AUGUST 2010 - Grønt Miljø

4 Svært helt at undvære pesticider 

10 Nye normer for anlægsgartnerarbejde 

14 Åen skabte byen, nu skaber byen åen 

20 Anhugning 

24 Urtidslandskabet kan genopstå på 50 år 

30 Planteanalyser af græs 

32 Fuldt sortiment og færdige løsninger 

38 Store offentlige skovrejsninger er bedre end små private 

44 Saltskader afslører vinterens massive vejsaltning 

62 Hold igen med at vande på golfbanen 

Grønt Miljø 

6 / AUGUST 2010 

GRØNT MILJØ 6/2010 1

2 

kontakt@skag.dk 

www.skag.dk 

Fra villahaver til slotsparker. 

Fra planlægning til sidste sten. 

Toptunet ledelse og 300 medarbejdere. 

58 16 47 00 

SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør 

ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke 

ODENSE: T 66 11 47 04 - F 66 11 00 35 - Peder Wessels Vej 17 - 5220 Odence SØ 

KALUNDBORG: T 23 38 89 11 - F 58 19 00 81 - Flakagervej 36 - 4400 Kalundborg 

www.kortegaard.dk 

Kvalitet året rundt! 

P. Kortegaards 

Planteskole 

www.kortegaard.dk 

65 97 26 56 

GRØNT MILJØ 6/2010

RUL DIN 

GRÆSPLÆNE UD 

ÅRET RUNDT 

SMÅ RULLER: 

61 x 164 x 1,5 cm 

= 1m2 pr. rulle 

STORE RULLER: 

Bredde 50-81 cm. 

Længde op til 35 meter. 

25 års 

jubilæum 

1-24 m2 ...................................................... kr. 30,- 

25-99 m2 ................................................... kr. 25,- 

100-299 m2 ............................................kr. 18,- 

300-999 m2 ............................................kr. 15,- 

1000-2999 m2 ...................................... kr. 13,- 

Over 3000 m2 ...................................... kr. 12,- 

Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,- 

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m 

................. kr. 30,- 

2 excl. moms & transport: 

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk 

KOMMENTAR 

REGNEN I HAVERNE 

Lokal afledning af regnvand er efter over 20 års faglig udvikling 

og debat ved at blive politisk virkelighed. Det blev 

understreget med miljøminister Karen Ellemanns forslag 

om at give kommuner bedre lovmuligheder for at få grundejere 

til at holde regnen på egen grund. Man skal også 

kunne tage afgifter det regnvand der forlader grunden. 

Det er et vigtigt element i en grøn løsning hvor regnvandet 

vendes fra et problem til en økologisk og rekreativ ressource, 

og hvor man undgår at overbelaste og derfor udvide 

kloakker og renseanlæg. En løsning hvor der også indgår 

f.eks. grønne tage, grøfter, regnbede, kanaler og søer, ikke 

bare i parcelhuskvarteret, men i hele byen. 

Hvem kan have noget mod det? Flere, viste den følgende 

debat. Husejere frygter udgifter. De støttes af en socialdemokratisk 

klima- og energiordfører der mener at husejerne 

var sluppet gratis hvis man havde fulgt partiets klimajobplan. 

Kommunernes Landsforening mener det bliver alt for 

svært at måle hvor meget regn der løber i kloakken. Og fra 

Dansk Byggeri hedder det bl.a. at afgiften kun forslår som 

‘en dråbe i havet’, at nedsivning ikke dur i lerjord, at regn 

skal bruges til at selvrense kloakken og at sammenflettede 

afløb kan give husejere store udgifter. 

Boligejernes frygt er forståelig. Derfor er det vigtigt at ændringerne 

ikke betyder en samlet større afgift, og at det 

tydeliggøres at boligejere eventuelle investering hurtigt er 

er tjent hjem. De øvrige udmeldinger er kun forståelige set 

i en snæver politisk eller erhvervsmæssig sammenhæng. 

Tag f.eks. Dansk Byggeri der gør ministerens udspil til en 

pelitesse - selv om regnvandet fra parcelhusenes tage og 

belægninger bidrager stærkt til den samlede afledning. Og 

som bruger så firkantede betragtninger om nedsivning i lerjord 

og selvrensning at de næsten er forkerte. Baggrunden 

for Dansk Byggeris udmeldinger er imidlertid at man i flere 

år har ført en ensidig kampagne for at renovere kloakkerne 

med store entreprenørløsninger, f.eks. større og tryksatte 

rør. Andre løsninger forties. Det er på tide at den ellers dynamiske 

forening får et mere nuanceret udgangspunkt. Det 

ville i det hele taget være rart at slippe for de afledende 

agendaer der let kan forplumre et fint initiativ. 

FORSIDEN. Århus Å ser dagens lys. Billedet er taget fra 

Grønnegade i retning af Vester Allé og Mølleparken - en 

del af åen der blev fritlagt i 2008. Det sidste stykke å ud til 

havnen forventes åbnet i 2015. Foto: Lars Thorsen. 

GRØNT MILJØ 

Maglekrogen 11, 2860 Søborg. www.grontmiljo.dk. 

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf. 2065 1507. 

Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf. 2065 4507. 

Abonnement: Inge Andersen, ia@teknovation.dk. Tlf. 4613 9000. 

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797. 

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000. 

Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. 

Drift: Gror ApS. 

Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.000. 

Oplag: 1.7.08-30.6.09: 4.267 ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. 

Yderligere 600 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. 

Medlem af Danske Specialmedier. 28. årgang. ISSN 0108-4755. 

Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af 

have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk der i privat eller offentlig 

virksomhed arbejder inden for området eller er tilknyttet som kunde, leverandør 

eller uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige 

numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusive moms. Kollektive 

abonnementer kan aftales. 


4 

Svært helt at undvære pesticider 

Esbjerg Byråd den 3. maj, 

punkt 10 på dagsordnen: 

Vej & Park skærer i servicen for 

at spare otte millioner kroner. 

I sparepakken foreslås bl.a. at 

sprøjte på belægninger i stedet 

for at flammebehandle. 

Det vil lette forvaltningens betrængte 

budget for en halv til 

en hel million kroner. Efter 

små 12 minutter runder borgmester 

Johnny Søtrup (V) diskussionen 

af, og byrådet stemmer. 

16 for. 14 imod. Forslaget 

er vedtaget. 

Det gik ellers så godt. Fra 

1995 til 2006 lykkedes det 

kommunerne at nedsætte deres 

forbrug af pesticider med 

90%. Siden er afviklingen fladet 

lidt ud, og de nyeste tal fra 

2008 viser at en del kommuner 

stadig sprøjter. Nogle få smider 

håndklædet i ringen og 

begynder igen - med Esbjerg 

som det hidtil mest markante 

eksempel. 

’Fortsat afvikling’ 

Tilbage i 1998 aftalte Miljøministeriet, 

Amtsrådsforeningen 

og Kommunerne Landsforening 

at holde op med at sprøjte 

på alle offentlige arealer. 

Ideen var at gå foran i at beskytte 

grundvandet. Aftalen 

lagde op til at alle skulle være 

i nul med udgangen af 2002. 

Det lykkedes ikke helt, og i 

2007 fornyede parterne aftalen 

med ’fortsat afvikling’ som 

mål. En kattelem åbner dog 

mulighed for at ’der midlertidigt 

anvendes plantebeskyttelsesmidler 

på begrænsede områder’ 

hvis hensyn til sikkerhed 

og drift kræver det. Forudsætningen 

er at kommunen har 

en plan for at afvikle. Det gælder 

også hvis man sprøjter 

kæmpebjørneklo, sådan som 

aftalen åbnede mulighed for i 

2002. 

Et stykke til nul 

Kommunernes forbrug af pesticider 

blev målt første gang i 

1995. På det tidspunkt sprøjtede 

stort set alle kommuner, og 

de brugte 66 kg aktivt stof i 

Kommunerne er næsten holdt op med at sprøjte. Men ikke helt. 

Alternativerne er stadig besværlige og dyre at arbejde med. 

Af Tilde Tvedt 

SPRØJTENDE KOMMUNER 

Andel 

kommuner 

der sprøjter 

Aktivt stof, 

forbrug i 

gennemsnit 

gennemsnit. I 2006 sprøjtede 

næsten to tredjedele af kommunerne, 

men de brugte meget 

mindre mængder, i gennemsnit 

10 kg hver. 

For 2008 svarede kun 56 ud 

af 98 kommuner på undersøgelsen. 

Derfor lavede Miljøstyrelsen 

ikke en samlet opgørelse, 

men offentliggjorde kun 

de rå tal. Tallene viser at 37 ud 

af de 56 kommuner sprøjtede, 

og at de brugte 19 kg aktivt 

stof i gennemsnit. Det er næsten 

dobbelt så meget som i 

2006, men tallene kan ikke 

helt sammenlignes fordi de 

RISIKO FOR GRUNDVANDET 

Aktivt stof, 

forbrug i alle 

kommuner 

Andel 

kommuner 

der svarede 

1995 97% 66 kg 13.721 kg 77% 

2000 69% 21 kg 3.647 kg 92% 

2002 60% 17 kg 2.383 kg 85% 

2006 63% 10 kg 1.319 kg 75% 

2008* (66%) (19 kg) (717 kg) (57%) 

* For 2008 svarede kun 56 ud af 98 kommuner. Derfor lavede Miljøstyrelsen 

ikke en samlet opgørelse, men offentliggjorde kun de rå tal. Procenter 

og gennemsnit er beregnet af forfatteren. Efter kommunalreformen 

er der færre og større kommuner. Derfor kan det gennemsnitlige forbrug 

ikke sammenlignes direkte med tidligere år. Da ikke alle kommuner 

var med i opgørelsen, dækker tallet for forbrug i alt ikke hele landet. 

fleste kommuner er større efter 

kommunalreformen i 2007. 

Tilfældigheder kan også spille 

ind fordi så relativ få har svaret. 

Til sammen brugte de 37 

kommuner 717 kg aktivt stof, 

men de få svar betyder at tallet 

ikke giver et dækkende billede 

af det samlede forbrug. 

Problembørn 

For en del kommuner er kæmpebjørneklo 

stadig et problembarn. 

I 2008 svarede 13 

kommuner at de ikke brugte 

pesticider. 11 andre sagde at 

de kun sprøjtede bjørneklo. 

■ Kommunernes forbrug fylder ikke meget i det samlede 

regnskab. 56 kommuner indberettede deres forbrug i 2008. 

De brugte 717 kg aktivt stof. Haveejerne brugte 23.075 kg 

aktivt stof (egentlige kemiske midler, der ikke omfatter mosog 

sneglemidler). I alt blev der solgt 4.528.000 kg aktivt stof, 

langt den største del til landbruget. 

■ Selv om kommunerne bruger ret lidt, kan pesticiderne alligevel 

true grundvandet under byerne. I 2008 fandt GEUS (De 

Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) 

næsten lige mange pesticider under byer og landbrugsområder 

selv om landmændene bruger 20 gange mere. Det 

tyder på at byområder formentligt er langt mere sårbare 

over for pesticider end landbrugsområder. 

■ Geolog Walter Brüsch, GEUS, forklarer hvorfor: „I rodzonen 

under markerne arbejder millioner af bakterier. Denne 

aktive biomasse kan være med til at omsætte pesticider. I byerne 

forsvinder meget af den biologisk aktive rodzone når 

man bygger veje, huse og andre anlæg. Derfor risikerer pesticider 

og pesticidrester nemmere at ende i grundvandet.“ 

Undersøgelsen spurgte også 

om hvor der er opstået nye 

problemer efter en årrække 

uden pesticider. Her er kæmpebjørneklo 

med på listen 

sammen med andre aggressive 

planter som japansk pileurt, 

gyldenris og rynket rose. 

En kommune fortæller om 

så mange bellis på boldbanerne 

at dommerne har svært ved 

at dømme kampe fordi de ikke 

kan skelne de hvide streger. 

Andre nævner at ukrudtet 

vokser gennem asfalten på 

stier og ødelægger kanterne. 

Flere siger at de må vælge 

mellem mere ukrudt eller dyrere 

drift. 

Gammeldags metoder 

På belægninger er det især et 

problem at de alternative metoder 

ikke rigtigt følger med 

tiden. Grundlæggende fungerer 

de på samme måde som 

for 15-20 år siden: Gasflammer, 

damp eller vand varmer 

ukrudtet op så cellerne springer. 

Planterne tørrer ud og dør 

i bedste fald. For at overføre 

energi nok, skal maskinerne 

helt ned på 1-2,5 km i timen. 

Derfor tager det tid at bruge 

metoden, og det kan være frustrerende 

for maskinføreren at 

skulle køre så langsomt. Desuden 

er timingen vigtig. Planterne 

skal behandles, mens de 

er små hvis metoden skal være 

effektiv. Derfor er man nødt til 

at køre ret ofte. Ellers kan 

ukrudtet rende fra en og blive 

umuligt at få bugt med. Alt i 

alt gør det indsatsen dyr. 

Metoderne er forbedret lidt 

undervejs, men mangler det 

helt store tekniske spring 

fremad, mener seniorrådgiver 

Palle Kristoffersen fra Skov & 

Landskab. Han har arbejdet 

med ukrudtsbekæmpelse i 

mere end 20 år og peger på at 

mangel på penge og risikovillighed 

har fået udviklingen 

til at stå i stampe. 

