Vildt & Landskab - Københavns Universitet

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 20 Vildt, naturforvaltning og jordbrug - et spørgsmål om kontinuitet og sammenhæng Bo Jellesmark Thorsen & Aksel Bo Madsen Vildt & Landskab har behandlet en lang række spørgsmål og givet svar på de fleste. Nogle er stadig åbne, og nye er kommet til. I denne afsluttende artikel ser vi på tværs af de mange aktiviteter og resultater og peger fremad mod nye indsatser i vildt- og naturforvaltningen, som samfundet får brug for svar på. Kontinuitet og sammenhæng i naturen og dens forvaltning er nøgleord. Der har i projektet som helhed været en god og faglig udveksling og synergi imellem de fire delprojekter. Dette har været udpræget for de feltstudiebaserede aktiviteter, hvor synergien har bestået i frugtbare tværgående diskussioner og rent praktisk i valg af studieområder og indkøb af kostbart teknisk udstyr. Data herfra har kunnet anvendes i flere forskellige projekter, og udfordringen har været at tilgodese de mange faglige indgangsvinkler. Forbedring af markvildtets vilkår er et langt sejt træk Som beskrevet i indledningen, tog Vildt & Landskab udgangspunkt i forarmelsen af det åbne land som også beskrevet af Wilhjelmudvalget. To af de vildtarter, der i disse år står klarest som symboler på denne udvikling og repræsentanter for mange andre arter, er hare og agerhøne, der de seneste mange årtier har været i støt tilbagegang. Vildt & Landskab har taget fat på to spørgsmål i forhold til dette: Hvad skyldes tilbagegangen helt konkret, og hvad kan vi gøre på ejendoms- og landskabsniveau for at vende udviklingen? Det er meget komplekse spørgsmål, men vi har fundet resultater, der udgør dele af svarene. Overordnet er tilbagegangen forårsaget af den stadig mere intensive opdyrkning. Mere specifikt tyder meget på, at f.eks. agerhønseflokkene igennem de senere årtier simpelthen er blevet så spredte, at nye agerhønsepar dannes for sjældent. Sandsynligheden for, at to ikke-beslægtede agerhøns møder hinanden i rette tid, er simpelthen blevet for lav. Derfor har agerhønsene svært ved at yngle sig ud af problemet selv i de dele af land- 102 skabet, der godt kunne bære flere agerhøns, end de gør i dag. For haren er de specifikke årsager mere uklare. Rovdyr spiller en rolle mange steder, men kun fordi harerne allerede er under pres. Ensartede store marker og lav variation i agerbrugslandskabet igennem sommeren er med til at reducere ernæringstilstanden i harekuldene og dermed overlevelsen. Sammenhængende natur i landskabet er for begge arter en mangelvare. Hvad skal der så til for at vende udviklingen? Det præcise samspil mellem landskab, biotoper og bestandsstørrelser er utroligt svært at kortlægge. Dels fordi bestandsstørrelser er svære at bestemme, selvom der i projektet her er gjort klare metodiske fremskridt. Men også fordi f.eks. agerhønsene er så få og spredte, at relationerne ikke er klare. Det virker på den baggrund mest sandsynligt, at der ikke er nogen nem vej tilbage til mere bæredygtige bestandsniveauer. Det virker ikke sandsynligt, at begrænsede og målrettede indsatser med f.eks. flere mindre biotoper alene vil vende udviklingen for disse arter og mange andre i deres situation, uanset at sådanne initiativer er prisværdige i sig selv. Udviklingen vil antageligt kun kunne vendes gennem en væsentlig udvidelse af det danske naturareal og en vækst i mængden af ekstensivt drevne arealer, så der skabes sammenhæng i naturen i både tid og rum. Det er et langt sejt træk, der skal til, og det bliver ikke gratis. Er naturen og dyrelivet vigtig? Behovet for en indsats for den danske natur gør det relevant at overveje, hvad naturen og dyrelivet betyder for danskerne. Vildt & Landskab afdækker
en del af svarene herpå. Danskerne bruger naturen rigtig meget, og mange sætter stor pris på at møde dyrelivet. De, der sjældnere bruger naturen, og ikke så ofte ser dyrene derude, lægger vægt på, at naturen beskyttes og biodiversiteten sikres. Den erklærede årlige betalingsvilje for at styrke dyrelivet generelt er målt til 200-600 kr. pr. husstand. Og danskere vil betale endnu mere for at sikre overlevelsen af de truede arter. Det er store beløb, og de skal tages med visse forbehold. Men der er ingen tvivl om, at de dækker over en ægte følt forpligtelse og interesse for at forbedre naturens vilkår i Danmark. Det kan konkluderes, at der er betalingsvilje til stede til f.eks. at finansiere en forøgelse af de danske naturarealer med 25%, også selvom det betyder, at der skal tages jord ud af landbrugsdriften. Figur 1. Selv om variationen i landskabet er høj, vil vilkårene for markvildtet formentlig kun kunne forbedres ved en væsentlig udvidelse af mængden af ekstensivt dyrkede arealer. 103
Page 1:
Kort tid (under 10%) Nogen tid (10-
Page 5 and 6:
Vildt & Landskab Resultater af 6 å
Page 7 and 8:
Indhold Forord ....................
