKsamen 2010 

2010 2010 2010 2009 2009 2009 

SR-fag Valgfag Total SR-fag Valgfag Total 

gn.snit 6,31 5,55 6,05 6,23 5,65 6,05 

12 4,5 3,4 4,1 3,5 2,9 3,2 

10 19,6 14,7 17,9 18,8 15,1 17,6 

7 34,6 29,6 33 36,4 32,1 35,3 

4 29,7 32,2 30,6 30,1 31,5 30,3 

2 9,7 15,5 11,7 9,5 13,9 10,9 

0 1,8 4,5 2,7 1,7 4,2 2,6 

-3 0 0 0 0,1 0,1 0,1 

antal 4197 2001 6301 3840 2040 6084 

Note: Tabel 1 og 2 viser de karakterfordelinger, der blev indtastet på censormødet i Odense. Verificerede karakterer 

for samfundsfag og andre fag offentliggøres senere af UNI-C. 

Tabel 3. første-censorernes karakter for sæt 2 fordelt på valg af delopgave 

1. censor sæt 2 2010 a B C sæt 2 2010 

gennemsnit 6,1 6 6,4 6,1 

fordeling % Integration inkl. notat EU Global økonomi 

12 4,6 5,5 7 5,2 

10 18,1 17 21,4 18,6 

7 32,4 31,5 29,9 31,3 

4 30,3 28,3 25,5 28,6 

2 11,8 13,7 12,9 12,9 

0 2,7 4 3,1 3,4 

-3 0,1 0 0,1 0 

opgaver 6468 

delopgaver % 32 47 21 

og blandt lærerne her aftale, hvilke skriftlige 

færdigheder, der trænes på B-niveau, således at 

eleverne på valgholdene i 3.g har nogle fælles 

færdigheder at bygge videre på. 

I tabel 3 ses den typiske tendens til, at økonomiopgaver 

vælges af færrest elever, der til 

gengæld opnår et højere gennemsnit og flere 

topkarakterer. 

Den sociologisk-politiske opgave med notat i 

spørgsmål 3 blev valgt af 1/3 af eleverne, som 

opnåede samme gennemsnit som elever, der 

valgte delopgave B om EU. 

Der er stor forskel i karaktergennemsnit for 

de mange hold. For hold med mindst 10 elever 

er højeste gennemsnit 9,00 og laveste gennemsnit 

er 2,40, og 6 hold har fået et gennemsnit på 


9


8,5 eller derover, og 6 hold har fået 3,5 eller derunder. 

Der er således fortsat et stort behov for, 

at man blandt kollegerne på den enkelte skole 

og på tværs af skolerne hjælper hinanden med, 

hvad der kræves til den skriftlige prøve, og 

hvordan man bedst muligt træner eleverne i 

disse færdigheder. 

Jeg har skrevet til de 6 skoler med hold med 

mindst 10 elever, der har fået over 8,5 i snit, og 

bedt lærerne i nogle stikord beskrive, hvilke 

forhold i undervisningens tilrettelæggelse, der 

vurderes som hovedårsagen til det gode resultat. 

Jeg har også skrevet til de 6 skoler med hold 

med mindst 10 elever, der har gennemsnit på 

3,5 og derunder og anmodet rektor om at indsende 

en redegørelse for eventuelle særlige forhold, 

der kan have været medvirkende til de 

lave resultater. 

Man kan fagkonsulentens side på emu’en 

hente det vejledende notat ”Opgavetyper og 

kvalitetskriterier til skriftlig samfundsfag”, som 

samler vejledningen om alle opgavetyperne. 

Notatet er indskrevet som en del af den nye vejledning 

for samfundsfag A. 

2. opgavesættene 

Opgavesættenes spørgsmål dækkede samlet en 

meget stor andel af de faglige mål og dækkede 

kernestof indenfor alle fagets discipliner. 

Der blev i år bevilget penge til udarbejdelse 

af en bedømmelsesvejledning for de to ordinære 

opgavesæt, og man kan her se, hvilke krav 

der stilles til den suveræne besvarelse af de forskellige 

opgaver. Bedømmelsesvejledningerne 

ligger på fagkonsulentens side på emu’en. 

I it-sættet var der i sammenligningsopgaven 

tilføjet et fagligt krav om, at der skulle inddrages 

teorier om international politik: 

”Sammenlign de opfattelser af internationalt 

samarbejde, som kommer til udtryk i bilagene 

B1, B2 og B3. I besvarelsen skal du inddrage teori 

om international politik.” 


Censorernes tilbagemelding var, at denne 

præcisering klart løftede det faglige niveau i besvarelserne 

mht. anvendelse af teorier. Det kan 

derfor forventes at denne type præciseringer 

også vil forekomme i fremtidige opgaver. 

Censorerne til it-opgaverne var enige om, at 

opgaverne havde fundet sit rette leje mht. grad 

af inddragelse af nettet. I undersøgelsesopgaver 

er der typisk et lidt mindre udleveret bilagsmateriale 

end i ordinære opgaver, og der skal til 

gengæld inddrages supplerende materiale som 

kan være fra nettet, men også kan være fra 

medbragt materiale. I diskussions- og notatopgaver 

er brug af nettet en mulighed, men ikke et 

krav. Hvis man bruger nettet skal der angives 

kilde. Udlevering af opgaven i digital form har 

betydet, at der typisk udleveres et TV-klip fra 

en tale, et interview, en nyhedsudsendelse eller 

et debatprogram samt en tabel i regneark med 

absolutte tal, som skal bearbejdes for at kunne 

nå frem til rigtige svar på det stillede spørgsmål. 

Censorerne kunne konstatere en markant udvikling 

i eleverne evne til at skabe overblik med 

brug af regneark. I løbet af efteråret vil Undervisningsministeriets 

følgegruppe komme med 

en samlet evaluering af it-forsøget, og rapporten 

vil blive tilgængelig på www.uvm.dk. 

3. Censorernes svar om sæt 2 integration 

Som sagt skrev 9 ud 10 eleverne sæt 2, og derfor 

bruges censorernes vurdering af denne opgave. 

Censorernes vurdering af opgaveformuleringerne 

i 2010 ligger på et højt niveau svarende til 

niveauet i 2009, hvilket er tilfredsstillende. 

Det tager noget tid, før nye opgavetyper er 

helt på plads for eleverne. Hypoteseopgaven (1c) 

har været prøvet nogle gange og forstås i stigende 

grad af eleverne. 

Notat-opgaven (A3) blev for første gang skrevet 

af 1/3 af eleverne i et sæt, og mange elever 

havde svært ved at håndtere den nye opgavetype. 

Nogle censorer kritiserede kravene til notat 

for at være svære og uklare, mens andre censo-


Tabel 4. Var opgaveformuleringerne er klare og forståelige for eleverne. sæt 2, 2010. % 

1a 1b 1c a2 a3 B2 B3 C2 C3 

Ja 98 76 73 93 76 82 86 90 68 

nogenlunde 2 22 25 7 16 18 13 8 24 

nej 0 1 2 0 7 0 1 1 8 

i alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 

Tabel 5. gav opgaverne gode muligheder for at differentiere i bedømmelsen, dvs. 

anvende hele karakterskalaen? sæt 2, 2010. % 

Tabel 6. gav opgaverne gode muligheder for at bedømme elevernes evne til at opfylde 

faglige mål? sæt 2, 2010. % 

1a 1b 1c a2 a3 B2 B3 C2 C3 

Ja 45 42 61 76 76 71 83 74 75 

nogenlunde 46 47 36 23 16 28 16 23 23 

nej 9 11 2 1 7 1 1 4 2 

i alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 

1a 1b 1c a2 a3 B2 B3 C2 C3 

Ja 83 78 84 86 81 80 88 83 78 

nogenlunde 17 20 14 14 13 16 12 13 18 

nej 0 1 1 0 6 4 0 4 5 

i alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 

rer fastholdt, at det var interessant for eleverne 

at skulle skrive et notat, og at det tager tid at 

indføre nye opgavetyper. I it-opgaven var der 

også en Notat-opgave. Her var censorerne enige 

om, at det fungerede godt, formentlig fordi eleverne 

ikke kunne misforstå, at de skulle anvende 

sikkerhedspolitisk viden i notatet. 

For at tydeliggøre de faglige krav til et notat, 

er der i ”Opgavetyper og kvalitetskriterier til 

skriftlig prøve i samfundsfag. August 2010” og i 

den nye vejledning for samfundsfag A tilføjet 

følgende om notat: 

”Argumentationen er faglig, idet der anvendes 

konkret viden om problemstillingen, relevante 

faglige begreber og/eller relevant teori. Afsenderen 

har typisk en samfundsfaglig uddannelse 

(f.eks. politisk, økonomisk-politisk eller sikkerhedspolitisk 

rådgiver), som bruges i notatet til at 

kvalificere argumentationen for en strategi/løsningsforslag, 

som præsenteres for modtageren. I 

notatet til Villy Søvndal (se nedenfor) skal der 

f.eks. anvendes økonomisk viden om Danmarks 

konkurrenceevne, og notatet til Pia Kjærsgaard 

kan med fordel disponeres ud fra Molins model. I 

notatet til Johanne Schmidt-Nielsen anvendes 

sociologiske begreber f.eks. om integration og kulturelle 

mønstre, og i notatet til Lene Espersen anvendes 

udenrigs- eller sikkerhedspolitiske begreber 

eller teorier om international politik.” 

Censorernes vurdering af opgaverne i 2010 

mht. mulighed for at differentiere ligger på 

samme høje niveau som i 2009. Både i 2009 og 


11


2010 vurderes differentieringsmulighederne at 

være bedst i delopgaverne og at være gode eller 

nogenlunde gode i fællesdelen. Forskellen kan 

skyldes, at besvarelserne af fællesdelen har visse 

fælles træk som følge af gruppearbejdet. 

Censorernes vurdering af opgaverne i 2010 

mht. faglige mål ligger fortsat på et højt niveau, 

men med mindre spredning end i 2009, hvilket 

er tilfredsstillende. 

4. Censorernes arbejdsvilkår forbedres 

Som sagt blev 9 ud af 10 opgaver skrevet i sæt 2, 

hvilket gjorde at 9 ud af 10 censorer kun havde 

godt 2 uger til at bedømme opgaverne. I 2011 vil 


forholdene blive forbedret, således at alle censorer 

får ca. 3 uger til arbejdet. Ifølge eksamenskalenderen 

på www.uvm.dk ligger sæt 1 mandag 

den 23. maj, sæt 2 onsdag den 25. maj og censormødet 

er onsdag den 15. juni. 

I 2011 vil samfundsfag sæt 1 ikke som i 2010 

være på samme dag som dansk og engelsk, hvilket 

vil give en mere lige fordeling af elever på 

sæt 1 og 2. 

08.08.2010 


fagkonsulent

Netop udkommet: 

Global Politik 2. udgave 

Hans Branner 

Opdateret og gennemrevideret udgave af grundbogen til international 

politik. Hovedstrukturen er bibeholdt bortset fra kapitel 1, der gennemgår 

fem alternative forestillinger om det 21. århundredes verdensorden. 

I kapitel 2 er der en omtale af USA’s nye sikkerhedspolitik under Obama, 

og i kapitel 5 er diskussionen om den aktivistiske danske udenrigspolitik 

præsenteret på en ny måde. Hovedteorierne omtales som hidtil i kapitel 

3, men relevant teoristof er desuden medtaget i alle kapitler. Den nye 

udgave kan kun vanskeligt bruges sammen med den gamle. 

På vej: 

Fold dig ud i samfundsfaglige 

metoder, 2.udgave 

Per Henriksen og Torben Stener Nielsen 

Den nye udgave af Fold dig ud er stærkt revideret 

på en række områder: • Nye spørgeord 

i de skriftlige opgaver uddybes og eksemplificeres 

• Gennemgang af samfundsfaglige 

teksttyper 

(den videnskabelige, den 

journalistiske og den politiske) 

• Vejledning i at bruge 

de mest gængse webbaserede 

databaser 

• Kvalitativ metode uddybes 

og andre metoder 

(casemetode, komparativ 

metode) gennemgås. 

Latinamerika – historie, 

samfund og kultur 

Niels Boel og Finn Rasmussen 

Bogen med tilhørende hjemmeside giver en 

spændende introduktion til et kontinent, der 

med overgang til demokrati er ved at træde i karakter 

som en ny, relevant international aktør i 

forlaget © columbus 

– samfundsfagslærernes forlag 

200 sider 

skolepris kr. 119,- 

kraft af den øgede uafhængighed af USA og voksende 

vækstrater. Men samtidig spøger gamle 

dæmoner i form af arv fra militærdiktaturerne, 

enorme ulig heder, mediekoncentration, narkoproduktion 

og populisme. 

En stærkt savnet gennemgang af latinamerikanske 

forhold til brug i undervisningen i Samfundsfag, 

Historie, Religion og Spansk – særfagligt 

og tværfagligt 

Excel i samfundsfag 

Christina Blach Hansen og Per Henriksen 

Samfundsfag A- og B-niveau 

Regnearket er kommet for at blive – også i samfundsfag. 

En udførlig introduktion til de faciliteter 

i regneark som er relevante i samfundsfag. 

I kapitel 1 – Den samfundsfaglige regne- og tegnemaskine 

introduceres. 

I kapitel 2 vises med eksempler hvordan lærer og 

elev kan udarbejde mindre modeller i Excel, 

mens kapitel 3 er dedikeret til håndtering af 

spørgeskemaer i Excel 

I kapitel 4 – Samspil med andre baser – gives vejledninger 

til Surveybank, Statistikbanken 

Endelig er kapitel 5 dedikeret til samspil med andre 

programmer.

Er dinE ElEvEr klar til 

at dEltagE i dEmokratiEt? 

kun 44,5 % af unge mellem 19 og 21 år valgte at stemme ved kommunalvalget i 

november 2009 * . mange unge opfatter demokratiet som kedeligt og langt fra deres 

verden. det er et stort problem for de unge, der ikke bliver repræsenteret i samfundets 

beslutninger. og for samfundet der risikerer at opbakningen til den demokratiske 

styreform mindskes. 

valgEt Er dit er et realistisk politisk rollespil. Her oplever de unge gennem egne erfaringer hvad demo- 

kratisk deltagelse indebærer, og hvordan man opnår indflydelse. 

Rollespillet skaber rammerne for en aktiv valgkamp med eleverne i rollerne som politiske kandidater, 

journalister, kritiske vælgere m.fl. Spillet giver en virkelighedsnær demokratisk valgkamp med fokus på 

dagsordener, debat, politisk strategi og kommunikation m.m. Samtidig er rollespillet en indførelse i de 

forskellige partiers grundholdninger og synspunkter på aktuelle problemstillinger. 

valget er dit 

Assembly Voting 

et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser. 

”Efter ’valget er dit’, er jeg blevet fokuseret på 

hvad der sker i forhold til politik, fordi jeg i 

spillet fik den grundlæggende viden for at kunne 

følge med i partiernes kamp mod hinanden. Jeg 

har helt sikkert fået en større lyst til at melde 

mig ind i et ungdomsparti eller lignende og følge 

med i det.” 

Christina 1.g roskilde katedralskole 

Spilerfaringerne med fx politiske blogs, avisdebatter, vælgermøder og den 

afsluttende valghandling gør det muligt for de unge at fortsætte deres 

politiske engagement i samfundsdebatten uden for skolen. 

Rollerne i spillet beskrives og præsenteres af virkelighedens aktører, fx Helle 

Thorning Schmidt, Kristian Jensen, Thøger Seidenfaden og Lisbeth Knudsen. 

Se hvordan du klæder dine elever på til demokratisk deltagelse på: 

www.valgEtErdit.nEt 

Eller ring for mere information til Camilla Wikke på 2840 9960. 

* Bhatti, Yosef & Møller Hansen, Kasper, ”Valgdeltagelsen ved Kommunalvalget 17. november 2009”

eksemplarisk besvarelse 

af andreas lind, middelfart gymnasium 

samfundsfag a – studentereksamen 

demokrati og legitimitet 

fællesdel 

1a) Hvad kan der af tabel 1 udledes om den økonomiske 

udvikling i den viste periode? Besvarelsen 

skal understøttes af beregninger, der tydeliggør 

udviklingen. 

indekstal med basisår 1. kvartal 2008 

dK 100 99,5 96,4 93,9 

nafTa 100 99,7 96,3 96,0 

eu 100 99,4 95,2 94,9 

I ovenstående tabel, der viser indekstallene for 

tabel 1 i opgavesættet med basisår 1. kvartal 

2008, kan man se, at tendensen for BNP for de 

medtagne lande / landegrupper er tydelig. Gennem 

hele perioden er der et fald i BNP, som 

ikke ophæves af inflationen, da der her er tale 

om faste priser, og det er især i efteråret 2008 

(3. kvartal), at der virkelig sker noget. Det er 

netop også på det tidspunkt, at den internationale 

finanskrise siges at gå i gang. Vi kan altså 

ud fra tabel 1 og ovenstående indekstalstabel 

udlede, at den økonomiske udvikling i perioden 

2008 til 2. kvartal 2009 er negativ, og at der 

er tale om en ret kraftig minusvækst i BNP. Tabellen 

viser også indirekte hvordan den globale 

økonomi efterhånden hænger så godt sammen, 

at en krise, som boligkrisen i USA, der igangsatte 

den nuværende globale finanskrise, forplanter 

sig til hele det internationale samfund. 


Handelsmæssigt og valutamæssigt bliver euroen 

nemlig påvirket af dollaren, og den danske 

krone, som er bundet op på euroen i forhold til 

den danske fastkurspolitik, bliver så igen påvirket, 

og dermed tager landene så at sige hinanden 

med i faldet. Man har opstillet den økonomiske 

interdependensteori, der, som navnet antyder, 

forklarer hvordan globaliseringen af verdens 

økonomier, internationaliseringen af 

produktionsprocessen og pengenes frie bevægelighed 

medfører øget gensidig afhængighed. 

Især i forhold til verdens forbrug af olie er det 

tydeligt, at der er tale om en form for interdependens. 

1b) Opstil tre hypoteser, der kan forklare forskellene 

i valgdeltagelsen ved de tre typer valg. Hver 

hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse. 

Hypotese 1: Mediedækningen af et valg har 

stor indflydelse på valgdeltagelsen. 

Den danske valgdeltagelse er nemlig derfor altid 

højest ved Folketingsvalgene, som får størst opmærksomhed 

i de landsdækkende medier, og 

lavest i Europaparlamentsvalg, hvor medierne 

tit og ofte kritiseres for at ”glemme” disse valg. 

Manglende viden om et valg fratager vælgerne 

lysten til at stemme, og i det moderne samfund 

har man tillagt medierne rollen som informant. 

Mht. kommunalvalg skal man bemærke, at især 

de lokale medier har stort fokus på disse valg, 

selvom de nationale medier måske holder sig 


15


lidt tilbage og kun dækker de generelle tendenser 

i den kommunale valgkamp. 

Hypotese 2: Vælgerne prioriterer de valg, 

hvor deres stemme kan få mest indflydelse. 

Den generelle opfattelse i Danmark af EU-systemets 

beslutningsproces er, at Danmark har meget 

lidt at sige, jf. bilag B1, figur 3, hvor kun 53 

% af danskerne føler, at deres lands stemme tæller 

i EU. Bemærk, at de 53 % ligger meget tæt på 

de 52,6 %, som er den gennemsnitlige valgdeltagelse 

ved Europaparlamentsvalg. Derfor er det 

ikke så vigtigt for de danske vælgere at bestemme, 

hvem der kommer til at sidde i Europaparlamentet. 

Dette kan hæftes op på den første hypotese, 

da den manglende viden i den danske 

befolkning mht. beslutningsprocessen og om de 

danske repræsentanters rolle i EU får Europaparlamentsvalgene 

til at virke som spild af tid, 

da det alligevel bare er de store europæiske stater, 

der får det sidste ord. Mht. valgdeltagelsesforskellen 

på kommunal- og folketingsvalg, så er 

vælgerne bevidste om, at den politik, der føres i 

kommunerne, ligger under for folketingets rammelovgivning, 

og at de derfor, selvom man 

umiddelbart skulle mene, at den enkelte stemme 

tæller mere i et kommunalvalg, får mere for 

deres stemme ved at møde talstærkt op til folketingsvalgene. 


Hypotese 3: Den danske EU-skepsis påvirker 

valgdeltagelsen til Europaparlamentsvalgene. 

Selvom man ofte hører, at danskerne er en af 

de mere EU-positive befolkninger, så skal man 

huske på, at Danmark stadig holder fast i sine 

tre forbehold og står derfor uden for forholdsvist 

vigtige områder i EU. Dermed er valgdeltagelsen 

højere i det nationale parlament, selvom 

en stadig større andel af de beslutninger, der 

træffes i folketinget, er direkte opfølgninger på 

direktiver og regulativer truffet i EU. Man anerkender 

altså på den måde ikke rigtig EU’s rolle, 

men holder fast i, at Danmark er / skal være en 

suveræn stat, jf. bilag B1, tabel 1. 

1c) Opstil den model, der indeholder de faktorer, 

der er afgørende for, hvordan den enkelte vælger 

stemmer ved et folketingsvalg. I modellen må der 

maksimalt indgå frem faktorer. Modellen skal 

understøttes af faglige begrundelser. 

I ovenstående model er der medtaget fem faktorer, 

der direkte og indirekte påvirker vælgeren 

til at sætte sin stemme. Især de tre nederste, social 

baggrund, medierne og de personlige mærkesager 

skal tillægges stor vægt, mens de perifere 

faktorer, erhvervsgruppe og indkomst, ikke skal 

tillægges så stor indflydelse. Godt nok har den 

sociale baggrund som forklaringsbegreb mistet 

vægt i løbet af de sidste år qua især Anthony 

Giddens teorier om det senmoderne samfund 

og det senmoderne menneskes refleksivitet og 

derigennem øgede individualitet, men valgfor-

skerne fornægter stadig ikke, at den enkelte sociale 

baggrund i de fleste tilfælde skinner igennem, 

når der skal sættes kryds på stemmesedlen. 

For at blive ved Giddens taler han om vigtigheden 

af sociale arenaer, hvori meninger og holdninger 

opstår som en form for konsensus, og 

derfor har jeg medtaget erhverv som en overbetegnelse 

for vælgerens arbejde og de sociale sammenhænge, 

som vedkommende dermed kommer 

til at indgå i. Man kunne argumentere for, 

at indkomst også hører ind herunder, men værdipolitik 

de senere år har fået mere betydning 

samfundsfag a – studentereksamen 

demokrati og legitimitet 

delopgave B: eu og danskerne 

2. Undersøg, hvad der af materialet i bilag B1 

kan udledes om danskernes syn på EU. 

Selvom vi gemmer bilag B2 til næste opgave, så 

er det vigtige begreb, i denne tekst af Ralf Pittelkow, 

tillid. 

