FHF vinkler - Frederiksberg HF Kursus

Ombord på Vaporettoen skete der noget: Råbet var eksalteret.
Se havet! Jo, havet var grønt, gulgrønt. Som malerne
har sagt i århundreder har Venedig et særligt lys, et lys, der
trænger ind overalt og skaber særlige farver, farver som må
ses live, fordi de ikke bare er farver, men lys og lyset en hel
palet, der breder sig over hele synsfeltet og helt ind alles
tånegle og hårrødder. Dette lys er Venedigs, men det bliver
først til dannelse, hvis vi generelt begynder at lægge mærke
til lys!
Det er bestemt værd at tage til Venedig for at se på kraner,
røvperler og døde udstoppede dyr; for på den måde at gøre
dannelsen til en kropslig oplevelse. Under alle omstændigheder
er dannelse set som en farve eller en fl ade noget, der
kræver, at du er i bevægelse hele tiden, kræver at du netop
ikke befi nder dig et bestemt sted, i et punkt på en linje, men
altid allerede et andet sted. Det er en dannelse, som ingen,
heller ikke lærere, en gang for alle kan påberåbe sig. En dannelse,
som ikke er min, men noget diffust, som ingen forstår,
der gennemtrænger alt i den helt fysiske virkelighed. Som
Klaus Rifbjerg skriver i digtet „Frihavnen“:
„Tom, tom, tom – saligt tom
er verden for andet end ting“.
Måske er det ikke verden, der er tom, men os, vores egoer,
der er tomme, mens verden er fuld af indhold, fuld af ting,
som vi aldrig helt lærer at forstå, men ikke desto mindre påvirker
os på en måde, som vi heller ikke helt forstår.
51