Vildt & Landskab - Københavns Universitet

Kapitel 9
Hvad bestemmer jagtlejen?
Thomas Hedemark Lundhede, Jette Bredahl Jacobsen og Bo Jellesmark Thorsen
Jægere har normalt et rigtig godt kendskab til niveauet for jagtlejen i nærområdet
og tilmed en fornemmelse af, hvad der øger prisen eller berettiger til nedslag.
Lejemål indgås på markedslignende vilkår, men den enkelte jæger har ikke helt
samme mulighed for at ’shoppe’ mellem udbydere, som hvis han/hun vil købe sig
et nyt haglgevær af et bestemt mærke. Jagtterrænerne og vilkår er unikke hver
især, og derfor er det sværere at vide præcis, hvad der betyder hvor meget for
jagtlejen. Derfor er der i Vildt & Landskab gennemført en undersøgelse af
jagtlejemarkedet.
De spørgsmål, der har ligget til grund for undersøgelsen,
er typisk: Hvad er jagtretten værd på de
forskellige arealer, der findes i det danske landskab?
Hvilke ting har betydning for jægerens betalingsvilje
og lodsejerens pris – og dermed i sidste
ende jagtlejen? Og det har hidtil været svært at få
gode svar. For svarene afhænger af mange ting:
Hvilke jagtformer ønsker man at udøve? Hvilke
vildtarter kan der skydes på arealet? Hvor i landet
ligger området?
Data fra 751 jagtlejeaftaler
Undersøgelsen bygger på oplysninger indsamlet
vha. et spørgeskema på Internettet i 2006/2007.
Medlemmer af Danmarks Jægerforbund og tilsvarende
foreninger blev inviteret til at svare gennem
annoncer i bladet Jæger og gennem henvendelse
til lokale jagtforeninger. Ved en så åben annoncering
og adgang til besvarelse risikerer man, at
andre end jægerne indsender svar for at påvirke
undersøgelsen. For at reducere denne risiko blev
det kontrolleret, at alle besvarelser var indtastet af
en person med medlemskab af en jagtforening. I
alt gav de 1.051 registrerede jægere, der besvarede
spørgeskemaet, oplysninger om 751 jagtlejeaftaler,
der tilsammen dækker et areal på knap
120.000 ha.
Af de 751 deltagende jægere med jagtlejeaftaler
havde 66% mere end én aftale om at leje et areal
til jagt. Mundtlige aftaler var indgået for 41% af
jægerne, skriftlige for 31%, og resten havde både
mundtlige og skriftlige aftaler. De fleste, dvs. 82%
af de deltagende jægere, var medlem af et eller
flere konsortier, som i gennemsnit havde 9 medlemmer.
I gennemsnit har de deltagende jægere
50
Figur 1. I alt gav de 1.051 registrerede jægere, der
besvarede spørgeskemaet, oplysninger om 751
jagtlejeaftaler, der tilsammen dækker et areal på
knap 120.000 ha.
ikke mindre end 34 jagtdage om året. Der er altså
tale om en ganske organiseret gruppe, som også
er meget aktiv.
Generelt er alle former for spørgeskemaundersøgelser
udsat for den risiko, at svarpersonerne
af den ene eller anden grund ikke videregiver de
korrekte informationer. Man kan frygte, at der
pyntes på oplysningerne, eller at folk ønsker at påvirke
undersøgelsens resultat. Styrken ved netop
denne undersøgelse er dog, at der spørges til en
allerede etableret jagtlejekontrakt, samt at analy-