Figurerne 2 og 4 beskæftiger sig netop med 

tilliden til EU, og heraf kan vi aflæse, at selvom 

danskerne har mere tillid til det nationale retssystem 

(80 % er tilbøjelige til at have tillid) og 

til det nationale parlament (75 %) end til lignende 

internationale institutioner, så har danskerne 

langt mere tillid til de internationale organisationer 

end gennemsnittet af de resterende 

befolkninger i EU27. Således har 13 procentpoint 

flere af danskerne tillid til EU end EU27borgerne, 

og denne tendens er gennemgående 

hele vejen igennem figuren. Danskerne har ligeså 

stor tillid til FN og NATO (- 1 %-point), 

som de har til folketinget, og gennemgående tyder 

disse procentsatser på, at danskerne er internationalt 

orienterede med stor tillid til de 

processer, som foregår udenfor landets grænser. 


end den traditionelle fordelingspolitik, så står 

den som selvstændig perifer faktor. Mediefaktoren 

er taget med pga. de betragtninger, der er 

blevet gjort i opgave 1b), og de personlige mærkesager 

som modvægt til den sociale baggrund 

for at imødekomme den tidligere nævnte teori 

om refleksivitet og individualitet. Mange vælgere 

træffer deres valg på baggrund af enkelte sager, 

der evt. har været oppe i medierne, og ikke 

partiernes brede partiprogram, der kræver større 

engagement og mere tid at sætte sig ind i. 

Flere professorer og forskere, blandt andet Gert 

Tinggaard Svendsen fra Århus Universitet, beskæftiger 

sig med tillid i det danske samfund 

som en katalysator for et velfungerende erhvervsliv 

og som en vigtig del af det danske politiske 

liv. Han argumenterer blandt andet for, 

at danske erhvervsfolk stoler mere på hinanden 

end tilfældet er i andre lande, og derfor kan de 

nemmere træffe aftaler, der gavner begge parter. 

Pointen er, at tillid er en vigtig faktor på 

mange områder i det danske samfund og i den 

danske selvopfattelse. Figur 4 viser således også, 

at der er stor tillid til EU især blandt de unge / 

yngre befolkningsgrupper, og blandt de bedst 

uddannede. En forklaring kunne være, at man 

er mere tilbøjelig til at have tillid til de institutioner, 

som man kender, og man må vurdere, at 

folk med en længerevarende uddannelse har et 

bedre udgangspunkt for at kende til eksempelvis 

EU’s beslutningsproces, der i medierne ofte 

fremstilles som værende både udemokratisk og 

besværlig. Med hensyn til sammenhængen mellem 

alder og tillid til EU, så ser man i alle sammenhænge, 

at de yngre generationer, som er 

vokset op med et forholdsvist velfungerende internationalt 

samfund, også af den grund er 

mindre EU-skeptiske end deres forældre. Der er 

stor forskel på, om man er vokset op med EU 


17


som et projekt, der blev stillet spørgsmål til og 

som primært beskæftigede sig med integration i 

bredden, eller om man vokser op med et EU, 

hvor man er begyndt at diskutere dybden i integration. 

Også i figur 1 er det tydeligt, at danskerne er 

blandt de mest EU-positive, og danskerne lægger 

et pænt stykke (ca. 10 %-point) over EU25gennemsnittet. 

Men ikke alt er fryd og gammen mellem EU 

og danskerne. Vender vi tilbage til figur 2, så ser 

vi, at selvom tilliden til EU er større end gennemsnittet 

af EU27, så er den stadig markant lavere 

end til de andre internationale organisationer 

som NATO og FN. Vi kan også se i figur 3, 

at kun 49 % af danskerne faktisk mener, at deres 

stemme tæller i EU-sammenhænge, mens 

90 % mener, at deres stemme tæller i dansk 

sammenhæng. Mht. til de 49 %, så ligger danskerne 

her tættere på EU27 end de gør i de andre 

figurer, så her har de altså visse forbehold. 

Ser man også på tabel 1, så ønsker størstedelen 

af partiernes vælgere (og det gælder samtlige 

partier i det danske folketing), at de enkelte lande 

skal bevare deres fulde suverænitet i forhold 

til EU-samarbejdet. 

Man kan dog også se, at dette ikke nødvendigvis 

er udtryk for utilfredshed med EU, jf. figur 

2 og 4, hvor et flertal af danskerne har tillid 

til EU, for vi kan se, at kun vælgerne fra de historisk 

EU-skeptiske partier, SF, der dog på det 

sidste har accepteret EU, Enhedslisten og DF. 

Til sidst skal der peges på en tendens i figur 

4, som tages op i næste opgave (3). Fokuserer 

man på den del af figuren, der viser tillidens 

sammenhæng med uddannelse, så kunne man 

følge visse kritiske røster fra EU-skeptikerne og 

argumentere for, at EU er et eliteprojekt. Således 

er tilliden til EU større alt efter hvor lang en 

uddannelse, man har taget. Og man skal bemærke, 

at hos danskere med en kortere uddannelse, 

så er det altså ikke længere flertallet af 


danskerne, der har tillid til EU, men flertallet, 

det er tilbøjelige til ikke at have tillid til EU. 

Gennemgående kan man altså se ud fra bilag 

B1, at selvom danskerne har stor tillid til EU og 

større tillid end de andre EU-borgere, så er der 

tale om tillid med forbehold. Danskerne har for 

det første ikke så stor tillid til EU som til de øvrige 

prominente internationale organisationer, 

og for det andet så mener størstedelen, at Danmark 

skal bevare sin fulde suverænitet. 

3. Diskutér, i hvor høj grad det er i Danmarks 

interesse at skabe øget politisk integration i EU. 

Besvarelsen skal tage udgangspunkt i bilag B2. 

Ralf Pittelkow, fra nu af RP, som er forfatteren 

til bilag B2, er overordnet tilfreds med EU, og 

han skriver direkte, at EU-samarbejdet tjener 

store formål for Danmark og Europa. 

Men han er samtidig kritisk og skeptisk over 

for den udvikling som EU er på vej ind i, da han 

mener, at EU har glemt, hvor samarbejdets 

grænser er, og her tænker han mere på grænser 

i dybden, end han tænker på grænser i bredden. 

Som nævnt i delopgave 2, så er begrebet tillid 

meget vigtigt for RP, og han mener, at tillid skaber 

sammenholdskraft og et velfungerende 

samfund. Tilliden bygger på et værdifællesskab, 

hvor de kulturelle forskelle er ubetydelige og 

hvor den sociale afstand er til at overse. Og lige 

netop her, mener RP, spiller EU fallit. Selvom 

opbakningen til EU overordnet er voksende i de 

europæiske befolkninger, så har den globale finanskrise 

vist os, at det stadigvæk er de nationale 

interesser som sættes højest på den politiske 

dagsorden. Selvom det endnu ikke har udmøntet 

sig i direkte protektionisme, så blev 

blandt andet den nyligt overståede valgkamp i 

Storbritannien afviklet med løfter om en genopretning 

af den britiske økonomi. Bemærk: 

den britiske økonomi, og altså ikke nødvendigvis 

den europæiske økonomi. Lignende røster 

har der været fra de andre EU-lande, men i

modsætningen til Storbritannien, der som 

Danmark har fastholdt egen valuta, så er de 

som euro-lande mere afhængige af hinanden. 

Således kan Tyskland ikke lade Grækenland gå 

bankerot, da det ville være en katastrofe for 

euroen. På samme måde med Spanien, Italien 

og Portugal, der også har problematiske økonomier, 

og som ventes at være de næste, der modtager 

akut økonomisk hjælp fra EU i et efterhånden 

desperat forsøg på at fastholde euroen 

som en global stærk valuta. 

Tilliden er efterhånden forsvindende lille, 

EU-landene imellem, og derfor må man forvente, 

at især EU’s økonomiske politik bliver taget 

op til revision, når krisen er overstået. Og her er 

det, at Danmark kommer til at stå overfor et dilemma. 

De danske udenrigsøkonomiske mål i forhold 

til EU er at skabe økonomisk vækst og lette markedsadgangen. 

Samtidig er den europæiske 

landbrugsstøtte også livsnerven for et af de største 

erhverv i Danmark, og når EU efter krisen 

skal til at tage drastiske forholdsregler for at forhindre 

et nyt økonomisk sammenbrud i Europa, 

så kan man forvente, at der opstilles krav om 

strammere og mere overstatslig styring af økonomierne 

i Europa. Man vil ikke længere stille 

sig tilfreds med løse økonomiske rammer, da en 

enkelt svag økonomi eller slap økonomisk styring 

i eksempelvis Grækenland forplanter sig 

først til alle euro-landene, så til euro-landenes 

handelspartnere og dermed til hele den globale 

økonomi. Det er i allerhøjeste grad berettiget at 

tale om interdependensteori i denne sammenhæng, 

som nævnt i delopgave 1. Den anden løsning 

for euro-landene er, at ophæve ØMU-samarbejdet 

og lade hvert land stå for sig selv, så landene 

i en fremtidig situation også vil falde alene. 

Denne løsning virker på nuværende tidspunkt 

dog ikke særlig sandsynlig qua den nyligt accepterede 

Lissabontraktat og den politiske spillover, 

som har medført et stærkere overstatslig 

EU med mange flere funktioner end tidligere. 


Og da EU først og fremmest historisk er et økonomisk 

samarbejde, kan man ved at vælge løsning 

nr. 2 risikere at hele EU-samarbejdet falder 

fra hinanden, og det vil man ikke lade ske. 

Altså kan Danmark i denne sammenhæng 

enten vælge at fastholde deres fastkurspolitik, 

da de som småstat ikke kan vælte hele EU med 

en fejlagtig økonomisk politik, eller komme 

med i euroen på de nye præmisser, der højst 

sandsynligt vil blive opstillet. 

Umiddelbart ser det mest fordelagtig ud for 

Danmark at beholde det nuværende forbehold, 

da man således kan beholde næsten al sin suverænitet 

på dette område. Efter finanskrisen vil 

der sandsynligvis heller ikke være politisk eller 

folkelig opbakning for en at gå ind i et møntsamarbejde, 

der på mange måder har fejlet. 

Men Danmark vil drage fordel af en strammere 

økonomisk styring euro-landene imellem, da 

det vil give en sikrere og mere stabil økonomi i 

Europa, hvor euroen bliver stærkere og kronen 

dermed også bliver det. På dette område kan 

man altså sige, at det er i Danmarks interesse 

med øget politisk integration, også selvom 

Danmark ikke er med i det øgede samarbejde. 

Ud af de andre områder, som RP nævner 

som positive i bilag B2, så vi vigtigheden af et 

samlet EU i forhold til COP15 i København. 

Selvom det ikke blev til en bindende aftale, så 

sendte EU-landene et stærkt budskab ved at 

kunne stille med et mandat fra alle de 27 medlemslande, 

og der ingen tvivl om, at dette mandat 

var stærkere i den globale internationale debat, 

end hvis Danmark havde stillet sig op alene 

med sin holdning. 

Eller det er det, som er spørgsmålet. 

For i forhold til debatten om øget integration 

i EU, så er der to sider af sagen, og man må vurdere, 

om Danmark har mere indflydelse som 

integreret medlem af EU eller som ene-aktør i 

den internationale arena. 

Danmark er, uanset hvor nationalistisk man 

forholder sig til det, en småstat, når landet ope- 


19


rerer på den internationale scene, men traditionelt 

har man søgt at gøre Danmark til en større 

aktør, end det måske reelt er tilfældet. Som fortaler 

for, at Danmark fører og har ført en aktivistisk 

udenrigspolitik, kan man nævne, at selvom 

Danmark holdt lav profil i NATO under den 

Kolde Krig af sikkerhedspolitiske årsager, så var 

landet i stedet yderst aktive i FN, blandt andet 

som initiativtager til SHIRBRIG-projektet og 

som støtte til de baltiske landes frigørelse fra 

Sovjetunionen. I nyere tid er engagement i både 

Irak og Afghanistan også medvirkende til, at 

Danmark internationalt har fået stor opmærksom, 

både positivt og negativt med eksempelvis 

Muhammedkrisen in mente. Men uanset hvad, 

så har Danmark ikke de udenrigspolitiske kapabiliteter, 

instrumenter og muligheder for at agere 

solo i den internationale arena. 

Kun gennem EU kan Danmark eksempelvis 

få indflydelse på globale klimaaftaler, større 

økonomiske spørgsmål og alle de andre områder, 

hvor en negligering af EU-samarbejdet ikke 

fører til øget suverænitet, men paradoksalt nok 

i stedet en mindsket suverænitet, da Danmarks 

udenrigspolitiske spillerum er kraftigt indsnævret 

i kraft af rollen som småstat og de omgivende 

landes fælles interesser. Ved at melde 

sig ud af et eventuelt dybere samarbejde er faren, 

at man i stedet for at opnå større selvbestemmelse 

alligevel bliver nødsaget til at følge 

trop på grund af øget internationalt pres, mens 

man samtidig bliver sat udenfor politisk indflydelse. 

Dermed må det i dette perspektiv siges, at 

være i Danmarks interesse, at landet fører en 

aktivistisk udenrigspolitik, men at det foregår 

indenfor den internationale politiske arena, vi 

kalder for EU. Øget integration vil derfor også 

være i Danmarks interesse, men indirekte, da 

det vil mindske de store staters spillerum til 

fordel for en mere givtig dialog, hvor også småstater 

som Danmark har taletid og dermed indflydelse. 

Indirekte, fordi den øgede integration 

ikke nødvendigvis giver mere magt til Dan- 


mark, men fordi integrationen mindsker de andre 

staters magtpositioner. 

Er man tilhænger af den realistiske opfattelse 

af den internationale politik er integration i EU 

netop det samme som et ønske om at tilrane sig 

mere magt, og et ønske om et integrationen føres 

til ende, så EU kan fungere som konkurrencedygtig 

international aktør på højde med USA og 

de kommende supermagter, Kina, Indien, Rusland 

og Brasilien. EU kan med dette udgangspunkt 

også ses som en vigtig brik i den cykliske 

opfattelse af historiens gang, man tager udgangspunkt 

i indenfor realismen, hvor nye supermagter 

rykker ved det internationale magtforhold og 

bryder med den nuværende hegemon, USA. 

Er man idealist, så går man også ind for, at 

Danmark skal ønske øget integration i EU, men 

det skal ske med andre forudsætninger, og målene 

er ikke de samme. Ved at tage udgangspunkt 

i denne hovedretning, så ønsker man et 

samarbejde, fordi interdependensen mellem 

landene til sidst vil være så stor, at man er nødt 

til samarbejde. Derudover ønsker man et samarbejde, 

da den global verden også vil fordre 

globale problemer, så som klima og terrorisme, 

og disse problemer kan man kun løse i samråd. 

Så uanset, hvad ens standpunkt er, så er de 

teoretiske argumenter også for, at Danmark 

skal søge øget integration i EU. 

For at vende tilbage til RP og den uafsluttede 

elitedebat i delopgave 2, så kan man sagtens argumentere 

for, at øget integration i EU også vil 

betyde en større homogenitet mellem de forskellige 

befolkningsgrupper i EU, og derfor på 

sigt vil der opstå et værdifællesskab, der minder 

om det danske, bare i andre målestoksforhold. 

Indenfor dette værdifællesskab vil der være den 

nødvendige tillid til systemet, der gør, at EU 

som aktør både kan fungere internt og eksternt. 

Danske EU-skeptikere, som RP identificerer 

sig med ved at udtrykke sin bekymring for en 

udvanding af blandt andet det danske velfærdssystem, 

kan med rette argumentere for, at en

samlet EU, et føderalistisk projekt, vil fjerne 

selve fundamentet i det danske samfund, velfærdsstaten, 

da denne universelle velfærdsmodel 

ikke findes mange andre steder i verden. 

Men ser man på et føderalistisk EU, som man 

kan observere et føderalt USA, så finder man 

også derovre store forskelle i både værdier og 

politikker mellem de enkelte stater, selvom de 

er styret centralt. Derfor behøver man som EUskeptiker 

ikke nødvendigvis være bange for, at 

en europæisk føderation vil fjerne de danske 

værdier og undergrave velfærdsstaten, for det 

mest nærliggende eksempel på en føderation viser 

os, at frygten er delvist ubegrundet. Tidligere 

EU-skeptiske partier som SF har nu også accepteret, 

at EU er kommet for at blive, og at deres 

politik nu i højere grad skal føres i denne 

nye arena. Lignende tendenser ses blandt andet 

i det mest EU-skeptiske land, England, hvor Liberal 

Democrats aldrig har haft så stor vælgertilslutning, 

selvom en af deres mærkesager er 

øget integration i EU. Dermed sker der altså 

også langsomt et holdningsskifte i staterne. 

Med hensyn til, at det er eliterne, der skal 

føre EU videre, og at det er dem, som har den 

største tillid til EU, som vi så i bilag B1, figur 4, 

så skal det ikke ses som et problem. Som vi 

konkluderede allerede i delopgave 1, og igen i 

delopgave 2, så er viden om EU vigtigt for at 

tage stilling til projektet, og at denne manglende 

viden hos store dele af den danske befolkning 

medfører både mindre valgdeltagelse og 

større skepsis. Derfor er det positivt, at den intellektuelle 

elite går ind for EU, da man må regne 

med, at de i kraft af deres viden kan se fordelene 

ved et stærkt EU-samarbejde. At EU derfor 

er et eliteprojekt er ikke negativt, men yderst 

positivt. 

Til allersidst mangler vi kun at beskæftige os 

med et enkelt punkt, inden vi kan konkludere, 

og det drejer sig igen om værdifællesskabet i 

EU. Et sådant værdifællesskab kan nemlig lide 

et stort nederlag, hvis Tyrkiet på sigt kommer 


med i EU. Ikke direkte fordi de er muslimer, 

men indirekte fordi deres kultur, der også afhænger 

af deres religion, grundlæggende er anderledes 

end kulturerne i de europæiske lande. 

Man kunne selvfølgelig argumentere for, at der 

var et lignende kulturelt skel mellem de østeuropæiske 

lande og de vesteuropæiske, men 

set i bakspejlet førte denne integration i bredden 

også til en større EU-skepsis blandt de oprindelige 

EU-lande, selvom det kulturelle skel 

mellem øst og vest er forholdsvist overskueligt. 

Et lignende kulturskel mellem Tyrkiet, som nyt 

medlem af EU, og de ”gamle” EU-lande, kan 

sætte den usynlige værdifællesskabs-integration 

og identifikation i EU langt tilbage. Her bliver 

vi nok nød til at tilslutte os Huntingtons teorier 

om Clash of Civilizations, og argumentere for, 

at kulturkløften mellem den muslimske verden 

og den vestlige verden er for stor til, at der kan 

lægges bro over den på nuværende tidspunkt. 

Også selvom Tyrkiet regnes for at være det mest 

moderne og mest vestlige muslimske land. I 

denne optik vil det gavne både Tyrkiet og især 

EU, hvis samarbejdet mellem de to ikke bliver 

bindende i kraft af medlemskab, men kun privilegeret 

i kraft af handelsaftaler og tættere diplomatisk 

samarbejde. 

Og så kan vi så konkludere, at det er i Danmarks 

interesse at skabe øget politisk integration 

i EU. Det er det, fordi øget integration på det 

økonomiske område vil medføre økonomisk 

stabilitet til Europa, også selvom Danmark ikke 

nødvendigvis er 100 % med i ØMU’en. Det er 

også i Danmarks interesse, fordi en øget integration 

vil betyde, at Danmark som småstat får 

mere at sige, mens de omkringliggende stormagter 

og større stater vil være tvunget til at 

lytte mere til de små staters krav. Samtidig peger 

både idealismen og realismen på, at en øget 

integration i EU er til gavn for Danmark, selvom 

målene i de to hovedopfattelser af international 

politik ikke er ens. Vi kan også konkludere, 

at det ikke er negativt, at EU er et elitepro- 


21


jekt. Dernæst kan vi konkludere, at EU på sigt 

kan udvikle sig til et værdifællesskab sideløbende 

med en øget integrationsproces, og at den 

Kommentarer til besvarelsen 

Andreas Lind fra Middelfart Gymnasium fik 12 

for forudgående besvarelse. Hermed en kort begrundelse 

for karakteren. 

fællesdel 

I opgave 1a bliver den økonomiske recession 

sikkert understreget vha. indekstal. I besvarelsen 

anvendes viden om økonomisk teori og anden 

faglig viden sikkert til at understrege de pointer, 

der kan udledes af tabellen. Karakteristisk for 

denne besvarelse er dermed, at de fagligt baserede 

betragtninger anvendes til at påpege recessionens 

dybde og omfang. 

Delopgave 1.b er en ”hypoteseopgave”, hvor 

der på grundlag af valgdeltagelsen fra hhv. Folketings-, 

kommunal- og EU-parlamentsvalg 

skal opstilles nogle hypoteser, der kan forklare 

forskellene ved disse 3 typer af valg. Besvarelsen 

indeholder tre tydeligt formulerede og forskellige 

hypoteser. Der er en tydelig forskel på selve 

hypoteserne og den efterfølgende faglige begrundelse. 

Hypoteserne indeholder derudover 3 

forskellige synsvinkler, der alle kan være med 

til at belyse de forskelle, man kan se i tabellen. 

Hypoteserne er klart formulerede og begrundelserne 

hviler på et solidt fagligt grundlag. 

I delopgave 1c skal eleven opstille en model, 

der indeholder faktorer for, hvordan den enkelte 

stemmer ved folketingsvalget. I besvarelsen 

opstilles der en model, der i sig selv ikke er specielt 

kompliceret. Der er ingen forfinede grafiske 

virkemidler, men modellen er alligevel ganske 

illustrerende. Den faglige begrundelse udmærker 

sig ved at prioritere ”pilenes” betydning, 

men først og fremmest er begrundelsen 

karakteristisk ved på glimrende vis at anvende 


største fare mod dette projekt vil være en accept 

af Tyrkiet som nyt medlem af EU på grund af 

de kulturelle forskelle. 

faglig teori og viden på selve spørgsmålet. Der 

er således tale om, at den faglige viden bringes i 

anvendelse med fokus på den stillede opgave. 

Alt i alt en god, velformuleret og velstruktureret 

fællesdel 

spørgsmål 2 

Besvarelsen af dette spørgsmål er i forhold til resten 

af opgaven lidt kort, men styrken i opgaven 

er tydeligvis den selvstændige struktur. Eleven viser 

en godt fagligt overblik og udviser en glimrende 

forståelse for de sammenhænge, det er muligt 

at finde mellem figurerne. Der er således fokus på 

de pointer som figurerne giver samlet set og ikke 

på den enkelte figur. Der lægges løbende vægt på 

de ligheder og de forskelle, som man kan udlede 

af bilagsmaterialet, hvilket resulterer i en god og 

nuanceret besvarelse. Styrken er med andre ord, 

at vi her kommer udover en (for) tæt redegørelse 

for de 5 figurer hver for sig. 

spørgsmål 3 

Diskussion er lang og når vidt omkring. Samlet 

set bærer diskussion præg af en solid teoretisk 

viden suppleret med en stor faglig viden om 

konkrete forhold i relationen mellem EU og 

Danmark. Dette suppleres på glimrende vis med 

en stor viden om den aktuelle situation i EU. 

Selve spørgsmålet belyses grundigt og nuanceret 

via mange økonomisk og politiske overvejelser. 

Opgaven er velstruktureret og velformuleret og 

alle pointerne samles op i en afslutning, der på 

elegant vis fokuserer på det stillede spørgsmål. 

Et meget flot og fagligt funderet diskussion. 

Morten Hansen Thorndal, medlem af opgavekommissionen.

Samfundsfag 

”En god og kortfattet 

beskrivelse […] der samtidig 

fungerer som en introduktion 

til de forskellige økonomiske 

teorier.” Lektørudtalelse 

Krisens 

øKonomi 

Af mogens Hansen, Jesper Jespersen, 

Peter nielsen og otto brøns-Petersen 

Få overblik over den økonomiske krise 

Krisens økonomi handler om verdensøkonomiens 

aktuelle krise og henvender sig til samfundsfag 

på A- og B-niveau på stx. Hvad er årsagen til, at 

vi – til overraskelse for de fleste – bliver ramt af den 

voldsomste økonomiske krise siden 1930’erne? 

