samfundsfagsnyt - FALS

kredse. Dvs. i praksis folk fra Mellemøsten,
Afrika, Asien og Sydamerika.
Ikke integration, assimilation. Det er således
’de andre’ der skal tilpasse sig vores kultur, vi
skal intet gøre selv for at tilpasse os.
Derudover har han en række konkrete ideer
til love:
y 28-års-regel i stedet for 24-års-regel
y Tvangsflytning af indvandrere i ghettoer
y Forbud mod muslimsk spisekultur – dog
skrevet i et svagt humoristisk tonefald, så seriøsiteten
bag dette forslag er nok ikke enorm.
En række meget argumenter står til din rådighed:
1) Vil vi bevare det danske velfærdssamfund, er
det nødvendigt, at vi integrerer flere mennesker,
også fra ikke-vestlige kulturkredse. Det danske
arbejdsmarked mangler hænder og veluddannede
hjerner, og en øget indvandring og positiv integration
kan afhjælpe dette problem. En række
statistiske argumenter taler også for dette: af tabel
5, delopgave A, fremgår det, at indvandrere
og efterkommere har samme holdning til arbejde
som danskere – navnlig at man har pligt til at
arbejde, hvis man kan. Desuden ser man i tabel
1, fællesdelen, at indvandrerne sandsynligvis vil
have samme erhvervsfrekvens på sigt som danskerne.
Indvandrerne ligner os altså i meget højere
grad, end Kristian Thulesen Dahl vil have os
til at tro. Han vil sandsynligvis pointere, at der
er flere indvandrere, der ikke er selvforsørgende,
hvilket han har ret i – men her kan du understrege,
at der over de seneste år er foregået en
positiv integrationsproces, flere indvandrere er
kommet i uddannelse, og efterkommere af indvandrere
kommer på ud arbejdsmarkedet i højere
grad, end deres forældre gør. Man kan kun
beklage, at regeringen og DF ikke har været bedre
til at administrere denne integrationsopgave,
for så ville Danmark ikke mangle hænder til at
understøtte velfærdssamfundet. Thulesen Dahl
vil sandsynligvis pointere, at indvandringen kan
sTudenTereKsamen 2010
komme fra vestlige lande – og hertil kan svares,
at det er uansvarligt kun at ville hjælpe dem, der
hjælper os mest. Vi har et ansvar over for resten
af verden, specielt folk, der lider af stor fattigdom,
og hvis vi vil have en bedre forståelse for
fremmede kulturer, bør vi i særdeleshed integrere
folk fra ikke-vestlige kulturkredse.
2) Assimilation er en destruktiv måde at anskue
integrationsspørgsmålet på – i stedet for at
betragte fremmede kulturer som frugtbare dialogpartnere
og som en mulighed for at forstå
sin egen kultur, insisterer man på sin egen kulturs
overlegenhed. Her vil en kort kommentar
om sikkerhedspolitik være på sin plads: Hvis
fremtidens konflikter skal afværges, og Danmark
ikke være udsat for en terrortrussel, er det
gennem konstruktiv dialog med de og ikke
marginalisering af fremmede (og det bør, med
sikkerhedspolitiske briller på, være folk fra ikke-vestlige
lande, vi integrerer). DF hensætter
det utopiske til en konstrueret nationalromantisk
forestilling om Morten Korch, flæskesteg
og parcelhusidyl. Hvor megen patos dette synspunkt
end har, er det udtryk for en idealisering
af virkeligheden. Man mener at kunne leve,
som man gjorde i de gode gamle dage, men vi
ved alle sammen godt, at ingen nogensinde tilbragte
hele deres liv i et parcelhus med flæskesteg
og stearinlys under landskabsmalerierne
med de forblæste træer. Selvom man kan se nationalisme
som en reaktion på det senmoderne
samfunds værdirelativisme og identitetsopløsning,
er det ikke hensigtsmæssigt at binde flaget
for øjnene og glemme verdens fælles problemer
– kaotiske krige, klimakatastrofe og fremmedfjendskhed
er problemer, som det moderne, internationale
samfund står over for, og de kan
kun løses i fællesskab og gennem dialog. Den
globaliserede virkelighed trænger sig på, og DFs
snæversynede ide om danskhedens kulturelle
overlegenhed står ikke mål med denne. Integration
er nødvendigt, hvis man ønsker en verden,
samfundsfagsnyt september 2010
29