FHF vinkler - Frederiksberg HF Kursus

44
indre logik, og i hver epoke fi nder han en – fi rkant. Hvad
laver den der? Jeg mener, hvorfor kan enhver epoke skildres
som en fi rkant, hvorfor ikke som en pelikan? Kan det være
tilfældigt, at Foucault gang på gang ser en fi rkant (og en
enkelt gang en cirkel)? Er der virkelig fi rkanter i de fl este
historiske epoker? Eller er det måske ikke snarere Foucault,
der forstår epoker ud fra en fi rkant? For mig at se er spørgsmålet
ikke, om der er en fi rkant eller ej, men om det er en
god ide at forstå epokerne ud fra fi rkanter.
Den måde vi forstår på, og lærere tilrettelægger deres undervisning
på, er fuld af ubevidste fi gurer. I fi losofi er der
f.eks. en tradition for at tænke i fi losofi ske positioner. Bare
ordet er påfaldende rumligt! Ethvert fi losofi sk synspunkt
skal kontrasteres af mindst ét andet. Materialisme skal eksempelvis
modstilles idealisme, dualisme og skepticisme.
Firkanten, som positionerne danner, letter det pædagogiske
arbejde. Mange tusinde års fi losofi lader sig indskrive i en
fi rkant, og de forskellige fi losoffers indviklede tankebaner
bliver til klare grundholdninger. Men den måde at drive
pædagogik på mener jeg er forkert: Det gør fi losofi til en
harmløs, en logisk sag, et spørgsmål om forskellige synspunkter,
fi losofi bliver til en ørkesløs argumentation i stil
med middelalderens skolastiske diskussioner. Sigende nok
er midten af fi rkanten tom! Og det er urimeligt, det er ikke
fair overfor rigtig fi losofi . Filosofi er efter min mening ikke
kun et spørgsmål om „at kunne argumentere for sit synspunkt“.
Visse synspunkter er mere brugbare end andre.
Den nye robot- og hjerneforskning demonstrerer f.eks., at
ellers forkætrede fi losoffer som Martin Heidegger og Maurice
Merleau-Ponty simpelthen fører videnskaben fremad.
For mig at se er det derfor nødvendigt at bryde positions-