Hvordan udvikler krisen sig, og hvilke konsekvenser 

har den for hele det internationale økonomiske 

system? 

Bogen giver tre forskellige teoretiske perspektiver 

på den aktuelle økonomiske krise: Et keynesiansk, 

et (ny)liberalt og et marxistisk perspektiv. 

Til A- og 

B-niveau 

kr. 99,- 

ex moms 

- veje til viden 

www.gyldendal-uddannelse.dk 

Tlf. 33 75 55 60



af Jakob michaelsen Pethick, sankt annæ gymnasium 

samfundsfag a: 

1. integration: 

1a. En positiv, men ufuldstændig integration: 

Her er en tabel over den procentvise fordeling af 

indvandrere og efterkommere af indvandrere fra 

ikke-vestlige lande, der er beskæftigede, arbejdsløse 

eller uden for arbejdsstyrken. 

Generelt ses den tendens, at indvandrere og 

efterkommere er blevet mere integreret på det 

danske arbejdsmarked i løbet af de sidste 10 år. 

For det første er andelen af beskæftigede steget 

med lidt over 18 procentpoint. Dette svarer 

til en stigning på næsten halvtreds procent fra 

1998 til 2008 og må betegnes som en meget positiv 

integrationsproces. 

For det andet er andelen af arbejdsløse og 

andelen af indvandrere uden for arbejdsstyrken 

faldet med henholdsvis ca. 7% og 11%. Da beskæftigelse 

og det at være uden for arbejde er 

omvendt proportionalt, giver det god mening. 

Der ses altså en positiv integration af indvandrere 

på det danske arbejdsmarked, men det 

er værd kort at sammenligne med f.eks. arbejdsløsheden 

i Danmark generelt. I 2008 var 

arbejdsløsheden ca. 2% af arbejdsstyrken på 

landsplan (se tabel. 11,7 i Samfundsstatistik 

2009). Til sammenligning er arbejdsløsheden 


7,4% af arbejdsstyrken blandt indvandrere. Arbejdsløshedsprocenten 

er omtrentligt fire gange 

større blandt indvandrere sammenlignet med 

danskere. Men det forstyrrer ikke billedet af en 

generelt meget positiv integrationsproces, hvad 

angår tilknytningen til arbejdsmarkedet – en 

positiv integrationsproces, der endnu ikke er 

fuldstændig. 

1b. For international fred og føderation 

Indlemmelsen af Tyrkiet i EU vil sikre en højere 

grad af fred i verden. Det er der tre argumenter 

for. 

For det første: Varig fred sikres bedst gennem 

oprettelsen af internationale demokratiske 

organisationer på baggrund af fælles interesser, 

og EU er, på trods af at være en regional organisation, 

udtryk for et overstatsligt samarbejde, 

der kan sikre freden i verden. EU bør som demokratisk 

fortaler arbejde for udbredelsen af 

reelt demokrati i praksis, også til Tyrkiet. 

For det andet: Den gensidige økonomiske afhængighed, 

der følger af Tyrkiets tagen del i det 

indre marked, vil mindske incitamentet til at 

føre krig mod hinanden – omkostningerne ved 

krig bliver større for både EU og Tyrkiet. Denne 

økonomiske interdependens af afgørende for en 

% af i alt Beskæftigede arbejdsløse uden for arbejdsstyrke i alt 

1998 38,8 11,4 49,8 100 

2003 46,6 6,1 47,3 100 

2008 57,1 4,6 38,3 100

fredelig fremtid, og er første skridt på vejen 

mod en international føderation. 

For det tredje:Den gensidige kulturelle forståelse, 

der vil følge i kølvandet på europæisk integration 

af Tyrkiet, vil gøre krig mindre sandsynligt. 

Ved bedre at forstå fremmede kulturer 

kan vi undgå, at politiske problemer bliver søgt 

løst med militære midler, og i stedet opnå, at 

politiske problemer løses gennem dialog indenfor 

rammerne af en overstatslig retslig orden. 

1c. International handel 

I figur 1 ser man tre mønstre: 

Europa handler meget med lande inden for 

regionen 

Verdensdele præget af udviklingsøkonomier 

handler meget med lande udenfor regionen 

USA handler lige meget med lande indenfor 

og udenfor regionen. 

Hypotesen, der forklarer, at Europa handler 

meget indenfor regionen, er: det er fordelagtigt 

for europæiske lande at handle med hinanden. 

Den faglige begrundelse er, at oprettelsen af 

fælleseuropæiske standarder, det indre marked 

og opløsningen af toldbarriere over for andre 

lande i EU letter handel landene imellem – det 

er billigere at sælge fransk ost i Italien end i Indien, 

fordi der ingen toldmure er mellem europæiske 

lande. Hertil skal lægges effektiv infrastruktur, 

der alt andet lige gør handel lettere. 

Hypotesen, der forklarer, at verdensdele med 

mange udviklingsøkonomier handler meget 

med lande udenfor regionen, er: det er fordelagtigt 

at afsætte de varer, udviklingsøkonomier 

producerer, internationalt. Den faglige begrundelse 

er, at prisen på de varer, udviklingsøkonomier 

producerer, er højere på det internationale 

marked. Man kan nævne fødevarer, som er 

mere værd i industrialiserede lande end i udviklingslande. 

Derudover er den relative arbejdspris 

i udviklingslande meget lav internationalt 

set (men ikke nationalt set), hvorfor den 

relative profit bliver større, når varer afsættes på 


det internationale marked. Det internationale 

marked er bedre end udviklingsøkonomiernes 

hjemmemarked. 

Hypotesen, der forklarer, at USA handler lige 

meget med lande indenfor og udenfor regionen, 

er: USA har et effektivt og købekraftigt hjemmemarked, 

men importerer/eksportereralligevel 

meget.Den faglige begrundelse er, at det effektive 

hjemmemarked kommer sig af den føderation, 

de amerikanske stater indgår i – handel 

mellem staterne er ikke omkostningsfuldt. Men 

Nordamerikanske lønninger er højere end lønninger 

i udviklingslande, og derfor er det fordelagtigt 

at importere visse produkter, og 

Nordamerikanske produkter bliver til gengæld 

solgt i hele verden. 

delopgave a. Vellykket integration? 

2. Vellykket, men ufærdig integration 

Det er svært at vurdere, om den danske integrationsproces 

har været vellykket, da der ikke i de 

opstillede kriterier er nogen tidshorisont. Som 

udgangspunkt er ingen af de af regeringen opstillede 

kriterier mødt – endnu. Men tabelmaterialet 

viser en generelt positiv integrationsproces, 

der endnu ikke er færdig. Regeringens kriterier 

vil blive gennemgået punktvis og angive den 

overordnede struktur i denne undersøgelse. 

Grundlæggende værdier og normer: 

Udlændinge har generelt adopteret det danske 

værdisæt vedrørende forholdet til arbejde (tabel 

5) – omtrentligt lige mange danskere og udlændinge 

føler pligt over for samfundet til at arbejde, 

hvis man kan (henholdsvis 95% og 94%), og 

de fleste danskere og udlændinge ville foretrække 

at have et arbejde (henholdsvis 87% og 80%). 

Derudover bør kvinder i både danskere og udlændiges 

optik ikke gå hjemme og passe børn 

(henholdsvis 86% og 81%). Således ser man, at 

tilslutningen til et centralt normsæt (”vi har 

pligt over for velfærdsstaten til at arbejde, arbejde 

er godt, kvinder bør også arbejde”) er næsten 


25


ensartet danskere og udlændinge imellem. Dette 

er ift. regeringens kriterier udtryk for en positiv 

integration på et enkelt værdimæssigt område. 

På et andet værdimæssigt område – nemlig 

overholdelsen af landets love – ser vi en noget 

anderledes tendens. Mænds kriminalitetsfrekvens 

er højere hos indvandrere og efterkommere 

end hos danskere, mens kvindelige indvandreres 

kriminalitetsfrekvens ligner den danske 

meget. Her er regeringens mål for integration 

ikke nået, hvad angår mænd, og fordi 

tabellen ikke indeholder udviklingen i kriminalitetsindekset, 

er det svært at svare på, om integrationen 

går den rigtige eller forkerte vej. Vi 

kan dog for nu konstatere, at integrationen ikke 

er fuldendt. 

Et mere omfattende tabelmateriale ville være 

nødvendigt for bedre at kunne undersøge, 

hvorvidt der på det værdimæssige område er 

foregået vellykket integration. Men det kan 

pointeres, at hvor den værdimæssige integration 

ift. arbejde har været vellykket, er efterlevelsen 

af den danske lovgivning ikke lige stor mellem 

mandlige danskere og indvandrere. 

Selvforsørgelse: 

Indvandreres grad af selvforsørgelse er blevet 

højere, dette fremgår i fællesdelen (1a): over de 

sidste ti år er arbejdsløsheden faldet og beskæftigelsen 

omvendt steget. Den positive integrationsproces 

afspejles også i tabel 2, hvor den mest 

markante tendens er, at efterkommere og yngre 

indvandrere har en højere erhvervsfrekvens end 

ældre indvandrere (mandlige indvandrere ift. efterkommere 

(30-64 år): 59% ift. 74%). Dette 

må ses som et udtryk for, at efterkommere, der 

vokser op og socialiseres i Danmark (f.eks. i offentlige 

daginstitutioner), adopterer den habitus 

og det værdisæt, der er dominerende i Danmark, 

og derfor kommer ud på arbejdsmarkedet 

i højere grad, altså en positiv integrationsproces. 

Yngre mandlige efterkommere ligner næsten 

personer med dansk oprindelse, hvad angår er- 


hvervsfrekvens, forskellen er kun 3 procentpoint. 

Dette er udtryk for, at den igangværende 

integrationsproces har været vellykket specielt 

over for de efterkommere og yngre indvandrere. 

Men anderledes er det ud, når vi kigger på 

den ældre generation: hvor der ingen ændring 

er i personer med dansk oprindelses erhvervsfrekvens, 

når de bliver ældre, falder specielt indvandreres 

erhvervsfrekvens med alder: 15 procentpoint 

for mændenes vedkommende, 10 for 

kvindernes. Dette gør det svært for dem at leve 

op til kriterierne for selvforsørgelse. 

Opsummerende kan man sige, at den yngre 

generation er mere velintegreret, hvad angår tilknytning 

til arbejdsmarkedet, end den ældre 

generation. Således synes regeringens kriterier 

ikke at være nået, men potentialet for at nå dem 

fremover er tilstede. 

Kontakt mellem udlændinge og danskere i 

hverdagen: 

Kontakten er her operationaliseret som ægteskabelig 

kontakt, selvom andre former for kontakt 

kan være ligeså interessant – hvor går indvandrere 

i skole, hvor bor de, hvem trives de 

med. For nu må det noget utilstrækkelige talmateriale 

være nok (tabel 5). 

På 6 år er tilbøjeligheden til ægteskaber med 

udlændinge bosat udenfor Danmark faldet 

markant – mere end halveret i kvindernes tilfælde, 

næsten halveret i mændenes. Således er 

flere indvandrere og efterkommere i dag gift 

med ægtefæller bosat i Danmark. Om dette lever 

op til regeringens krav om, at udlændinge 

skal komme i kontakt med danskere er svært at 

svare på, da det kræver en definition af, hvad en 

”dansker” er – er en efterkommer, der er opvokset 

i Danmark, dansker? Tabelmaterialet synes 

at indikerer, at der findes en objektiv gruppe 

af danskere, og tager vi dette for sandt, må 

man sige, at regeringens kriterier på ingen måde 

er blevet nået. En integrationsproces, der på 6 

år har ændret mærkbart ved fordelingen af æg-

tefæller og deres bosted er en positiv ting, men 

målet er endnu langt fra nået. 

Danskkundskaber og uddannelse: 

Af tabel 1 fremgår det, at ikke-vestlige mænd og 

kvinder i langt højere grad i 2007 tager en lang 

videregående uddannelse, end de gjorde i 1996. 

Hvor der i 1996 var ca. dobbelt så mange danske 

mænd som ikke-vestlige mænd og ca. fire gange 

så mange danske kvinder som ikke-vestlige 

kvinder på en lang videregående uddannelse, er 

der i 2007 næsten lige mange mænd og ca. 50% 

flere danske kvinder på lange videregående uddannelser. 

Dette er en meget positiv indikator 

for den uddannelsesmæssige integration, og den 

ligeså positive tilknytning til arbejdsmarkedet 

kan ses i lyset af, at flere indvandrere får en uddannelse. 

Alligevel bemærker man endnu en 

gang, at selvom en positiv integrationsproces 

angiveligt er i gang, er regeringens kriterier endnu 

ikke nået. Endeligt er det umuligt at vurdere 

indvandreres danskkundskaber på baggrund af 

det foreliggende materiale, og det må for nu stå 

hen i det uvisse, om den kvantitative udvikling 

(flere indvandrere i uddannelse) også har haft 

en kvalitativ effekt (bedre uddannede indvandrere 

og bedre danskkundskaber). 

Med forbehold for, at en vurdering af den 

danske integrationsproces ift. regeringens kriterier 

ville kræve langt mere omfattende og 

dybdegående empiri, kan det sammenfattende 

siges, at der over de sidste år er foregået en positiv 

integration af indvandrere i det danske samfund, 

der dog har mange mangler – høj kriminalitetsfrekvens 

blandt mandlige indvandrere, 

endnu ikke tilstrækkeligt selvforsørgelse og 

fortsat mange ægteskaber med ikke-danskere. 

Således er der både elementer at pointere – primært 

værdisammenfaldet ift. arbejde og yngre 

efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet 

– og mindre vellykkede elementer. Om integrationen 

har været vellykket, kan man kun for alvor 

kunne vurdere, hvis regeringens kriterier 


indeholdt et tidsperspektiv, men for nu står 

samtlige af regeringens kriterier tibage som uopfyldte. 

Vellykket integration er måske så meget 

sagt? 

3. Tolerance og gensidig forståelse 

Analyse af integrationsproblematikken 

Når to kulturer mødes, kan der ske tre ting: 

y Segregering: der er ingen kulturel dialog og de 

to kulturer vil eksistere sideløbende, men uden 

at øve gensidig indflydelse på hinanden. 

y Integration: begge kulturer påvirker hinanden, 

og en kulturelle syntese vokser frem. 

y Assimilation: den ene kultur afgiver sin særegenhed 

og bliver en homogen del af den dominerende 

kultur. 

I dag vil ingen segregering og kun meget få assimilation. 

Problemet er, at integration er en meget 

lang proces, og der er mange faldgruber i 

den – og den er fundamentalt et angreb på vores 

forestilling om det nationalstatslige projekt med 

homogenitet inden for et territorielt afgrænset 

område, i og med kulturel, etnisk og religiøs diversitet 

truer entydigheden og den naturlige legitimitet 

i selve forestillingen om nationen. Den 

farligste faldgrube i integrationsprocessen er det 

system af selvforstærkende mekanismer, der kan 

træde i kraft og kan ende med at virke disintegrerende 

og konfliktskabende. 

Man opererer i socialpsykologien med begrebet 

”The Generalized Other”, et udtryk for 

summen af de indtryk, individet oplever fra andre. 

”The Generalized Other” har stor indflydelse 

på identitetsdannelsesprocesser, fordi der i 

vores bevidsthed altid er den samlede oplevelse 

af omverdenens syn på os, og det følger os gennem 

hele livet. Når noget gentagne gange optræder 

som del af vores sociale identitet, kan det 

hurtigt blive en del af vores selvidentitet.Unge 

indvandrere oplever gennemsnitligt hyppigere 

end andre, at ”The Generalized Other” ikke kan 

lide dem, at de bliver afvist og devalueret. Fordi 


27


de vokser op i hjem, hvor dansk ikke er modersmålet, 

er de dårligere udrustet sprogligt, og fordi 

de vokser op med en anden kulturel baggrund 

end dansk, er deres habitus anderledes – 

disse to fænomener bevirker, at når indvandrere 

møder danskere, er vi lidt mere afvisende, lidt 

mindre tålmodige. Og det på trods af, at der kun 

er små forskelle i habitus og sprog. Men ”The 

Generalized Other” er mere end blot hverdagsadfærd 

og mødet med andre mennesker – medier 

og mediebårne stereotyper er afgørende for 

dannelsen af ”The Generalized Other”, specielt i 

de senere år. Den dominerende diskurs i medierne 

synes at afgrænse en den danske kultur fra 

de fremmede, hvad end de er pakistanere, irakere 

eller kinesere. Hertil skal lægges et Folketing, 

der stort set er enigt om at begrænse indvandringen, 

og en udenrigspolitisk agenda, der i 

den grad er blevet italesat som kulturelle sammenstød. 

Når man møder en stigmatiserende og 

afgrænsende mediekultur og adfærd hos danskere, 

er det oplagt at danne fællesskaber med 

sig selv. Derfor bliver burkaen og det lange fuldskæg 

identitetsskabende markører, der dels markerer 

tilknytningen til en global, muslimsk 

identitet, dels markerer afgrænsningen fra en lokal, 

dansk kultur – passende her er Castells teoretiske 

begreb om modstandsidentitet, en identitetsform, 

der er kendetegnet ved at ville negere 

noget andet (det eksisterende vestlige samfund). 

Det løser naturligvis de nærværende identitetsproblemer, 

men det skærper de kulturelle modsætninger 

og igangsætter en tilsyneladende endeløs 

kæde af selvforstærkende mekanismer. 

Konsekvensen bliver, at de integrerende institutioner 

(offentlige daginstitutioner mv.) fylder 

mindre, end de disintegrerende (tyrkisk TV, den 

udstødte kammeratskabsgruppe mv.). Og hvis 

vi for alvor får sat den proces i gang, vil grøfterne 

mellem vores majoritetskultur og den arabiskdominerede 

islamiske minoritetskultur blive 

dybere og dybere.Interessen for at integrere 

sig i at afvisende samfund er selvsagt meget lille, 


dette kan bl.a. forklare den høje kriminalitetsfrekvens 

hos mandlige indvandrere (se. tabel 3, 

delopgave A). 

Opgaven ift. integration er altså at skabe betingelserne 

for en frugtbar dialog og gensidig 

forståelse de involverede kulturer imellem. 

Endvidere er det nødvendigt at overveje mediebilledets 

marginaliserende og stigmatiserende 

stereotype fortællinger. 

Målgruppe 

Enhedslisten kan anlægge to strategier i spørgsmålet 

om integration: 

Den hidtidige strategi, der involverer tolerance, 

forståelse og konstruktiv dialog.Få partier 

i Folketinget anlægger denne strategi. 

Forsøge at ”catche-all” ved at kræve begrænsning 

af indvandringen og fuldstændig assimilation. 

Jeg vil tage udgangspunkt i den første option, 

da den ligger i forlængelse af den af Enhedslisten 

allerede førte politik, hvorfor et pludselig 

skift vil blive set som fuldstændigt utroværdigt 

og kun kan lede til et tab af kernevælgere, hvis 

historiske lige aldrig er set. Det er dog nødvendigt 

at overveje, hvilke parlamentariske konsekvenser, 

en integrationsvenlig linje kan få – ved 

næste valg står Enhedslisten til at få mere indflydelse, 

hvis S og SF danner regering (hvilket 

er en mulighed, se Politikens meningsmåling i 

sidste uge), og partierne i den nye regering skal 

ændre synspunkt markant over de næste måneder, 

hvis en seriøst integrationsvenlig linje skal 

blive kendetegnende for den næste regering. 

Kristian Thulesen Dahls synspunkter 

Kristian Thulesen Dahl fremsætter en række 

synspunkter, som Enhedslistens linje vil stå i 

skarp kontrast til. Her følger en opsummering 

af hans pointer: 

Vil vi bevare velfærdssamfundet, kan vi ikke 

integrere indvandrere fra ikke-vestlige kultur-

kredse. Dvs. i praksis folk fra Mellemøsten, 

Afrika, Asien og Sydamerika. 

Ikke integration, assimilation. Det er således 

’de andre’ der skal tilpasse sig vores kultur, vi 

skal intet gøre selv for at tilpasse os. 

Derudover har han en række konkrete ideer 

til love: 

y 28-års-regel i stedet for 24-års-regel 

y Tvangsflytning af indvandrere i ghettoer 

y Forbud mod muslimsk spisekultur – dog 

skrevet i et svagt humoristisk tonefald, så seriøsiteten 

bag dette forslag er nok ikke enorm. 

En række meget argumenter står til din rådighed: 

1) Vil vi bevare det danske velfærdssamfund, er 

det nødvendigt, at vi integrerer flere mennesker, 

også fra ikke-vestlige kulturkredse. Det danske 

arbejdsmarked mangler hænder og veluddannede 

hjerner, og en øget indvandring og positiv integration 

kan afhjælpe dette problem. En række 

statistiske argumenter taler også for dette: af tabel 

5, delopgave A, fremgår det, at indvandrere 

og efterkommere har samme holdning til arbejde 

som danskere – navnlig at man har pligt til at 

arbejde, hvis man kan. Desuden ser man i tabel 

1, fællesdelen, at indvandrerne sandsynligvis vil 

have samme erhvervsfrekvens på sigt som danskerne. 

Indvandrerne ligner os altså i meget højere 

grad, end Kristian Thulesen Dahl vil have os 

til at tro. Han vil sandsynligvis pointere, at der 

er flere indvandrere, der ikke er selvforsørgende, 

hvilket han har ret i – men her kan du understrege, 

at der over de seneste år er foregået en 

positiv integrationsproces, flere indvandrere er 

kommet i uddannelse, og efterkommere af indvandrere 

kommer på ud arbejdsmarkedet i højere 

grad, end deres forældre gør. Man kan kun 

beklage, at regeringen og DF ikke har været bedre 

til at administrere denne integrationsopgave, 

for så ville Danmark ikke mangle hænder til at 

understøtte velfærdssamfundet. Thulesen Dahl 

vil sandsynligvis pointere, at indvandringen kan 


komme fra vestlige lande – og hertil kan svares, 

at det er uansvarligt kun at ville hjælpe dem, der 

hjælper os mest. Vi har et ansvar over for resten 

af verden, specielt folk, der lider af stor fattigdom, 

og hvis vi vil have en bedre forståelse for 

fremmede kulturer, bør vi i særdeleshed integrere 

folk fra ikke-vestlige kulturkredse. 

