samfundsfagsnyt - FALS

sTudenTereKsamen 2010
som et projekt, der blev stillet spørgsmål til og
som primært beskæftigede sig med integration i
bredden, eller om man vokser op med et EU,
hvor man er begyndt at diskutere dybden i integration.
Også i figur 1 er det tydeligt, at danskerne er
blandt de mest EU-positive, og danskerne lægger
et pænt stykke (ca. 10 %-point) over EU25gennemsnittet.
Men ikke alt er fryd og gammen mellem EU
og danskerne. Vender vi tilbage til figur 2, så ser
vi, at selvom tilliden til EU er større end gennemsnittet
af EU27, så er den stadig markant lavere
end til de andre internationale organisationer
som NATO og FN. Vi kan også se i figur 3,
at kun 49 % af danskerne faktisk mener, at deres
stemme tæller i EU-sammenhænge, mens
90 % mener, at deres stemme tæller i dansk
sammenhæng. Mht. til de 49 %, så ligger danskerne
her tættere på EU27 end de gør i de andre
figurer, så her har de altså visse forbehold.
Ser man også på tabel 1, så ønsker størstedelen
af partiernes vælgere (og det gælder samtlige
partier i det danske folketing), at de enkelte lande
skal bevare deres fulde suverænitet i forhold
til EU-samarbejdet.
Man kan dog også se, at dette ikke nødvendigvis
er udtryk for utilfredshed med EU, jf. figur
2 og 4, hvor et flertal af danskerne har tillid
til EU, for vi kan se, at kun vælgerne fra de historisk
EU-skeptiske partier, SF, der dog på det
sidste har accepteret EU, Enhedslisten og DF.
Til sidst skal der peges på en tendens i figur
4, som tages op i næste opgave (3). Fokuserer
man på den del af figuren, der viser tillidens
sammenhæng med uddannelse, så kunne man
følge visse kritiske røster fra EU-skeptikerne og
argumentere for, at EU er et eliteprojekt. Således
er tilliden til EU større alt efter hvor lang en
uddannelse, man har taget. Og man skal bemærke,
at hos danskere med en kortere uddannelse,
så er det altså ikke længere flertallet af
18 samfundsfagsnyt september 2010
danskerne, der har tillid til EU, men flertallet,
det er tilbøjelige til ikke at have tillid til EU.
Gennemgående kan man altså se ud fra bilag
B1, at selvom danskerne har stor tillid til EU og
større tillid end de andre EU-borgere, så er der
tale om tillid med forbehold. Danskerne har for
det første ikke så stor tillid til EU som til de øvrige
prominente internationale organisationer,
og for det andet så mener størstedelen, at Danmark
skal bevare sin fulde suverænitet.
3. Diskutér, i hvor høj grad det er i Danmarks
interesse at skabe øget politisk integration i EU.
Besvarelsen skal tage udgangspunkt i bilag B2.
Ralf Pittelkow, fra nu af RP, som er forfatteren
til bilag B2, er overordnet tilfreds med EU, og
han skriver direkte, at EU-samarbejdet tjener
store formål for Danmark og Europa.
Men han er samtidig kritisk og skeptisk over
for den udvikling som EU er på vej ind i, da han
mener, at EU har glemt, hvor samarbejdets
grænser er, og her tænker han mere på grænser
i dybden, end han tænker på grænser i bredden.
Som nævnt i delopgave 2, så er begrebet tillid
meget vigtigt for RP, og han mener, at tillid skaber
sammenholdskraft og et velfungerende
samfund. Tilliden bygger på et værdifællesskab,
hvor de kulturelle forskelle er ubetydelige og
hvor den sociale afstand er til at overse. Og lige
netop her, mener RP, spiller EU fallit. Selvom
opbakningen til EU overordnet er voksende i de
europæiske befolkninger, så har den globale finanskrise
vist os, at det stadigvæk er de nationale
interesser som sættes højest på den politiske
dagsorden. Selvom det endnu ikke har udmøntet
sig i direkte protektionisme, så blev
blandt andet den nyligt overståede valgkamp i
Storbritannien afviklet med løfter om en genopretning
af den britiske økonomi. Bemærk:
den britiske økonomi, og altså ikke nødvendigvis
den europæiske økonomi. Lignende røster
har der været fra de andre EU-lande, men i