„Maskinproducenterne i 

Danmark er gennemgående 

små. De har ikke penge til de 

investeringer der skal til for at 


Lugten minder lidt om bål i haven. Tør og krydret. Den lille grønne maskine 

pruster frem og tilbage mellem træer og pullerter. Hvæser som en 

vred kat. Udsender små skyer af gråhvid damp. Winnie Rasmussen fra 

Center for Renhold er i gang med at bekæmpe ukrudt på gruset langs 

Dag Hammerskjölds Allé i København. Under den skrammede kasse 

foran tænder de orange flammer hele tiden små bål der hurtigt slukkes 

igen. Bagpå seks blanke gasflasker og en vandslange. Foto: Tilde Tvedt. 

Kommunal sprøjtning anno 1986. Nu er det så småt på vej tilbage. 

udvikle nyt udstyr. Desuden er 

markedet ikke så stort at de 

kan forvente at sælge i tusindvis 

af maskiner,“ siger Palle 

Kristoffersen. 

Skov & Landskab har gennemført 

flere udviklingsprojekter 

bestilt af blandt andre 

Miljøstyrelsen, Vejdirektoratet 

og en række amter og kommuner. 

Men projekterne har 

mest handlet om at bruge de 

kendte metoder bedre og 

kombinere dem på nye måder. 

Sådan har bestillingerne nemlig 

lydt, fortæller Palle Kristoffersen. 

Derfor er det heller ikke 

herfra revolutionerne er 

kommet. 

Svag opbakning 

Afviklingsaftalen lægger op til 

at parterne skal ’samarbejde 

om at udvikle og afprøve materiel, 

metoder og strategier til 

at forebygge og bekæmpe 

ukrudt og skadevoldere.’ I aftalens 

første år arbejdede parterne 

ret aktivt. Allerede i 

1998 sendte Kommunernes 

Landsforening ’Håndbog i 

pesticidfri ukrudtsbekæmpelse’ 

ud til alle kommuner. I 

2002 stod Miljøministeriet bag 

to hæfter om pesticidfri bekæmpelse 

på belægninger og 

boldbaner der er trykt i flere 

oplag. Siden var der lidt stille. 

Da parterne fornyede aftalen 

i 2007, tog de initiativ til 

en konsulentordning. Firmaet 

NIRAS A/S fik opgaven, og tre 

konsulenter rådgav gratis om 

afvikling. Miljøministeriet betalte. 

Ordningen kørte i 2007 

og 2008, men det var svært at 


Timingen er vigtig når man flammebehandler. Planterne skal behandles, mens de er små, hvis metoden skal være effektiv. Foto: Tilde Tvedt. 

gøre den kendt nok, konstaterer 

konsulenterne i deres evaluering. 

Måske fordi NIRAS var 

en helt ny aktør på området. 

Undervejs ringede konsulenterne 

til alle kommuner for at 

orientere om aftalen og gav 

samtidig råd på det uformelle 

plan. I alt 22 kommuner fik 

egentlig konsulentbistand. 

Hos Kommunernes Landsforening 

indrømmer kontorchef 

Eske Groes, Kontoret for Teknik 

og Miljø, at foreningen ikke 

for nylig har ydet kommunerne 

moralsk opbakning til at 

afvikle. „Ikke siden den første 

aftale trådte i kraft i 1998. Forbruget 

er jo faldet meget,“ siger 

han. Hvis flere gør som Esbjerg, 

vil foreningen forholde 

sig konkret til det. 

Laser, UV-lys og hvidløg 

Ib Doktor er vej- og parkchef i 

Fredericia og formand for faggruppen 

for veje, trafik og trafiksikkerhed 

i Kommunalteknisk 

Chefforening. Han mener 

ikke at kommunerne når helt 

til målstregen med de kendte 

teknologier. 

„De ’gammeldags’ metoder 

er for dyre og besværlige, og 

der ligger sikkert noget af 

6 

grunden til Esbjergs kovending,“ 

siger han. Ib Doktor 

foreslår at kigge på landbruget. 

Her arbejder man blandt 

andet på at bruge laser til at 

udrydde ukrudt. „Kommunalteknisk 

Chefforening ser gerne 

at kommuner, forskere og leverandører 

samler sig om et 

udviklingsprojekt der kan bane 

vejen for ny teknologi,“ opfordrer 

han. 

Hos Skov & Landskab tror 

Palle Kristoffersen på UV-lys 

som den mulige teknologiske 

revolution. På kort sigt ligner 

mere effektiv flammebehandling 

en mulighed. Et ph.d.-projekt 

undersøger netop nu 

langtidseffekten af gasflammer. 

„Noget tyder på at få behandlinger 

med høj dosis varme 

giver lige så godt resultat 

som mange behandlinger med 

lav dosis. Det giver store fordele 

for økonomien,“ siger 

Palle Kristoffersen. 

Miljøstyrelsen tilbyder en ny 

mulighed der udspringer af regeringens 

plan ’Grøn Vækst’: 

En medarbejder arbejder nu 

udelukkende med at få flere 

alternative bekæmpelsesmidler 

tilladt. Funktionsleder Anita 

Fjelsted fra afdelingen for 

Pesticider og Genteknologi 

fortæller at det også kan komme 

kommunerne til gode. 

„F.eks. betyder nye EU-regler 

at et hvidløgsmiddel nu kun 

må bruges mod insekter. Her 

kan vi arbejde for at det bliver 

tilladt at bruge mod ukrudt 

som tidligere.“ 

Kan ikke undværes helt 

Eske Groes fra Kommunernes 

Landsforening glæder sig over 

at kommunernes forbrug af 

pesticider allerede ligger lavt. 

Samtidig mener han at springet 

ned til nul er stort. Jo lavere 

forbrug, jo sværere bliver 

det at komme endnu længere 

ned. Han tror ikke at kommunerne 

kan undvære pesticiderne 

helt. „Der er store værdier 

på spil. Derfor vil det være en 

fordel en gang imellem at 

kunne rydde op med pesticider 

og så bruge alternativerne 

resten af tiden,“ mener han. 

Kommunernes Landsforening 

vil derfor gerne have en ny aftale 

der lægger op til samme 

procentvise reduktion som er 

vedtaget for landbruget - i stedet 

for nul forbrug. Eske Groes 

har prøvet, men foreløbig 

uden held. ❏ 

KILDER 

Esbjerg Kommune (2010): Referat af 

møde i byrådet 03.05.10 inkl. bilag 1: 

Reduktioner i serviceniveau. 

www.esbjergkommune.dk. 

Esbjerg Kommune (2010): Video fra 

møde i byrådet 03.05.10. 

www.esbjergkommune.dk. 

Esbjerg Kommune (2010): Økonomisk 

redegørelse 2010 for Vej & Park ekskl. 

kollektiv trafik. Vej & Park, Administrationen, 

Esbjerg Kommune, 8.3. 

2010. www.esbjergkommune.dk. 

GEUS (2010): Grundvandsovervågning 

1989-2008. www.geus.dk. 

Miljøstyrelsen (2007): Aftale om fortsat 

afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler 

på offentlige arealer, 

29. marts 2007. www.mst.dk 

Miljøstyrelsen (2007): Undersøgelse 

af pesticidforbruget på offentlige 

arealer 2006, Miljøprojekt nr. 1171, 

2007, Miljøstyrelsen. www.mst.dk. 

Miljøstyrelsen (2009): Konsulentordning 

til kommuner, regioner og statslige 

institutioner for at afvikle brugen 

af pesticider på offentlige arealer. 

Sammenfattende rapport, Miljøprojekt 

nr. 1302. www.mst.dk. 

Miljøstyrelsen (2010): Ingen samlet 

opgørelse af pesticidforbruget i 2008 

på offentlige arealer. www.mst.dk 

19.05.10. 

Interviews med: Palle Kristoffersen, 

seniorrådgiver i Skov & Landskab, 

Eske Groes, kontorchef i Kommunernes 

Landsforening, Ib Doktor, formand 

for faggruppen for veje, trafik 

og trafiksikkerhed i Kommunalteknisk 

Chefforening, Anita Fjelsted, 

funktionsleder i Miljøstyrelsen og 

Walter Bürsch, geolog i GEUS (De Nationale 

Geologiske Undersøgelser 

for Danmark og Grønland). 

SKRIBENT 

Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og 

videnskabsjournalist. 



Grusstiens vaskebrædt 

Også uden kørende trafik kan der opstå 

bølger i ellers fine grusstier, måske på grund 

af hyppig brug af slæbenet 

Grusstier anlagt efter alle 

kunstens regler skal også 

vedligeholdes, for ellers bliver 

de ujævne med tendens til at 

danne vaskebrædt. Mere end 

en opretning og efterfølgende 

komprimering hvert tredje år 

skal der dog næppe til. 

Det viser en bedømmelse af 

ni år gamle grusstier i Frederiksberg 

Have. Bedømmelsen 

af foretaget af Palle Kristoffersen 

fra Skov & Landskab på 

opfordring af havens forvalter, 

Slots- og Ejendomsstyrelsen. 

Stierne er de første egentlige 

stier anlagt med Slotsgrus, 

en velgraderet og leret 0-8 

mm grus med meget knust 

materiale. Det bedste der fås. 

Gruset blev i et cirka 10 cm 

tykt lag lagt ud med asfaltudlægger 

og komprimeret med 

vibrationstromle. Bunden var 

en eksisterende befæstelse. 

Stierne er årligt vedligeholdt 

med slæbenet op til 3-4 gange 

årligt samt med løvblæsning 

op til 3-4 gange om året suppleret 

med håndrivning. Ikke 

andet. Hertil kommer at stierne 

om vinteren gruses for ikke 

at være glatte. Der er brugt 2- 

3 mm skærver af samme oprindelse 

som Slotsgruset. I vinter 

er der tilført ret meget, og det 

udgør nu en løs knasende 

overflade oven på den ellers 

faste overflade. 

På især de ældste og mest 

befærdede med Slotsgrus er 

Relativ højde, mm 

8 

0 

der opstået bølgelignende 

ujævnheder. De følger et rytmisk 

mønster ligesom det 

‘vaskebrædt’ man kender fra 

grusveje, men her skråt i forhold 

til stiens hovedretning. 

Ujævnhederne er målt på 

tre strækninger på hver 25 

meter, i alle tilfælde i højderyggen 

midt på stien. Det viser 

sig at overfladen bølger med 

op til 50 mm i højden, typisk 

omkring 30 mm. Der er 10-13 

højdepunkter, altså omkring 1 

for hver 2 meter i gennemsnit. 

Strækningerne veksler dog 

mellem mindre tætte bølger 

og større bølger med større afstand. 

Det viser sig at bølgerne til 

dels kan genfindes nede i råjordsplanum. 

Overfladens og 

råjordsplanums profil er delvist 

sammenfaldende. Det kan 

man man se fordi man i hvert 

punkt, hvor man målte på 

overfladens jævnhed, også 

målte afstanden til råjordsplanum. 

Lagtykkelsen i bølgetoppene 

er i gennemsnit 16 mm 

tykkere end i bølgedalene, 

cirka det halve af den typiske 

bølgehøjde. 

Spørgsmålet er så hvad der 

kom først. Er det bevægelser i 

råjorden der skaber bølgerne i 

i overfladen? Eller omvendt? 

Og kan det spille en rolle at 

sammenfaldet i de to profiler 

er mindst udtalt på den strækning 

der ligger på blød bund? 

5 10 15 20 25 

meter 

STIERNES JÆVNHED. De tre strækninger a 25 meter er vist i hver sin 

farve med råjordsplanum vist i sort nedenunder. Overfladen bølger med 

op til 50 mm. Når strækningen i midten har et hængende længdeprofil, 

skyldes det at de to endepunkter ligger relativt højt. 

De udlagte pinde markerer bølgernes skrå forløb på grusstierne. 

På grusveje hvor vaskebrædtet 

ligger vinkelret på køreretningen, 

er årsagen den erosion 

og sortering af gruspartiklerne 

der sker i forbindelse 

med relativt hurtige hjulpassager. 

Men på stierne i Frederiksberg 

Have er der kun ret langsomme 

gartnermaskiner. Og 

så ligger bølgerne på skrå. 

Palle Kristoffersen vurderer 

at den primære årsag til bølgerne 

er det kørende materiel. 

De skaber materialeflytninger i 

toppen, men de dynamiske 

belastninger kan også forskyde 

råjordsplanum med en reduceret 

effekt. Virkningen kan 

forstærke sig selv fordi gruslaget 

er tyndere og mere fugtigt 

end i toppene. Og når bølgerne 

først er dannet, er materialet 

for stabilt til selv at udjævne 

sig. 

Den kørende trafik er ikke 

så tæt, tung og hurtig at den 

burde lave bølger, men det 

kan tænkes at brugen af slæbenet 

kan forstærke virkningen. 

Der bør derfor ifølge Kristoffersen 

ses nærmere på 

denne metodens praktiske ud- 

SÅDAN BLEV UJÆVNHEDEN MÅLT 

I stiens top (stimidten) udspændte 

man en mire-ret snor fra højdepunkt 

til højdepunkt. Parallelt 

med snoren udspændtes et målebånd. 

For hver 10 cm målte man 

med tommestok gabet fra snor til 

fast grusoverflade. Man kunne 

derefter tegne en længdeprofil. 

I alle højde- og lavpunkter udgravede 

man huller i gruset med 

hammer og mejsel for at konstatere 

afstanden fra råjordsplanum 

til målesnoren. Så kunne man 

fastlægge råjordsplanums længdeprofil 

og beregne lagtykkelsen. 

