FHF vinkler - Frederiksberg HF Kursus

46
turhistorien som et landskab, et rum, som vi kunne bevæge
os rundt i. At middelalderen f.eks. var en by, som vi kunne
besøge nu og da, når det var nødvendigt osv.
Selvom denne idé måske er mindst lige så absurd, så fi ndes
der ikke desto mindre beslægtede ideer blandt prominente
folk: Den notorisk svært forståelige psykoanalytiker
Jacques Lacan insisterer på at tænke topologisk i „Om blikket
som objekt lille a“ (fra Tegningens semiotik red. Claus Carstensen,
2000). Hvis han f.eks. springer i tankegangen, er det
ikke noget problem, for han føler sig ikke forpligtet til at tale
sammenhængende! I første omgang virker det fuldstændigt
åndsvagt, men hvad nu hvis vi ikke tænker lineært, men i
landskaber?
Under alle omstændigheder kunne det være inspirerende
at studere denne mulighed! Måske er dannelse en nøjagtig
gengivelse af en bestemt områdes topologi på Madagaskar?
Og nej, spørgsmålet er stillet forkert: Det er ikke, hvordan
dannelse er eller ikke er, men hvilken dannelse de forskellige
fi gurer skaber eller kunne skabe, og dette spørgsmål er
primært et æstetisk spørgsmål. Hvilken dannelse kan turen
igennem og ud og ind af bygningerne på Biennaleområdet
skabe? Jeg har prøvet at tegne turen op og på min tegning
ser jeg, hvad der mest ligner en sammenfi ltret stump snor,
en streg, der er lige ved at blive til krimskrams, og jeg kan
med den bedste vilje ikke se, hvilken dannelse, der her er
tale om, og så alligevel er der noget frækt over løkkerne og
trådene, noget meget kropsligt, som dog ikke synes at være
entydigt seksuelt. Kan man tale om en kropslig dannelse?
En erkendelse af abstrakte teoretiske spørgsmål, som primært
er kropslig og måske endda lidt fræk?