2) Assimilation er en destruktiv måde at anskue 

integrationsspørgsmålet på – i stedet for at 

betragte fremmede kulturer som frugtbare dialogpartnere 

og som en mulighed for at forstå 

sin egen kultur, insisterer man på sin egen kulturs 

overlegenhed. Her vil en kort kommentar 

om sikkerhedspolitik være på sin plads: Hvis 

fremtidens konflikter skal afværges, og Danmark 

ikke være udsat for en terrortrussel, er det 

gennem konstruktiv dialog med de og ikke 

marginalisering af fremmede (og det bør, med 

sikkerhedspolitiske briller på, være folk fra ikke-vestlige 

lande, vi integrerer). DF hensætter 

det utopiske til en konstrueret nationalromantisk 

forestilling om Morten Korch, flæskesteg 

og parcelhusidyl. Hvor megen patos dette synspunkt 

end har, er det udtryk for en idealisering 

af virkeligheden. Man mener at kunne leve, 

som man gjorde i de gode gamle dage, men vi 

ved alle sammen godt, at ingen nogensinde tilbragte 

hele deres liv i et parcelhus med flæskesteg 

og stearinlys under landskabsmalerierne 

med de forblæste træer. Selvom man kan se nationalisme 

som en reaktion på det senmoderne 

samfunds værdirelativisme og identitetsopløsning, 

er det ikke hensigtsmæssigt at binde flaget 

for øjnene og glemme verdens fælles problemer 

– kaotiske krige, klimakatastrofe og fremmedfjendskhed 

er problemer, som det moderne, internationale 

samfund står over for, og de kan 

kun løses i fællesskab og gennem dialog. Den 

globaliserede virkelighed trænger sig på, og DFs 

snæversynede ide om danskhedens kulturelle 

overlegenhed står ikke mål med denne. Integration 

er nødvendigt, hvis man ønsker en verden, 


29


hvor mennesket – uanset hudfarve, seksualitet 

og køn – og menneskers behov står i centrum. 

3) De konkrete forslag er det rene vanvid, 

men er desværre med til at skabe indvandreres 

”Generalized Other”. Et forbud mod tørklæder 

og tvangsflytninger vil blot skærpe den kulturelle 

konflikt: tørklædeforbuddet er populistisk 

symbolpolitik, der tilfredsstiller vælgerne, men 

som ikke forstår tørklædet ordentligt (en mere 

grundig analyse af, hvad tørklædet betyder for 

de kvinder, som bærer det, er nødvendig for 

overhovedet at kunne diskutere et evt. lovforslag), 

og tvangsflytninger er perspektivløst, fordi 

ingen kan tvinges til at integrere sig. Enhedslisten 

bør i stedet foreslå konkrete tiltag som tilbud 

om ekstra danskundervisning (en afgørende 

forudsætning for vellykket integration) og 

dialogdage, hvor åbne debatter om kulturelle 

forskelligheder muliggør gensidig forståelse. Vil 

man ghettoiseringen til livs, er det ikke pisken 

(tvangsflytninger), men guleroden (eksempelvis 

økonomiske eller uddannelsesmæssige fordele 

ved flytning), der skal i brug. Kristian 

Thulesen Dahl vil sandsynligvis ikke være så 

dum at fremføre forbuddet mod muslimsk spisekultur 

i al seriøsitet – det strider i mod menneskerettighederne 

og er umuligt at lovgive om 

i praksis. Han efterspørger en indskrænkelse af 

muslimers adfærd, der ikke ligger i forlængelse 

af vores forestilling om det frie og tolerante 

Danmark. 

Præsentationen af Enhedslistens synspunkter 

– spin og diskurs 

Ovenstående forslag til en argumentation står i 

skarp kontrast til både DFs holdninger og den 

offentlige debat. Det udtrykker Enhedslistens 

integrationsvenlige politiske linje og appellerer 

til et snævert segment af den danske befolkning, 

som dog i langt de fleste tilfælde er kernevælgere. 

Ovenstående argumentation lægger beslag på 

en række positive ord, som bør betones gentag- 


ne gange – gensidig tolerance, respekt og ansvarlighed. 

Endvidere bør regeringens mangelfulde 

integrationspolitik og noget vage kriterier 

og DFs manglende demonstration af indsigt i de 

mekanismer, der forhindrer vellykket integration 

kritiseres (”The Generalized Other”, skal 

ikke præsenteres i så faglige termer – nævn hellere 

selvforstærkende mekanismer og marginalisering).Med 

denne linje vil I udover at appellere 

til kernevælgerne appellerer til røde vælgere, der 

savner en mere human linje i S og SF, og blå 

vælgere, der savner respekt for fremmede kulturer 

hos V og K. Udfordringen består i ikke at 

blive stemplet som et blødt parti, der går terroristernes 

ærinde – hvilket blandt andet kan undgås 

ved at inddrage en række af de statiske og 

’objektive’ samfundsøkonomiske betragtninger, 

jeg tidligere i dette notat har redegjort for (vi 

mangler hænder, indvandrerne elsker ligesom 

os at arbejde).Konkret i TV-debatten mod Kristian 

Thulesen Dahl, bør du konstant minde om 

de uansvarlige konsekvenser det vil få, hvis Danmark 

har nok i sig selv og ikke forholder sig til 

den globaliserede virkelighed, vi lever i. 

Konklusion 

Enhedslisten har i spørgsmålet om integration 

god mulighed for at overbevise vælgerne om 

DFs uholdbare synspunkter. Ved at betone gensidig 

tolerance, respekt og ansvarlighed, inddrager 

Enhedslisten nogle nye ord i diskursen, som 

DF ikke kan imødegå. Ved at inddrage statistik 

og økonomi pointeres integrationens afgørende 

betydning for en fremtidigt sund dansk økonomi. 

Men de økonomiske argumenter må ikke 

drukne de politiske og filosofiske – at vi må forholde 

os til den globaliserede virkelighed og 

søge at forstå hinandens kulturer.


Besvarelsen blev naturligt nok af censorerne bedømt 

til 12. Herunder er mine betragtninger 

over besvarelsen, som opgavekommissionen har 

ønsket at offentliggøre i sin helhed. 

1a) Beregningerne er rigtige og relevante, 

udledningerne præcise og omgangen med faglige 

begreber sikker. 

1b) Selvom argumentet om Tyrkiet som brohoved 

for forhandlinger med mellemøstlige stater 

overses, er de tre argumenter forskellige og 

(implicit) i forlængelse af ”idealistisk teori” 

1c) Den meget tydelige adskillelse af mønstre, 

hypoteser og faglig uddybning er bemærkelsesværdig 

– de tre mønstre er velvalgte, og 

hypoteserne og den faglige begrundelse viser et 

solidt fagligt fundament. 

2. Besvarelsen rummer indledningsvis og undervejs 

helt præcise metodiske forbehold. 

Strukturen er gennemført – regeringens mål 

på fire områder afprøves systematisk, og de relevante 

tal findes og udnyttes – og konklusionerne 

og udledningerne er klare og veldokumenterede. 


3. Når opgavekommissionen har ønsket, at Jakobs 

opgave bliver offentliggjort, skyldes det 

især hans besvarelse af dette tredje spørgsmål. 

Strukturen og forståelsen af ”notat”-genren 

er overlegen, og giver ham mulighed for at demonstrere 

sin omfattende sociologiske viden – 

men også hans viden om den moderne politiske 

diskurs og sprogbrug, om vælgeradfærd og partiadfærd 

fremstår tydeligt på en målrettet 

måde. Han husker at udnytte de fakta, han har 

set og udledt tidligere i opgaven og hans konkluderende 

ræsonnementer vidner om en generel 

meget høj samfundsfaglig indsigt. 

Peter Lundberg Thomsen, medlem af opgavekommissionen. 


31

Bo 

Globalisering som iBog® 

Samfundsfaglige perspektiver 

De samfundsvidenskabelige perspektiver 

på globaliseringen bliver 

præsenteret i tekster og videointerviews 

med tilhørende opgaver og 

quizzer. 

iBogen er opdateret i forhold til 1.udgaven: 

den fi nansielle- og økonomiske 

krise er nu med, og de væsentligste 

perspektiver på globaliseringen bliver 

behandlet. 

Med iBogen til Globalisering får du: 

Alle bogens fi gurer og tekster - 

med ordforklaringer 

Videointerviews om alle teksternes 

emner med bl.a. Prof. Peter Munk 

Christiansen og Georg Sørensen 

og ® 

Læsefokusspørgsmål, opgaver og 

interaktive quizzer 

PowerPoints til hvert kapitel 

Et omfattende nyt lærerområde 

med opdaterede undervisningsforløb 

Martin Marcussen, Georg Sørensen, 

Thomas Malthe Christensen, Lasse 

Ørum Wikman og Morten W. Bülow | 

Udkommer oktober 2010 

PÅ VEJ 

ibog.globalisering.systime.dk 

Med iBogen følger en gratis eBog/pdf af den 

trykte bog. 

Varedeklaration: 80 video | 12 interaktive opgaver 

| 16 opgaver | 15 tabeller | 70 illustrationer 

| 6 PowerPoint | 100 sider 

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk


– digital eksamen 

af signe gellert Hansen, marselisborg gymnasium 

samfundsfag a iT-eksamen 31. maj 2010 

1 intervention 

Fællesdel 

1.a. 

Ud fra en klassisk keynesiansk grundholdning er 

højere arbejdsløshed en negativ konsekvens, da 

keynesianismen netop er en socioøkonomisk 

skole. Ifølge Niels Bernstein skal politikerne 

ikke modvirke arbejdsløsheden – staten skal altså 

ikke føre en intervenerende politik. Netop 

den statsin-terventionerende politik er et af hovedtrækkende 

i keynesianismen, hvorfor det 

derfor er altafgøren-de, at staten har ansvaret for 

den samlede efterspørgsel i samfundet, og dermed 

altså også ansvaret for konjunkturernes bevægelser. 

Netop disse konjunkturer skal stabiliseres 

vha. finetuning, hvor staten via indgreb i 

finans- og pengepolitikken kan reducere udsvingene 

i konjunkturerne. Det er også vigtigt at 

pointere, at den sociale profil er langt væsentligere 

end konkurrenceevnen, hvorfor det derfor 

er mere hensigtsmæssigt at opretholde en lav arbejdsløshed 

frem for at fremme konkur-renceevnen. 

Dermed er det også underordnet, at gælden 

vil vokse i perioder med økonomisk lavkonjunktur. 

I sådanne perioder er det fremmende 

at læne sig mod vinden og føre en ekspansiv 

fi-nanspolitik, hvilket i høj grad vil sætte gang i 

de økonomiske hjul. Ud fra et makroøkonomisk 

syns-punkt vil det gavne samfundet i det 

store hele, og acceleratoreffekten vil netop sikre, 

at flere kom-mer i arbejde, hvilket i høj grad vil 

være medvirkende til at styrke den danske øko- 


nomi, og ikke undergrave den, som Niels Bernstein 

postulerer i sit udsagn1. 

1. b 

I forbindelse med klimatopmødet i København 

COP15 i december 2009 er der gang på gang 

blevet opstillet teorier om, hvorfor mødet i al sin 

enkelhed ’gik i vasken’. I et interview med professor 

i international politik, Ole Wæver, på 

DR2 gives der eksempler på, hvorfor det gik 

galt. Årsagen er, at der over de seneste år er sket 

markante ændringer i det internationale system. 

1. En fremtrædende ændring er, at vi er gået 

fra at have en unipolær magtsituation med USA 

som hegemon, til nu at have en multipolær 

magt hvor USA’s supermagtstatus er blevet afløst 

af mange regionale magter hvor blandt andre 

BRIK-landene Brasilien, Rusland, Indien og 

Kina er dominerende. 

2. Og netop Kina er i fokus som et land i hastig 

og fremadrettet udvikling, hvorfor der også 

er tale om, at vi befinder os i en bipolær magtsituation, 

hvor Kina og USA står på hver sin pol. 

Dog er Kina ikke selv interesseret i denne 

position, da USA stadigvæk er en stærkere økonomi 

end Kina. For kineserne er deres egen nationale 

udvikling samt udviklingen i resten af 

Asien vigtigere, hvorfor det ifølge Ole Wæver 

også er centralt at pointere, at man ”kan tabe på 

at forhaste sig i kampen om at blive en supermagt2”. 

På nuværende tidspunkt er det altså 

ikke realistisk med Kina som overtager til supermagtsstatussen, 

hvorimod det er mere realistisk 

at overveje Kinas position som supermagt 


33


om 100 år. Derfor bør det også kunne und-gås 

at der opstår en ny bipolær konflikt mellem 

USA og Kina. Dog er det essentielt, at det er 

USA som i høj grad bringer Kina i centrum, da 

USA er klar over, at Kinas position ændrer sig. I 

forbindelse med COP15 var dette da også en realitet. 

3. Ole Wæver benævner det som afslutningen 

på afslutningen på den Kolde Krig; efter 

den Kolde Krig havde vi Vesten og USA som 

værende det dominerende magtcentrum, men 

den-ne situation er under afvikling. Denne afvikling 

afføder, at vi er vidne til oprettelsen af 

en ny verdensorden med mange magtcentre, en 

verdensorden, der er meget svær at forhandle i. 

Derfor må der også være belæg for oprettelsen 

af fora, hvor flere store verdensøkonomier kan 

samle sig. Ole Wæver er her inde på, at G20 i 

høj grad er en mulighed, da det også er de 20 

største lande, der står for 80 % af CO2-udledningen. 

1.c 

Nedenunder ses en tabel over udvalgte landes 

bidrag til indsatsen i Afghanistan, hvor der i tabellen 

er lavet index-beregning over genopbygningshjælpen 

samt % -beregninger over hvor 

stor en pro-centdel af de pågældende landes befolkning, 

der er udstationeret i Afghanistan. 

Af tabel 1 ses det, at Danmark i 2009 havde 

750 antal tropper i Afghanistan, mens vi gav 

153 USD i genopbygningshjælp. I tabellen er 

Danmark det tredje mindste land, hvad indbyggere 

angår. For bedre at kunne sammenligne 

Danmarks indsats i forhold til de andre lande 

kan der laves index-beregninger over genopbygningshjælpen, 

hvor Danmarks bidrag er sat til 

index 100. Herved ansku-eliggøres det, at lande 

som Finland og Frankrig er de eneste lande, der 

betaler meget mindre end Danmark gør. Overraskende 

er det, at et stort land som Frankrig 

betaler et så relativt småt beløb, når et land som 

UK, der har samme størrelse som Frankrig, be- 


taler næsten 16 gange så meget som Frankrig. 

Dog betaler lande som Sverige og Norge en del 

mere end Danmark, men dette skal samti-dig 

ses i lyset af, at netop disse to lande har langt 

færre tropper udstationeret end Danmark. Kastes 

der dernæst et blik på antallet at tropper i 

forhold til befolkningsstørrelsen er det klart, at 

Danmark har den samme procentdel af befolkning 

udstationeret som UK; et land, hvor der er 

12 gange så mange indbyggere. Danmark er altså 

med i gruppen af de 3 lande, der har flest soldater 

udsendt i forhold til befolkningsstørrelsen, 

hvor kun UK og USA ligger over med hhv. 

0,015 % og 0,023 % udstationeret mens Danmark 

har 0,014 % udstationeret. USA er altså 

klart det land, der bidrager med flest penge til 

genopbygning samt flest soldater. Hvis Danmarks 

størrelse betragtes er vi altså et land, der 

bidrager på næsten samme niveau som USA og 

UK hvad soldater i forhold til indbyg-gertallet 

angår. Samtidig yder vi også et betragteligt bidrag 

til genopbygningshjælp. Samlet set er den 

danske indsats altså betydelig i forhold til andre 

små lande som Finland, Norge og Sverige. 

deloPgaVe C: indsatsen i afghanistan 

2. 

Debatten om udbyttet af den militære indsats i 

Afghanistan er et hedt emne i dansk såvel internatio-nal 

politisk: Den snart ti-årige indsats har 

kostet danske menneskeliv, men også civilbefolkningen 

har været ramt af mere eller mindre 

uforudsete angreb fra både militære og transnationale 

aktører. Kan vi vinde kampen, eller er 

indsatsen blot medvirkende til at gøre ondt værre 

for den afghanske fremtid? 

USA valgte i 2001 at gå ind i Afghanistan på 

baggrund af det terrorangreb på World Trade 

Center, som Al Queada-leder Osama Bin Laden 

stod bag. Formålet var at nedkæmpe Al Queada 

og Taleban samt at opbygge et demokratisk styre, 

så landet i princippet ville være i stand til at

klare sig selv, om man vil. Imidlertid er det dog 

ikke gået som forudset, og krigen i Afghanistan 

udspiller sig fortsat. Krigen har efterhånden 

fået uforudsete konsekvenser på internationalt 

plan men også i selve Afghanistan. Dette ses 

også i figur 1, hvor den årlige realvækst i BNP i 

Afghanistan er listet op. Her ses det, at Afghanistan 

havde en stor fremgang i år 2005, hvorefter 

realvæksten er faldet. I og for sig burde billedet 

for den afghanske økonomi ikke se således 

ud, da netop den internationale indsats ligeledes 

har haft til formål at styrke den afghanske 

økonomi. Tillige er det vanskeligt at fastsætte et 

endegyldigt billede af landets BNP, da hele 1/3 

af BNP i 2005 udgjortes af illegal opi-um-eksport3. 

Dog skal denne ustabile vækst i BNP ses 

som et tegn på, at landet fortsat er meget økonomisk 

og socialt udsat; over halvdelen af befolkningen 

lever i fattigdom, arbejdssektoren er 

hovedsageligt bestående af primære erhverv, 

hvor disse er særdeles årstidsbetingede, hvilket 

gør det vanskeligt at opretholde et stabilt arbejdsniveau4. 

Det kan altså med rette siges, at 

noget tyder på, at befolkningen i Afghanistan 

på sin vis har mistet modet. Dette fremgår ligeledes 

af figur 2, hvor den afghanske befolknings 

holdning til landets udvikling over 6 år er fremført. 

Det er tydeligt, at skep-sissen har bredt sig, 

og 2009 er det år, hvor færrest mener, at udviklingen 

går i den rigtige retning, mens flest mener, 

at udviklingen går i den forkerte retning. 

Udviklingen kan sammenholdes med antal civile 

drab i Afghanistan, hvor der i tabel 2 ses en 

stigende udvikling i antallet af dræbte civi-le. 

På blot tre år er dette antal steget med 327 personer, 

hvilket er med til at øge utrygheden 

blandt den brede befolkning. Der kan med rette 

tales om Huntingtons princip om clash of civilizations, 

som krigen i Afghanistan er et udmærket 

eksempel på. Afghanistan har i længere 

tid været domine-ret af Taleban og Al Queada, 

hvis ideologier i og for sig er middelalderlige. 

Derfor er det på sin vis klart, at en vestlig inva- 


sion i et meget muslimsk land ikke på én gang 

får positive udfald. Stadigvæk taler tabellerne 

deres tydelige sprog og fortæller os, at Afghanistans 

holdning til landets udvikling har været 

aldeles positiv i året 2005, hvorfor landet også er 

et eksempel på et, ifølge Huntington, torn 

country, hvor politikere for en demokratisk udvikling 

med dele af befolkningen i hælene adskiller 

sig markant fra ekstremistiske grupper, 

der i den grad trækker landet i en diametralt 

modsat retning. Dog anskueliggør tabel 3 at 

netop de ekstremistiske grupper er dominerende 

hvorfor der i 2009 kun var en valgdeltagelse 

på 28,5 % hvor der i 2004 var en valgdeltagelse 

på 70 %. Årsagen til denne negative udvikling 

skyldes den dårlige sikkerhedssituation samt et 

korrupt politisk styre – meget tyder altså på, at 

afghanerne har mistet tiltroen til demokratiet 

og fremtiden. 

Dette manglende håb skal samtidig ses i lyset 

af den situation som landet står i på nuværende 

tids-punkt. 2009 er det år, hvor flest soldater 

har mistet livet, men det er også det år, hvor 

flest civile afghanere mistede livet. Det er altså 

et faktum, at kampene mellem terror-grupper 

og de militære indsatser udelukkende er blevet 

værre siden 2001. De voldelige angreb har altså 

affødt en utryghed og skepsis blandt den brede 

befolkning, der ikke er til at tage fejl af. Det er 

klart, at der hos den af-ghanske befolkning har 

været en tiltro til et demokratisk styre, som den 

høje valgdeltagelse i 2004 ligeledes afsejler – 

denne tiltro er gennem årene blot blevet gjort til 

skamme, da den internationale indsats i Afghanistan 

ikke har formået at opbygge et stabilt 

valgsystem og ikke har formået at fremme demokratiseringsprocessen 

på alle niveauer, hvilket 

i høj grad medfører, at troværdigheden omkring 

valgene er særdeles lav5. Den udelukkende 

brug af hårde magtmetoder har altså gjort 

lan-det endnu mere ustabilt, og gjort terrorgrupperne 

endnu mere ophidsede. Man kunne 

derimod have forestillet sig, at tallene i tabeller- 


35


ne ville have været anderledes, hvis det internationale 

samfund i stedet havde fokuseret på uddannelse, 

genopbygning og demokratisering i 

landet – altså brugt en form for blød magt i forbindelse 

med invasionen af Afghanistan. I det 

store hele må der kastes et langsigtet perspektiv 

på hele Afghanistan-krigen og sandes, at det er 

den brede befolkning, der er fremtiden, og der 

må dermed også lægges vægt på deres åbenlyst 

manglende tiltro til et demokratisk styre. Lige 

nu befinder Afghanistan sig i en situation, hvor 

landet er særdeles ustabilt og med en lav grad af 

åbenhed udadtil. Dette kan illustreres på J-kurven, 

hvor Afghanistan er placeret i bunden af 

kurven, som et land med de karakteristika som 

nævnt ovenfor. I de 9 år, hvor der har været en 

inter-national indsats i Afghanistan, burde det 

være forventeligt, at landet med tiden kunne 

bevæge sig op af kurven til et højere stabilitetsniveau. 

Dette har dog ikke været tilfældet, 

hvorfor der burde laves om på de magtmetoder, 

der i stigende grad anvendes i Afghanistan. (Jkurven 

er skitseret neden-for, hvor Afghanistan 

og Danmark er indtegnet på kurven, s. 6 øverst) 

3. notat til lene espersen angående en fortsat 

dansk indsats i afghanistan 

Modtager: Lene Espersen (K) 

Afsender: Politisk rådgiver for udenrigsminister 

Lene Espersen (K) 

Problemstilling: Den tvungne nødvendighed til 

at opretholde den danske indsats i Afghanistan. 

Skal vi lade vore tropper blive i Afghanistan? 

Baggrund: Baggrunden for håndteringen af 

spørgsmålet om de danske tropper i Afghanistan 

affø-des efter flere måneder med mange 

uroligheder, og hvor antallet af dræbte danske 

soldater fortsat stiger. Tilmed er der også opstået 

spørgsmål om, om vores tilstedeværelse overhovedet 

har og no-gensinde vil få indflydelse på 

situationen i Afghanistan, altså om det kan betale 

sig, at vi fortsat har tropper udstationeret. 


Dog er der visse faktorer, der må betænkes, i 

forbindelse med krigen i Afghanistan. Vi har 

stadigvæk et ansvar over for vor egen nationale 

sikkerhed, som transnationale grup-per, der 

primært har hovedsæde i Afghanistan, er en 

trussel imod. Ligeledes har vi påtaget os et moralsk 

ansvar over for den brede afghanske befolkning, 

som vi ikke kan glemme. 

Løsningsforslag: 

Løsning 1: - Vi lader fortsat de danske tropper 

operere i Afghanistan. 

På nuværende tidspunkt har Danmark valgt 

at engagere sig i en kamp, der ikke kun handler 

om trus-len mod vor egen nationale egenart, 

men som i ligeså høj grad handler om bekæmpelsen 

af grupper, der forhindrer demokratiske 

processer i at finde sted. Vi skal derfor lade de 

danske tropper fortsætte deres mission i Afghanistan, 

så vi i fremtiden sikrer, at demokrati 

også implementeres i muslimske lande, og at 

transnationale grupper ikke får overtaget. 

Løsning 2: - Vi trækker de danske tropper ud af 

Afghanistan. 