Fotos: Palle Kristoffersen. 

førelse. At bølgerne forløber 

skråt, kan ikke forklares ud af 

denne undersøgelse, men Kristoffersen 

mener at afstrømning 

af regnvand kan spille en 

væsentlig rolle. 

I alle tilfælde overstiger bølgerne 

kravet i Normer og Vejledning 

for Anlægsgartnerarbejde 

om maksimalt 10 mm 

gab på en 3 meter retskede. 

Slots- og Ejendomsstyrelsen 

bør derfor overveje i hvilket 

omfang anlægsstandarden bør 

afspejle sig i driftsstandarden 

og overveje hvad man vil gøre 

for at opretholde den ønske 

standard. 

Kristoffersen anbefaler selv 

at stierne afrettes med et hydraulisk 

styret graderblad der 

kan skrabe, flytte og udjævne 

materialet. Og bagefter bør 

overfladen komprimeres. Mere 

end hvert tredje år mener han 

dog ikke det er nødvendigt at 

udgører opretningen. sh 

KILDE 

Palle Kristoffersen (2010): Notat vedrørende 

overfladejævnhed af slotsgrusstier 

i Frederiksberg Have. Notat. 

Skov & Landskab, KU. 


GRØNT 

Nellemann 

MILJØ 

Agro AS 

6/2010 

Egeskovvej 2, 2665 Vallensbæk Strand 

Telefon 43 73 64 00 

Telefax 43 73 71 62 

E-mail info@nellemannagro.dk 

www.johndeere.dk 

9

Nye normer for anlægsgartnerarbejde 

Efter fire år er anlægsgartnernormerne 

igen lavet 

om. Normer og Vejledning for 

Anlægsgartnerarbejde hedder 

de retteligt og forkortes NOVA 

10. Baggrunden for ændringerne 

er først og fremmest at 

en række referencer er fornyet 

eller udgået. F.eks. er DS401 

og sand-, grus- og stenmaterialer 

udgået. Her er opdaterede 

vejregler i stedet anvendt 

som grundlag. Også Bygningsreglementet 

er ændret. Andre 

ændringer skyldes en tilpasning 

til det praktiske behov eller 

ny faglig udvikling. 

I forbindelse med revisionen 

er der også skelet til de nye 

BIPS-anvisninger om jord, beplantning 

og befæstelser (se 

Grønt Miljø 4/2010), men et 

egentligt samarbejde har ikke 

fundet sted. En oversigt over 

de væsentligste ændringer ses 

på næste side. Til ændringerne 

hører også en vis omstrukturering. 

Jord og plantning er delt 

i to kapitler, og kapitlet om 

10 

Finstofindhold er partiklerne under 

0,063 mm (før 0,075 mm), dvs. 

ler, silt og lidt af det fineste finsand. 

Det er det materiale der ikke kan 

sigtes (vådsigtes) yderligere. 

Sandækvivalent (SE): Den procentdel 

som de ikke-plastiske partikler 

(dvs. grove partikler) udgør af 

det samlede volumen. 

Overkorn er de korn der er større 

end den fraktion som definerer materialet. 

F.eks. har stabilt grus (0- 

31,5 mm) altid korn på op til 31,5 

mm, men kan have op til 25% overkorn 

på op til 63 mm. 

Skadelige mængder af planterester, 

muld, ler- og siltklumper er en 

formulering der bruges flere steder i 

vejreglerne hvor begrebet ikke er 

kvantificeret nærmere. Det er op til 

en faglig vurdering om hvorvidt 

planter, muld, ler og siltklumper 

forringer produktet i forhold til den 

aktuelle anvendelse. 

Fraktioner er kornstørrelsesintervaller 

for sand, sten og grus. Sammen 

danner de kornstørrelsesfordelingen. 

Ordet fraktion bruges også 

om et materiales hovedfraktion der 

suppleres af overkorn og underkorn. 

F.eks. defineres stabilt grus af 

fraktionen 0-31,5 mm. Det betyder 

at der altid er korn på op til 31,5 

mm, men der kan være overkorn på 

op til 63 mm. 

36 

BEFÆSTELSER 

MATERIALER 

BUNDSIKRING AF SAND OG GRUS 

Bundsikring af sand og grus skal overholde kravene i DS/EN 

13285, DS/EN 13242 og Vejdirektoratets udbuds- og anlægsforskrifter 

for bundsikring af sand og grus (Vejdirektoratet 

2003a). Kravene er gengivet i skema B1. 

Bundsikring af sand og grus anvendes som bundsikringslag der 

fordeler belastningen fra bærelaget, beskytter underbunden 

mod frost og magasinerer og bortleder vand fra befæstelsens 

side, bund og top. Bundsikringsgrus har mindre bæreevne end 

stabilt grus, men normalt større porøsitet, især kvalitet I. Det 

kan ved små belastninger erstatte stabilt grus som bærelag. 

STABILT GRUS 

Stabilt grus skal overholde kravene i DS/EN 13285, DS/EN 13242 

og Vejdirektoratets udbuds- og anlægsforskrifter for stabilt 

grus (Vejdirektoratet 2003b) som definerer to kvaliteter i fraktionen 

0-31,5 mm. Kravene er gengivet i skema B1. 

DS/EN 13285 og DS/EN 13242 opstiller en række kategorier som 

grus kan defineres efter. Det er ud fra disse kategorier at Vejdirektoratet 

har defineret stabilt grus i to kvaliteter. 

Stabilt grus er beregnet til bærelag, ikke som bundsikringslag. 

Det er i komprimeret stand meget tæt og især velegnet hvor 

B1) BUNDSIKRING AF SAND OG GRUS NORM 

Jf. Vejdirektoratets udbuds- og anlægsforskrifter for bundsikring af sand og 

grus (Vejdirektoratet 2003a) 

■ Fraktionen skal være 0-63 mm med højst 15% overkorn. 

■ Finstofindholdet skal være højst 5% for kvalitet I og højst 9% 

for kvalitet II. 

■ Sandækvivalenten skal være mindst 40 for kvalitet I og mindst 

30 for kvalitet II. 

■ Der må ikke være skadelige mængder af planterester, muld, 

ler- og siltklumper. 

■ Materialet skal ved en rimelig indsats af materiel kunne 

indbygges til et lag der har fornøden bæreevne, drænevne, 

frostsikkerhed og frostbestandighed samt filtervirkning mod 

finkornet underbund. 

Kravene er baseret på DS/EN 13285 og DS/EN 13242 der opstiller klasser 

som grus og sten kan kategoriseres efter. 

NOVA10 

tagbeplantning er flyttet bagud 

og kaldes nu taghaver. 

Udgiveren er som alle otte 

gange før siden 1962 Danske 

Anlægsgartnere. I sin nuværende 

form - og titel - er det 

dog kun tredje udgave siden 

2005. På foreningens web 

www.danskeanlaegsgartnere.dk 

kan man finde en mere komplet 

ændringsliste. Ændringerne 

er dog så mange at det 

sikreste vil være at købe de 

nye normer. 

Kort fortalt beskriver normerne 

hvad faget betragter 

som fagmæssigt korrekt anlægsgartnerarbejde. 

Som sådan 

er de et udgangspunkt for 

anlægsgartnerens arbejde når 

der ikke foreligger særlige aftaler 

om hvordan arbejdet skal 

udføres. Normerne kan endvidere 

anvendes som et projektværktøj 

og som reference for 

udbudsmateriale. 

Normerne kan ses som en 

referenceopsamling der giver 

en oversigt over relevante reg- 

B2) STABILT GRUS NORM 

Jf. Vejdirektoratets udbuds- og anlægsforskrifter for stabilt grus 

(Vejdirektoratet 2003b) 

% gennemfald 

mm 

Grænsekurver for stabilt grus, kvalitet I, jf. Vejdirektoratet 2003b, 

der er baseret på DS/EN 13285 og DS/EN 13242. De stiplede indre 

kurver skal producenten overholde i sin kontrol og deklaration. 

Kvalitet II adskiller sig for så vidt der ikke stilles krav til gennemfald 

på 0,5 mm og 2 mm-sigterne, og at gennemfaldet er 0-35% på 1 

mm-sigten og 15-60% på 4 mm-sigten. De indre bånd følger med. 

Krav til stabilt grus, kvalitet I og II 

Kvalitet I Kvalitet II 

Blanding 0-31,5 mm 

Kornkurve Jvf. figur 

Overkorn Maks. 25% (min. 75% skal passere 31,5 mm-sigten) 

Finstof (

DE VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER TIL NOVA10 

JORDARBEJDE 

Jdarbejde og plantning er delt i hvert sit 

kapitel. 

Tørrumvægt. Tørrumvægten i råjord 

og muld måles med en tolerance på 0,1 

g/cm 3 og som et snit af tre målinger. 

pH. Det anbefalede reaktionstal er nedjusteret 

fra 6,0-7,5 til 5,8-7,0. Fejl i ledningstallet 

er rettet. 

Beskyttelse af jord og vegetation. 

Vegetation som skal bevares, skal beskyttes 

mod fysiske skader og komprimeret 

jord. Et træ skal beskyttes i en afstand 

der mindst svarer til træets dryplinie, 

øvrig beplantning i en afstand der 

mindst svarer til beplantningens højde. 

Det anbefales at beskytte et stort træ i 

større afstand end dryplinjen. 

PLANTNING 

Hækplanter og buske. Har fået hver 

sit afsnit. 

Frugttræer. Oplysning om normal opstamning 

af frugttræer er ændret fra 

norm til vejledning. 

GRÆS 

Gødskning. Tilpasset opdateret lovreference 

til gødning- og jordforbedringmidler. 

Kultivering. Alt om kultivering er samlet 

under kapitlet om jord. At jorden 

‘skal være tjenlig’ bevares som norm, 

mens detaljerede krav om vandindhold 

er nedgraderet til vejledning. 

Tolerance på koter. Nyanlagte græsarealer 

skal ved aflevering være ½-1 cm 

lavere end tilstødende belægninger. 

Kotetolerance er lempet hvor sports- og 

prydplæne møder huse og befæstelser. 

Såning. Tætheden i sportsplæne, prydplæne, 

brugsplæne, græsflade og fælledgræs 

skal kontrolleres cirka tre uger 

efter fremspiring. Bare pletter må højst 

være 5 cm². Vejledende tilføjelser om 

fordeling af græsarterne og nedrivning 

af arealet. 

Færdiggræs. Kravet om at jorden skal 

have en temperatur på mindst 8 grader 

ved udlægning, og at jorden skal være 

våd er bortfaldet. 

BEFÆSTELSER 

Bundsikring af sand og grus. De generelle 

krav i Vejdirektoratets udbudsforskrift 

for bundsikring er tilføjet. 

Afretningsgrus. Tilpasset ny reference 

(Vejdirektoratets udbudsforskrift for 

brolægning) i stedet for den udgåede 

DS401. Fraktioner ned til 0-4 mm kan accepteres. 

Fugemateriale. Tilpasset ny reference 

(Vejdirektoratets udbudsforskrift for 

brolægning). 

Sten og makadam. Tilpasset ny reference 

(Vejdirektorats nye udbudsforskrift 

om makadam) i stedet for DS 401. 

Leret sti- og vejgrus. Leret grus kan 

også bruges som bærelag. 

Stenmel. Vejledende materialebeskrivelse 

medtaget. 

Natursten. Styrkeangivelsen for fliser 

og kantsten er forenklet. 

Kunstbelægninger. Tilpasset ny reference 

for kunstgræs (DBU 2009). 

Dæksler og riste. Det præciseres hvad 

belastningsklasserne dækker over. 

Ledninger og rør. Tilføjet krav til fyldning 

af ledningsgrave der ikke er autoriseret 

arbejde. 

Dimensioneringsskema. Skærpede 

krav til naturstensflisers tykkelse, fra 6 

til 8 cm (trafiklasse T1), fra 8 til 10 cm 

(trafikklasse T2). Leret grus tilføjet som 

bærelag i trafikklasse T1 og T2. Betonflisers 

tykkelse hævet fra 8 til 10 cm i 

trafikklasse T2. Kravet om at flisers tykkelse 

skal være mindst 1/4 af længden 

er forladt. 

Bund og bundlag. Kravet om 30 o/oo 

fald på råjordsplanum er forladt. Faldet 

på overfladen skal til gengæld svare til 

den kommende belægningsoverflade. 

Kravet til ‘skuldre’ er præciseret til 

mindst 45 grader. Der accepteres afretningslag 

i uens tykkelse under kombinerede 

materialer, blot afretningslaget er 

velkomprimeret. Laget kan være med 

blødt eller hårdt aftræk, men der anbefales 

ikke noget. 

Komprimering. Tilpasset opdateret reference 

(Vejdirektoratets udbudsforskrift 

for jordarbejder), især hvad angår 

råjord. Leret grus anvendt som bærelag 

er medtaget på linje med stabilgrus. 

Afvanding. På grusarealer bør faldet 

være højst 35 o/oo for at undgå erosion. 

Rendestensfald rettet fra 7% til 7 o/oo. 

Fald i skotrender ændret fra 5 til 7 o/oo. 

Sokkel og adgang. Tilpasset det nye 

Bygningsreglement. Faldet bør medføre 

en vandret eller ret sokkelbund. 

Jævnhed. Tolerance for brudsten er tilføjet. 

Højder. Præciseres at belægninger der 

etableres på ubundne lag og belastes af 

efterfølgende trafik skal indbygges med 

en overhøjde på op til 10 mm. 

Tilpasning. Tilpasningen bør foretages 

så man undgår trekanter og kiler. Kantsten 

må ikke tilpasses til under 40 cm. 

