samfundsfagsnyt - FALS

More documents

Recommendations

Info

sTudenTereKsamen 2010 rerer på den internationale scene, men traditionelt har man søgt at gøre Danmark til en større aktør, end det måske reelt er tilfældet. Som fortaler for, at Danmark fører og har ført en aktivistisk udenrigspolitik, kan man nævne, at selvom Danmark holdt lav profil i NATO under den Kolde Krig af sikkerhedspolitiske årsager, så var landet i stedet yderst aktive i FN, blandt andet som initiativtager til SHIRBRIG-projektet og som støtte til de baltiske landes frigørelse fra Sovjetunionen. I nyere tid er engagement i både Irak og Afghanistan også medvirkende til, at Danmark internationalt har fået stor opmærksom, både positivt og negativt med eksempelvis Muhammedkrisen in mente. Men uanset hvad, så har Danmark ikke de udenrigspolitiske kapabiliteter, instrumenter og muligheder for at agere solo i den internationale arena. Kun gennem EU kan Danmark eksempelvis få indflydelse på globale klimaaftaler, større økonomiske spørgsmål og alle de andre områder, hvor en negligering af EU-samarbejdet ikke fører til øget suverænitet, men paradoksalt nok i stedet en mindsket suverænitet, da Danmarks udenrigspolitiske spillerum er kraftigt indsnævret i kraft af rollen som småstat og de omgivende landes fælles interesser. Ved at melde sig ud af et eventuelt dybere samarbejde er faren, at man i stedet for at opnå større selvbestemmelse alligevel bliver nødsaget til at følge trop på grund af øget internationalt pres, mens man samtidig bliver sat udenfor politisk indflydelse. Dermed må det i dette perspektiv siges, at være i Danmarks interesse, at landet fører en aktivistisk udenrigspolitik, men at det foregår indenfor den internationale politiske arena, vi kalder for EU. Øget integration vil derfor også være i Danmarks interesse, men indirekte, da det vil mindske de store staters spillerum til fordel for en mere givtig dialog, hvor også småstater som Danmark har taletid og dermed indflydelse. Indirekte, fordi den øgede integration ikke nødvendigvis giver mere magt til Dan- 20 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010 mark, men fordi integrationen mindsker de andre staters magtpositioner. Er man tilhænger af den realistiske opfattelse af den internationale politik er integration i EU netop det samme som et ønske om at tilrane sig mere magt, og et ønske om et integrationen føres til ende, så EU kan fungere som konkurrencedygtig international aktør på højde med USA og de kommende supermagter, Kina, Indien, Rusland og Brasilien. EU kan med dette udgangspunkt også ses som en vigtig brik i den cykliske opfattelse af historiens gang, man tager udgangspunkt i indenfor realismen, hvor nye supermagter rykker ved det internationale magtforhold og bryder med den nuværende hegemon, USA. Er man idealist, så går man også ind for, at Danmark skal ønske øget integration i EU, men det skal ske med andre forudsætninger, og målene er ikke de samme. Ved at tage udgangspunkt i denne hovedretning, så ønsker man et samarbejde, fordi interdependensen mellem landene til sidst vil være så stor, at man er nødt til samarbejde. Derudover ønsker man et samarbejde, da den global verden også vil fordre globale problemer, så som klima og terrorisme, og disse problemer kan man kun løse i samråd. Så uanset, hvad ens standpunkt er, så er de teoretiske argumenter også for, at Danmark skal søge øget integration i EU. For at vende tilbage til RP og den uafsluttede elitedebat i delopgave 2, så kan man sagtens argumentere for, at øget integration i EU også vil betyde en større homogenitet mellem de forskellige befolkningsgrupper i EU, og derfor på sigt vil der opstå et værdifællesskab, der minder om det danske, bare i andre målestoksforhold. Indenfor dette værdifællesskab vil der være den nødvendige tillid til systemet, der gør, at EU som aktør både kan fungere internt og eksternt. Danske EU-skeptikere, som RP identificerer sig med ved at udtrykke sin bekymring for en udvanding af blandt andet det danske velfærdssystem, kan med rette argumentere for, at en
samlet EU, et føderalistisk projekt, vil fjerne selve fundamentet i det danske samfund, velfærdsstaten, da denne universelle velfærdsmodel ikke findes mange andre steder i verden. Men ser man på et føderalistisk EU, som man kan observere et føderalt USA, så finder man også derovre store forskelle i både værdier og politikker mellem de enkelte stater, selvom de er styret centralt. Derfor behøver man som EUskeptiker ikke nødvendigvis være bange for, at en europæisk føderation vil fjerne de danske værdier og undergrave velfærdsstaten, for det mest nærliggende eksempel på en føderation viser os, at frygten er delvist ubegrundet. Tidligere EU-skeptiske partier som SF har nu også accepteret, at EU er kommet for at blive, og at deres politik nu i højere grad skal føres i denne nye arena. Lignende tendenser ses blandt andet i det mest EU-skeptiske