Det sker på nuværende tidspunkt oftere og 

oftere, at danske og udenlandske soldater dræbes 

i kam-pe mod Taleban. Vi vil ikke risikere, 

at flere soldater mister livet, og vi har, efter 9 år, 

indset, at vores indsats ikke kan medvirke til 

forbedringer internt i landet. Udviklingen har 

været i tilbagegang, og korruptionen og voldelige 

angreb tager fortsat til i styrke. Derfor er det 

mest hensigtsmæssigt at trække de danske tropper 

ud af Afghanistan. 

Løsning 1: 

- Fordele: Med dette løsningsforslag sikrer vi, at 

Afghanistan ikke vokser sig svagere, men derimod 

vokser sig stærkere. Da Afghanistan som 

før omtalt i høj grad kan karakteriseres som værende 

et torn country, er det vigtigt at fokusere 

på, at der er mulighed for at fremme de vestlige

værdier i landet. Dog må der handles forsigtigt, 

da vi ved at bevæge os ind i et arabisk land samtidig 

bevæger os ind i en helt anden civilisation 

med helt andre værdier, ifølge Huntington et 

’clash of civilizations’. Derfor må der gøres opmærksom 

på at der sker og vil ske terroraktioner, 

da de transnationale aktører, der opererer i 

Afghanistan, ikke har forståelse for vores vestlige 

værdier. Tropperne kan tilmed være medvirkende 

til fortsat at sikre stabiliteten i landet ved 

at satse på de bløde opgaver: forbedring af uddannelsessyste-met, 

det politiske system, sundhedssystemet 

etc. Ved at sponsere et afghansk 

uddannelses-system kan vi vinde os til politisk 

indflydelse i landet. På denne måde kan landet 

stille og støt bevæge sig op ad J-kurven, hvor en 

implementering af vestlige værdier vil resultere 

i, at landet i højere grad betragtes som værende 

åbent, samtidig med at stabiliteten vil blive en 

realitet. Det har i meningsmålinger vist sig, at 

den danske befolkning ikke er for brugen af de 

hårde magtmetoder a la USA. Ifølge Molin-modellen 

er det derfor vigtigt, at De Konservative 

udadtil står ved, at det i høj grad er de bløde 

magtmetoder, der skal tages i brug, da det i den 

forbindelse vil sikre en fortsat popularitet og 

opbakning til krigen i Afghanistan. Dog er det 

ligeledes et faktum, at vi bliver i Afghanistan 

for samtidig at bekæmpe Taleban og transnationale 

aktører, der i stigende grad udgør en trussel 

mod vor nationale egenart. Disse aktører 

kan udelukkende bekæmpes ved brugen af hårde 

magtmetoder, hvorfor opinionsfaktoren derfor 

må lægge vægt på opbygningen af landet for 

en bredere folkelig opbakning. 

- Ulemper: Det er på nuværende tidspunkt 

ikke til at vide sig sikker på, om kampen i Afghanistan 

kan vindes. Derfor kan det risikeres, 

at Danmark fortsat vil miste soldater. Dette vil i 

høj grad skade partiets ry udadtil, da partiets 

strategi dermed ikke vil skabe popularitet (Molin-modellen). 

Det kan tilmed risikeres, at de 

bløde magtmetoder ikke slår igennem i den af- 


ghanske befolkning, hvilket igen vil skade 

fremtidsudsigterne for et afghansk demokratisk 

styre. 

Løsning 2: 

- Fordele: Dette løsningsforslag vil styrke populariteten, 

da De Konservative ifølge Molin-modellen 

spiller på den vælgerstrategiske adfærd. 

Fordelene ved løsningen vil være, at Danmark 

ikke længere er engageret i Afghanistan, hvilket 

langsigtet vil betyde, at færre danske soldater vil 

miste livet. Den vestlige og muslimske verden vil 

altså fortsat være op-delt som clifted countries 

(ifølge Huntington) hvor den vestlige verden haves 

på den ene klippe, mens den muslimske verden 

haves på den anden. Der vil fortsat være et 

stort spænd mellem de to civilisationers kulturer. 

- Ulemper: Hvis vi trækker vore tropper ud 

af Afghanistan vil vi efterlade et land i dyb social 

og økonomisk krise – en meget svag stat. 

Det vil ikke være muligt for landet at bevæge sig 

op ad J-kurven hvorfor samhandel og samarbejde 

med andre vestlige lande umuliggøres. 

Taleban vil tilmed kunne vokse sig større, og 

frit overtage styringen af landet. Landet vil 

yder-ligere svækkes, da det på nuværende tidspunkt 

ikke er i stand til at klare sig selv, da politi 

og militær ikke har fået tilstrækkelig uddannelse. 

Det vil tilmed gå ud over vores egen nationale 

sikkerhed, da vi kan risikere, at Taleban 

vil forsøge yderligere magtovertagelser i ikke 

kun den arabiske, men også den vestlige verden. 

Globaliseringen og den teknologiske udvik-ling 

har medført, at kløften mellem landene er blevet 

mindre – clash of civilisations er blevet nærværende, 

og ikke kun for os, men også for terrororganisationer 

i den arabiske verden. De ved 

altså hvad der foregår hos os, ligesom vi ved 

hvad der foregår hos dem. Vi fralægger os tilmed 

et moralsk ansvar, og vi vil i internationale 

organisationers øjne muligvis komme til at 

fremstå som utroværdige, og vi vil i nogen grad 

blive ekskluderet fra militære forhandlin-ger. 


37


Konklusion: 

Løsning 1 er at foretrække af de to opstillede 

løsningsforslag. Af sikkerhedspolitiske årsager 

skal de danske tropper blive i Afghanistan, for 

derigennem at sikre at landet stabiliseres og for 

at sikre, at terrororganisationer ikke vokser sig 

stærkere. Det er vigtigt, at Taleban bekæmpes, 

for at Afghanistan i fremtiden vil kunne klare sig 

som et demokratisk land. De Konservative skal 

udadtil fokusere på de bløde magtmetoder, hvis 


Signe Gellert Hansens besvarelse af undersøgelsen 

er velstruktureret og fokuseret. Efter en kort 

optakt til problemstillingen i Afghanistan, formår 

Signe Gellert Hansen at trække de væsentlige 

pointer ud af det vedlagte talmateriale. De 

centrale resultater suppleres med relevant materiale 

om den illegale opiumseksport samt afghanernes 

levevilkår. Det er værd at fremhæve, at 

behandlingen af bilagsmateriale ikke er en bevidstløs 

gennemgang men struktureret således, 

at tabel- og figurmateriale kobles med hinanden, 

hvilket vidner om et fagligt overblik. Det 

højner også kvaliteten af undersøgelsen, at Signe 

Gellert Hansen anvender faglige begreber (hård 

og blød magt – J-kurven) og faglig teori (Huntington) 

til yderligere at karakterisere resultaterne. 

Tabel 1 nævnes ikke i undersøgelsen og sammenfatningen 

kunne have fremstået klarere, 

men det opvejes af det faglige overblik samt det 

velvalgte supplerende materiale. 

Også notatet fremstår velstruktureret, velformuleret 

og fokuseret med en klar modtager 

og afsender. Indledningsvis fremstilles pro- 


populariteten skal opretholdes. K er et parti der 

arbejder for fred og demokrati i Afghanistan, og 

dette opnås bedst hvis vi lader tropper blive. 

Litteraturliste: (følgende er løbende anvendt gennem 

hele opgaven) 

- Hans Branner: Global Politik – grundbog til 

International Politik. S. 29-33. 

- Molins model, Politik ABC s.38-39, Gregers 

Friisberg, Columbus 2009. 

blemstillingen samt baggrunden herfor. Her viser 

Signe Gellert Hansen sin faglige viden om 

indsatsen i Afghanistan. Herefter opstilles der 

to mulige løsninger, hvor der efterfølgende anføres 

nogle fordele og ulemper ved valgte løsningsforslag. 

I sin argumentation anvender Signe 

Gellert Hansen sin faglige viden om sikkerhedspolitik, 

hvor begreber og teori, som blev 

introduceret i undersøgelsen, inddrages. Som 

supplement til den sikkerhedspolitiske vinkel 

inddrages også den partipolitiske adfærd (Molins 

model). Notatet afrundes med en klar anbefaling 

til Lene Espersen om at lade tropperne 

blive i Afghanistan. 

Sammen med fællesdelen blev besvarelsen 

bedømt til karakteren 12 for sikker anvendelse 

af faglig viden samt faglige begreber og teori, 

hvor Signe Gellert Hansen gennem hele besvarelsen 

formår at holde fokus på de stillede opgaver. 

Den velstrukturerede og velformulerede 

besvarelse vidner om et fagligt overblik – også i 

en presset eksamenssituation. 

Kirsten Krehan, Kolding Gymnasium

Bo 

SamfNU som iBog® 

Stx/hf B-niveau 

SamfNU er blevet grundigt revideret 

og opdateret og udgives nu som iBog. 

I iBogen får du kernetekster, tematek- 

ster og cases samt det supplerende 

materiale, danner grundlag for elever- 

nes forståelse af samfundet. 

De mange tema- og casetekster giver 

mulighed for en nuanceret indføring i 

afgrænsede emner. 

Eleverne får i SamfNU mulighed for 

at arbejde aktivt med stoffet, bl.a. 

ved brug af video-øvelser, læsefokusspørgsmål, 

arbejdsspørgsmål og 

interaktive opgaver. 

Læsefokusspørgsmål 

og ® 

PowerPoints 

Interaktive quizzer og spil 

Opgaver 

Video 

Morten Winter Bülow (red) | Udkommer 

oktober 2010 

PÅ VEJ 

ibog.samfnu.systime.dk 

Med iBogen følger en gratis eBog/pdf af den 

trykte bog. 

Varedeklaration: 600 siders tekst | ca. 120 

fi gurer | 4 spil | 13 interaktive quizzer | 13 kryds- 

& tværser | 150 læsefokusspørgsmål | ca. 40 

PowerPoints | ca. 150 opgaver | 33 videoer 


mellemøstportalen 

af rikke marie andersen, initiativtager 

Nyt undervisningssite om Mellemøstens moderne 

historie; tilrettelagt af kommunikatører, fortalt af 

eksperter og udformet så det kan bruges i såvel on 

- som offline undervisning] 

Initiativet Mellemøstportalen stræber efter at 

formidle historie og skabe indsigt i samfundsforhold 

i Palæstina og Israel, samt i Irak, Iran, 

Saudi Arabien, Ægypten, Syrien og Libanon. 

Områdets moderne historie omfatter stridige 

politiske forhandlinger, nationalisering i kølvandet 

på afkolonialiseringen, uløselige politiske 

dillemmaer samt spekulative magtforskydninger, 

hvilket gør området til et oplagt udgangspunkt 

for undervisning i samfundstematiske 

problematikker. 

Mellemøstportalen er støttet af Undervisningsministeriet, 

Politiken-Fonden og Columbus 

Fonden. Formålet er at gøre det nemmere 

for lærere at komme i gang med at beskæftige 

sig med Mellemøsten som område. 

På skoleverdnes vilkår 

Mange interesserer sig i disse år for Mellemøsten, 

fordi vores liv i vesten på mange måder er 

blevet flettet sammen med denne regions. Mange 

ønsker at undervise herom, og flere har sikkert 

allerede gjort det og har allerede valgt deres 

kilder at gøre det ud fra – så hvad skal vi med 

endnu et undervisningssite? 

Formålet med Mellemøstportalen er ikke at 

erstatte, men at supplere disse allerede trufne 

valg. Vores motivation har været at skabe et 

website med materiale, der hele vejen igennem 


er unik tænkt ind i undervisningssammenhænge. 

Det startede som en idé til en bog, der så siden 

blev gennemforsket i et speciale og nu foreligger 

i form af et website. Men det har hele tiden 

været idéen at det skulle bruges i helt almindelig 

undervisning. 

”Vi ønskede at skabe et undervisningsmateriale, 

der kunne give lærere og elever mest mulig 

fleksibilitet. Vi stræbte efter at skabe et lærende 

rum, der lagde sig op af lærebøgernes 

tekstlighed, men samtidig udnyttede webmediets 

muligheder for bred adgang til informationer.” 

Idéen er, at portalens indhold er sammensat 

af mere end et undervisningsrelevant element. 

Om man vil, formidler de hver især den samme 

historie, men på hver sin måde. 

For ikke at få det til at lyde mere avanceret 

end det egentligt er, fungerer det således at hver 

lands historie bliver fortalt på 10 undersider. Én 

underside består af 

y en tekst, 

y en kronologi, 

y en samling af søgeord og 

y foto- samt videomateriale. 

Vores tanke har været, at teksterne kan fungere 

som primære kilder, som eleverne kan have fået 

for som lektie eller som lærerne kan læne sig op 

ad i deres oplæg og således blive en del af almindelig 

klassebaseret undervisning. 

Kronologien kan bruges til at understøtte 

teksten eller kan bruges i sig selv, enten som en

del af en materialesamling eller som udgangspunkt 

for gruppearbejde eller opgaveskrivning. 

For eksempel kunne eleverne tage udgangspunkt 

i en enkelt eller flere kronologier og finde 

årsagssammenhænge mellem de særegne nationale 

hændelse og den større internationale politiske 

udvikling. Kronologierne har således den 

funktion, at der ikke er foræret nogle forklaringer, 

men at det er op til den konkrete undervisningssituation 

at sætte hændelserne i kontekst. 

(Kronologierne kan i øvrigt downloades til 

Word og redigeres efter lærerens behag). 

På hver underside har vi endvidere lavet en 

samling af søgeord. Denne del er tænkt til anvendelse 

af eleverne i forbindelse med opgaveskrivning 

eller gruppearbejde hvor de har fået 

til opgave at finde merviden. Ved at klikke på 

ordene bliver eleverne taget til en google-søgning, 

der forhåbentligvis leder dem til en mere 

grundig søgning, end hvad de ellers selv ville 

have kunne finde på at skrive i søgefeltet. 

Det sidste niveau af vidensformidling har vi 

isoleret i venstrespalten med foto- og videomateriale. 

Her har vi tanke på, at eleverne er online 

–enten i skolen eller hjemme; og det var vores 

idé at implementere dette for at møde eleverne 

der, hvor de alligevel selv på et tidspunkt 

ville ende –nemlig med at søge visuel og auditiv 

historieformidling. 

Historie og samfundsviden 

På Mellemøstportalen har vi taget udgangspunkt 

i, at Mellemøstens moderne historie er 

unik for regionen selv. Vi har således valgt at 

lade historiefortællingen starte der hvor mandattiden 

ophører og at lade hvert lands historie 

repræsentere sig selv. For at få et mere samfundsfagligt 

spor har vi ved siden af denne unikke 

præsentation lavet en tematisk indgang, hvor 

elever (og lærere) kan gå mere problemorienteret 

ind i materialet samt diskutere og sammenligne 

landene. 

mellemøsTPorTalen 

Under et tema som for eksempel ”Mellemøstens 

magtmænd”, rejses spørgsmålet om 

magt og metoder: 

”Kan man sige noget generelt om mænd med 

magt i Mellemøsten? Hvilke fællestræk er der i 

deres metoder og regeringsform? Hvem forholder 

de sig til eller eventuelt samarbejder med eller 

imod? 

* Vælg mindst 2 magtmænd og kig nærmere 

på hvad de har tilfælles. Hvilken styreform benytter 

de sig af, hvilke metoder bruger de for at 

holde på magten? Hvilke fjender har de, og hvordan 

er disse opstået? 

Prøv også at undersøge om de samarbejder med 

andre magtfulde personer og hvorfor.” 

Portalen påtager sig ikke at svare på disse 

spørgsmål, men lægger det i hænderne og hovederne 

på de lærere og elever, der har valgt at beskæftige 

sig med området. 

For at kunne svare på og diskutere disse 

spørgsmål kan lærerne og eleverne enten bruge 

nogle af de kilder, de allerede har, fx en grundbog 

eller de kan tage afsæt i Mellemøstportalens 

materiale. Vi har lavet links fra temasiderne 

til de relevante undersider; i dette tilfælde til 

siderne om Saddam Hussein i Irak og Assad Senior 

og Assad Junior i Syrien. 

Temasiderne kan ligesom portalens øvrige 

materiale bruges både af lærere og elever, som 

oplæg til diskussion eller opgaveskrivning. 

Den tematiske indgang kan også være et udmærket 

sted for lærere at dirigere de elever hen, 

der i forbindelse med større projektopgaver gerne 

vil beskæftige sig med Mellemøsten. Ved at 

lade dem browse igennem spørgsmålene kan de 

blive hjulpet i gang med den problemformulerende 

proces. 


41

mellemøsTPorTalen 

”Helt almindelig undervisning” 

Opbygningen af Mellemøstportalen har med 

disse tiltag stræbt efter at komme til at være et 

undervisningsmateriale, som lærerne kan bruge 

i deres undervisning på adskillelige måde. 

Særligt opmærksomme har vi været på, at 

det at lave et undervisningssite ikke skulle kræve, 

at undervisningen ikke længere kunne være 

klassebaseret og/eller styret af læreren. Det er 

vores forståelse at de fleste lærere der stejler over 

for ny webbaserede tilbud, gør det fordi det 

kræver at eleverne skal sidde foran skærme og 

det risikerer at medføre både tidsspild og forståelsesvanskeligheder 

hos eleverne, der er vant til 

at følge en lærers oplæg. Vi håber derfor, at vores 

tiltag –om end det forefindes på nettet – kan 

være et sted, som lærere vil få lyst til at bruge i 

deres egen forberedelse samt en kildebank 

hvorfra de kan printe ark til en bredere materialesamling. 


Når alt dette er sagt, er sitet selvfølgelig også 

et sted, hvor eleverne kan slippes løs, og der 

burde være læsning og materiale nok til at inspirere 

både gruppearbejde og individuelle projektopgaver. 

Skribenterne der har bidraget til portalen, er 

alle uddannede indenfor Mellemøstens moderne 

historie og har skrevet og redigeret teksterne, 

så de netop er tænkt til at kunne bruges i undervisning. 

Besøg portalen allerede i dag på adressen: 

http://www.mo-portal.dk/. Og læs i øvrigt meget 

mere om portalens anvendelsesmuligheder 

på den tilknyttede emu-side (http://www.Emu. 

Dk/tema/mellemost/).

Danmark i dag 

Samfundsfag C 

Danmark i dag er et nyt bud på en kort grundbog, hvor kapitlerne 

er afmålte lektioner, som kan lette din planlægning 

som underviser. 

Bogen forbinder grundlæggende sociale, økonomiske og 

politiske sammenhænge med den aktuelle samfundsmæssige 

udvikling. 

Med bogen får eleverne viden om det moderne og globaliserede 

samfunds dynamik og kompleksitet. 

Hans Carl Madsen og Michael Boas Pedersen | Bog 200 s. kr. 

180,- | v/køb af min. 100 stk. på samme ordre kr. 150,- | eBog 

200 s. kr. 45,- 

Håndbog til samfundsfag C 

2. udgave 

Håndbog til samfundsfag C er grønspættebogen for samfundsfag 

på C-niveau. 

I forhold til 1. udgave er bogen udvidet med 70 sider og 

indeholder fl ere fi gurer og begreber. Bogen har desuden 

et udbygget metodekapitel, som lever op til læreplanens 

reviderede faglige mål. Håndbog til samfundsfag C behandler 

bl.a. følgende spørgsmål: 

hvordan bliver politiske beslutninger truffet? 

hvad betyder EU for Danmark? 

hvad handler økonomi om? 

hvad betyder køn og klasse for vores identitet? 

En metodisk værktøjskasse hjælper eleven med at fi nde data, 

både på nettet og gennem egne undersøgelser. 

Birgitte Prytz Clausen og Annemarie Lerche Sloth | Bog 197 

s. kr. 180,- | v/køb af min. 100 stk. på samme ordre kr. 150,- | 

eBog 200 s. kr. 45,- 

Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime. 

NYHED 

NYHED 


11 øvelser til studieretningsprojekter på 

det Biovidenskabelige fakultet (life) 

af iben f. skjærlund, gymnasie- og skolekontakt, life Kommunikation 

Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns 

Universitet, inviterer igen i år 3.g-elever fra hele 

landet til at udføre to-dages øvelser til deres studieretningsprojekt 

i uge 47, 48 og 49. Der er tre 

nye øvelser på programmet, herunder én som 

foregår ved Århus og én med særlig fokus på 

samfundsfag 

Finanskrisens effekter på samfundsøkonomien 

og bioteknologiske problemstillinger er 

blot to af de i alt elleve emner, som elever på 

sidste år af STX, HF, HTX og HHX kan lave 

øvelser i på LIFE. Hver øvelse indeholder teori 

fra to af fagene biologi, bioteknologi, fysik, 

kemi, matematik, samfundsfag og økonomi. 

Eleven kan vælge at fokusere på begge eller blot 

ét af øvelsens fag afhængig af det individuelle 

studieretningsprojekt. 

Hvor og hvornår foregår øvelserne? 

Alle øvelser afholdes over to dage, tirsdag og 

onsdag, i uge 47, 48 og 49 i 2010 fra cirka 8.30 til 

16.30. Ti af øvelserne foregår i laboratorier og 

auditorier på Det Biovidenskabelige Fakultet, 

Københavns Universitet. Øvelsen ”Skoven og 

CO2” foregår på Himmeriggården ved Århus. 

Tilmelding og rammer for deltagelse 

Tilmeldingen åbner mandag d. 20/9 kl. 8.00 og 

sker online på www.life.ku.dk/srp. Antallet af 

pladser varierer fra øvelse til øvelse, og tilmeldingen 

sker efter først-til-mølle, dog med et 

maks. på tre elever fra samme gymnasium pr. 

øvelse pr. uge. 


Undervisningen er gratis for eleverne og 

gymnasiet. Fakultetet afholder alle udgifter til 

materialer, apparatur og undervisning. Eleven 

arrangerer selv transport, overnatning og forplejning. 

På øvelsen ”Skoven og CO2” er overnatning 

inkluderet. 

Læs mere om hver enkelt øvelse på www.life. 

ku.dk/srp. For yderligere information kontakt 

Iben F. Skjærlund ifs@life.ku.dk/tlf. 3533 3664. 

de elleve srP-øvelser 

Finanskrisen – effekter på samfundsøkonomien 

Fag: Samfundsfag/økonomi og matematik 

Ny nordisk hverdagsmad – sådan påvirkes sanserne 

og samfundet (NY) 

Fag: Samfundsfag/økonomi og biologi 

Bioteknologi og naturstoffer i planter 

Fag: Biologi/bioteknologi 

Bioethanol – et alternativt brændstof 

Fag: Primært biologi (biokemi), sekundært kemi 

Enzymer i fødevarer (NY) 

Fag: Primært kemi, sekundært biologi 

Skoven og CO2 – feltarbejde ved Århus (NY) 

Fag: Biologi 

Klimakøer og metan 

Fag: Biologi og kemi 

Økotoksikologi – gift i jorden 

Fag: Primært kemi, sekundært biologi 

Chokolade – smelteegenskaber, smag og udseende 

Fag: Primært fysik, sekundært kemi 

Enzymoprensning og matematisk enzymkinetik 

Fag: Primært kemi, sekundært matematik 

Alkohols biokemi 

Fag: Kemi (biokemi) og matematik

generalforsamling i fals 2010 

generalforsamlingskursus 2010 for samfundsfagslærere. 