Page 9 and 10:
Indledning Niels Kanstrup, hovedred
Page 11 and 12:
støtter hinanden, hvilket har dann
Page 13 and 14:
fugle. Begge arter var oprindeligt
Page 15 and 16:
på, at både hare- og agerhønebes
Page 17 and 18:
essource, som harerne kan udnytte f
Page 19 and 20:
Livmoderen blev undersøgt hos knap
Page 21 and 22:
50% 45% 45% 40% 35% 30% 25% 25% 20%
Page 23 and 24:
stort område), og på Lolland (hhv
Page 25 and 26:
Andel der ses (%) 100.0 80.0 60.0 4
Page 27 and 28:
på marker står længere fra vejen
Page 29 and 30:
tisk og har forsøgt at estimere be
Page 31 and 32:
Det vurderes, at optælling af ager
Page 33 and 34:
til friske skud i ynglesæsonen fra
Page 35 and 36:
Figur 5. Eksempler på habitatforbe
Page 37 and 38:
Faktor Agerhøne Hare Klima* Præda
Page 39 and 40:
et: ”…de følgende spørgsmål
Page 41 and 42:
og/eller gives tilladelse til regul
Page 43 and 44:
Ser man på befolkningens syn på d
Page 45 and 46:
Som nævnt er det ikke kun truede d
Page 47 and 48:
dyrelivet må være på samme skala
Page 49 and 50:
teret ganske intenst de seneste år
Page 51 and 52:
Figur 3. Mange danskere har ikke ta
Page 53 and 54: serne er baseret på et stort antal
Page 55 and 56: Et tillæg for 0-2 kr. pr. procent
Page 57 and 58: I skoven På stranden På marken P
Page 59 and 60: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20
Page 61 and 62: Tidspunkter på døgnet Spise i de
Page 63 and 64: Simuleringen viser, at belastningen
Page 65 and 66: Figur 1. En ældre kronhind er fang
Page 67 and 68: Legend Søby Sø Reaktion på jagt
Page 69 and 70: Firgur 5. Krondyrhind på flugt ved
Page 71 and 72: hvorfra nye dyr skal komme, af stor
Page 73 and 74: Antal krondyr nedlagt 40 30 20 10 1
Page 75 and 76: ange”). I Figur 2 er vist en ræk
Page 77 and 78: efter solnedgang og i dagslys er ma
Page 79 and 80: Figur 7. Et af de meget værdifulde
Page 81 and 82: af resultaterne fra den bevægelses
Page 83 and 84: A13 Kilometer 0 0,25 0,5 1 1,5 2
Page 85 and 86: De naturlige foryngelser har især
Page 87 and 88: terne. Der er gennemsnitligt sået
Page 89 and 90: snit. Røn har fungeret godt som st
Page 91 and 92: sæsonen igennem ligger over drøvt
Page 93 and 94: Det er ofte et problem at få etabl
Page 95 and 96: påvirkes. Græsningen mindsker fø
Page 97 and 98: og antal af frøkilder, græsningst
Page 99 and 100: ling af elektronisk styret udstyr t
Page 101 and 102: Iagttagelserne vedrørende kronvild
Page 103: Figur 8. De større hjorte springer
Page 107 and 108: tilpasse sig forandringerne og over
Page 109 and 110: Følgende forfattere har bidraget t
Page 111 and 112: confirmed similar studies in the co
Page 113 and 114: 31 Madsen, P.; Madsen, T. L.; Olese
Page 116: Denne bog, ”Vildt & Landskab. Res
show all

Vildt & Landskab - Københavns Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?