FHF vinkler - Frederiksberg HF Kursus

Perlekæder i røven
Dét spørgsmål fi nder jeg tilrådeligst ikke at besvare. Bare
forestillingen om, hvad det kunne betyde for undervisningen,
får mig til at tænke på en af Monty Pythons sketcher
(den hvor læreren demonstrerer seksualakten med sin kone
for en klasse, som keder sig bravt). Men sagen er jo heller
ikke, om det fi ndes eller ej, men at oplevelserne på Biennaleområdet
gør det svært at trække et klart skel mellem
visse typer dannelse i og uden for skoleregi. Men det må
også være en helt banal kendsgerning for f.eks. enhver billedkunstlærer.
Her i Venedig fi k vi således mulighed for at besøge en helt
ny kæmpe kunstsamling, som var så ny, at den ikke engang
fi gurerede i vores medbragte guides, og her i en af samlingens
haller blev jeg stoppet af en kollega, som gjorde mig
opmærksom på et forhæng af røde plastikperler, som hang
fra loft til gulv. Kollegaen fortalte mig, at perlekæderne, ifølge
kunstneren selv, gerne skulle frembringe associationer til
de perlekæder, som bl.a. nogen homoseksuelle bruger i røven.
Mens hun fortalte, kunne jeg så stå der og se på denne
strøm af skinnende røde perler, der fl ød fra loftet som et
vandfald, en frydefuld blodstyrtning! Min kollega forklarede
videre, at perlerne var røde som blod, fordi kunstnerens
kæreste var død af aids. Måske er det virkelige problem
med nutidens dannelse, at vi ikke kan tale om dannelsen
selv, fordi den selv i sin natur er grænseoverskridende og til
tider meget kropslig?
Tænk hvis den ideelle dannelse ikke var en stork, men et
nøgent ophidset menneske? Så er det nok en god ide, at vi
ikke taler mere om det! Men måske bør dannelse slet ikke
have noget at gøre med streger?
47