FALS’s generalforsamlingskursus afholdes den 4.-5. november 2010 

på Best Western Nyborg Strand Østersøvej 2, DK-5800 Nyborg. 

Temaet i år er ”Samfundsfag som faget i midten.” Det er hensigten med kurset at det skal 

synliggøre nye muligheder i samspillet med de andre fakulteter og deres fag. 

Program: 

Torsdag d. 4. november 2010 

10.00 Velkomst, program 

og tematik. 

10.30-12.15 Keld Hansen om naturforvaltningen 

i Danmark 

12.30 -13.30 Frokost 

13.30-15.00 Fagdidaktisk indslag. 

Workshop Præsentation 

af ”Cooperative Learning” 

v/Lisbeth Balslev 

15.30-17.00 Samfundsfag og medierne – 

Christoffer Guldbrandsen 

(sidste års vinder af Columbusprisen) 

17.30-19.00 Generalforsamling. 

19.15-20.00 Columbusprisen 2010 

20.00-? Middag 

fredag. d. 5. november 2010 

7.30 -9.00 Morgenmad 

9.00-10.30: Fagkonsulenten på slap line, 

bl.a. om de nye læreplaner og 

vejledninger. Mulighed for at 

stille spørgsmål, herunder om 

skriftlighed. 

11.00-12.00 Udviklingsprojekter: Skriftlighed: 

Effektiv retning, feedback 

og ny skriftlighed, Genrebevidsthed 

og progression via 

stilladsering - de nye spørgeord 

til eksamen, Digital eksamen 

v/Janne Bisgaard), Samarbejde 

mellem samfundsfag, matematik, 

biologi v/Lisbeth Balslev 

og Jørgen Lassen, Samfunds 

Cup v/Jon Urskov Pedersen. 

13.00-15.00 Litteratur og samfundsfag – 

oplæg ved Rune Lykkeberg 

15.00-15.30 Afrunding og evaluering 

Pris og tilmelding: Prisen er 2500 kr. tilmelding til jp@egaa-gym.dk. 

Sidste tilmelding d.1 oktober 2010. Ved tilmelding bedes man angive skolens EAN-nummer. 

Hvis flere deltagere tilmeldes samtidigt vil vi gerne have alle mailadresser, så vi kan lave en mailliste. 


45

Billeder på integration 

Udgivelsen skelner mellem kulturel, økonomisk og social 

integration. Den fokuserer på områder hvori integrationsprocesser 

foregår: i det interkulturelle hjem, på arbejdsmarkedet 

og på gaderne rundt omkring i landet. Gennem 

interviews, statistikker, fotos og video giver bogen indsigt i 

integrationens mange niveauer. Samtidigt sætter den fokus 

på metodiske redskaber og overvejelser således at læseren 

gennem forskellige arbejdsopgaver selv kan begynde at 

undersøge aspekter ved integration. 

Margit Petersen og Stine Simonsen Puri | Bog og website | 

Udkommer efterår 2010 

Sociologisk set 

En grundbog i sociologi 

Sociologisk SET er en grundbog i sociologi, der gennemgår 

klassiske sociologiske emner med udgangspunkt i nyeste 

teori og forskning. Bogen er særligt velegnet til samfundsfag 

på B- og A-niveau. 

”Den problemorienterede tilgang gør stoffet tilgængeligt og 

spændende for eleverne...overordnet set er der tale om en god 

grundbog der taler et tydeligt sprog og centrale problemstillinger 

håndteres glimrende. Desuden er temaerne opdateret 

og nutidige, hvilket gør bogen meget tilgængelig. Fagligt kan 

bogen anbefales til både A-, B- og enkelte kapitler til C-niveau”. 

Rasmus Tranegaard Andersen 

Samfundsfagsnyt nr. 178 maj 2010. 

Maria Bruun Bundgård, Evald Bundgård Iversen og Thomas 

Secher Lund | Bog 173 s. kr. 150,- | E-bog 173 s. kr. 37,50 


PÅ VEJ 


Kurser 

Kurser 

Kurser 

Kurser 

Kurser 

Kurser 

Kurser 

Kurser 

Kurser

fals-kursus i diskursanalyse 

Kursusudbyder: 

Foreningen Af Lærere i Samfundsfag (FALS) 

formål: 

Et nyt læreplansmål i samfundsfag er kravet om at kunne undersøge processer omkring magt og 

meningsdannelse. I vejledningen foreslås dette opfyldt ved anvendelse af diskursanalyse. Kurset 

vil forberede deltagerne på at kunne inddrage diskursanalyse i undervisningen med oplæg fokuseret 

på henholdsvis teori, empiri og didaktik. 

Program: 

y En introduktion til udvalgte teoridannelser og analysestrategier, der samler sig under betegnelsen 

diskursanalyse v/ sociolog Tine Studstrup. 

y Den danske udlændingedebat som diskursanalytisk case v/ journalist, cand.public Aydin Soei. 

y At undervise i diskursanalyse v/ Kjeld Mazanti Sørensen, lektor på Ordrup Gymnasium og 

forfatter til lærebogen ”Ideologier og diskurser - sprog, magt og politik” (Columbus 2010) 

y Forlaget Columbus giver et gratis eksemplar af bogen ”Ideologier og diskurser - sprog, magt 

og politik” til alle kursusdeltagere. 

arbejdsform: 

En kombination af oplæg og diskussion. 

målgruppe: 

Lærere i samfundsfag ved ungdomsuddannelserne. 

Tid og sted: 

Torsdag den 7. oktober 2010 kl. 11-16, Det Frie Gymnasium, Møllegade 26, 2200 København N 

Pris: 

350 kr. for medlemmer af FALS. 

Tilmelding: 

Senest den 15. september 2010 til Anders Hassing på mail; aha@oerestadgym.dk 

48 samfundsfagsnyt maj 2010

Temadag om danmarks relationer til mellemøsten 

Udenrigsministeriet, FALS, Religionslærerforeningen og Historielærerforeningen for Gymnasiet 

og HF, arrangerer en temadag om dansk udenrigspolitik, med fokus på Mellemøsten, og formidling 

af emnet i undervisningen. 

Dagen vil give fagligt input og inspiration til temaer og undervisningsforløb, for samfundsfag, 

historie, religionslære og andre tematiske forløb. For at give alle mulighed for at deltage, afholdes 

arrangementet tre gange. 

Odense d. 5. oktober kl. 9:30- 16:30 (Odense Katedralskole) 

Århus d. 6. oktober kl. 9:30- 16:30 (Egå Gymnasium) 

København d. 12. oktober kl. 9:30- 16:30 (Eigtveds Pakhus/UM) 

Temaer: 

Dansk udenrigspolitik i Mellemøsten. De væsentligste aktører og udfordringer i regionen. Hvor 

sætter Danmarks aktivistiske udenrigspolitik ind? Maja Sverdrup, tidl. stedfortræder for EU’s 

særlige repræsentant for fredsprocessen, Taskforce for relationer til den muslimske verden, 

Udenrigsministeriet. 

Fungerer den danske politik? Giver det overhovedet mening at tale om en fredsproces? Peter 

Viggo Jacobsen, lektor international politik, Københavns Universitet. 

Dialog og diskurs. Radikale bevægelser og terrorlistede grupper i Mellemøsten. Hvem er de? 

Hvad vil de? Kan de blive en del af en fredelig løsning? Rune Friberg Lyme, forsker. 

Hvordan italesættes Mellemøstpolitikken af unge danskere? Hvordan læses medierne? Hvor ligger 

frustrationerne? Hvad betyder konflikterne i Mellemøsten for unge danskere? Fikré El- 

Gourfti, Kommunikationsrådgiver, Taskforce for relationer til den muslimske verden, Udenrigsministeriet. 

Dansk arabiske relationer før og nu. Dansk udenrigspolitik, Middelhavsregionen og Mellemøsten 

før 1945. Otto Christian Schepelern, Chefkonsulent og tidl. overarkivar, sagkyndig i udenrigstjenestens 

historie. 

Islam i Europa og Danmark før og nu. Jørgen Bæk Simonsen, Professor, TORS, Københavns Universitet. 

Det Arabiske Initiativ. Mogens Blom, fagkonsulent, Det Arabiske Initiativ, Udenrigsministeriet. 

Tilmelding: 

Tilmelding og evt. spørgsmål: Hanan El- Chaer/Udenrigsministeriet: hanelc@um.dk. 

Kursusudgift: 300 kr. 

samfundsfagsnyt maj 2010 

49

Grundtvig i gymnasiet 

Grundtvig i gymnasiet - samfundsvisioner, menneskesyn og grundfortællinger 

Grundtvig er alle vegne: I medierne, den politiske debat, religions- og værdidebatten og inden 

for den løbende diskussion af dannelse og uddannelse. Men hvordan kan man overhovedet nærme 

sig denne uoverskuelige mangehovedede gigant fra det nittende århundrede i gymnasiet i 

dag? Gennem hvilke temaer og med hvilke metoder åbner man Grundtvigs univers for gymnasielever 

anno 2010? 

Kursusdeltagere arbejder i fællesskab med ressourcepersoner fra fakultetet med tværfaglige temaer 

og diskuterer konkrete teksters anvendelse i undervisningsforløb. Det Teologiske Fakultet 

omsætter resultaterne af kurset til en elektronisk temapakke til samtlige deltagere. 

Målgruppe: 

Undervisere i historie, dansk, samfundsfag, filosofi og religion. Kurset retter sig desuden imod 

AT-forløb og studieretningsprojekter. 

Oplægsholdere: 

Bertel Haarder, Jes Fabricius Møller, Tine Damsholdt, Svend Bjerg 

Workshoptemaer: 

Grundtvig og den danske samfundsmodel, Grundtvig og mødet mellem religioner, Grundvig og 

dannelse, Grundtvig og Romantikken, Grundtvig og de nationale symboler. 

Tid og sted: 

Den 18.-19. november 2010. Det Teologiske Fakultet, Købmagergade 44-46, 1150 København 

K. 

Pris: 

Kurset er gratis. Dog opkræves 300 kr. til forplejning. 

Program og tilmelding: 

www.teol.ku.dk/formidling/gymnasieskolen/grundtvig_i_gymnasiet 

Koordinator: Anne Rahbek, agr@teol.ku.dk. 35 32 43 19 

50 samfundsfagsnyt maj 2010

Kursusdag om ny skriftlighed i samfundsfag 

Tirsdag d. 14. december 2010, kl. 9.30-15.00, Nyborg Gymnasium, Skolebakken 

13, 5800 Nyborg. 

FALS’ bestyrelse m.fl. arbejder i år med udviklingsprojektet ”ny skriftlighed” som tema. Resultaterne 

af udviklingsprojektet er omdrejningspunktet for denne temadag, hvor fokus vil blive på 

den praktiske tilrettelæggelse af skriftlige arbejde herunder konkrete øvelser. Der tages udgangspunkt 

i følgende 4 problemfelter: 

y Effektiv retning, feedback og ny skriftlighed 

y Genrebevidsthed og progression via stilladsering 

y Digital eksamen 

y Differentiering og ny skriftlighed 

Temadagen vil blive tilrettelagt som en kombination af præsentationer af nye konkrete værktøjer 

samt eksempler på anvendelse af disse og diskussion af løsningerne. 

Tilmelding senest d. 1. december 2010 til: Janne Bisgaard Wikman på: akatjb@akat.dk 

Pris for deltagelse: 315 kr. 

samfundsfagsnyt maj 2010 

51

EU – økonomisk set 

Udviklingen i EU er gået stærkt de senere år. Lissabontraktaten 

er vedtaget, hvilket har medført institutionelle 

ændringer i samarbejdet. Nye medlemslande er kommet 

med. Antallet af lande med euro er udvidet samtidig 

med, at eurosystemet på det seneste er begyndt at 

knage. Landbrugspolitikken er kraftigt reformeret og 

i Det Indre Marked er servicedirektivet er iværksat. 

EU – økonomisk set behandler disse emner og har især 

blikket rettet mod det økonomiske samarbejde i EU. 

Fokus er især på valutasamarbejdet i EU. 

Udgivelsen retter sig mod samfundsfag på de gymnasielle 

uddannelser og videregående uddannelser. hvor 

et basiskendskab til EU's økonomiske samarbejde er 

påkrævet. 

EU – økonomisk set er et uddrag af Henrik Kureers bøger 

til international økonomi på A-niveau (Systime 2010). 

Henrik Kureer | Bog 88 s. kr. 80,- | eBog 88 s. kr. 20,- 

Miljøpolitik som iBog® 

Miljøpolitik er inddelt i en teoretisk og en temaorien- 

teret del. Den teoretiske del introducerer til forskellige 

indgange til miljøpolitik, hvor dele af kernestoffet i 

politik og policyanalyse, sociologi, international politik, 

EU og økonomi dækkes. Den temaorienterede del 

anvender de teoretiske begreber på konkrete miljø- og 

klimapolitiske emner. 

Med iBogen Miljøpolitik får du: 

Tekster og temaer 

Interviewmatrix med nøglepersoner på miljøområdet 

Oplæg til AT 

Rune Gregersen | Udkommer oktober 2010 


PÅ VEJ 

ibog.miljoepolitik.systime.dk 

Med iBogen følger en gratis eBog/pdf 

af den trykte bog. 

Varedeklaration: 13 interaktive quizzer 

| 11 opgaver | 14 øvelser | 1 minispil 

til klassen a én lektion (90 min) | 65 

illustrationer | 30 tabeller | 120 sider 


Anmeldelser 

anmeldelser 

Anmeldelser 

Anmeldelser 

Anmeldelser 

Anmeldelser 

Anmeldelser 

Anmeldelser 

anmeldelser

anmeldelser 

anmeldelser 

Peter nedergaard: 

Politik i europa, 

Columbus, 2010 

Professor i statskundskab på 

Københavns Universitet, Peter 

Nedergaard, giver med sin udgivelse 

et deltaljeret overblik over 

centrale forskelle i de politiske 

systemer i først og fremmest 

europæisk politik. Politisk interesserede 

vil givetvis have glæde 

af udgivelsen, men som en egentlig 

grundbog i samfundsfag i 

gymnasiet eller hf kan den ikke 

anbefales. 

Europæisk politik får via vores 

medlemskab af EU stadig mere 

plads i de danske medier, og 

derfor er det oplagt at sende en 

udgivelse på markedet, der fokuserer 

på ligheder og forskelle i 

de politiske systemer i de europæiske 

lande. Med sit værk, Politik 

i Europa, sætter Peter Nedergaard 

overordnet set spotlight 

på to aspekter ved europæisk 

politik: Dels institutionerne 

og de politiske spilleregler, som 

skaber arenaerne for politik i 

landene i Europa og dels den 

politiske adfærd, der udspiller 

sig i disse arenaer. 

Det første kapitel handler om 

magtens tredeling med nedslag i 

forskelle i den konkrete politiske 

praksis rundt om i Europa, tilføjet 

en præsentation af Westminster- 

og konsensusmodel- 


len. Dernæst beskrives begrebet 

føderalisme med EU, Schweiz og 

Tyskland som eksempler, og det 

efterfølgende kapitel giver en 

gennemgang af centrale aspekter 

ved parti- og valgsystemerne i 

Europa. Et kapitel definerer 

hvad vi kan forstå ved begrebet 

velfærdsstaten set i et europæisk 

perspektiv, og det afsluttende 

kapitel omhandler korporatisme 

og pluralisme i de forskellige former, 

vi møder rundt om i de 

europæiske lande. Udgivelsen 

har karakter af en detaljeret og 

udtømmende præsentation for 

særligt interesserede i europæisk 

politik, herunder naturligvis 

også studerende på for eksempel 

seminarier og det gymnasiale 

niveau. Derfor bør værket da 

også uden diskussion indkøbes 

til de lokale institutioners biblioteker. 

Vil udgivelsen kunne bruges 

til en egentlig grundbog på det 

gymnasiale niveau? Ikke efter 

denne anmelders mening. Dertil 

er den alt for krævende for vores 

elever i sin meget detaljerede 

gennemgang af begreb efter begreb. 

Vurderet som en helhed er 

der tale om meget fortættede 

kapitler, der gør bogen uanvendelig 

som en grundbog, også for 

hold på A-niveau. Men der er 

uden tvivl større afsnit, der kan 

inddrages i forskellige tema-forløb, 

og dele af bogen (især kapitlerne 

om magtens tredeling og 

føderalisme) vil for eksempel 

uden videre kunne bruges som 

supplement til gennemgangen af 

det politiske system. Derfor vil 

jeg anbefale alle undervisere i 

faget at fat i bogen og vurdere de 

enkelte kapitlers brugbarhed i 

denne sammenhæng. Under alle 

omstændigheder er der tale om 

en velfungerende udgivelse, der 

giver den politisk interesserede 

læser en god baggrund for at 

forstå de mange informationer, 

vi alle dagligt møder gennem 

aviser og nyhedsudsendelser om 

europæisk politik. 

Niels Martinov, Efterslægten 

anne skorkjær Binderkrantz, 

Jørgen grønnegård Christensen, 

Peter munk Christiansen, 

erik damgaard, Jørgen elklit & 

Henrik Jensen: 

det demokratiske system, 

Academica 2009 

Bogen er en lærebog for nye studerende 

på statskundskabs- og 

forvaltningsuddannelserne, 

men den er også rettet mod andre 

uddannelser og borgere, der 

ønsker grundlæggende og præcis 

information om dansk folkestyre 

og forvaltning. Bogen forudsætter 

en vis basal indsigt i 

institutionernes struktur og virkemåde. 

Det er en fagbog, ikke 

folkeoplysning til Maren i Kæret.

Den er velskrevet og grundig, 

men i sin helhed ikke egnet til 

gymnasiet og HF. Det er en god 

bog til læreren, fordi den dels 

har grundige systematiseringer - 

f. eks. Grønnegård Christensens 

afsnit om forvaltning - dels har 

relevante og opdaterede tabeller 

og figurer, der udmærket kan 

anvendes som udgangspunkt for 

en drøftelse af det stof, der i øvrigt 

er behandlet i Columbus´ 

publikationer og som er direkte 

rettet til det gymnasiale niveau. 

Læreren må jo gerne komme 

med mere end det, der står i bøgerne. 

Det er vel faktisk meningen! 

Bogen er forsynet med en 

hjemmeside (www.det-demokratiske-system.academica.dk) 

med en opstilling af en række 

punktvise problemstillinger, 

som skal inspirere til yderligere 

fordybelse. 

Kapitlerne behandler dansk 

folkestyre, valgsystemerne, folketinget, 

forvaltningen og interesseorganisationerne.EU-problemstillingerne 

er behandlet 

lidt stedmoderligt, men det opleves 

ikke som et problem. 

Jørgen Elklits gennemgang af 

det danske valgsystem er meget 

grundig. Det er en vidende 

mand, der fører læseren gennem 

de mange facetter af det danske 

forholdstalsvalgsystem med 

blandingen af lokal repræsentation 

kombineret med det nationale 

styrkeforhold mellem partierne. 

Vi får også noget af historien 

bag valgreformen i 2006, 

hvor VKO pludselig løb fra en 

stor enstemmig aftale om en ny 

valgreform lavet af det såkaldte 

Mejdahl-udvalg. Desværre får vi 

ikke historien om de socialde- 

mokratiske forsøg på at generere 

en lokal østjysk, socialdemokratisk 

kandidat, som gjorde den 

oprindelige aftale til et eksempel 

på en giftig intern partisag, men 

kun synlig for de indviede. Personligt 

havde jeg gerne set problemstillingerne 

mellem personlige 

stemmer og partistemmer 

analyseret, fordi det ofte i 

mediebilledet ser ud til, at personlige 

stemmer spiller den afgørende 

rolle. Der er megen 

pressemæssig tomgangslyrik 

knyttet til de personlige stemmers 

og ”opstillingskredsens betydning”, 

men MFére vælges i 

storkredse, ikke i opstillingskredse. 

Det kommunale valgsystem 

analyseres grundigt og 

valgmetodens begunstigelse af 

de største partier bliver klart 

blotlagt. Derfor laves der valgforbund! 

Der er nogle små tabelfejl 

hist og her. De kan rettes 

i nye udgaver. 

Kapitlet om Folketinget er 

grundigt og fokuserer fint på 

samspillet mellem regering og 

opposition og ændringerne i 

disse relationer samt tingets arbejdsformer. 

Da folkeafstemningsmuligheden 

står markant i 

det danske system, selv om mindretalsbeskyttelsen 

kun er blevet 

brugt en gang - ved jordlovsafstemningen 

i 1963 - havde det 

nok været godt at have denne dimension 

med i beskrivelsen. Det 

er trods alt en indbygget mulighed 

for et nødstop. Der er rigtigt 

gode tabeller, der er fine som 

udgangspunkt for en diskussion 

om den danske parlamentarismes 

karakter, selv om det udenrigspolitiske 

nævn og finansudvalget 

burde have været medta- 

anmeldelser 

get i en af tabellerne. Statsministerens 

centrale position med 

retten til at udskrive valg kunne 

godt have været markeret kraftigere. 

Grønnegård Christensens 

gennemgang af forvaltningen er 

superkyndig. Også her er der 

gode tabeller og figurer, der kan 

føre den mere ukyndige ind i 

bureaukratiets finurligheder. 

Som en konkret case på et klart 

normbrud burde Tamil-sagen 

nok have været nævnt. 

Selvfølgelig skal interesseorganisationerne 

have deres kapitel 

i en bog om det demokratiske 

system. Forenings-Danmark viser 

sig på mange niveauer og i 

mange former, men meget ofte i 

tæt samspil med de folkevalgte 

organer. Og i samspil mellem 

personer i begge systemer eller 

direkte som personsammenfald, 

når formanden for badmintonklubben 

er medlem af byrådet 

og Anders Andersen både kunne 

være MFèr og præsident for 

landbrugsrådet. Korporatismebegrebet 

nuanceres og organisationernes 

større fokus på kommunikationen 

til ikke bare 

medlemmerne, men hele offentligheden 

og det politiske system 

kommer også med. Også her er 

der illustrative tabeller, som er 

brugbare til at vise områdets 

mange facetter. 

Samlet er det en rigtig god 

bog. Især er flere af tabellerne en 

faglig og pædagogisk guldgrube. 

Bogens omfang giver ikke plads 

til eksempler fra den virkelige 

virkelighed, som hele tiden 

kommer til syne i dagens Danmark, 

men det er lærerens opgave 

sammen med eleverne at ind- 


55

anmeldelser 

drage den virkelighed, som er 

uden for døren, og som kan sætte 

kød og blod på den mere skematiske 

og systematiske gennemgang 

af det demokratiske 

system. 

Søren Bald, fhv. studielektor på 

Christianshavns Gymnasium 

anne Jessen: 

stuerent?, 

Frydenlund, 2009 

Dansk Folkeparti er efter min 

opfattelse Danmarks mest interessante 

parti at beskæftige sig 

med i samfundsfagsundervisningen. 

Man kunne med fordel 

opbygge et helt tema på A-niveau 

omkring partiet, for der er 

masser at tage fat på. Partiet har 

med baggrund i protestbevægelsen 

Fremskridtspartiet formået 

at tilkæmpe sig en uhørt grad af 

politisk magt og evne til at sætte 

mediernes dagsorden for et fløjparti. 