Fuger. Præciseres at fugerne skal være 

fyldte ved aflevering. Sten i koblede systemer 

bør sorteres hvis fugerne ellers 

bliver for brede. Fugebredde for brudfliser 

bør ligge fra 10 til 40 mm. Ingen 

brudflise bør være under 400 cm 2 , og de 

bør ikke lægges spids mod spids. 

Mønstre. For studsfuger i forlængelse af 

hinanden skal fugemidten omtrentligt 

danne et lige ubrudt sigte. Afvigelsen 

må være +/- 5 mm målt på 3 meter retskede. 

Kanter. Belægninger skal om nødvendigt 

udføres med en kant der sikrer at de 

vandrette kræfter der påføres belægningen 

ikke ødelægger den. 

Udfældninger. Er der tydelige udfældninger 

ved modtagelsen, bør produktet 

kasseres. 

TERRÆNTRAPPER 

Geometri. Anbefaling af trappeformel. 

Nederste trin må afvige i højden i forhold 

til de øvrige trin. 

Overflade. Fugebredder ændret fra 2-5 

mm til 0-5 mm (minimal risiko for overbelastning, 

undgå at materiale udvaskes). 

Kan det være hensigtsmæssigt at 

tætne fugerne. Fugeretningerne skal 

være gennemgående, max. afvigelse 10 

mm på 3 meter retskede eller +/- 5 mm i 

forhold til gennemgående tynd tråd. 

TERRÆNMURE 

Fundament/bærelag. I anlægsgartneriet 

er der ikke tradition for at fundere til 

frostfri dybde. Bundsikringsgrus anbefales 

i en mindstelagtykkelse på 20 cm. 

Smig. Kravet kan fraviges ved trapper 

vinkelret på støttemuren. Smig kan også 

fraviges hvor jordtrykket er neutraliseret, 

f.eks. ved hjælp af bagstøbning, geonet 

eller elementer beregnet til at stå i lod. 

Fuger. Studsfuger må højest være 5 mm 

bredde. Opbygges støttemure med synlig 

forbandt må de lodrette studsfuger 

højst afvige +/- 5 mm fra lod. 

INVENTAR 

Holdbarhed. Gran uden jordkontakt 

har lang holdbarhed. 

Trykimprægneret træ. Holdbarheden 

for træ med jordkontakt forlænges ikke 

nævneværdigt ved behandling, f.eks. 

Celloc eller Superwood. 

TAGHAVER 

Kapitlet er flyttet til sidst i normen og titlen 

ændret fra tagbeplantning. 

Tagkonstruktion. Som udgangspunkt 

indbygges ikke deciderede bærelag oven 

på dæk og drænlag. 

Membran, drænlag og fiberdug. For 

at sikre at drænsystemet ikke lukkes, anvendes 

normalt vaskede skærver til afretningslag 

(2-5 mm). Under belægninger 

med kørende trafik, bør der indbygges 

to lag glidefolie imellem tagmembran/tagpap 

og systemopbygningen for 

at udligne en friktion der hurtigt kan 

nedbryde konstruktionen. 


250 huse i Allinge får faskiner i haven 

At aflede regnvandet på egen 

grund og dermed lette trykket 

på kloakkerne er et princip 

som omsider begynder at slå 

igennem. Et eksempel er Aarsleff 

Rørtekniks samarbejde 

med Bornholms Forsyning om 

et projekt i Allinge. Projektet 

omfatter cirka 250 husstande 

hvor regnvandet i fremtiden 

skal håndteres lokalt. Af de 

første 46 husstande fik de 36 

anlagt en faskine med overløb 

til en lergrav, et vandløb eller 

Nyt BR10 uden følger for udemiljøet 

Et mere miljøvenligt byggeri 

hvor man sparer på energien 

og får et sundere indeklima. 

Det er sigtet med det nye Bygningsreglement 

BR10 som er 

præsenteret af Erhvervs- og 

Byggestyrelsen kun to år efter 

at forgængeren BR08 udkom. 

Der er derimod ingen ændringer 

i de regler der vedrører 

udemiljøet 

„Vi skal sikre de bedst mulige 

rammer for at bygge 

grønt. Med det nye bygningsreglement 

gennemfører vi en 

række vigtige initiativer i bestræbelserne 

på at sænke 

energiforbruget i bygninger,“ 

12 

Piers Sellers i 

rumkapslen med 

æblekvisten og et 

billede af Newton. 

Æble-kvist 

i det store 

tomme 

rum 

en grøft som løber langs en 

nedlagt jernbane. De resterende 

10 husstande skal have anlagt 

større faskiner med overløb. 

Lokal afledning af regnvand 

forebygger oversvømmelse 

og kælderopstuvninger, 

reducerer overløb med forurenet 

vand og gør renseanlæggene 

mere effektive. Desuden 

sparer man en kloakudbygning 

- og i det aktuelle tilfælde 

også at pumpe vandet frem 

til rensning. 

siger direktør i Erhvervs- og 

Byggestyrelsen Finn Lauritzen. 

Nye bygninger der opføres 

efter det nye bygningsreglement, 

skal spare 25% på energiforbruget 

til bl.a. opvarmning 

og ventilation. Når man 

bygger om, skal man desuden 

vælge rentable, energirigtige 

løsninger. De nye krav til indeklimaet 

indebærer bl.a. at der 

fastsættes en maksimal grænse 

for hvor meget radon CO 2 

der må være i indeluften. 

BR10 træder i kraft den 30. 

juni 2010. I en overgangsperiode 

året ud kan der bygges 

efter både BR08 og BR10. 

Et lille stykke af det æbletræ der i 1666 gav Isaac Newton 

(1643-1727) ideen til teorien om tyngekraften, har for en 

kort stund været i vægtløs tilstand - det vil sige uden 

tyngdekraftens påvirkning, skriver det britiske haveselskab 

RHS på sin hjemmeside. 

Den britiske astronaut Piers Sellers tog en kvist på cirka ti 

centimeter med på en 12-dages tur med rumfærgen Atlantis 

i maj 2010 til den internationale rumstation ISS for at markere 

Newtons opdagelse af tyngekraften, da han så et æble 

falde fra træet. Og træet - madæblet 

’Flower of Kent’ som ikke 

plantes ret tit længere – står stadig 

i Woolshorpe Manor i Lincolnshire 

hvor Newton boede. 

Kvisten der har været i rummet, 

var med på en udstilling, der 

skulle markere briternes Royal 

Societys 350 års jubilæum. Det 

var Sellers’ tredje tur med en 

rumfærge. Og æbletræets første. 

Arne Kronborg 

Isaac Newton i 1689. 

Gengivet fra Wikipedia. 

Ukrudtet på fairways kan anes som 

mere mørkeområder, med især 

vejbred, kløver og mælkebøtte. 

18 års golfpleje uden gift 

Hofgårds Golfklub i Sverige er fremtidens bane 

Af Torben Kastrup Petersen 

Der kan sagtens spilles god 

golf på en golfbane der 

bliver passet helt uden pesticider. 

Sådan var konklusionen 

efter en grundig gennemgang 

af Hofgårds Golfklubs bane 

sammen med chefgreenkeeperen, 

baneejeren og en banekonsulent 

fra det svenske golfforbund. 

Klubbens 500 medlemmer 

er da også i det store 

og hele tilfredse med banen. 

Hofgårds Golfklub, der ligger 

ved Varberg i Halland, har 

18 års erfaring i banepleje 

uden pesticider. Ikke uinteressant 

når man tænker på at de 

danske golfbaner snart skal 

udfase pesticiderne helt. 

Hofgårds Golfklub blev anlagt 

i 1992. Plejestrategien 

blev fra starten tilrettelagt ud 

fra den frivillige forudsætning 

at der ikke skulle bruges pesticider. 

Det skulle være en bæredygtig 

bane indpasset i naturen. 

Ukrudt er der da også 

mere af, især på fairway og 

semirough, og især på de lerede 

jorder. Her ses navnlig kløver, 

mælkebøtter og vejbred. 

På fairway klippes i 13 mm 

højde, og der gødes kun en 

enkelt gang om foråret for at 

få gang i væksten. Der anvendes 

her cirka 100 kg N pr. ha 

om året. I danske klubber bruges 

typisk 60-70 kg N pr. ha. 

Som på de fleste danske 

golfbaner vander man ikke 

fairway. Kun greens. I alt bruges 

cirka 5000 m3 vand om 

året, cirka halvdelen af hvad 

en typisk dansk klub bruger. 

Den lange og kolde vinter 

var hård ved greens i Hofgårds 

Golfklub, men de var kommet 

sig fint efter angreb af sneskimmel. 

Rødsvinglen var på 

vej til at fylde pletterne ud. 

Greens er opbygget efter de 

gængse forskrifter med et veldrænet 

sandbaseret vækstlag 

med 2-3% organisk materiale. 

Forudsætningerne er altså 

bedre end på mange danske 

baner med gamle ‘push up - 

greens’ baseret på den eksisterende 

jord og uden et optimalt 

sammensat vækstlag. 

Græsset på greens består 

som på danske baner mest af 

rødsvingel og almindelig hvene 

samt enårig rapgræs. Gødningsniveauet 

ligger på 110- 

120 kg N om året hvilket også 

er normalt for en dansk green. 

Klippehøjden varierer fra 5,5 

til 3,9 mm i løbet af sæsonen. 

Ifølge baneejer Per-Göran 

Pettersson gøres der ikke noget 

særligt for at forklare 

medlemmerne om den miljøvenlige 

drift. Kun det grønne 

miljøflag og diverse diplomer 

dokumenterer indsatsen. 

På banen er der et vandløb 

med gydende laks - en sjældenhed 

på en golfbane. Normalt 

ville det umuliggøre anlæg 

af en golfbane. Men altså 

ikke her takket være den positive 

dialog som klubben har 

med lokale lystfiskere, naturfredningsforeninger 

og myndigheder. 

❏ 

SKRIBENT 

Torben Kastrup Petersen, er banechef 

i Dansk Golf Union. tkp@dgu.org. Tlf. 

4040 9102. 



Åen skabte byen, nu skaber byen åen 

Efter at have været gemt under asfalten i årtier, er åen vendt tilbage til Smilets By der snart 

åbner den sidste strækning ud til havnen. Åen er dejlig - og er et affaldsproblem. 

Af Lars Thorsen 

Århus, undskyld Aarhus, ville 

slet ikke eksistere hvis 

det ikke var for dens å. Men 

som et utaknemmeligt barn 

glemte Århus sit ophav da byen 

voksede sig større, og trafikken 

kom brølende i 1930’erne. 

Derfor blev åen overdækket 

så bilerne kunne komme 

frem, og det stinkende vand, 

fyldt med uhumsk spildevand 

fra tilstødende industrier og 

husholdninger, blev skjult. 

Sådan henlå byens oprindelige 

livskilde skjult under 

Åboulevarden i 60 år, og mennesker 

nåede at blive født og 

dø uden nogensinde at se åen. 

De gik forbi gaden Immervad 

14 

uden at tænke over at her engang 

havde været et vadested 

der aldrig blev for dybt til at 

krydse når de fortidige århusianere 

skulle over åen der 

dengang bugnede af laks. 

Men så en dag i de sene 

1980’ere skulle overdækningen 

på Åboulevarden renoveres. 

Vejfolkene hakkede hul 

og kiggede ned, og som om et 

kollektivt hukommelsestab 

pludselig forsvandt, gik det op 

for århusianerne at de havde 

en å, en mægtig naturressource, 

lige under deres fødder. 

Alt det liv som åen oprindeligt 

havde bragt til byen, skulle 

nu genoplives. Åen skulle fly- 

Driftsingeniør Lars Skovgaard på broen over den første strækning af Århus 

Å der blev åbnet i 1996-1998. Selv om en stor del af hans arbejde 

går med at fjerne affald i og omkring åen, sætter han stor pris på den. I 

den fjerne ende ses Mindebrogade hvorfra den sidste etape af å-åbningen 

vil strække sig ud til havnen. Foto: L. Thorsen. 

STORKOMMUNERNES ÅRTI 

Kommunerne og de grønne 

forvaltninger og driftsafdelinger 

er lagt sammen. Det 

har betydet nye vilkår og 

nye udfordringer for både 

praktikere og planlæggere, 

men efter et par år er man 

klar til at tage fat på 10’erne. 

Med ti artikler - her den 

fjerde - tager Grønt Miljø 

den kommunale temperatur. 

de igen. Århus skulle defineres 

af sit vand. Dette arbejde er 

ved at være til ende, hvor åbningen 

af den sidste åstrækning 

er på tegnebrættet, og 

byens driftsfolk for længst har 

vænnet sig til at vedligeholde 

vandet og dets omgivelser. 

Fra mosen til ådalen 

Århus Å begynder sit løb 54 

meter over havets overflade 

dybt inde i Astrup Mose ved 

Stilling-Solbjerg Sø, 40 kilometer 

fra havet. På vejen løber 

åen gennem Brabrand Sø før 

den rinder ned gennem Århus 

Ådal og ind gennem byen. Ole 

Skou Rasmussen, projektchef i 

Teknik & Miljø i Århus Kommune 

og ekspert i Århus Ådal, 

fortæller: 

„Et af Århus’ særkender er 

at vi har en tæt kontakt til det 

åbne land selv om det er en 

stor by med 305.000 indbyggere. 

Når man kommer kørende 

på sydsiden af Brabrand Sø, 

midt i naturen, er man 5 minutter 

fra bymidten. Det billede 

prøver vi på mange leder 

og kanter at fastholde,“ siger 

Ole Skou Rasmussen. 

