FHF vinkler - Frederiksberg HF Kursus

40
„Man læser den kristne Kirkes anden trosartikel med Forfærdelse.
„Ophængt på Korset, nedtaget og begravet, nedfaret til
Helvede, paa den tredje Dag igen opstanden, siddende
ved Guds, den Almægtiges højre Haand, hvorfra han
skal komme at dømme Levende og Døde.“ Hvor det
gaar op og ned, mere frygteligt endnu end for Manden i
Historien. Hvad kommer der ud af det? ...“
Blasfemien er her åbenlys hos en af Danmarks kanoniserede
forfattere: Hvilken mening har Jesus’ korsfæstelse, død
og genopstandelse, spørger hun, jamen er hun da i tvivl?
Åbenbart. Det er imidlertid ikke blasfemien, der interesserer
her i skrivende stund fl ere år efter Muhammed-tegningerne,
men derimod tanken om, at ethvert livsforløb kan forstås
som en streg, der går op og ned, som stregen på tegningen
af storken.
Måske foregriber Karen Blixen her en mulig senmoderne
dannelsesforestilling? En forestilling om, at dannelse intet
har at gøre med en mening, endsige noget, der kan forstås, men
en fi gur. Eller rettere: at meningen på helt absurd vis er en
fi gur. Måske kunne man forstå dannelse som et grafi sk eller
topografi sk projekt? Under alle omstændigheder er der en
betydelig tradition for, at inddrage fi gurer i dannelsestankegangen:
I Jens Baggesens „Labyrinthen“ (1792-93) ses en del
af fortællerens rejse som en tur i en labyrint, i „A Sentimental
Journey by Mr. Yorick“ (1768) af Laurence Sterne er fremstillingen
fuld af meget tydelige digressioner (afvigelse fra den
lige vej); i Johannes Ewalds biografi „Levned og Meninger“
(1774 – 78) overtager Ewald denne struktur, som ender med,
at fremstillingen afbrydes og tilsyneladende fremstår som
et fragment, ligesom de romantiske ruiner; Herman Bangs