PARAGRAF DUMPET

FOKUS
Paragraf gennem tiderne
I forbindelse med at Paragraf med dette nummer træder ind i bladets 40.
årgang, sætter vi fokus på ”Paragraf” – et blad, der er gået fra at være et
talerør for de politiske foreninger til det blad, vi kender i dag.
Hvis du er god til hovedregning, er
du nok allerede kommet frem til, at
det var i 1970, det første nummer
af Paragraf udkom. Det var en
afløser for bladet Stud.Jur, der
blev udgivet af Juristforbundet (forløberen
til Djøf), og var et fælles
blad for de jurastuderende både i
København og her i Århus. Stud.
Jur indeholdt både faglige artikler
og foreningsnyt og var på den
måde Juristforbundets blad for de
studerende. Redaktionen var som
nævnt fælles for København og
Århus, og Juristforbundet betalte
for trykningen af bladet.
Ikke røde nok
Forholdet mellem de to jurastudier
blev dog ikke ved med at være lige
godt, og dette endte med at blive
enden på Stud.Jur. Hans Boserup,
der har været redaktør på
både Stud.Jur og Paragraf, havde
følgende at fortælle om bruddet
mellem Århus og København, der
gjorde at Stud.Jur blev nedlagt
og Paragraf i stedet blev oprettet:
”Jurrådet i København opfattede
sig selv som meget mere politisk
modent og aktive end de opfattede
Jurrådet i Århus, der mere var interesseret
i at gøre undervisningen
pædagogisk og eksamenskravene
gennemskuelige. Københavnerne
blev derfor mere og mere interesserede
i at være revolutionære, og
mindre og mindre interesserede i
bladet – i Århus
var vi simpelthen
bare ikke
røde nok.”
”...det handlede i høj grad om de studerendes
indflydelse.”
Juristforbundet
var ikke interesseret
i at lave et
studenterblad
kun for Århus,
og da bladet
også var en
dyr omgang at
holde kørende,
førte splittelsen
mellem de to
universiteter til,
at bladet blev
nedlagt.
Paragraf og
politik
For at udfylde
tomrummet efter
at Stud.Jur’s
nedlæggelse,
og der derfor
ikke længere
eksisterede no-
get studenterblad, lancerede Jurrådet
i Århus i 1970 bladet Paragraf.
Selvom de fleste medlemmer
af Jurrådet, også var i Paragraf,
var det dog ikke ”Jurrådets blad”
på samme måde, som det var i
København.
Dette tidspunkt var samtidig en
meget politisk periode. Allerede i
1968 var studenteroprøret gået i
gang, og det handlede i høj grad
om de studerendes indflydelse.
Det var et oprør mod det professorvælde
og de udemokratiske
vilkår, der havde hersket på universiteterne
indtil da. Derudover blev
ungdommens politiske bevidsthed
også øget i perioden, blandt andet
på grund af Vietnamkrigen.
Flere studenter bag ungdomsoprøret
fremsatte krav om, at halvdelen
af alle pladser i alle råd og nævn
skulle besættes af studerende.
Efter længere tids oprør kom i
1969 et udkast til en ny lov om
studenternes indflydelse. Den nye
styrelseslov trådte i kraft i 1970,
hvilket betød at de studerende blev
sikret pladser i ledende organer
så som Studienævnet, Fagråd
og Konsistorium. Specielt i Studienævnet
havde de studerende
stor indflydelse, og Paragraf var
her et meget vigtigt organ til kommunikation
mellem de studerende
om forhold, der vedrørte studiet,
og hvad de studerende havde
mulighed for at ændre igennem
de styrende organer.
Paragraf i dag
Præcis hvornår skiftet fra at være
et udelukkende politisk blad til at
være et mere journalistisk blad
er sket, er usikkert. Det er dog
en nærliggende tanke, at Para-
graf blot har fulgt
med udviklingen
i tiden, og selvom
de politiske
foreninger, ligesom
de andre
foreninger på
jura, stadig kan
komme med indlæg
til bladet, er
det langt fra, der
fokus ligger. Man
kan måske hævde,
at de studerende
i dag ikke
er så rebelske,
som i tidligere
tider, eller også
er der er en generel
tilfredshed
med systemet
som det er.
Paragraf er i dag
stadig underlagt
Jurrådet, men har sine egne
vedtægter. Dog ansætter Jurrådet
blandt andet i samråd med
den siddende redaktør, den nye
redaktør, IT-redaktør og sekretær
ved skifte. Herudover er Paragraf
også økonomisk underlagt Jurrådet,
men bestyrer dog selv sin
økonomi.
Da Paragraf blev til i 1970 havde
bladet en redaktion af på ca. otte,
hvoraf det kun var tre, der reelt
set lavede noget, hvilket også
betød at det ofte blev et meget
personligt blad. I dag består redaktionen
af ca. 25 studerende
fra alle årgange på jura. Der er
på redaktionen en (chef)redaktør,
Paragraf i fakta
en IT-redaktør og en sekretær,
som forestår det ledelsesmæssige
arbejde, og alle tre er ansat
som studentermedhjælpere af
Juridisk Institut. Redaktøren er
hovedansvarlig for bladet, både
redaktionelt/indholdsmæssigt og
også økonomisk. IT-redaktøren er
ansvarlig for bladets IT-systemer,
deadline og layout. Sekretæren er
underlagt redaktøren, og varetager
almindeligt sekretærarbejde og
andet forefaldende praktisk på redaktionen
og er samtidigt sekretær
for Jurrådet.
I 1970 udkom bladet nogenlunde
regelmæssigt, men dog afhængig
af om redaktionen følte, at
de havde noget på hjertet. I dag
• I 1970 bliver Paragraf til, da Juristforbundet stopper
udgivelsen af Stud.Jur.
• Paragraf var i starten udelukkende et politisk blad brugt
til at informere de studerende om, hvad der skete på jura,
og hvordan de kunne få indflydelse.
• Under Simon Eilrich, der var redaktør i slutningen af
1980’erne, bliver bladet for første gang postomdelt.
• Paragraf har i dag et oplag på 1900 og en redaktion
bestående af ca. 25 studerende.
Redaktionen anno 010.
udkommer bladet otte gange om
året, fire i hvert semester, og følger
undervisningsåret. Bladet har et
oplag på 1900.
Da Paragraf startede, var det afhængigt
af Jurrådet på den måde,
at redaktionen lånte Jurrådets maskiner
til at stencilere bladet. I dag
har bladet en lang række annoncører,
der blandt andet gør det muligt
at give Paragraf det udseende det
har, hvor et professionelt trykkeri
trykker bladet, og Post Danmark
distribuerer det.
Fremtidens Paragraf
Hvordan Paragraf kommer til at
se ud i fremtiden er ikke til at vide.
En ting er dog sikkert, og det er,
at du kan være med til at forme
fremtidens Paragraf. For at bladet
kan blive ved med at være de
jurastuderende ved Aarhus Universitets
månedsblad kræver det,
at nye kræfter vil være med til at
fortsætte traditionen samt at forny
bladet. Jeg vil således glæde mig
til at følge udviklingen af Paragraf
de næste 40 år.
Randi Theill
rt@paragrafblad.dk