Det gælder også i Århus 

Ådal som han kalder kommunens 

mægtigste grønne element. 

Ådalen ligger som en kile 

mellem to af de store færdselsårer 

ind i Århus. Lige som 

København er Jyllands hovedstad 

nemlig en såkaldt fingerby 

der har bredt sig ud langs 

en håndfuld indfaldsveje. Her i 

ådalen har naturen fået lov til 

at passe sig selv, og derfor be- 

gynder Århus Å sit løb ind i 

byen fra vest i frodig vildskab. 

„Byen har vendt ryggen til 

åen i årevis, og indløbet er blevet 

plejet som natur af kommunens 

folk i det omfang det 

overhovedet er blevet plejet. 

Det har medført at der er opstået 

helt ny natur, så der er 

masser af relativt sjældne arter 

som har levet i ådalen i relativ 

ubemærkethed. Det skal vi bevare, 

og denne natur har man 

bestræbt sig på at få hele vejen 

ind i byen, så det er en 

naturå så langt ind mod bycenteret 

som muligt,“ fortæller 

Ole Skou Rasmussen. 

Åen ankommer til Århus 

omgivet af hængende pil og 

vildtvoksende bredder. Men 

det bliver den ikke ved med på 

sin rejse fra naturå til byå. Jo 

nærmere åen kommer sit mål - 

havnen og havet - jo mere urbane 

bliver dens omgivelser. 

Først pynter piletræerne og 

klatreplanter stenvæggene 

ned til åen, så følger en strækning 

med kun slyngplanter. 

Dernæst en stribe hårdt pressede 

lindetræer og til sidst 

blot byens granit - i en å på 

menneskets præmisser. 

Åen i midtbyen 

Århus sagde ‘velkommen tilbage 

gamle jas’ til åen i 1996 

hvor strækningen fra Immervad 

og til Mindebrogade blev 

åbnet i to etaper. Den blev 

hurtigt en publikumsmagnet, 

og fra at have været en grå og 

trafikeret gade er Åboulevarden 

i dag en af byens mest levende 

gader med et rigt caféliv. 

I juni 2008 blev åen så åbnet 

videre mod vest fra Immervad 

og ud til Vester Allé. Med 

det arbejde fulgte også en renovering 

af den traditionsrige 

Mølleparken. 

Bag driften står Danmarks 

største kommunale entreprenør 

- Natur og Vej Service. Her 

er 350 mand ansat til at vedligeholde 

grønne områder, asfalt, 

belægninger, vintertjeneste, 

skilte, renhold og næsten 


alt andet i byens fire distrikter. 

Det vanskeligste distrikt er Århus 

Midt hvor åen løber igennem. 

Og det er noget der kan 

mærkes af Lars Skovgaard der 

er driftsingeniør i Natur og Vej 

Service. Han beskæftiger sig 

mest med midtbyen hvor 90 af 

de 350 ansatte er tilknyttet. 

„Det er et svært område at 

arbejde i for der er enormt 

mange mennesker, og nede 

ved åen er der endnu flere,“ 

fortæller Lars Skovgaard og 

kommer hurtigt ind på et af 

storbyens største problemer og 

mest unødvendige udgiftsposter, 

skraldet: „Den der finder 

idéen til hvordan man får folk 

til at tage affaldet med sig, vil 

aldrig behøve arbejde mere. 

Det er i hvert fald et kæmpe 

problem vi har, og det kræver 

utroligt meget. Byens udseende 

er et vigtigt parameter til 

et trække folk til byen, så 

kommunen bruger mange 

penge på at holde det rent, 

men der er rigtigt meget affald. 

Derfor gør man meget ud 

af at forhindre at åen bliver et 

affaldsobjekt.“ 

At holde sin å ren 

Blandt andet har de banket 

flere store skilte ned durk midt 

i åen. „Tak fordi du ikke fodrer 

ænderne med dit affald,“ 

står der på skiltet. Kønt er det 

ikke, og indtil videre har det 

heller ikke forhindret publikum 

i at svine som besatte. „Vi 

har nogle steder hvor inventaret 

ryger ned i åen hvis vi ikke 

fastgør det. Skraldespande, 

Århusianerne nyder sommersolen 

i den såkaldte Abegrotte der er et 

niveauinddelt opholdsområde på 

den første etape af åbningen. 

Som det kan ses på skiltet er det 

ikke alle der tager skraldet med 

når de går. Århus Kommunes Natur 

og Vej Service bruger mange 

ressourcer på at holde åen ren. 

Foto: L. Thorsen. 

bænke, alt,“ fortæller Lars 

Skovgaard, men understreger, 

at det er fåtallet som opfører 

sig sådan. 

Under alle omstændigheder 

står Natur og Vej Service tilbage 

med problemet omkring 

hvordan man renser en å. I Århus 

er det kloakfolkene som 

heldigvis har en båd der står 

for det meste. De sejler gennem 

åen med et anker som 

fanger cykler og det meste andet, 

men når det ikke er nok, 

ringer de efter forstærkning 

fra et privat dykkerfirma. 

Og når dykkerne springer i 

vandet, finder de lidt af hvert. 

På en gennemsvømning i 2007 

fandt de i omegnen af 700 

cykler og 100 indkøbsvogne, 

fjernsyn og computere. Selv 

brændeovne og store olietønder 

fyld med beton er også 

blevet fundet i åen. Mest voldsomt 

var nok det vognlæs betonstykker 

og jern som en lastbil 

havde tømt ned i åen ved 

Thorvaldsensgade. 

På den først åbnede strækning 

mellem Immervad og 

Mindebrogade opdager vi også 

straks flere vejmarkeringspæle 

som nok er blevet kylet i 

vandet af en lidt for frisk ungersvend. 

Dem skal Lars Skovgaard 

også sørge for at få fjernet. 

Alligevel ville han ikke 

bytte åen væk. „Den skaber jo 

et rigtigt interessant miljø og 

giver et sjovere arbejde,“ siger 

han. Desuden skaber de mange 

broer i flere forskellige niveauer 

og et væld af forskellige 

belægninger en fornemmelse 

af en dynamisk by med 

åen som livsåre. 

Nat og dag i Mølleparken 

Genåbningen af åen har også 

medført nye helhedsplaner for 

de tilstødende områder og 

åens løb mod vest. Derfor stod 

den også på en komplet 

istandsættelse af åens nabo 

Mølleparken da åens anden 

strækning blev åbnet i 2008. 

Tidligere havde parken et dårligt 

ry. Den lå lidt lavere end 


På den nyåbnede strækning fra Vester Allé og Mølleparken og ind til Immervad har åens bredder en frodig beplantning af urter og piletræer. 

Længere inde bliver miljøet hårdere og hårdere. Lindetræerne længere ude mod havnen lever et meget presset liv med små plantehuller. 

vejene omkring og de ting der 

foregik i træernes dybe mørke, 

var skjult bag krat, bøgehække 

og kronernes skygger. Sådan 

er det ikke længere. 

„Vi ville gerne have en lethed 

og gennemskinnelighed i 

parken. Nu kan du kigge dig 

omkring og se alle de kendte, 

gamle bygninger og kunstmuseet 

Aros fra overalt i parken. 

Derfor kan du fornemme byrummet, 

og det er ret storslået,“ 

forklarer landskabsarkitekt 

Anne Lundager fra Natur 

og Miljø i Århus Kommune. 

Der er plantet nye fire meter 

høje kirsebærtræer i rækker i 

parken. Langs åen, hvor de 

gamle, poppelsyge popler 

stod, er der plantet pil. Tilbage 

er en enkel og åben park, hvor 

der i stedet for stier er et belægningsareal 

som indbyder 

publikum til frit at gå på kryds 

og tværs gennem parken. 

I den ene ende af parken 

ligger hovedbiblioteket som 

de lokale børn tror har fået sit 

navn på grund af alle stenhovederne 

af berømte forfattere 

der står ude foran biblioteket. 

I den anden ende ligger åen 

16 

hvor et bredt trappeområde i 

træ fortsætter belægningsarealet 

ned til åen. Her bliver de 

nederste trin nogle gange 

oversvømmet når åen står 

højt. Så ændrer den faktisk 

også retning og flyder den anden 

vej, for når vandet står for 

højt i havnen, så sørger en sluse 

under Vester Allé for at vandet 

løber den anden vej tilbage 

mod Brabrand Sø. 

Men selv om byrummet ser 

dejligt ud i sommervarmen, 

har byens virkelighed dog også 

sneget sig ind i landskabsarkitekternes 

og byplanlæggernes 

visioner. Der er bl.a. 

opstillet pissoirer af plastik, og 

bag de spæde kirsebærtræer 

sidder en broget, brægende 

flok og - med Gasolins ord - 

drikker sig ihjel som de altid 

har gjort i Mølleparken. 

„Det er et af de virkeligt 

hårde områder for os,“ forklarer 

driftsingeniør Lars Skovgaard. 

„Nogle gange tror du 

ikke dine egne øjne om morgenen. 

Det er en svinesti hernede. 

Her kommer alt fra autonome, 

narkomisbrugere og 

sælgere til studerende og bør- 

nefamilier. Mølleparken bruger 

vi både som grønne folk 

og rengøringsfolk enorme ressourcer 

på.“ 

En af grundene er at Folkets 

Hus ligger lige på den anden 

side. Folkets Hus er tilholdssted 

for mange unge som har 

prøvet lidt af hvert. De slæber 

sofaer med i parken og gør 

generelt hvad de vil. Mølleparken 

er dog ganske fredelig 

sådan en solbestrålet juni formiddag 

hvor Grønt Miljø kigger 

forbi. I nærheden af de 

brede opholdstrapper ned til 

åen står en højgul isvogn og 

lyser op. Den er ankommet 

fordi byrådet gerne vil have et 

andet og mere omgængeligt 

klientel til at bruge parken. 

Visioner og virkelighed 

Selv det mere almindelige 

publikum som nyder arealet 

omkring Magasin og Europa 

Plads, kan svine. „Dette er nok 

det mest besøgte sted på 

Åboulevarden. Der er spisesteder 

og caféer på stribe, og 

man har lavet noget der minder 

om den spanske trappe 

derhenne, men den bliver po- 

pulært bare kaldet abegrotten,“ 

fortæller Lars Skovgaard. 

Det er ikke svært at se sammenligningen 

med Zoologisk 

Haves bavianer i klipperne. 

„Folk morer sig, men når vi 

kommer om morgenen, så er 

det desværre også en svinesti. 

Vores fornemmeste opgave er 

at sørge for at når byen starter 

op, er der rent over det hele.“ 

Det er ikke kun menneskeabernes 

affald som Lars Skovgaards 

Natur og Vej Service 

skal tage sig af. De skal også 

sørge for at alt det grønne 

som strækker sig langs åen ser 

pænt ud. Og det er lettere 

sagt end gjort. 

„I en stor kommune som Århus 

er der rigtigt mange planlæggere 

involveret i de forskellige 

projekter, og tit tænker 

de ikke rigtigt på at områderne 

også skal vedligeholdes 

bagefter.“ Her tænker Lars 

Skovgaard især på den afsats 

som stikker frem over åen omkring 

en meter under gadeplan. 

På afsatsen er plantet diverse 

klatrende og hængende 

planter fra Immervad og ud 

mod Vestergade og Møllepar- 


Det oprindelige navn for Århus er Aros som bl.a. kunstmuseet har taget 

navn efter. Ar betyder å. Os betyder munding. Åens munding. Man skal 

ikke mange år tilbage før Århus næsten blev udtalt som Ar-os. Byen 

blev allerede i 900-tallet befæstet på grund af sin udsatte beliggenhed 

ud til havet. Gadenavnene Volden og Graven peger på hvor dele af befæstningen 

lå. Immervad var stedet hvor man krydsede åen for at 

komme ind i byen. Tegning gengivet fra Skalk 2/2005. 

ken. Det ser levende ud og 

skaber et langt mere frodigt 

udtryk end en gold stenside. 

Desværre er afsatsen ikke lige 

til at komme til. 

„Det ser jo godt ud, men vi 

kan ikke sætte folk på uden at 

de har sikkerhedsudstyr og line 

i hele tiden. Det besværliggør 

det og gør det dyrere, og 

det betyder at vi nogle gange 

ikke er så tit over det som vi 

burde være. Hvis der er pres 

på, så er det en af de opgaver 

som ryger bagerst i køen,“ afslører 

Lars Skovgaard. 

Langs Åboulevarden ned 

mod Mølleparken løber en 

bred gågade med en kunstfærdig 

belægning der er med 

til at forskønne området og 

som må have set godt ud på 

tegnebrættet. Omkring ‘abegrotten’ 

og den først åbnede 

strækning af åen, er belægningen 

lige så kunstfærdig, 

men igen har virkeligheden 

svært ved at følge visionerne. 

„Vi har virkelig haft store 

problemer med at belægningerne 

ikke kunne klare de store 

belastninger der opstår når 

lastbilerne skal ind og aflevere 

varer til caféerne og de mange 

spisesteder. Fliserne ligger 

skæve og bliver kørt i stykker. 

Det er et kæmpearbejde at få 

vedligeholdt dem, for lige så 

snart de stikker op, er de til 

fare,“ forklarer Skovgaard. 

Åens munding 

De sidste par hundrede meter 

fra Mindebrogade og ud til 

havnen skal åbnes i forbindelse 

med byggeriet af et nyt, 

stort multimediehus på havnen. 

