Vildt & Landskab - Københavns Universitet

Kapitel 7
Hvad er bedre vilkår for dyrelivet og
adgangsretten til naturen værd for
befolkningen?
Jette Bredahl Jacobsen, Thomas Hedemark Lundhede & Bo Jellesmark Thorsen
Naturen og dens dyreliv giver mange glæder og oplevelser til dem, der bruger naturen
aktivt. Men mange mennesker har også en glæde ved alene at vide, at der
er en storslået natur omkring dem, og at dyrelivet har gode livsvilkår, også selvom
de måske sjældent kommer der.
Som en del af Vildt & Landskab er der foretaget
en undersøgelse af den danske befolknings betalingsvilje,
når det gælder om at forbedre vilkårene
for såvel truede dyrearter som de mere almindelige,
og hvilken værdi de tillægger adgangsretten
til den danske natur. Den viden er central for at
kunne prioritere i naturpolitikken.
862 personer deltog i undersøgelsen
Der blev udsendt spørgeskemaer til 1.800 tilfældigt
udvalgte personer mellem 18 og 70 år. Ca.
48% besvarede skemaet, i alt 862 personer, hvilket
er tilfredsstillende for undersøgelser af denne
type.
De spørgsmål, svarpersonerne skulle igennem,
var ikke enkle. Metoden kaldes et ”diskret valgeksperiment”.
Den er særlig egnet til denne type
af undersøgelser, fordi den systematisk giver folk
valget mellem to eller flere scenarier i et valgsæt.
Her stod valget mellem at fortsætte den nuværende
indsats for dyrelivet og den nuværende
adgangsret (status quo), eller ét af to forskellige
scenarier. Det enkelte valgsæt vedrørte enten naturtypen
’Skov’, ’Det åbne lands marker og enge’
eller ’Områder langs søer og åer’.
Scenarierne omfattede en mulig ekstra indsats
for truede arter og/eller dyrelivet i almindelighed.
Samtidig kunne det alternative scenarium indeholde
begrænsninger i forhold til den nuværende
adgangsret til naturtypen. Disse ændringer var
koblet sammen med en forøget skattebetaling for
den enkelte husstand.
Svarpersonerne kunne vælge mellem tre former
for adgangsret:
42
- adgangen bevares som den er nu.
- adgangen reduceres så 25% af arealerne lukkes
af i dyrenes ynglesæson (april-oktober).
- adgangen reduceres så 25% af arealerne lukkes
helt af hensyn til dyrelivet.
Indsatsen for truede arter blev præsenteret ved et
eksempel på en art for hver naturtype: I skoven var
arten hasselmusen, for det åbne lands marker og
enge var det sløruglen, og for områder langs søer
og åer var arten odderen. Indsatsen på de forskellige
naturtyper blev varieret og kunne resultere i ét
af tre populationsniveauer:
- ingen yderligere indsats, og arten er forsat truet
som den er i dag.
- en vis ekstraindsats forbedrer levevilkårene, så
arten stadig er sjælden, men ikke længere truet.
- en større ekstraindsats forbedrer levevilkårene,
så arten bliver almindeligt forekommende.
Figur 1. Odder blev anvendt som et eksempel på en
truet art.