Partiets opblomstring er 

samtidig fortællingen om ændrede 

politiske skillelinjer og er 

helt central i forhold til at forstå 

nyere dansk politik og ”systemskiftevalget” 

i 2001. Imidlertid 

mangler der anvendeligt faglitteratur 

om partiet, der stadigvæk i 

flere af vort fags grundbøger betegnes 

som liberalistisk eller socialliberalt, 

hvilket i begge tilfælde 

er komplet misforstået om et 

parti der mest sobert kan betragtes 

som nationalkonservativt. 

Det var derfor med henblik 

på at finde egnet undervisningsmateriale 

at jeg påbegyndte læsningen 

af bogen ”Stuerent?” redigeret 

af Anne Jessen og med 

bidrag fra adskillige kompetente 

samfundsdebattører. 


Imidlertid startede det ikke 

alt for godt. Bogens forord og 

introduktionen på bagsiden giver 

indtrykket af at der er tale 

om et anklageskrift imod partiet 

snarere end en nuanceret debat 

om partiet. ”Ved en konsekvent 

afvisning af nazistiske og 

ekstremistiske forbindelser legitimerer 

Dansk Folkeparti (DF) 

sin racistiske og fremmedfjendske 

politik. Med denne dobbeltstrategi 

fremstår partiet som 

midtersøgende med en social 

profil, men puster på samme tid 

liv i en yderligtgående antimuslimsk 

og xenofobisk demagogi” 

lyder det indledningsvis på bagsiden. 

Selvom der absolut er nok 

at kritisere partiet for er det lidt 

trist i en undervisningssammenhæng 

at indlede med at kalde 

et parti for både racistisk, 

fremmedfjendsk, antimuslimsk 

og xenofobisk i løbet af de første 

to sætninger. 

Heldigvis for bogen og læseren 

er artiklerne i bogen væsentlig 

mere sobre. De er alle kritiske 

overfor DF, men der er tale 

om sagligt velargumenteret kritik, 

der stikker væsentligt dybere 

end bagsiden lader forstå. 

Henrik Jøker Bjerre fokuserer 

på danskhedsbegrebet og på 

hvorledes DF har formået at tage 

patent på dette begreb uden nogensinde 

at definere danskhed 

men snarere ved at karakterisere 

det man ikke kan lide som ikkedansk. 

Artiklen er glimrende og 

skrevet i et sprog der er til at gå 

til for gymnasieelever og kan læses 

i uddrag. Curt Sørensen kritiserer 

Rune Lykkebergs kulturkampcentrerede 

tilgang til forståelsen 

af DF og fokuserer i sin 

kapitalismekritik på hadet til 

det fremmede som et stadigt tilbagevendende 

fænomen igennem 

historien. Sørensens forklaring 

er kompleks og skal ikke 

refereres her ligesom hans artikel 

nok må anses som for vanskelig 

for et gymnasiepublikum. 

Sørensen læser i øvrigt efter min 

opfattelse Lykkeberg som fanden 

læser biblen. Man kunne 

faktisk savne et bidrag fra Lykkeberg 

i denne bog, da jeg anser 

det som oplagt at inddrage uddrag 

af hans Bourdieu-inspirerede 

”Kampen om Sandhederne” 

i undervisning omkring DF. 

Preben Wilhelm fokuserer i 

sin artikel på tuneserloven og 

DF’s generelt problematiske forhold 

til retssikkerhedsbegrebet. 

Mikkel Thorup har begået en 

glimrende og nuanceret artikel 

om populismebegrebet som 

med fordel kan anvendes i undervisningen 

på A-niveau. Rune 

Engelbreth Larsen opsummerer 

som så ofte i sin blog på Politiken, 

de mange eksempler på 

antimuslimsk retorik blandt ledende 

DF’ere og argumenterer 

overbevisende for at DF i praksis 

ikke skelner imellem muslimer 

og islamister, men skærer alle 

muslimer over én kam. Rikke 

Andreassen har skrevet en interessant 

artikel om hvorledes DF 

uden nogensinde at have gået op 

i ligestilling i Danmark, pludselig 

gør spørgsmålet centralt når 

det kan bruges til at udstille 

muslimsk kultur. Ligeså med 

homoseksualitet, som partiets 

Søren Krarup har udtalt sig 

stærkt nedladende omkring, der 

pludselig får partiets interesse 

når det kan bruges til at udstille

muslimers manglende tolerance. 

Christian Braad Thomsens artikel 

om DF’s brug af offermytologi 

er stærkt underholdende 

men også voldsomt kritisk med 

indtil flere nazisme-sammenligninger. 

Ole Krarup slutter artikelsamlingen 

af med at kigge på 

højesterets kendelse, der legitimerede 

en karakteristik af Pia 

Kjærsgaards holdninger som 

værende racistiske. 

Bogen er generelt underholdende, 

hurtigt læst og enkelte 

artikler kan også bruges i undervisningen. 

Dog er der flere 

ting der ærgrer mig. For det første 

havde det været mere interessant 

med en egentlig debatbog 

om partiet, hvor flere parter 

kunne komme til orde. For det 

andet er der en række forhold 

med stor interesse for samfundsfagsundervisningen, 

der 

ikke er med. Eksempelvis er det 

interessant at kigge på hvorledes 

DF gik fra at være en art skattenægterparti 

til at forsøge at definere 

sig som et slags klassisk socialdemokrati 

fra før S blev akademiseret. 

I debatten hedder det 

sig ofte at partiet straks fra stiftelsen 

i 1995 tog afstand fra 

Fremskridtspartiets skattepolitik. 

Dette er kun delvist korrekt. 

I årevis var det DF’s erklærede 

skattepolitik at indføre en flad 

indkomstskat på 30 % og afskaffe 

de fleste andre skatter. 

Altså en skattepolitik der får Liberal 

Alliance til at ligne socialister. 

På ganske få år har DF ændret 

kurs uden for alvor at blive 

udfordret på dette punkt. Det er 

vanskeligt at se dette som udtryk 

for andet end en rendyrket 

populistisk strategi med henblik 

på at tiltrække værdikonservative 

socialdemokrater, der var tiltrukket 

af DF’s værdipolitik, 

men bestemt ikke ønskede noget 

opgør med velfærdsstaten. 

Konklusionen må blive at bogen 

først og fremmest er henvendt 

til politisk interesserede 

læsere. Den kan i et vist omfang 

bruges i undervisningssammenhæng, 

hvor jeg, når det handler 

om forståelse af fænomenet 

Dansk Folkeparti, også vil anbefale 

uddrag af ”Politisk Smag” af 

Fugl & Laursen og føromtalte 

”Kampen Om Sandhederne” af 

Lykkeberg. 

Kasper Lauest, Gammel Hellerup 

Gymnasium 

rody nilsson: 

michel foucault – en 

introduktion” og michel 

foucault: ”Biopolitikkens 

fødsel – forelæsninger på 

College de france 1978- 

1979”. 

Begge Hans Reitzels forlag 2009 

Det er vel ikke en overdrivelse at 

sige, at eleverne i den danske 

gymnasieskole langt hen ad vejen 

præges af den måde, Giddens 

forstår verden på. Giddens’ 

beskrivelse af samfundet som 

senmoderne er kanoniseret og 

det udfordres ikke, så vidt jeg 

ved, i nogen lærebøger. Det er 

vel egentlig problematisk og betænkeligt. 

Men årsagen til Giddens’ 

gennemslagskraft skal nok 

søges i hans teoris pædagogiske 

kvaliteter frem for de faglige. 

Han er forholdsvis let at formidle 

og let at forstå. I lærebøgerne 

støder man på andre navne og 

begreber, men oftest når man 

anmeldelser 

bevæger sig ud i et perifert delområde 

af ”det senmoderne 

samfund”, fx kommunikation 

eller social reproduktion. Kigger 

vi på kriminalitet, overvågning, 

normalitetsdefinitioner, magtforståelse 

osv. vil Foucaults navn 

poppe op. I modsætning til fx 

Giddens, Beck og Luhmann leverer 

han ikke en altomfattende 

samfundsbeskrivelse, ja han 

mente sågar ikke, man kunne 

lave en totalteori om samfundet. 

Foucault leverer derimod nok 

snarere en metode til at forstå 

eller iagttage samfundet på. 

Foucault er en ældre sag. Han 

døde i 1984 og man kan derfor 

påstå, at han ikke kan levere en 

forståelsesramme/-metode der 

gør os i stand til at forstå nutiden. 

Her er det still-goingstrong 

folkene som fx Habermas, 

Giddens og Castells og den 

indtil for nyligt still-goingstrong 

Niklas Luhmann der må 

på banen. Paradoksalt nok er 

Foucault nutidens mest citerede 

sociolog, hvis vi skal kalde ham 

sociolog. Men tager man sig tid 

til at dykke ned i Foucault, er 

min erfaring efter disse to bøger, 

at her er der noget at komme 

efter. Men det er udfordrende. 

Hvorvidt disse bøger har relevans 

for den samfundsfaglige 

undervisning i gymnasiet er en 

anden sag, men Foucault er interessant 

og eleverne får noget 

ud af det. 

Roddy Nilssons introduktionsbog 

kan anbefales til faggruppens 

lille bibliotek. Den er 

bygget op på den måde, at i de 

tre første kapitler gennemgås 

Foucaults forfatterskab, fra 


57

anmeldelser 

”Galskabens historie” til ”Seksualitetens 

historie”. 

De første tre kapitler hedder 

”Arkæologi og diskurs”, ”Genealogi 

og magt” og ”Styring, problematisering 

og etik”. Her 

kommer vi omkring hele forfatterskabet 

og det følger den traditionelle 

inddeling af forfatterskabet 

i tre perioder; ”en diskursorienteret 

eller ”arkæologisk”, en 

magtanalytisk eller ”genealogisk” 

periode og til sidst en subjektorienteret 

periode. Men som 

Nilsson pointerer, så er der sammenhæng 

mellem perioderne og 

man kan derfor egentlig ikke tale 

om tre adskilte perioder. Opdelingen 

er lavet for at skabe struktur 

og overskuelighed i forfatterskabet. 

Fjerde kapitel er helliget 

Foucault som person, nærmere 

bestemt hans politiske aktivisme 

og sidste kapitel kan sikkert virke 

som en håndbog i, hvordan 

man skal/kan bruge Foucault. 

Men der er ikke eksempler på 

undervisningsforløb, end sige 

hvordan man konkret kan bruge 

ham i undervisningen. 

”Biopolitikkens fødsel” er en 

samling forelæsningsmanuskripter 

fra 1978-1979, der udkom 

sidste år på dansk. De skulle 

efter udgivernes ord være de 

ord, som Foucault havde benyttet 

under forelæsningerne, dog 

med det for øje, at de udgives i 

bogform, hvilket har betydet 

lidt ændringer i teksten. Det er 

en sammenskrivning af hans 

manuskripter samt de båndoptagelser, 

de studerende lavede 

under forelæsningerne. 

Forelæsningerne omhandler 

groft sagt undersøgelser af styringsrationaliteter 

i det moderne 


samfund. I de danske udgivelser 

bruges guvernementalitet. Foucault 

kalder det også regeringskunster. 

Han ser nemlig at der i 

1800-tallet kommer nogle bud 

på, hvordan man skal styre samfundet. 

Det er regeringskunsten 

ifølge sandheden, regeringskunsten 

ifølge den suveræne stats 

rationalitet og regeringskunsten 

ifølge de regeredes egen rationalitet. 

Og det er her politikken for 

Foucault dukker op. Hvor den 

første forelæsningsrække ”Sikkerhed, 

territorium, befolkning”, 

fra 1977-78 (udgivet 

2008), laver en slags historisk 

sociologi, laver den sidste ”Biopolitikkens 

fødsel”, fra 1978-79, 

nærmere en slags diagnose af 

samtidens dominerende neoliberale 

strømninger, den tyske 

ordoliberalisme og den amerikanske 

chicago-skolen eller 

anarkoliberalismen, der begge 

forholder sig til, hvordan staten 

skal styres. 

Liberalismen skal her forstås 

ikke-ideologisk, men som en bestemt 

måde at styre en stat på og 

her er liberalismen bundet op på 

dilemmaet mellem at sikre frihed 

for individerne samtidigt 

med, at dette vil betyde indskrænkning 

i individernes frihed. 

Som Foucault siger det i en 

af forelæsningerne, så producerer 

liberalismen (eller neoliberalismen 

som han kalder de nye 

strømninger) frihed og derfor 

må den også sørge for at skabe 

dens modvægt; stimulering af 

frygten for faren. Foucault ser 

en farekultur dukke op i 

1800-tallet med sparekassekampagner, 

fremkomst af kriminalromaner 

(!!) og journalisters in- 

teresse for det kriminelle stof, 

sygdoms- og hygiejnekampagner 

etc. Ifølge Foucault ingen liberalisme 

uden farekultur. Individerne 

bringes til at opfatte deres 

liv som noget faretruende, 

hvorfor liberalismen hele tiden 

skal mægle mellem frihed og 

sikkerhed. Derfor bliver spørgsmålet 

også, hvor meget staten 

kan tillades at overvåge individerne 

for at sikre selvsamme individer 

frihed. Tænk bare på 

terrorlovgivningen. 

Foucault bruger de fleste forelæsninger 

på ordoliberalismen. 

Han indkredser denne som 

grundlæggende for den tyske 

forbundsstat, og denne liberalisme 

tilslutter selv SPD sig. Den 

liberale regering (ifølge ordoliberalisterne) 

har ifølge Foucaults 

analyse ikke til opgave at 

korrigere markedets ødelæggende 

virkninger på samfundet, 

den skal ikke udgøre en slags 

modvægt eller et skot mellem 

samfundet og de økonomiske 

processer. Nej, det skal sørge for 

at gribe ind i samfundet, i dets 

grundstruktur for at konkurrencemekanismerne 

til enhver 

tid kan fungere som regulator. 

Den liberale regering er således 

en samfundsregering. Og denne 

samfundsregering laver indgreb 

for at muliggøre markedet. Det, 

de liberale vil opnå, er et samfund, 

der er underkastet konkurrencedynamikken, 

ikke et 

varesamfund, forbrugssamfund, 

skuespilsamfund etc. Ikke et supermarkedssamfund, 

men et 

virksomhedssamfund. Det er en 

af de konsekvenser, Foucault ser 

af den liberale regeringskunst.

De sidste forelæsninger helliger 

Foucault chicagoskolen, men 

slår hurtigt over i analyse af liberalismen 

som den forstås i 

den skotske klassiske tradition 

med bl.a. Adam Smith og Fergsuon 

og han tager udgangspunkt 

i Mandevilles ”Fabel om bierne”. 

Hvorfor der lige skete det skifte, 

gik vist hen over hovedet på 

mig. Jeg gætter dog på, at Foucault 

placerer dem i den samme 

liberale tradition. Chicagoskolen 

er optaget af at gøre homo 

oeconomicus forstået som 

iværksætter til det man skal indrette 

samfundet efter. Derfor 

bruger Foucault de sidste forelæsninger 

på at analysere homo 

oeconomicus. Chicagoskolen vil 

bruge analyser af markedsøkonomien 

på ikke-økonomiske 

fænomener. Vi kan vel forstå 

dette som cost-benefit analyser i 

vores samfund som fx det fortærskede 

tilfælde med Lomborg, 

men også hvad det kan betale sig 

at gøre ved arbejdsløse, kriminelle, 

handicappede etc. Hvad 

kan betale sig? Vi stiller ikke altid 

de moralske spørgsmål. 

Selvom Foucault også er svær 

i forelæsningerne, så er han sjovere 

at læse, fordi det er de sagte 

ord, der er udgivet. Dvs. man 

kan så at sige være en flue på 

væggen under forelæsningerne. 

Det er sjovt at føle sig som en af 

dem i salen. Men bogen behøver 

nok ikke optage hyldemeter i 

faggruppens lokale. Hvis Foucaults 

læsning af de to neoliberale 

spor er korrekt, så burde det 

måske ekspliciteres i lærebøgerne. 

Jeg mener nemlig ikke, efter 

mine to år i gymnasieskolen, at 

dette er tilfældet. Men jeg kan 

have læst forkert i lærebøgerne. 

Ordoliberalismen er vist meget 

centralt, hvis man skal forstå 

den europæiske centralbank, ja 

måske i det hele taget EU forstået 

som markedsudvidelse. Chicagoskolens 

relevans er indlysende. 

Nilssons bog er ikke en 

håndbog i hvordan man bruger 

Foucault. Man skal også læse 

Foucault selv. Sådan skriver 

Nilsson i indledningen. Men på 

det niveau, vi underviser på, kan 

jeg godt anbefale en mere eklektisk 

tilgang og bruge det af Foucault, 

der nu lige ligger for. Så 

må man gå på kompromis med 

sit akademiske snobberi og se på 

hvordan man som underviser 

kan bruge Foucault i undervisningen 

og introducere ham for 

eleverne, så de ikke er stået af, 

inden man er kommet i gang. 

Her er Nilssons bog et godt bud, 

hvis man ønsker at kaste sig over 

Foucault. Så kan man altid klippe 

lidt i Foucaults egne tekster, 

så de passer til ens undervisningsforløb, 

eller helt undlade 

teksterne. 

Benny Larsen, Brønderslev Gymnasium 

og HF 

Torben m. andersen og michael 

H.J. stæhr: 

økonomi på formler: 

Systime 2009 

Anmeldelsen er tidligere bragt i 

tidsskriftet MONA, 2010-2. 

Bogen Økonomi på formler er 

beregnet til studieretningssamarbejdet 

mellem matematik og 

samfundsfag i stx og kan anvendes 

selvstændigt til et emneforløb 

eller som et supplement til 

anmeldelser 

Samfundsøkonomi af Torben M. 

Andersen, som er en grundbog i 

økonomi for samfundsfag. I et 

appendiks A ses en liste over 

sammenhængen mellem kapitlerne 

i de to bøger. 

I forordet beskrives formålet 

med bogen: 

”Der gives en introduktion til 

brugen af matematik i analyser 

af økonomiske spørgsmål. Der 

gives en grundig forklaring på 

grundlaget for en matematisk 

tilgang til analyser af samfundsøkonomiske 

spørgsmål, og brugen 

af matematik illustreres for 

nogle grundlæggende økonomiske 

problemstillinger.” 

Bogen indeholder et meget 

kort introduktionskapitel og ti 

kapitler om økonomiske emner. 

Disse ti kapitler kan læses rimeligt 

uafhængigt af hinanden, eller 

man kan vælge at kombinere 

flere af kapitlerne til et større 

emneforløb. 

Bogen emner falder i to dele – 

efter introduktionskapitlet er 

der otte kapitler omhandlende 

markedsmekanismen (mikroøkonomi) 

og derefter følger 3 

kapitler om makroøkonomiske 

problemstillinger. 

Det styrende for emneafgrænsningen 

er altså økonomifaget 

og ikke de matematiske 

emner. I appendiks B ses en liste 

over de matematiske emner 

(redskaber), der anvendes i de 

enkelte kapitler. Det forudsættes 

at gennemgangen af disse emner/redskaber 

foregår med andet 

undervisningsmateriale end 

denne bog, og selvom det ikke 

siges eksplicit, forudsættes det 

også, at eleverne er fortrolige 


59

anmeldelser 

med disse emner/redskaber på 

forhånd. 

Alle kapitlerne forudsætter 

kendskab til grafisk afbildning, 

lineære ligninger og differentialregning. 

Det vil desuden være 

vanskeligt at tilrettelægge et emneforløb 

om markedsmekanismen 

uden at eleverne har et rimeligt 

kendskab til invers funktion, 

løsning af ligninger med 2 

ubekendte og funktioners egenskaber 

(monotoniforhold, optimering). 

Enkelte eksempler 

kræver desuden kendskab til integration, 

men det er muligt at 

springe disse eksempler over. 

Kapitel 11 om markedsforventningernes 

indflydelse på priser 

og investeringer vil give anledning 

til at behandle emner som 

differensligninger og kvotientrækker. 

Introduktionskapitlet indeholder 

en kort (2½ side) begrundelse 

for at anvende matematiske 

modeller i økonomiske 

analyser, mens de følgende kapitler 

går i dybden med de forskellige 

økonomiske emner. 

Gennemgangen tager ofte pædagogisk 

udgangspunkt i et eksempel, 

som formodes at være 

eleverne bekendt, f.eks. efterspørgslen 

efter cowboybukser 

eller jordbær. Herefter går man 

over til at behandle stoffet mere 

generelt. 

De enkelte underkapitler afrundes 

med en række opgaver, 

som på udmærket vis repeterer 

og konkretiserer stoffet for eleverne. 

Det kan ikke undgås i en bog 

med dette emne, at ligninger og 

beregninger kommer til at fylde 

en hel del. Det er tydeligt at for- 


fatterne har gjort sig umage med 

at formidle stoffet så pædagogisk 

som muligt. Imidlertid vil 

en hurtig gennembladning af 

bogen gøre en del elever og lærere 

noget forskrækkede. Siderne 

er dækket af formler og beregninger. 

I appendiks C ses en liste over 

de symboler, der anvendes i bogen. 

Der er 55. Det er voldsomt 

mange variable og parametre at 

skulle holde styr på. 

Desuden er navngivningen af 

de indgående størrelser og den 

grafiske afbildning hentet i den 

økonomiske videnskabs tradition. 

Efterspørgselskurven hedder 

D, prisen på en given vare hedder 

P, og den efterspurgte 

mængde af en given vare hedder 

Q D . Q D er en funktion af P og, 

som traditionen er blandt økonomer, 

afsættes prisen (altså 

den uafhængige variable) på den 

lodrette akse. Erfaringen viser, 

at det er et stort problem for eleverne 

at vænnes sig til andre 

måder at skrive tingene på, og 

den grafiske fremstilling vil helt 

klart give vanskeligheder, når 

konstanterne i den lineære 

funktion skal fortolkes, og når 

den inverse funktion indføres. 

Dette er blot ét eksempel på de 

problemer, som eleverne vil få 

med at læse bogen. 

Imidlertid er det vel også det, 

der er meningen med at etablere 

det flerfaglige samarbejde. At 

eleverne ser matematikken i sin 

anvendelse og ser, hvorledes andre 

fag/videnskaber anvender de 

matematiske begreber og teorier, 

som de kender fra matematiktimerne. 

Målet med bogen er ambitiøst, 

og de to forfattere har 

gjort sig meget umage med formidlingen 

af det vanskelige stof. 

De mange eksempler, sproget, 

de omhyggelige forklaringer og 

de mange og velvalgte opgaver 

kan dog ikke skjule, at det er en 

svær bog. For eleverne, men 

også for os som undervisere. 

Mange matematiklærere vil 

skulle bruge meget tid på at sætte 

sig ind i det økonomiske stof, 

og mange samfundsfagslærere 

vil have problemer med de matematiske 

formuleringer og beregninger. 

I sin helhed tror jeg 

derfor ikke, at bogen vil blive 

anvendt af ret mange. 

Derimod vil den være et virkeligt 

godt materiale til et kortere 

emneforløb i studieretninger 

med samfundsfag A og matematik 

A eller B. Her kan man vælge 

et enkelt emne som f.eks. betydningen 

af det fuldkomne marked 

for markedsmekanismens 

funktion, pris- og indkomstelasticitet 

eller makroøkonomi og 

læse det i fællesskab. Der er ingen 

tvivl om, at det vil give matematikfaget 

mulighed for at 

studere en autentisk anvendelse 

af matematik på en kvalificeret 

måde, og der er heller ingen 

tvivl om, at det for samfundsfags 

vedkommende vil betyde en 

anden og bedre forståelse af de 

økonomiske sammenhænge. 

