Vildt & Landskab - Københavns Universitet
Vildt & Landskab - Københavns Universitet
Vildt & Landskab - Københavns Universitet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
marks Miljøundersøgelser en spørgebrevsundersøgelse<br />
af forekomst og jagtlig udnyttelse af<br />
større hjortevildt i Danmark. Alle jægere, som til<br />
<strong>Vildt</strong>udbyttestatistikken havde indberettet udbytte<br />
af krondyr, dådyr og sika blev kontaktet og bedt om<br />
at udfylde et spørgeskema. Dette resulterede bl.a.<br />
i, at nedlæggelsesstedet for 956 nedlagte krondyr<br />
(29% af samtlige indrapporterede krondyr) kunne<br />
lokaliseres med en geografisk usikkerhed på højst<br />
5 km. Antal nedlagte dyr og landskabets sammensætning<br />
blev opgjort for 322 kvadrater af 10x10<br />
km udstrækning (Figur 2A). Ved hjælp af statistiske<br />
modeller blev det derefter undersøgt, hvilke faktorer<br />
der havde indflydelse på, om der var blevet nedlagt<br />
krondyr, samt i givet fald, hvor mange. De forklarende<br />
faktorer omfattede afstand til nærmeste<br />
kerneområdekvadrat (dvs. ”oprindelige bestand”)<br />
(Figur 2B) og kvadratets habitatsammensætning<br />
samt urbaniseringsgraden udtrykt ved antallet af<br />
bygninger og længden veje (Figur 2C).<br />
Analysen viste, at både forekomsten og antallet af<br />
krondyr i et givet kvadrat afhang af såvel kvadratets<br />
kerneområdestatus og indhold af tilgænge lige<br />
naturområder som menneskers tilstedeværelse<br />
(Tabel 1). Det vil sige, at selv når der var taget<br />
højde for alle de øvrige faktorers indflydelse, så<br />
var der stadig målbare effekter af hver enkelt hovedfaktor.<br />
Den oprindelige udbredelse af krondyr<br />
og tilstedeværelsen af skov, navnlig sammenhængende<br />
skov, og til dels også græs/hede-bevoksede<br />
områder, havde en positiv indflydelse på både<br />
forekomsten af krondyr og jagtudbyttets størrelse.<br />
Antallet af bygninger, taget som udtryk for befolkningens<br />
størrelse, og længden af større veje var<br />
derimod negativt forbundet med forekomst og talrighed<br />
af krondyr. I det samlede regnskab var de<br />
negative effekter af forstyrrelse dog små i forhold<br />
til landskabets øvrige sammensætning og bestan-<br />
70<br />
dens oprindelige forekomst, som i denne analyse<br />
er udtrykt ved udbredelsen af faste bestande i<br />
midten af 1980’erne.<br />
Mængden af udyrkede arealer bevokset med<br />
græs og hede var sammen med arealet af større,<br />
sammen hængende skovområder (defineret som<br />
mindst 5 km 2 arealdække) de naturparametre, som<br />
var mest udslagsgivende for, om der blev nedlagt<br />
krondyr i et givet kvadrat. Hvad angik antallet af<br />
nedlagte krondyr, var det derimod det samlede<br />
areal som lå mindre end 1 km fra disse skove,<br />
som bedst forklarede forskellene mellem forskellige<br />
kvadrater (Figur 3). Dette afspejler formentlig,<br />
at krondyr søger en stor del af deres føde i det<br />
åbne land, og at de skal kunne vende tilbage til<br />
sikkerhed og dækning i skovene, inden det bliver<br />
lyst. En bestands fødegrundlag ser således ud til i<br />
høj grad at være bestemt af størrelsen af det åbne<br />
fouragerings areal, der kan nås i løbet af en nat.<br />
Effekten af tidligere bestandsudbredelse slog<br />
først og fremmest igennem som en forskel i forekomst<br />
og antal nedlagte krondyr mellem de kvadrater,<br />
som husede faste krondyrbestande 15 år<br />
tidligere (”kerneområder”) og de, som ikke gjorde<br />
det. Jagtudbyttet i kvadrater, som stødte op til kerneområdekvadrater,<br />
svarede i al væsentlighed til<br />
jagtudbyttet i kvadrater, som befandt sig længere<br />
borte end 10 km fra det nærmeste kerneområdekvadrat.<br />
Efter korrektion for landskabssammensætning<br />
og forstyrrelseseffekter blev der nedlagt<br />
6 gange så mange dyr i kerneområdekvadrater<br />
som i kvadrater, der ikke husede krondyrbestande<br />
15 år tidligere. I kvadrater, hvor mindst ét krondyr<br />
var blevet nedlagt, var jagtudbyttet 3-4 gange højere<br />
i kerneområdekvadrater i forhold til, hvad man<br />
skulle forvente ud fra landskabets sammensætning<br />
(Figur 3).<br />
Forklarende faktor Tilstedeværelse Antal dyr<br />
Kerneområde (tilstedeværelse af krondyr 15 år tidligere) + + + + + + + +<br />
Areal bevokset med højt græs og hede + + + + .<br />
Areal dækket af skove på mindst 5 km 2 + + (+ + + +)<br />
Areal mindre end 1 km fra skove på mindst 5 km 2 . + + + +<br />
Antal bygninger – .<br />
Længde af veje bredere end 6 m . – –<br />
Tabel 1. Faktorer i den statistiske analyse, som tilsammen bedst beskrev, om der i et givet kvadrat blev nedlagt<br />
krondyr eller ej i jagtsæsonen 2001/02, og – i kvadrater, hvor mindst ét krondyr blev nedlagt – antallet af<br />
nedlagte dyr. Positive effekter er markeret med plus-tegn, negative effekter med minus-tegn. Antallet af tegn<br />
angiver den statistiske sikkerhed (fra ”temmelig sikkert” til ”hævet over enhver tvivl”). Punktum indikerer<br />
fravær af påviselig effekt. Den angivne parentes markerer, at den pågældende effekt meget bedre kunne<br />
beskrives vha. landarealet mindre end 1 km fra skovområder på mindst 5 km 2 .
Change language