land, England, hvor Liberal Democrats aldrig har haft så stor vælgertilslutning, selvom en af deres mærkesager er øget integration i EU. Dermed sker der altså også langsomt et holdningsskifte i staterne. Med hensyn til, at det er eliterne, der skal føre EU videre, og at det er dem, som har den største tillid til EU, som vi så i bilag B1, figur 4, så skal det ikke ses som et problem. Som vi konkluderede allerede i delopgave 1, og igen i delopgave 2, så er viden om EU vigtigt for at tage stilling til projektet, og at denne manglende viden hos store dele af den danske befolkning medfører både mindre valgdeltagelse og større skepsis. Derfor er det positivt, at den intellektuelle elite går ind for EU, da man må regne med, at de i kraft af deres viden kan se fordelene ved et stærkt EU-samarbejde. At EU derfor er et eliteprojekt er ikke negativt, men yderst positivt. Til allersidst mangler vi kun at beskæftige os med et enkelt punkt, inden vi kan konkludere, og det drejer sig igen om værdifællesskabet i EU. Et sådant værdifællesskab kan nemlig lide et stort nederlag, hvis Tyrkiet på sigt kommer sTudenTereKsamen 2010 med i EU. Ikke direkte fordi de er muslimer, men indirekte fordi deres kultur, der også afhænger af deres religion, grundlæggende er anderledes end kulturerne i de europæiske lande. Man kunne selvfølgelig argumentere for, at der var et lignende kulturelt skel mellem de østeuropæiske lande og de vesteuropæiske, men set i bakspejlet førte denne integration i bredden også til en større EU-skepsis blandt de oprindelige EU-lande, selvom det kulturelle skel mellem øst og vest er forholdsvist overskueligt. Et lignende kulturskel mellem Tyrkiet, som nyt medlem af EU, og de ”gamle” EU-lande, kan sætte den usynlige værdifællesskabs-integration og identifikation i EU langt tilbage. Her bliver vi nok nød til at tilslutte os Huntingtons teorier om Clash of Civilizations, og argumentere for, at kulturkløften mellem den muslimske verden og den vestlige verden er for stor til, at der kan lægges bro over den på nuværende tidspunkt. Også selvom Tyrkiet regnes for at være det mest moderne og mest vestlige muslimske land. I denne optik vil det gavne både Tyrkiet og især EU, hvis samarbejdet mellem de to ikke bliver bindende i kraft af medlemskab, men kun privilegeret i kraft af handelsaftaler og tættere diplomatisk samarbejde. Og så kan vi så konkludere, at det er i Danmarks interesse at skabe øget politisk integration i EU. Det er det, fordi øget integration på det økonomiske område vil medføre økonomisk stabilitet til Europa, også selvom Danmark ikke nødvendigvis er 100 % med i ØMU’en. Det er også i Danmarks interesse, fordi en øget integration vil betyde, at Danmark som småstat får mere at sige, mens de omkringliggende stormagter og større stater vil være tvunget til at lytte mere til de små staters krav. Samtidig peger både idealismen og realismen på, at en øget integration i EU er til gavn for Danmark, selvom målene i de to hovedopfattelser af international politik ikke er ens. Vi kan også konkludere, at det ikke er negativt, at EU er et elitepro- <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010 21
Page 1 and 2: samfundsfagsnyt skriftlig prøve 20
Page 3 and 4: generalforsamling i fals 2010 fals
Page 5 and 6: nyt fra fagkonsulenten af Bent fisc
Page 7 and 8: 4-5/11. Generalforsamlingskursus i
Page 9 and 10: Tabel 2. Karakterer til skriftlig p
Page 11 and 12: sTudenTereKsamen 2010 Tabel 4. Var
Page 13 and 14: Netop udkommet: Global Politik 2. u
Page 15 and 16: eksemplarisk besvarelse af andreas
Page 17 and 18: skerne fornægter stadig ikke, at d
Page 19: modsætningen til Storbritannien, d
Page 23 and 24: Samfundsfag ”En god og kortfattet
Page 25 and 26: fredelig fremtid, og er første skr
Page 27 and 28: tefæller og deres bosted er en pos
Page 29 and 30: kredse. Dvs. i praksis folk fra Mel
Page 31 and 32: Kommentarer til besvarelsen Besvare
Page 33 and 34: eksemplarisk besvarelse - digital e
Page 35 and 36: klare sig selv, om man vil. Imidler
Page 37 and 38: værdier i landet. Dog må der hand
Page 39 and 40: Bo SamfNU som iBog® Stx/hf B-nivea
Page 41 and 42: del af en materialesamling eller so
Page 43 and 44: Danmark i dag Samfundsfag C Danmark
Page 45 and 46: generalforsamling i fals 2010 gener
Page 47 and 48: Kurser Kurser Kurser Kurser Kurser
Page 49 and 50: Temadag om danmarks relationer til
Page 51 and 52: Kursusdag om ny skriftlighed i samf
Page 53 and 54: Anmeldelser anmeldelser Anmeldelser
Page 55 and 56: Den er velskrevet og grundig, men i
Page 57 and 58: muslimers manglende tolerance. Chri
Page 59 and 60: De sidste forelæsninger helliger F
Page 61 and 62: Til store opgaver SRO og især SRP
Page 63 and 64: Bøger til anmeldelse Har du lyst t
Page 65 and 66: Bestyrelsen formand, fondsrepræsen
Page 67 and 68: Luk samfundet op! af Peter Brøndum

samfundsfagsnyt - FALS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?