Desuden vil selve det faktum, at 

eleverne skal have den samme 

bog op af tasken i matematiktimerne 

og samfundsfagstimerne, 

betyde en større overførselsværdi 

af den viden, de tilegner sig i 

de to fag.

Til store opgaver SRO og især 

SRP vil bogen være et værdifuldt 

materiale, og de mange 

forskellige økonomiske emner 

vil være en værdifuld inspirationskilde 

for os, der skal stille 

opgaverne. 

Bogen vil også være et fremragende 

udgangspunkt for en studiekreds/et 

kursus for matematik- 

og samfundsfagslærere på 

en skole. Den fælles viden, som 

en sådan aktivitet kunne skabe, 

vil være meget værdifuld for 

anmeldelser 

samarbejdet mellem de to fag på 

studieretningerne. 

Af Marianne Kesselhahn, Egedal 

Gymnasium og HF. 


61

ÆSON er Danmarks kvalitetsmagain 

om politik, skrevet af politikere, 

ksperter og journalister. Bladet udommer 

2 gange om året på tryk og 

dsender 24 gratis ugemagasiner på 

ettet. 

rsabonnement for medlemmer af 

ALS: 199 kr. (Alm. pris: 250 kr.) 

lassesæt (35 eksemplarer) af hvert af 

ÆSONs 2 halvårlige numre. 

lmindelig pris: 8.750 kr./året. 

kolepris: 1.200 kr./året. 

RÆSONs FORLAG 

Valget 

RÆSONs FORLAG 

Valget 

HELLE ELLER 

LØKKE? 

HELLE ELLER 

LØKKE? 

red. Clement Behrendt Kjersgaard 

30 ESSAYS OM HVEM DER FORTJENER 

STATSMINISTERPOSTEN 

DERFOR 

SLUTTER 

REFORM- 

PAUSEN 

REPUBLIKANERNE - HILLARY CLINTON 

GORDON BROWN - NATO - WTO - TYSKLAND 

SYDAFRIKA - LIBERIA - IRAN - YEMEN 

KAN 

VERDEN 

REDDE 

VERDEN? 

RUSLAND 

UDFORDRER 

EUROPA 

kr 125 

red. Clement Behrendt Kjersgaard 

30 ESSAYS OM HVEM DER FORTJENER 

STATSMINISTERPOSTEN 

VELKOMMEN TIL OPBRUDDET (2009) 

Udvalgte artikler fra RÆSON, af bl.a. Henrik Dahl, Rune Lykkeberg, 

Martin Krasnik, Søren Krarup og Ritt Bjerregaard. 

Almindelig pris: 99 kr. Skolepris: 49 kr. 

nr 01/10 

UFFE ELLEMANN-JENSEN, MADS QVORTRUP, PETER WIVEL, NIELS LUNDE, CHRISTEN SØRENSEN M.FL. 

„RÆSON er et fremragende journalistisk magasin om 

politik, politik og atter politik […] et ikke blot glimrende 

men jeg havde nær sagt uundværligt supplement 

til almindelig avislæsning“ 

Politiken i anmeldelse 

VELKOMMEN TIL OPBRUDDET 

samler 15 artikler om politik fra de bedste danske skribenter: 

Det handler om DANMARK: Søren Krarup om arven fra 

Fogh; Henrik Dahl om oppositionen; Rune Lykkeberg om 

regeringen; Ritt Bjerregaard og Anne Vang om Socialdemokraternes 

fejl og fremtiden for partiet … 

Det handler om VERDEN: Sikkerhedseksperterne Daniel 

Korski og Hans Mouritzen analyserer konsekvenserne af et 

svækket USA. Mikkel Vedby Rasmussen forudser en snarlig 

afslutning på Afghanistan-krigen: „Snart skal vi hjem“. 

Og bogen indledes af Søren Pinds udenrigspolitiske 

manifest, hvor han opfordrer USA og Europa til at danne et 

frihandelsområde som modvægt til 

det fremstormende Kina … 

„Sammenbruddet i nanssystemet betyder, at eroderingen 

af USA’s supermagtsstatus sker langt hurtigere, end nogen 

kunne forestille sig for få måneder siden. 

Det er værre end 11. September.“ 

Hans Mouritzen 

9 788799 286942 

9 788799 286966 

HELLE ELLER LØKKE? 

(Udkommer 1. oktober 2010) 

Der er lagt op til Danmarkshistoriens længste 

og mest brutale valgkamp. Eksperter, 

journalister og politikerne selv skriver om 

valget, ingen kan tåle at tabe. 28 korte 

skarpe artikler af bl.a.: Søren Pind, Mette 

Frederiksen, Johanne Schmidt-Nielsen, 

Henrik Qvortrup, Niels Krause-Kjær, 

Christian Nissen og Hans Engell. 

Redigeret af Clement Kjersgaard og 

Nikolaj Vitting Hermann. 

Alm. pris: 199 kr. Skolepris: 100 kr. 

NB: Bogen udkommer med både en rød 

forside (Helle) og en blå (Lars). 

VELKOMMEN TIL OPBRUDDET 

Politiken i anmeldelse: 

„RÆSON er et fremragende journalistisk 

magasin om politik, politik og atter 

politik [...] et ikke blot glimrende, men 

jeg havde nær sagt uundværligt supplement 

til almindelig avislæsning.” 

Gymnasieforedrag og workshops: 

RÆSONs redaktører holder foredrag 

og workshops for både større og mindre 

grupper af studerende, med fokus 

på både dansk og international politik. 

Læs mere: www.raeson.dk/undervisning 

Redigeret af Eske Vinther-Jensen, Nikolaj Vitting Hermann 

og Clement Behrendt Kjersgaard 

VELKOMMEN TIL 

OPBRUDDET 

15 udvalgte artikler fra RÆSON af bl.a.: Henrik Dahl, 

Rune Lykkeberg, Martin Krasnik, Søren Pind, 

Søren Krarup, Mikkel Vedby Rasmussen, Anne Vang 

og Ritt Bjerregaard m. . 

RÆSONs BØGER

Bøger til anmeldelse 

Har du lyst til 

at anmelde en bog? 

Samfundsfagsnyt søger nye såvel 

som erfarne boganmeldere. Har 

du lyst til at anmelde en af de 

anførte bøger, kan du få tilsendt 

et anmeldereksemplar. Samfundsfagsnyt 

efterspørger alle 

anmeldere og det er ingen hindring, 

hvis du er ny i faget. Skriv 

eller ring til Janne Bisgaard Wikman 

på akatjb@akat.dk eller tlf. 

2825 7025. 

Helt nye bøger 

Ideologier og diskurser, Kjeld Mazanti 

Sørensen, Columbus, 1. 

udg. 2010, s 152, kr. 136,25 inkl. 

moms/ kr. 95,38 excl. moms 

Tyskland – Fra Rødhætte til 

Ramstein. Om tysk national 

identitet,Peter Knudsen, Bodil 

Munk og Lene Jeppesen, Columbus, 

1. udg. 2010, s 160, kr. 216 

inkl. moms/ kr. 120 excl. moms 

Hvordan fungerer den Europæiske 

Union. En grundbog om EU 

efter Lissabon-traktaten, Peter 

Nedergaard, Columbus, 1. udg. 

1. opl. 2010, s 150, kr. 174 inkl. 

moms/ 98 excl. moms 

Liv i Danmark. Grundbog til 

samfundsfag på c-niveau, Benny 

Jacobsen og Ove Outzen, Columbus, 

2. udg. 2010, s 176, kr. 

159 inkl. moms/ kr. 89 excl. 

moms 

Klassisk og moderne politisk 

teori, Lars Bo Kaspersen og Jørn 

Loftager (red.), Hans Reitzels 

Forlag, 1. udg. 2010, s 1275, kr. 

598 inkl. moms 

Interview i praksis, Jan Trost og 

Lise Jeremiassen, Hans Reitzels 

Forlag, 1.udg. 1.opl. 2010, s 168, 

kr. 225 inkl. moms 

Metoder i statskundskab, Lotte 

Bøgh Andersen, Kasper Møller 

Hansen og Robert Klemmesen 

(red.), Hans Reitzels Forlag, 1. 

udg. 1. opl. 2010, 470 s, kr. 498 

inkl. moms 

Hvad forstår vi egentligt ved demokrati, 

Jørgen Møller og 

Svend-Erik Skaaning, Hans 

Reitzels Forlag, 1. udg. 1. opl. 

2010, s 304, kr. 348 inkl. moms 

Ideologiens sublime objekt, Slavoj 

Zizek, Hans Reitzels Forlag, 

1. udg. 1. opl. 2010, s 299, kr. 348 

inkl. moms 

Sociologi og socialantropologi – 

Mellem mennesker og samfund, 

Elisabeth Brodtkorb og Marianne 

Rugkåsa (red.), Munksgaard, 

2. udg. 1. opl. 2010, s 320, kr. 

299 inkl. moms 

Danmark i dag. Samfundsfag C, 

Hans Carl Madsen og Michael 

Boas Pedersen, Systime, 1. udg. 

2010, s 186, kr. 180 excl moms/ 

ebog 45 kr. excl moms 

anmeldelser 

EU – økonomisk set, Henrik Kureer, 

Systime, 1. udg. 1. opl. 

2010, s 85, kr. 80 excl. moms 

øvrige bøger: 

Mediekultur, mediesamfund, Jostein 

Gripsrud, Hans reitzels 

Forlag, 2. udg. 1. opl. 2010, s 

385. kr. 398 inkl. moms 

Fremtidens stormagter. BRIKérne 

i det globale spil, Brasilien, 

Rusland, Indien og Kina, Steen 

Fryba Christensen, Jørgen Dige 

Pedersen, Clemens Stubbe 

Østergaard, Mette Skak og Stig 

Thøgersen, Aarhus Universitetsforlag 

2010, s 285, kr. 248 

Grænseland – krig og kulturmøde, 

Mette Hermann, Finn Jensen, 

Hans Jørgen Lych Larsen, 

Gunvor Vestergaard og Merete 

Vonsbæk, Columbus, 1. udg. 

2009, s 179, kr. 230 incl. moms/ 

kr. 129 excl. moms 

Danmark og de fremmede, red. 

Tonny Brems Knudsen, Jørgen 

Dige Pedersen og George Sørensen, 

Academica 1. udg. 1. opl. 

2009, s 248, kr. 195 

Udviklingssamarbejde anno 

2020, I Den ny verden. Tidsskrift 

for internationale studier, 

41. årgang. nr. 3 2008, DIIS, København 

2009, s 122 


63

anmeldelser 

Danish Foreign Policy Yearbook 

2009, red. Nanna Hvidt og Hans 

Mouritzen, DIIS, København 

2009, s 208 

Afvist. Asylansøgere i Danmark, 

red. Eline Mørch Jensen, Tiderne 

Skifter, 1. udg. 2. opl. 2009, s 

179 

Ismen i det 21. århundredes politik, 

Asger Ousager, CEPOS, 1. 

udg. 1. opl. 2009, s 144, kr. 149 

Opdragelse, Lise Rasmussen, 

Frydenlund, 2. udg. 1. opl. 2009 

s 79, kr. 99 

Voksenliv og arbejde, Leif Nordberg, 

Frydenlund, 2. udg. 1. opl. 

2009, s 77, kr. 99 

De overvågede tager ordet, PETkommissionens 

beretning, Frydenlund, 

1. udg. 1. opl. 2009, s 

126, kr. 199 

EU – politik og økonomi. En 

grundbog, Peter Nedergaard, 

Columbus, 1. udg. 1. opl. 2009, s 

144 

Kulturforståelse. Columbus vejviser 

til nye verdner, Geert A. 

Nielsen og Karen Schmedes, 

Columbus, s 208, kr. 246 incl. 

moms/ kr. 139 excl. moms 


Globalisering – samfundsvidenskabelige 

perspektiver, Morten 

Winther Bülow, Thomas Malthe 

Christensen, Martin Marcussen, 

George Sørensen og Lasse 

Ørum Wikman, Systime, 1. 

udg. 1. opl. 2009, s 116, kr. 128 

excl. moms 

Miljøpolitik. Miljø og klimapolitik 

i samfundsfag, Rune Valentin 

Gregersen, Systime, 1. udg. 

1. opl. 2009, s 136, kr. 140 excl. 

moms 

Mellemøstkonflikter. Historie og 

samfund, Anders Jerichow, Gyldendal, 

1. udg. 1. opl. 2009, s 263 

Samfundslex, Peter Nørbæk 

Hansen og Palle Qvist, Gyldendal, 

4. Udg. 1. Opl 2009 (1997), s 

478 

Perspektiver på politik – Bidrag 

til samfundsdebatten, red. Jens 

Blom-Hansen og Jørgen Elklit, 

Academica, 1. udg. 1. opl. 2009, 

s 352, kr. 195 

”No Life. Respekt og drengezoner”, 

Kirsten Hviid, Aalborg 

Universitetsforlag 2009, s 127 

Refleksiv sociologi i praksis. Empiriske 

undersøgelse inspireret af 

Pierre Bourdieu, Red. Ole Hammerslev, 

Jens Arnholtz Hansen 

og Ida Willing, Hans Reitzels 

Forlag, 1. udg. 1. opl. 2009, s 237 

Globaliseringens udfordringer. 

Politiske og administrative modeller 

under pres, Red. Martin 

Marcussen og Carsten Ronit, 

Hans Reitzels Forlag, 1. udg. 1. 

opl. 2009, s 304 

Kampen om Integrationen, Retina 

Wolfgang Rennisom, 1. udg. 

1. opl. 2009, s 272, kr. 298 inkl. 

moms 

Et sociologisk værktøj. En introduktion 

til den kvantitative metode, 

Erik Jørgen Hansen og 

Bjarne Hjorth Andersen, Hans 

Reitzels Forlag, 2. udg. 1. opl. 

2009, s 286, kr. 348 inkl. moms 

Det demokratiske system. Valg, 

Folketinget, forvaltning og organisationer, 

Anne Skorkjær Binderkrantz 

et al, Academica, 1. 

opl. 2. udg. 2009, s 200, kr. 225 

Fællesskabsfølelser. Kunst, politik 

og filosofi, red. Mikkel Bolt 

og Jacob Lund, Klim, 1. udg. 1. 

opl. 2009, s 238, kr. 250

Bestyrelsen 

formand, fondsrepræsentant 

Michael Bang Sørensen 

Det frie Gymnasium 

mbs@detfri.dk 

næstformand, gfK-ansvarlig og 

fagdidaktisk udvalg 

Jørgen Lassen 

Sct. Knuds Gymnasium 

Joergen.Lassen1@skolekom.dk 

Kasserer, fagligt forum 

(stx), kurser 

Jon Urskov Pedersen 

Egå Gymnasium 

jp@egaa-gym.dk 

anmelderredaktør af 

samfundsfagsnyt 

Janne Bisgaard Wikman 

Århus Katedral Skole 

akatjb@akat.dk 

Webredaktør 

og fagdidaktisk udvalg 

Anders Hassing 

Ørestadens Gymnasium 

aha@oerestadgym.dk 

redaktion af 

samfundsfagsnyt (barsel) 

Diana Lykke Trankjær 

Køge Gymnasium 

kgdt@kggym.dk 

Kursuskoordinator (gfK, regioner, 

kontakt til universiteter) 

Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen 

Aarhus Katedralskole 

akatditte.k.n.nielsen@akat.dk 

redaktør af samfundsfagsnyt 

(ansv.) 


Nyborg Gymnasium 

ml@nyborg-gym.dk 

fagdidaktisk udvalg, udvikling af 

samfundsfagsnyt, kurser 

Susan Pauli Petersen 

Egedal Gymnasium 

funny10sp@hotmail.com 

Kontaktperson for 

regionsrepræsentanter 

Lisbeth Basballe 

Mariager Fjord Gymnasium 

lb@mf-gym.dk 

Kurser og regioner (suppleant) 

Jens Folke Harrits 

Aalborg Katedralskole 

fh@aalkat-gym.dk 


65

øvrige adresser 

regionsfortegnelse 

Nordjylland 

Støvring Gymnasium 

Sønderjylland 

Ole Østergaard 

Abenrå Gymnasium 

Tlf. 74 62 20 54 

Ole.oestergaard@skolekom.dk 

Hederegionen 

Flemming Johansen 

Struer Gymnasium 

Tlf. 97 51 04 32 

jo@struer-gym.dk 

Sydvestjylland 

Helle Grøn 

Esbjerg Gymnasium 

Århus 

Jon Urskov Pedersen 

Egå Gymnasium 

Jp@egaa-gym.dk 

Fyn 

Jannie Wilsted 

Svendborg Gymnasium 

62 61 66 07 

jw@svendborg-gym.dk 

Vestsjælland 

Kasper Levring 

Slagelse Gymnasium 

kl@slagelse-gym.dk 

Roskilde 

Erik Zinglersen 

Roskilde Gymnasium 

Tlf.46 36 37 10 

rgez@roskilde-gym.dk 

Storkøbenhavn 

Anne-Grete Rovbjerg 

N.Zahles Gymnasium 

Tlf. 33 23 76 00 

ar@nzg.dk 


Frederiksborg 

Randi S. Grib 

Frederiksværk Gymnasium 

Tlf.46 76 20 16 

risg@koebenhavn.mail.tele.com 

Bornholm 

Claes Ludvigsen 

Bornholms Gymnasium 

cl@bornholm-gym.dk 

fondsbestyrelsen 

Lone Bentzen 

Torvevej 20 

2740 Skovlunde 

Tlf. 44 84 48 69 

lone.bentzen@skolekom.dk 

Steffen Bruun Christensen 

Mylius Erichsensvej 11 

9900 Frederikshavn 

Tlf. 98 42 60 14 

sc@frhavn-gym.dk 

Mikael Frydlund 

MAQS 

Gutenberghus 

Pilestræde 58, 4.sal 

1112 København K 

Per Rasmussen 

Tonysvej 25 

2920 Charlottenlund 

Tlf. 39 64 19 02 

pr@forlagetcolumbus.dk 

Michael Bang Sørensen 

Stevnsgade 11, 4. th. 

2200 København N 

mbs@detfri.dk 

Anna Amby Frejbæk 

Sønderborg Statsskole 

anna@ambyfrej.dk 

Bente Sørensen 

Holstebro Gymnasium 

bs@hogym.dk 

Fondsbestyrelsen afholder tre møder 

årligt, januar, april og september. På 

hvert møde behandles indkomne ansøgninger 

til fonden. Se vores hjemmeside 

om, hvad man kan få støtte 

til, og hvordan man søger. 

øvrige 

Forlaget Columbus 

Østerbrogade 54 C 

2100 København Ø 

Tlf. 35 42 00 51 

Fax. 35 42 05 21 

info@forlagetcolumbus.dk 

opgavekommission 

Formand: Claus Just Andersen 

Peter Lundberg Thomsen 

Kirsten Krehan 

Morten Hansen Thorndal 

fagkonsulent 


Sølystparken 2 

2990 Nivå 

Tlf. 25 57 41 52 

Bent.Fischer-Nielsen@uvm.dk 

internetsider 

Samfundsfag: 

www.emu.dk/gym/fag/sa 

Forlaget Columbus: 

www.forlagetcolumbus.dk 

www.fals.info

Luk 

samfundet 

op! 

af Peter Brøndum og Thor Banke 

Forlagsredaktør: Per Henriksen 


– samfundsfagslærernes forlag 

på vej: 

Bog og site 

til c-niveau 

Luk samfundet op! er en ny undervisningsbog til samfundsfag på c-niveau. Bogen er 

skrevet med inspiration hentet i de sidste fem års erfaringer med undervisning på c-niveauet. 

Bogen er ajourført med de nye læreplaner for STX og HF og den er skrevet med 

tanke på elevgruppens forudsætninger fra folkeskolen, men også i forhold til den elevgruppe, som 

samfundsfagslærerne møder i klasselokalerne. 

Bogen er bygget op omkring 11 temaer, hvor fagets kernestof er tydeligt og præsenteret på en 

måde, så det bliver nemmere for eleverne at anvende det på dagens samfund. 

yy Samfundetyogysamfundsfagetsyfagområder 

yy Danmarkyiyverden 

yy VerdenyiyDanmark 

yy Identitetyiyforandring 

yy Samfundetyogyindividety 

yy ForskelligeylivyiyDanmarky 

yy Menneskerettighederyogydemokrati 

yy Ideologieryogypolitiskeypartieryiyudvikling 

yy Medieryogypolitiskykommunikation 

yy Økonomiyogybehovsopfyldelse 

yy Velfærdsstatensyfremtid 

I kapitlernes forskellige afsnit præsenteres den samfundsvidenskabelige metode de steder, 

hvor den er anvendt. Derved præsenteres eleverne for samfundsvidenskabelig metode 

”på arbejde”. De metodiske overvejelser ledsages desuden af ”How-to” forklaringer, 

således lærer og elever kan arbejde konkret med det metodiske i samspil med bogens temaer. 

Bogens temaer vil blive understøttet af et meget udførligt website, der giver eleverne en 

god mulighed for at anvende kernestoffet på konkrete og virkelighedsnære cases. Supplering 

af bogens kernestof vil derfor i høj grad kunne ske via bogens website. Men websitet 

vil også invitere eleverne til selv at bidrage med tekst, podcasts og film og lade eleverne bevæge 

sig „helt ud“ i samfundet. Bogen og websitet supplerer på den måde hinanden, men også 

lærerens ambition om at bringe eleverne helt ud eller ind i samfundet.

Afsender: Samfundsfagsnyt 


Christianslundsvej 14 

5800 Nyborg 

Returneres ved varig adresseændring 

Columbus – samfundsfagslærernes forlag 

Vort mål er at lave kvalitetspræget, spændende og pædagogisk veltilrettelagt 

undervisningsmateriale til konkurrencedygtige priser til din undervisning. 

Mere og mere kommer i digital form og på Columbus Web og bøgernes hjemmesider 

findes allerede en guldgrube. I løbet af efteråret bliver det suppleret 

med en række nye initiativer: 

z ’Samfundsfag.dk’ lanceres som samfundsfagligt leksikon og indgang til 

alle materialerne. 

z ’Luk samfundet op’ c-niveau bogen vil anvende internet-mediet 

i undervisningen på helt nye måder. 

z Nogle af de eksisterende bøger vil blive læsbare på alle platforme 

(pc-ere, smartphones, iPad) og nogle nye udgivelser vil kun komme 

som webbøger. 

Du kan få indflydelse på Columbus’ udgivelser gennem FALS eller ved at 

henvende dig direkte til forlaget, hvis du har hvis du har ideer til udgivelser, 

kritik, ros mv. 

Velkommen til de nye lærerkandidater 

Vi har hvert år fornøjelsen af at forære de nye lærerkandidater ’Samfundsfagsdidaktik’, 

der er pensum på det fagdidaktiske kursus. 

Netop denne bog illustrerer meget godt Columbus’ rolle i faget. 

En række af fagets kyndige lærere har skrevet de enkelte kapitler. Tidligere 

fagkonsulent Per Henriksen og Jytte Knudsen har redigeret. Den faglige forening 

har givet et bidrag til forfatterhonoreringen og Columbus har produceret 

og udsendt gratis til alle FALS-medlemmer. 

Det gør vi fordi overskuddet fra vores virksomhed bl.a. anvendes til pædagogisk 

og fagligt udviklingsarbejde. I de senere år har vi uddelt mellem 300.000 

og 500.000 kr. om året til dette formål. 


Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • www.forlagetcolumbus.dk

samfundsfagsnyt - FALS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?