Ifølge planen går NCC 

Construction Danmark i gang 

med byggeriet i august 2011. 

Hele projektet kaldes ‘Urban 

Mediaspace Aarhus’ og omfatter 

opførelse af Multimediehuset, 

et automatisk parkeringsanlæg 

med 1000 pladser, 

nye havnepladser, fritlægning 

af den sidste del af Århus Å 

samt omlægning af infrastrukturen 

i området. Multimediehuset 

bliver bl.a. Århus’ nye 

hovedbibliotek og forventes at 

stå færdigt sidst i 2014, mens 

Havnepladsen er klar i 2015. 

Det er endnu umuligt at 

vide hvordan området bliver 

at vedligeholde for Lars Skov- 

gaard og hans folk. I stedet vil 

Grønt Miljø viderebringe hvad 

bedømmelsesudvalget skrev, 

da de i marts 2009 valgte arkitektfirmaet 

Schmidt, Hammer, 

Lassen architects og landskabsarkitekt 

Kristine Jensens Tegnestue 

til at stå for projektet: 

„Det nye havnebyrum fungerer 

i sin helhed som et 

hængsel der på meget overbevisende 

måde fanger stedets 

bevægelsesmønstre. Funktionelt 

supplerer Havnepladsen 

midtbyens historiske torvedannelser 

og opfordrer med sin 

fleksibilitet og åbenhed til 

nye banebrydende aktiviteter 

for byens borgere og erhvervsliv 

på en særlig livgivende måde 

(...) Bygningskomplekset er 

- med den hævede bastion, 

der rummer parkeringsanlægget 

og ankomstcentret, det 

enkle glasprisme med mediaspace 

og den svævende tagflade 

med kontorer - let at forstå 

og fungerer set fra Åboulevarden 

som et markant landmark.“ 

Århus Å vil altså afslutte sin 

færd mod havet med manér. 

Det gør den ikke i dag. Hav- 

Bykort fra 1925 viser åen før tildækningen. 

Første fritlægning var 

fra Immervad og ud til Mindebrogade. 

Næste stykke var opstrøms 

fra Immervad til Vester Allé. Nu 

venter kun det yderste stykke. 

Åboulevarden hed inden overdækningen 

af åen Ågade. 

Model af det nye multimediehus 

som skal opføres på havnen sammen 

med en ny havneplads. Modellen 

viser også den sidste del af 

åen der endnu ikke er åbnet. Model 

af Schmidt, Hammer & Lassen. 

nen ligger næsten øde hen og 

venter på alt det liv, byplanlæggerne 

vil genskabe, og åen 

løber ubemærket ud i vandet 

bag Honnørkajen hvor de kongelige 

lægger til når de lægger 

til. Længere mod nord 

strækker øde og ubrugte havnearealer 

sig indtil man når 

den nye strandbar og beachvolleybanen 

i den fjerne ende. 

I vinters lå der også en skøjtebane 

som kun var sjældent 

brugt, og som Natur og Vej 

Service flere gange var ude og 

skrabe fri for sne. Der ligger 

også et stort hul i jorden. Det 

er fundamentet til det præstigefulde 

byggeri ‘Lighthouse’ 

som Sekretariatet for De Bynære 

Havnearealer har sat i 

søen. Når man kigger ud mod 

silhuetterne af kraner over de 

store, tomme asfaltflader, 

tænker man at sekretariatets 

planlæggere i hvert fald ikke 

mangler plads at folde deres 

visioner ud på. Vandet er løbet 

tilbage i århusianernes drømme. 

Lad os så se hvad der sker 

når det løber ud i virkeligheden, 

og praktikerne skal holde 

styr på det. ❏ 


Hærværksmænd 

fælder træer i skov 

En eller flere ukendte hærværksmænd 

skabte i maj flere 

farlige situationer ved at fælde 

træer med håndsav i Hareskovene 

nordvest for København, 

oplyser Skov- og Naturstyrelsen. 

En inspektion viste 

at der var fældet mindst otte 

træer. Nogle var flækket under 

fældningen, mens andre 

var efterladt stående op ad 

nabotræer. Det højeste træ på 

cirka 25 meter blev efterladt 

hængende i nabotræet. Et andet 

stort træ var væltet ned 

over en ride- og gangsti. Styrelsen 

fik hurtigt ryddet op. 

”Hærværksmændene har efter 

alt at dømme ikke haft overblik 

over hvilke farer de har 

udsat sig selv eller andre skovgæster 

for,” siger skovrider 

Kim Søderlund. 

Jordforurening i 

børneinstitutioner 

Børneinstitutioner er højt prioriteret 

i regionernes arbejde 

med at kortlægge og oprense 

jordforurening. Det viser en 

undersøgelse gennemført af 

Miljøstyrelsen der også understreger 

at kommunerne samtidig 

gør et stort arbejde for at 

rådgive institutionerne om 

den lettere forurening. Alle regioner 

blev i efteråret 2009 

spurgt om deres indsats og 

strategier i forhold til at opspore 

de alvorlige forureninger 

i børneinstitutioner, mens 

udvalgte kommuner blev 

spurgt om deres rådgivning. 

Undersøgelsen er samlet i rapporten 

‘Opfølgning på kortlægning 

af jordforurening i 

børneinstitutioner’ fra Miljøstyrelsen 

2010. www.mst.dk. 

18 

For travle forretningsfolk kan det være beroligende med planter i blå farver, rislende vand og dufte af 

lavendel og timian. F.eks. under de bare fødder. Foto: Mia Ebsen. 

Timian aer forretningsmandens fødder 

Terapihavens virkemidler kan udnyttes mere alment i ‘health design’ 

Højt tempo, tæt trafik, konstant 

larm, et stillesiddende 

indeliv. Og ikke ret meget 

grønt. Vores vilkår er langt fra 

de som mennesket blev udviklet 

i. Nutidens bøvl med træthed 

og stress kan derfor dulmes 

og afhjælpes ved at søge 

vore forfædres verden ude i 

det grønne. Effekten kan målrettes 

i terapihaver beregnet 

til stressramte mennesker, men 

terapihavens veldokumenterede 

virkemidler kan også udnyttes 

mere generelt som 

‘health design’. 

„Naturen har en helbredende 

kraft fordi vi kommer i kontakt 

med noget helt basalt. Fra 

da mennesket levede i og med 

naturen har vi en gammel 

erindring,“ siger Mia Ebsen 

der er sygeplejerske og siden 

har taget terapihaveuddannelsen 

på Sveriges Lantbrugsuniversitet. 

„I naturen finder 

man den ro og det livstempo 

vi oprindeligt er tænkt at leve 

i. Hjernen bruger mindre energi 

når vi er i naturen. Her lader 

vi op indtil vi igen befinder os i 

de energikrævende opgaver 

f.eks. at arbejde ved en computer 

eller køre i en bil. 

„Læg mærke til at mange af 

vore psykiatriske sygehuse fra 

slutningen af 1800-tallet ligger 

i smukke parklignende omgivelser. 

I 1950- og 60´erne 

glemtes denne viden for atter 

at blive genopdaget det seneste 

årti,“ forklarer Mia Ebsen. 

„Langsomt erkendes det i vo- 

res samfund at der skal mere 

til end blot receptpligtig medicin 

når vi behøver hjælp ved 

f.eks. en depression, eller når 

vi bliver nødt til at sygemeldes, 

på grund af et langvarigt arbejdspres 

har gjort os syge.“ 

I dag findes uddannelse inden 

for haveterapi i USA, England, 

siden 2001 i Sverige og 

siden sidste år på Københavns 

Universitet. I Alnarp ved Sveriges 

Lantbruksuniversitet Sverige 

kan man også gennemgå 

et 12 ugers forløb i en terapihave. 

Siden 2001 har man her 

modtaget patienter med udbrændthedssymptomer, 

angst 

og depression. I Danmark er 

en tilsvarende terapihave på 

vej, nemlig Nacadia der hører 

under Københavns Universitet. 

Terapihaverne er beregnet 

til syge mennesker. Men den 

tankegang og viden der ligger 

bag terapihaven, kan også 

bruges mere alment. 

„Jeg synes at vi skal bruge 

den viden vi har om hvordan 

naturen kan hjælpe os til at 

leve godt i dagens moderne 

og krævende verden. Vi kan 

ved hjælp af naturen skabe 

bedre sundhed og større velvære 

i børnehaver, skoler, institutioner, 

hospitaler, plejehjem 

og på arbejdspladser. Vi 

skal sørge for at der findes 

områder tæt ved os som vi kan 

gå ud i. Områder der skaber 

netop det miljø som vi behøver,“ 

forklarer Mia Ebsen. 

„For travle forretningsfolk 

kan det f.eks. være rolige haver 

med planter i blå farver, 

rislende vand og dufte af lavendel 

og timian. Det føles stimulerende 

og opbyggende. 

De ældre skal have et trygt og 

genkendeligt havemiljø. Blomster 

fra deres tid, gerne i stærke 

farver der er til at få øje på 

for den svagtseende, og et 

sted hvor man ikke kan blive 

væk hvis hukommelsen er begyndt 

at svigte.“ 

Lyde, dufte, former og farver 

giver vores hjerne mulighed 

for at lade op. Væksterne 

påvirker os på forskellig måde, 

og udfordringen er at vælge 

dem som giver de effekter der 

øger livskvaliteten hos den enkelte 

målgruppe. Naturlyde 

vækker vores følelser, og vi bliver 

opmærksomme på en afslappende 

måde. Vandets bevægelser, 

om det er sagte eller 

brusende, er livgivende, forklarer 

Mia Ebsen 

At designe en terapihave eller 

det der ligner, kræver god 

indsigt i menneskers behov, 

understreger Mia Ebsen. Med 

sin baggrund tilbyder hun 

gennem sit firma Grönska 

samarbejde med grønne fagfolk: 

„I Grönska skaber vi adgang 

til terapihavemiljøer 

hvor mennesker bevarer godt 

helbred og øger deres potentiale. 

Grönska kan udvide anlægsgartnerens 

kapacitet.“ sh 

Mia Ebsen, Grönska, mia@gronska.dk 

Tlf. 4140 2002. www.gronska.dk. 


Rygsprøjter med 

skærme fra Micron 

To rygsprøjter med skærme fra 

fra den engelske producent 

Micron Sprayers er lanceret af 

Dansk Skovkontor A/S. De er 

udviklet til at hindre sprøjtetåge 

fra f.eks. Roundup i at 

ende de forkerte steder. Model 

600 S har en 80 cm bred, 

rund skærm der er bedst til et 

fladt jævnt terræn uden de 

store hindringer. Er det sværere 

at komme til, kan man 

vælge Micron Handydome der 

har en 35 cm bred drejelig 

skærm. Det sprøjtemiddel der 

rammer skærmens inderside, 

samles af børster i kanten og 

tørres af på ukrudtet. 

www.dansk-skovkontor.dk. 

Hako 

Trailer med hejs og 

hydraulisk tiplad 

En trailer kan også forsynes 

med hydraulisk tippelad og 

kroghejs. En sådan kombination 

er udviklet som et alternativ 

til mindre lastbiler af CN 

Industries ApS. Tip og hejs drives 

af en oliepumpe der igen 

drives af en lille Honda-motor. 

Den tilladte totalvægt på 3,5 

ton giver 2,1-2,3 tons nyttelast 

afhængig af ladtype. Den kan 

derfor trækkes af bl.a. firhjulstrækkere 

og ladvogne. EC Flex 

- som den toakslede trailer 

hedder - specialfremstilles efter 

ønske. Kranen kan forsynes 

med grab, krog, gafler 

mv. www.ecflextrailer.dk. 

Citymaster 2000 E 5 

102 hk WW 2,0 TDI CR Euro 5 motor 

Vedligeholdelsesfrit 

sod- og partikelfilter i 

helt lukket system - som 

det kendes fra personbiler 

Reducér CO 2 

og dieselpartikler ! 

Ingen udgifter til at vedligeholde 

partikelfilter 

Sugemundstykke 80 cm bredt og på hjul 

Fejebrede op til 2,5 m med 2 stk. 90 cm børster 

Rustfri beholder 2,0 m 3 , tiphøjde 1,45 m 

Valgfri 2- eller 4-hjulsstyring 

Mulighed for Ø 90 cm ukrudtsbørste 

Miljørigtig fejning i din by 

Leveres også i en version med 3 børster 

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration. 

NYHED! 

Odensevej 33, 

5550 Langeskov 

Tlf. 6538 1163 

Fax 6838 2951 

hako@hako.dk 

www.hako.dk 


20 

ANHUGNING 

Anhugning er ikke et ord vi 

er vant til i anlægsgartneriet. 

Nogle tror måske at anhugning 

er at hugge sten. 

Næh, nej. Anhugning er at 

fastgøre byrder til en kran på 

byggepladsen. Den der gør 

det, er ‘anhugger’. Når man 

frigør byrderne, taler man om 

udhugning. Det er en fast del 

af byggeog entreprenøruddannelserne 

og et væsentligt 

forhold når man taler om sikkerhed 

på arbejdspladsen. 

For anlægsgartnere er mindre 

kranløft en fast del af arbejdet. 

De modtager også tit 

materialer med større lastbilkraner, 

og her skal de tit tage 

imod som anhugger. I begge 

tilfælde kræves ikke certifikat, 

men man bør vide noget om 

kranløft og anhugning - f.eks. 

ved at læse om anhugning i 

Brolæggerbogen og i Arbejdstilsynets 

vejledninger. Eller 

blot se referatet her. 

Med og uden certifikat 

Der er mange slags kraner. 

