Vildt & Landskab - Københavns Universitet

ling af elektronisk styret udstyr til at holde vildtet
borte fra kulturer. Yderligere er problemstillingen
vedrørende vildt og husdyr indbyrdes blevet belyst.
Kreaturgræsning har ry for at holde hjortevildt
borte fra græs- og naturarealer på trods af,
at græsningen forbedrer vegetationens foderkvalitet.
Denne opfattelse deles dog ikke af alle, idet
der også rapporteres om eksempler på, at kreaturgræsning
og hjortevildt går godt i spænd. Hvorvidt
denne form for ”samgræsning” forløber som
ønsket og vildtet måske ligefrem bidrager positivt
til naturplejen, eller om kreaturgræsningen holder
vildtet borte fra de naturplejede arealer, afhænger
af mange faktorer og deres samspil.
Resultaterne og erfaringerne generelt tyder på, at
succesen. afhænger af, om kvægflokken eksempelvis
består af særligt urolige og nysgerrige ungdyr,
der løber planløst rundt, eller er en rolig flok,
der bevæger sig langsomt rundt på græsgangen.
Også strukturen af arealet, dvs. areal-størrelsen og
udformningen, skjul, god adgang og trygge flugtveje
spiller en rolle. Det samme gør fødeemnerne
i skoven og landskabet som helhed, dvs. hvor attraktiv
vegetationen på det naturplejede areal er
sammenlignet med det øvrige fødeudbud. Ydermere
spiller individ- og flokforskelle blandt både
kreaturer og vildtet og deres indbyrdes tilvænning
ind, ligesom det er en forudsætning for en vellykket
”samgræsning”, at kvæggræsningen ikke bliver
så intensiv, at der ikke er noget plantevækst
tilovers til vildtet. Spørgsmålet om, hvorvidt kreaturhegnene
helt udelukker vildtet fra de græssede
arealer er behandlet mere deltaljeret i Kapitel 17.
Test af to typer hegn
Undersøgelserne har fundet sted i St. Hjøllund
Plantage, og én del er gået ud på at afklare betydningen
af klassiske vildthegn målt på plantetal og
højdevækst i de såede vildtvenlige og -robuste kulturer.
Undersøgelserne dokumenterer som ventet,
at vildtet bider de fleste træarter hårdt, men at
der på trods heraf er høje plantetal i en stor del af
kulturerne. Det giver begrundet håb om, at disse
skovkulturer med tiden vil kæmpe sig gennem
vildttrykket (læs nærmere i Kapitel 16).
Ved hjælp af el-hegn er det desuden undersøgt,
om det er muligt i løbet af foråret og sommeren at
holde vildtet, primært krondyrene, ude af vildtagre,
som er blevet anlagt på plantagens brandlinjer.
Formålet er, at de attraktive vildtagre ikke skal blive
ødelagt fra starten eller blive græsset helt i bund
i sommerperioden, så den føde, som vildtagrene
producerer, bliver ædt, før vildtet har mest brug for
den i efteråret og om vinteren. Der har været tale
om varierende typer af vildtagre fra år til år, men
gennemgående har de bestået af rajgræs, havre,
stauderug, hvidkløver, rødkløver, blå lupin og gul
lupin. Derudover har der været eksperimenteret
med raps, fodermarvkål, lucerne, stubturnips og
majs.
I alle fem år fra 2002 til 2007 er der anlagt nye
vildtagre i plantagen. I de enkelte år er de samme
typer afgrøder anvendt på mindst to forskellige
lokaliteter, og begge steder er der etableret henholdsvis
hegnede og uhegnede parceller. Da hegnene
omkring vildtagrene kun skal bruges midlertidigt,
har der været anvendt el-hegn med to hvide
strømførende bånd ophængt på lette plastpæle.
De hvide 20 mm-bånd er valgt, fordi de er mere
Figur 2. Delvist hegnet
vildtager på en af St.
Hjøllund Plantages brandlinjer.
Bemærk forskellen
inden for hegn og uden
for. Det høje græs bag
krondyrene er ikke en del
af vildtageren.
97