Vildt & Landskab - Københavns Universitet

Kapitel 5
Kan haren og agerhønen vende
tilbage – hvad skal der til?
Peter Odderskær, Chris Topping & Toke T. Høye
Et væsentligt formål med Vildt & Landskab var at anvise forvaltningstiltag for at
vende den negative udvikling for agerlandets vildt. En del af arbejdet har været
udvikling af modelværktøjer, hvor simulering på grundlag af biologiske data kan
give værdifuld viden. Undersøgelserne viser, at en målrettet indsats kan gøre
haren og agerhønen mere talrig i Danmark. Det kræver et tæt samarbejde mellem
flere aktører.
Antallet af harer og agerhøns i Danmark afspejles
i jagtudbyttet, der siden 1940’erne er faldet
med 80-90%. (Figur 2). Det årlige bestandsindeks
for agerhønen i perioden 1976 til 2006 opgjort af
Dansk Ornitologisk Forening viser en lignende
udvikling. Der er en slående lighed i udviklingen
siden 1960’erne for de to arter, dog er harens tilbagegang
mere jævnt fordelt over perioden (Figur 2).
Dette mønster tyder på, at nogle af de bagvedliggende
årsager kan være fælles for de to arter, men
at der også må findes væsentlige forskelle.
Samme baggrund for udviklingen
– forskellige mekanismer
Både haren og agerhønen foretrækker en blanding
af lysåben og tæt græs- og urtevegetation (Figur
3). Harens fødebehov dækkes bedst ved adgang
Vildtudbytte x 1000
30
500
400
300
200
100
0
Hare vildtudbytte
Agerhøne vildtudbytte
Agerhøne bestandsindeks
1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010
Figur 1. Det åbne dyrkede land er det sted, hvor
agerhønen såvel som haren forekommer mest
talrigt.
300
250
200
150
100
50
0
Bestandsindeks (DOF)
Figur 2. Udviklingen i
jagtudbyttet for hare
og agerhøne i perioden
1941-2006. Årlige
bestandsindeks for
agerhøne på landsplan
er angivet fra perioden
1976-2006 (Dansk Ornitologisk
Forening).