Byggepladsen store tårndrejekraner 

er velkendte. Hertil 

kommer mobile kraner på 

gummihjul eller larvebånd. Og 

mindre kraner monteret på 

lastbil, traktor eller entreprenørmaskine. 

Andre krantyper 

er bl.a. havnens portalkraner, 

værftets højbanekraner og 

værkstedernes travers- og konsolkraner. 

På byggepladsen 

kan man også finde små hejseredskaber 

som etagekraner, 

byggehejs, skråhejs og traktormonterede 

byggelifte. 

Som kranfører skal man have 

certifikat svarende til krantypen. 

Det får man på AMUkurser. 

A-certifikat dækker de 

store faste byggepladskraner, 

mens B-certifikat dækker de 

mobile kraner og de største 

monterede kraner. Andre certifikater 

dækker samme krantyper, 

men i mindre størrelser. 

Mindre kraner monteret på 

lastbil, traktor og entreprenørmaskiner 

kræver ikke certifikat 

ifølge Arbejdstilsynets regler. 

Det forudsættes at der kun udføres 

af- og pålæsning, og at 

kranerne ikke er større end 8 

tonsmeter. Kan en kran løfte 2 

tons i en vandret afstand af 4 

meter, har den en kapacitet på 

8 tonsmeter. 

Kraner monteret på entreprenørmaskiner 

må - uden certifikat 

- godt bruges til andet 

end af- og pålæsning. Det er 

tilladt hvis der ikke er personer 

nær byrden under arbejdet, 

og hvis byrden ikke løftes mere 

end 1 meter over terræn. 

Desuden forudsættes at maskinerne 

efterses efter leverandørens 

anvisninger. 

Et D-certifikat giver ret til at 

føre monterede kraner op til 

25 tonsmeter. Det kan eventuelt 

være relevant for anlægsgartnere. 

Man kan også nøjes 

med et G-certifikat der giver 

ret til at føre kraner monteret 

på entreprenørmaskiner. For 

gaffeltrucks gælder særlige 

regler. Er de monteret med 

kranarm, må de kun føres af 

personer med B-certifikat. 

Byrde, kæde og strop 

Det kranen bærer, kaldes byrden. 

Når kranen drejer, siger 

man at den krøjer. Løftet forudsætter 

en tilsvarende modsatrettet 

kraft der kan komme 

Byrden løftes med kæder eller stropper. De 

har øjer som kranens krog kan tage fat i. Kæder 

og stroppe holder fast i byrden på forskellig 

vis. De kan være slynget rundt om byrden 

eller fastgjort til byrden til øjer, sjækler 

eller pladekløer. Et løfteåg eller en magnetog 

sugekop kan danne mellemled. 

På arbejdspladsen arbejder man også med at fastgøre og frigøre byrder fra kraner. 

Det indbefatter en masse regler, teknikker og specielle fagudtryk 

fra en kontravægt. Byrden løftes 

med kæder eller stropper. 

Stropper kan være af stål, 

hamp eller kunstfibre. De har 

som regel et lukket øje i hver 

ende som kranens krog kan 

tage fat i. 

Kæder og stroppe holder 

fast i byrden på forskellig vis. 

De kan være slynget rundt om 

byrden eller fastgjort til byrden 

til øjer, sjækler eller pladekløer. 

Et løfteåg, bæreramme 

eller magnetog sugekop 

kan danne mellemled. 

Så roligt som muligt 

Anhugger og kranfører skal 

være forberedte, understreger 

Arbejdstilsynets vejledninger. 

De skal have sorteret defekt 

anhugningsgrej fra og have 

oplysninger om byrdens vægt 

og tyngdepunkter og anhugningssteder. 

Anhuggere skal 

bruge hjelm, sikkerhedsskov 

og eventuelt handsker. Landingspladsen 

skal være ryddet 

og klar så byrden hænger så 

kort tid i luften som muligt. 

Man skal også bedømme 

vindens retning og styrke. 


Rigtig og forkert anhugning med 

stropper til kranens krog. På opstillingen 

til højre - hvor stropperne 

er uden øjer - kan grejet let 

komme til at glide. 

Til løft af bl.a. betonelementer 

som rør kan man bruge et løfteåg. 

Så belastes byrden ikke nær så 

meget. Løfteåg findes i mange 

former, her med stilbart åg. Når 

man bruger lange åg til lange bøjelige 

byrder kan det være nødvendigt 

med en krog i midten. 

Sjækler. Typen til venstre skrues i 

og skal altid skrues helt i bund. 

Typen til højre lukkes med split eller 

kontramøtrik. Sjækler bruges 

til at forbinde forskelligt anhugningsgrej, 

f.eks. to kæder. 

Øjebolte må kun bruges til lodret 

træk, med mindre den er forstærket 

med bryst som typen til højre. 

Pladekløer bruges til at få tag i 

plader. De må kun løfte én plade 

ad gangen og ikke over 1½ meter 

over niveau. Man må heller ikke 

løfte plader med skrå flader. Kun 

hvis pladekløerne har sikkerhedslås 

må man løfte en plade fra 

vandret til lodret - og omvendt. 

Kranarbejde indstilles normalt 

i stiv kuling (13,9 m/s). Den tilladte 

vindstyrke er anført i instruktionsbogen. 

Man skal dog 

altid indstille kranarbejdet hvis 

selv en behersket vind er et 

problem, f.eks. når byrden har 

en form som vinden let kan 

tage fat i. 

Før et løft skal man endvidere 

sørge for at krogen skal 

hænge over byrdens tyngdepunkt, 

og at kæder og stropper 

er stramme. Hvis løse 

stropper pludselig strammes, 

øges belastningen forbigående 

med op til tre gange. 

Anhugger og kranfører koordinerer 

løftet gennem en 

standardiseret tegngivning der 

ikke er til at misforstå. Tegnet 

for hurtigt stop er et nødstop 

der altid skal respekteres af 

kranføreren - uanset hvem der 

giver det. 

Efter kontrollen af tyngdepunkt 

og stropper træder anhuggeren 

væk fra byrden og 

giver tegn til hejs. Anhuggeren 

hjælper derefter med sine 

tegn kranføreren til at styre 

byrden på plads. Hænder og 

fødder må ikke placeres under 

byrden, og man må aldrig stå 

så man kan komme i klemme. I 

blæst bør man holde sig i vindsiden. 

Inden stropperne slækkes 

helt, tjekkes det at byrden 

står stabilt. Først da kan man 

begynde at ‘udhugge’, altså 

tage stropper og kroge af. 

Man begynder og slutter 

løftet i laveste hastighed. Ved 

bare normal acceleration i 

hejsebevægelsen øges byrdens 

vægt 10-30%. Laveste hastighed 

skal fortsætte indtil byrden 

er fri af underlaget. 

Svingninger 

Når en kran kører eller krøjer, 

skal byrden holdes så meget i 

ro som muligt. Hvis den kommer 

i svingninger, kan kranen 

blive så ustabil at den vælter. 

Svingninger kan opstå bare 

fordi en byrde yder modstand 

når den sættes i bevægelse og 

standses. Under krøjning kan 

centrifugalkraften sætte byrden 

i svingninger. En svingning 

kan modvirkes ved at lade 

kranen følge byrdens bevægelser 

- bevæge den til 

samme side som byrden. 

En monteret kran anvender 

køretøjets egenvægt og eventuel 

last som kontravægt, men 

egenvægten svinger ikke med 

rundt når kranen drejer. Derved 

der kan opstå fare for at 

den vælter. I en mobilkran 

drejer kontravægten med 

rundt, men hvis byrden forskydes 

eller byrdens vægt øges i 

forhold til kontravægten, kan 

stabiliteten også her falde. 

Krav til grejet 

Der er - som man kan se i Arbejdstilsynets 

vejledninger - en 

masse krav til anhugningsgrejet. 

Det skal mærkes med den 

tilladte belastning der angives 

Hejs Fir 

Kør Stop 

Åben grabben Luk grabben 

Hurtigt stop Ved store 

afstande bruges 

‘slikkepinden’ til 

tegngivning 

Ikke forstået 

TEGNGIVNING 

Mindre kraner monteret på lastbil, traktor og entreprenørmaskiner kræver ikke kranførercertifikat. Det 

forudsættes at der kun udføres af- og pålæsning, og at kranerne ikke er større end 8 tonsmeter. 


Hældningsvinkel 

30 o 

W = 

B 

x 

L 

2 H 

W =Stropbelastning 

B = Byrdens vægt 

L = Stroppens længde 

H = Afstand fra spidsen af 

vinklen til byrden 

22 

60 

Spredningsvinkel 

= stropvinkel 

o 

Når man løfter i to eller flere 

stropper, har stropvinklen (her 

60 o ) betydning for den belastning 

som stroppen påvirkes med. 

Sammenhængen kan beregnes 

med formlen: 

som SWL (safe working load) 

eller WLL (working load limit). 

Stropper af kunstfiber kan 

også være mærket med kode, 

farve eller streger - og hvis der 

er brugt kode, skal der være 

en signaturforklaring på pladsen. 

Tungt grej som bæreåg 

og bærerammer skal være 

mærket med deres egenvægt. 

Grejet skal dog kunne bære 

byrdens vægt flere gange. Den 

såkaldte sikkerhedsfaktor angiver 

hvor mange gange. Den 

er 7 for fibertovværk, 5 for wirer, 

4 for kæder, kroge og 

sjækler. Når der transporteres 

personer med kranen, stiger 

kravene. Man må dog kun 

transportere personer med 

kranen hvis det er sikrere end 

at de står andre steder for at 

udføre arbejdet. 

Kravene fortsætter: Grejet 

må ikke kunne glide i kranens 

krog. Specialgrej må kun bruges 

til deres specielle formål. 

Grejet skal holdes i forsvarlig 

stand. Der skal være skriftlig 

anvisning på dansk. Der er 

endvidere kriterier for hvornår 

grejet er så slidt at det skal 

kasseres. Det skal ståltove 

f.eks. hvis de er slidt mere end 

10% af den oprindelige diameter 

og den enkelte tråd er 

slidt over en tredjedel ned. 

Stropper 

Stropper der lægges om skarpe 

kanter skal beskyttes med 

Den lastbilmonterede krav løfter 

taget på plads på tårnet på 

Rispebjerg på Bornholm. Tårnet 

er en rekonstruktion af et 5000 

år gammelt tårn som Skov- og 

Naturstyrelsen opførte i 2008. 

Foto fra www.skovognatur.dk. 

et mellemlæg der giver stropperne 

en blødere bøjning. 

Mellemlæg fås som specialgrej 

i kunststof og stål udformet i 

forskellige vinkler, men to 

stykker træ, klude og stykker 

af bildæk kan også bruges. 

Når man løfter i to eller flere 

stropper uden åg, danner 

stropperne en skrå vinkel. Den 

vinkel stropperne danner med 

hinanden, kaldes for spredningsvinklen 

eller stropvinklen. 

Den påvirker den belastning 

stropperne påvirkes med. 

Jo større vinkel, desto større 

belastning. Bruges to stropper, 

vil belastningen i de to stropper 

tilsammen altså blive større 

end byrdens vægt. 

Bruger man flere stropper 

eller kæder, kan man ikke helt 

vide hvordan belastningen fordeler 

sig. Er stropvinklen op til 

30 grader, er man normalt 

nødt til at regne med at hver 

strop eller kæde skal kunne 

bære den halve vægt. Er stropvinklen 

fra 30 til 90 grader, 

skal hver strop kunne bære tre 

fjerdedele af byrdens vægt. Er 

stropvinklen fra 90 til 120 grader, 

skal hver strop kunne bære 

hele byrdens vægt. Over 

120 grader er slet ikke tilladt. 

Kroge, sjækler, kæder, åg 

Når man anhugger med en 

krog, skal krogen altid gribe 

helt i øjet. Hvis den kun har fat 

med spidsen, kan den kun bæ- 

Sikkerhedskrog 

der lukker og 

låser automatisk 

takket være en 

fjederbelastet pal. 

re omkring en tredjedel af sin 

maksimale last. Det kan derfor 

være en fordel at bruge en 

sikkerhedskrog der lukkes og 

låser automatisk når den belastes. 

Krogen kan kun åbnes 

ved at trykke den fjederbelastede 

pal ned. Man anhugger 

altid med krogspidserne vendt 

udad. Så mindskes risikoen for 

utilsigtet at hægte byrden af 

hvis stropperne slækkes. 

Sjækler er løse led der bruges 

til at forbinde forskelligt 

anhugningsgrej, f.eks. to kæder 

eller når man vil have et 

kraftigt øje for enden af strop- 

pen for at lave en ‘sansning’. 

En sansning er når en strop 

slynges rundt om en byrde og 

føres gennem sjæklen. Den 

strop der glider, må dog ikke 

sidde om sjæklens bolt så den 

kan trække bolten rundt. 

Sansning reducerer stroppens 

bæreevne med op til 30%. 

Kæder må kun bruges når 

der ikke er risiko for at skade 

byrdens overflade. De må ikke 

være snoede når de belastes. 

Løfteåg nedsætter belastninger 

i stropperne, fordi stropperne 

belastes lodret. Løfteåg 

bruges til lange og lidt skrøbelige 

emner der kan risikerer at 

gå i stykker hvis de anhugges 

direkte med f.eks. to stropper. 

Pladekløer må kun løfte én 

plade ad gangen og ikke over 

1½ meter over niveau. Uden 

sikkerhedslås må pladekløer 

ikke vende en plade fra vandret 

til lodret eller omvendt. sh 

KILDER 

Brolæggerbogen. Erhvervsskolernes Forlag 2009. 

