Vildt & Landskab - Københavns Universitet

tilpasse sig forandringerne og overleve. Derfor er
samspillet mellem klimaforandringer, vildt- og naturforvaltning
og samfundets interesser et vigtigt
emne, som kalder på mere forskning. Dertil kommer,
at behovet for nye og klima-neutrale energiformer
kan lægge et nyt og stort pres på landskabet
som en biobrændselsressource.
Vildt & Landskab har flere steder påpeget mulige
konflikter mellem forskellige interessegrupper i
landskabet, f.eks. hvor sådanne konflikter skyldes
forskelle i de etiske holdninger og værdier grupperne
imellem. Der er stor fokus på de skader,
som vildtet kan påføre erhverv og samfund. En art
som vildsvin, der af sig selv kan indvandre syd fra,
kan skærpe denne problematik, men også bidrage
med nye oplevelser og muligheder. Der er behov
for at forbedre vores indsigt i forhold til dette.
Vildt & Landskab har dokumenteret, at jagten og
vildtet har en betydelig værdi for den enkelte lodsejer
og det enkelte jagtkonsortium. Dette er et
samfundsøkonomisk såvel som privatøkonomisk
gode. Men det er også dokumenteret, at samspillet
mellem en vildtforvaltning, der i praksis foregår
næsten udelukkende på ejendomsniveau, og vildtbestande,
der udfolder sig over store arealer, er
en kilde til problemer. Det gælder for de pressede
arter som hare og agerhøne, men også for vildtbestande
i vækst, her særligt kornvildtet. Det er
et relevant spørgsmål, om ikke nye måske mere
kollektivt forpligtende forvaltningsformer med fordel
kan udvikles til gavn for alle. Også dette er et
oplagt forskningsspørgsmål.
Endelig har den rekreative udnyttelse af naturen
meget stor bevågenhed i øjeblikket og formentlig
også fremover, ikke mindst for bybefolkningen.
Der er fortsat stor mangel på viden om forholdet
mellem omfanget og typen af rekreative forstyrrelser
i forhold til den aktuelle effekt på vildtet. Vi
bør også vide mere om de værdier, der er i spil i
samfundet, og hvordan de forandrer sig. Og vi skal
finde nye forvaltningsformer, som kan understøtte
den bedst mulige løsning af konflikter i vildtforvaltningen,
f.eks. i forhold til kronvildt og gæs. Nye
forvaltningsformer skal samtidig understøtte de
positive naturplejetiltag, som mange jægere og
lodsejere allerede udfører.
Figur 2. Det er dokumenteret, at samspillet mellem en vildtforvaltning, der i praksis foregår næsten udelukkende
på ejendomsniveau, og vildtbestande, der udfolder sig over store arealer, er en kilde til problemer.
105