FHF vinkler - Frederiksberg HF Kursus

54
den nyttige borger? I al
fald ikke ved frygt og fysisk
afstraffelse: „At fremkalde
Flid ved Straffe, og
Lærvillighed med Hug,
strider mod vore begreber
om Opdragelsen. 2 ”.
Oplysningstidens tanker
om det frisatte menneske
medførte et pædagogisk
paradigmeskifte, som det
fx ses hos Rousseau, fordi
synet på mennesket forandrede
sig. Rejsen tilbage i
tid er taget for dels at belyse,
at hver tid har deres
visioner for uddannelsen – fra oplysningstidens til vore dages
konkurrencesamfund, dels for at belyse at spørgsmålet
om elevernes engagement forandres ved overgangen til det
moderne samfund. Skolen er derfor ikke, den er i en konstant
tilblivelse, ligesom eleverne konstant lærer og dannes.
Formålsparagrafferne for Borgerdydsskolerne eller vore
dages hf er præget af liberalismen, men i forskellige udgaver.
Eleverne på Borgerdydsskolerne skulle blive frie og
nyttige for fædrelandet, eleverne på hf i dag skal blive kompetente.
Nøgleordene: til Fædrenelandets Gavn, eders …
Lyksalighed, duelig og kompetencer fortæller noget om de
drømme, som drømmes i samfundet.
I oplysningstiden var man opmærksom på, at individualiseringen
måtte suppleres med et fokus på solidariteten
over for fællesskabet, hvis borgeren skulle forblive nyttig.