FHF vinkler - Frederiksberg HF Kursus

tankegangen og så at sige give fi losofi en jord under neglene.
Filosofi -undervisningen må gerne gå frem af en linje,
men linjen skal knække, dreje om hjørner, så eleverne bliver
smidt af og her i grøften bliver tvunget til at tænke, som
man tænker i en grøft: Hvordan kommer jeg op? Hvordan
får jeg kokassen af, og hvad er der sket med mine bukser?
Dvs. der er selvfølgelig grænser for, hvor mange grøfter og
kokasser eleverne vil fi nde sig i at blive kastet i. Når læreren
knækker linjer, siksakker i historien, føler mange sig
utrygge. Ordnede, kronologiske og periodeinddelte forløb
giver overblik, men det gør også undervisning meningsløs
og bekræfter således eleverne i deres værste fordomme om
skolen. Jamen, hvorfor skal historien altid skildres i form af
en kontinuerlig lige linje? I de fl este fi lm, og eleverne ser jo
mange fi lm, er kronologien brudt op af fl ashbacks og lignende.
Når der fortælles en historie, er det rigtig dårlig stil
at give overblik fra begyndelsen: Tænk hvis en instruktør
konstruerede sin fi lm, så tilskuerne altid havde overblik og
var trygge!
Den kontinuerlige linje er virkelig dybt problematisk,
både teoretisk og i praksis, da den jo som vores tidsregning
er tæt forbundet med en kristen progressions-tænkning,
hvor historien ses som en fortsat åbenbarings-proces; hvorfor
vi i mødet med andre kulturer mener, at de andre tilhører
andre årtusinder. Hvor vanvittigt er det ikke at påstå,
at nogen, der lever samtidig med os, tilhører et andet årtusinde?
Det kan godt være, at vi mener, at visse mennesker
kan være primitive, men de kan da ikke tilhøre et andet årtusinde?
Det er absurd! Tiden går ikke i én retning. Den går i
mange retninger, den bøjer af, springer og laver piruetter og
gentager sig selv. Jeg har tit fantaseret om at skildre littera-
45