Arbejdstilsynets At-meddelelser der vedrører kranløft og anhugning: 

Anhugning. At-anvisning nr. 2.3.0.4. 1997. 

Anhugningsgrej. At-meddelelse nr. 2.02.10.1996. 

Anvendelse af hejse-, løfte- og transportredskaber. At-meddelelse nr. 

2.02.11.1999. 

Fibertove (tovværk). At-meddelelse nr. 2.02.6.1985. 

Gaffeltruckførercertifikat. At-meddelelse nr. 2.01.2.1995. 

Kranførercertifikat. Vejledning om Arbejdstilsynets bestemmelser for 

kranførercertifikat. At-vejledning B.2.1.1.2000. 

Lænkekæder. At-meddelelse nr. 2.02.8.1995. 

Opstilling, eftersyn og vedligeholdelse af hejse-, løfte- og transportredskaber. 

At-anvisning nr. 2.3.0.2.1996. 

Personløft med kran. At-meddelelse nr. 2.02.2.1995. 

Ståltove (wirer). At-meddelelse nr. 2.02.4.1995. 

Tovlåse til ståltove. At-meddelelse nr. 2.02.5.1995. 

Figurtegninger er gengivet de nævnte AT-vejledninger og fra Brolæggerbogen. 


Røde egern, grå 

egern og jordegern 

Det amerikanske grå egern 

blev set i en have i Fredericia, 

kunne man læse i Grønt Miljø 

4/2010. Falsk alarm viste det 

sig. Det grå egern var bare et 

rødt egern med farvenuance, 

fortæller seniorrådgiver Iben 

Rødt egern. 

Disneys Chip og Chap 

var modelleret over det 

grå egern. Det er det 

ikke. Chip og Chap er 

chipmonks, jordegern, 

skriver en af Grønt Miljøs 

læsere Henriette 

Lyngsted. Tak for begge 

rettelser. sh 

Det røde - grå - 

egern set i Fredericia. 

M. Thomsen, Skov & Landskab. Meldingen 

om det grå egern kom fra 

Dansk Skovforening der frygter indvandring 

fordi dyret går meget hårdere 

til træernes bark end det røde 

egern og kan udkonkurrere det røde. 

Det grå egern stammer fra Amerika 

og indført som kæledyr til England 

hvor det har bredt sig. Det er større 

end det røde egern og mindre sky. 

Men ikke nok med det. Vi skrev at 

Jordegern 

(chipmonks) 

som Chip og 

Chap er 

tegnet over. 

Med en engcon tiltrotator skaber 

du dine egne mesterværker. Den er et 

professionelt stykke værktøj, som garanterer 

et topresultat – ganske enkelt et 

suverænt konkurrencemiddel. 

The noble art of digging 

GRØNT MILJØ 6/2010 23 

www.syre.se 

Danmark: engcon, Vedtoftevej 42, DK-5620 Glamsbjerg 

Tel 2020 3584 • Fax 6479 2110 • h.bolting@engcon.dk 

engcon, Box 111, SE-833 22 Strömsund 

Tel +46 (0)670 178 00 • Fax +46 (0)670 178 28 

info@engcon.se • www.engcon.se 

Grønt_92x134_DK_golf.indd 1 08-07-07 11.29.23

Urtidslandskabet kan genopstå på 50 år 

Forestil dig at vi bliver nødt til at forlade Danmark i 50 år. Imens vil det danske 

landskab forvandle sig til en overgroet, våd og farlig verden 

Af Lars Thorsen 

Præcis hvad der skete så vi 

alle måtte flygte over hals 

og hoved og forlade vores 

fædreland i 50 år, skal vi ikke 

komme ind på her. Men en tilfældig 

vintermorgen var vi 

væk. Og dér lå Danmark så tilbage. 

Med vinden susende 

igennem uplejede marker, og 

lyssignalerne blinkende til de 

tomme gader. Tiden gik. Langsomt 

og ubønhørligt begyndte 

alt det vi har brugt en hel civilisation 

på at opbygge, at 

smuldre. Naturen brød frem. 

Grønt Miljø har talt med en 

stribe eksperter om hvordan 

byerne og det danske landskab 

vil forvandle sig til en 

overgroet, våd og farlig verden. 

En fascinerende verden. 

Dyrene i byerne 

1.437 byer lå bredt ud over det 

danske landskab den dag vi 

flygtede. Her strejfede de husdyr 

som vi ikke fik med, og 

som ikke var låst inde, omkring 

og jagede, som regel forgæves. 

Uden Whiskas eller 

Pedegree Pal i madskålene var 

der kun lynhurtige harer og 

rotterne med deres tusinde 

skjulesteder tilbage. 

Den første vinter tog derfor 

næsten alle vores magelige 

kæledyr. Selv om kattene var 

bedst til at klare sig på mus og 

rotter, blev deres antal også 

beskåret så voldsomt at man 

efter den første vinter kunne 

trave de efterladte gader tynde 

uden at se andre dyr end 

fuglene. Selv rotterne styrtdykkede 

i antal da menneskets 

nærmest uendelige forsyning 

af madrester og andet affald 

forsvandt. 

Inde i centrum af de større 

byer var det sværest at finde 

liv på grund af de åbne pladsers 

flisebelægninger, bygningerne 

og de brede asfaltveje, 

der udgjorde et klippelandskab 

i det ellers flade land. 

Rundt om stenene i midtbyen 

blev parcelhuskvartererne byens 

nye knudepunkter, fulde 

af spirende urter, frugt og 

24 

grøntsager for fugle, harer og 

med dem også de ræve som 

lynhurtigt rykkede dybere ind 

i byerne i vores fravær. Men 

da solen brød frem over byernes 

første menneskeløse forår, 

var det tydeligt at selv den 

hårdeste del af stenbroen ikke 

kunne holde naturen fra døren 

uden vores hjælp. 

Planternes indtog 

Uden gadefejere blæste blade 

og planterester omkring i gaderne 

sammen med avisrester 

og andet let affald. Her endte 

det i kroge og steder med læ 

overalt i byen, formuldede og 

skabte en ny grobund. Det var 

herfra de første urter spirede 

frem, og planterne begyndte 

at bemægtige sig byen. 

Frøene kom ikke af sig selv. 

Nogle kom ned fra himlen 

med fugleklatterne. Tjørn, røn 

og æble drattede ud af solnedgangens 

solsorte, mens de 

sad og sang ud over hustagene 

i den tyste by. Resten kom 

med vinden. Birketræernes frø 

kom flyvende og spredte sig 

sammen med de andre lette 

frø fra blandt andet popler, el, 

lærk og ahorn. Alle steder, 

hvor rødderne kunne klemme 

sig ned og finde døende plantemateriale 

og lidt vand, startede 

kampen om at få erobret 

denne nye verden. 

Mægtige kolonier af grove 

urter som tidsler og brændenælder 

bredte sig langs veje 

og på øde arealer, og selv på 

hårde belægninger foldede 

I Pripyat er en birkeskov vokset op over hustagene siden 1986. Men de 

lette birkefrø er også blæst ind i lejlighederne i de store betonbyggerier. 

Med tiden har der været nok fugt og dødt plantemateriale eller isolering 

eller lignende til at et postapokalyptisk birketræ har kunnet vokse 

op midt i det gamle sovjetiske gulv. Foto: BLH. 

den blot sine rødder ud oven 

på det lag af plantemateriale 

der kom til at samle sig. Også 

byernes få nåletræer prøvede 

at indtage nyt land, men de 

voksede de første år kun to cm 

om året og kunne ikke holde 

trit med urterne eller birk og 

rødel der kan skyde 40-50 cm 

på en sæson. 

I disse første år var alt en 

kamp. En langsom, smuk kamp 

da et farvevæld af urter foldede 

sig ud langs veje og overalt. 

På overraskende kort tid blev 

selv vejene brudt op, eftersom 

asfalt bliver skrøbeligt når det 

ikke konstant bliver sammenpresset 

af myldretidens hjul. 

De største veje med deres til tider 

1 meter dybe komprimerede 

jord under, holdt sig dog 

forholdsvis fri for opportunistiske 

rødder i begyndelsen. 

På alle sider af de store veje 

begyndte de første diffuse 

skridt til en skov at vokse op. 

Især birketræerne vandt frem. 

Der er mange birketræer i byernes 

haver, og med op mod 

60.000 frø i et kilo birkefrø spirede 

flere hundrede små birketræer 

per m 2 op i nærheden 

af eksisterende birketræer og 

kæmpede mod hinanden på 

deres vej højere og højere op 

mod lyset. 

På samme måde bredte livet 

sig ud fra de steder hvor det i 

forvejen havde sine rødder 

dybt nede i byens oasers muld. 

Parker, haver og selv altankasser 

fungerede som ‘hotspots’, 

hvorfra et væld af arter bredte 

sig i et forunderligt og tilfældigt 

mønster. Og da vi og vores 

børn vendte tilbage i 2060 

og så os om - agtpågivende 

for det var ikke en ufarlig verden 

vi begav os ind i - kunne 

de nysgerrige med lidt held 

sige hvorfra de nye skovområder 

var opstået. Det ældste 

træ i nærheden længst mod 

vest var som regel et godt bud. 

Det våde landskab 

Uden for byerne i det lysåbne 

og kultiverede danske land- 


skab begyndte naturen også 

generobre det land den havde 

mistet. Det meste markante 

angreb var vandets. Millioner 

af kilometer af drænrør under 

landmændenes marker stoppede 

til og faldt sammen i løbet 

af de første år, og moser 

og vandhuller begyndte at opstå 

overalt. Men også langt 

større oversvømmelser kom til 

i takt med at dæmninger og 

afvandingssystemer bristede. 

Tørlagte søer så som Kolindsund, 

Sjørring Sø, Tastum Sø, 

Gårdbo Sø og Søborg Sø svømmede 

over igen, og langsomt 

begyndte det kultiverede danske 

landskab i højere og højere 

grad at minde om sig selv 

flere hundrede år forinden. 

I store områder i Sønderjyl- 

Med tiden vil vores dæmninger, dræn og grøfter give fortabt, og vandet 

vil flyde tilbage til sine gamle åer og bække og oversvømme lavtliggende 

marker. Dermed ville det danske landskab begynde at ligne det 

oprindelige so her vd Tryggevælde Å. Moser, vandhuller, åer og sæsonprægede 

oversvømmelser ville opstå overalt. Foto: Inge Ambus. 

Her er et gammelt baneareal som pludselig blev ubrugeligt med blokaden 

mellem Øst- og Vesttyskland i 1951. I næste 50 år har denne jernbane 

i Schöneberger Südgelände Nature Park i Berlin ligget øde hen, 

spærret af jerntæppet. Som det ofte er tilfælde, var birketræerne på 

pletten som de første. I dag er området blevet omdannet til park, og 

området bugner af meget sjældne planter der er kommet ind og dryssede 

af togvognene fra Østpreussen i sin tid. Foto: Torben Dam. 

land stod der nu vand mange 

måneder om året, og også 

Lammefjorden vendte tilbage 

med et brag da dæmninger og 

afvandingskanaler omsider 

gav op og skyllede ind over de 

56 km 2 godt landbrugsland i 

Odsherred, der var blevet tørlagt 

ned til 7 meter under havoverfladen. 

Herude på landet var birketræerne 

også lynhurtige til at 

spire frem, men mange af dem 

døde igen da vandet begyndte 

at brede sig om deres rødder. I 

stedet var det især pil og rødel 

der kolonialiserede de åer og 

søbredder hvor de kunne komme 

frem i kamp med bjørnekloen 

som bredte sig uhæmmet 

i de første år. 

Landskabet undergik også 

en anden, mere hemmelig forandring. 

I årevis havde skovejere, 

kommuner og især landmænd 

postet i nærheden af 1 

million tons gødning ud over 

landet og gjort jorden langt 

mere næringsrig end den var 

fra naturens hånd. Nu stoppede 

denne kunstige tilførsel af 

kvælstof, fosfor, kalium og 

meget andet, og langsomt 

blev store dele af det danske 

landskab mere til en fugtig, 

næringsfattig savanne. Her 

voksede en langt mere alsidig 

urtekultur og en spirende skov 

op, end mennesket har set magen 

til herhjemme uden for de 

botaniske haver. 

Vilde dyr erobrer landet 

Det hele blev dog ikke til én 

stor skov i løbet af de 50 år. I 

byerne holdt de hårde belægninger 

opblomstringen nede, 

mens hjorte samt undslupne 

dyr fra vores utallige stalde 

holdt et højt græsningstryk 

ude i landskabet. Kun ganske 

få promille af besætningerne 

undslap, og færre endnu overlevede 

den første vinter, men 

det betød stadig at tusindvis af 

heste, køer og grise smaskede 


undt i al den nye mad som 

skød op overalt. Skovbrynene 

bød på bog og agern, og markerne 

bugnede med afgrøder 

og korn der aldrig blev høstet. 

Vores nyttedyr var dog langt 

fra de eneste - og slet ikke de 

bedst egnede - der trivedes 

med den nye verden. Alene 

den manglende trafik betød at 

over 5 millioner dyr - fra pindsvin 

og egern til grævlinge og 

kronhjorte - undgik at blive 

kørt ihjel på vejene det første 

år uden os. 

Danmarks oprindelige dyreliv 

bredte sig ud over marker 

og veje, gamle gårdarealer og 

sammenfaldne rønner. Harer, 

hjorte og ræve kunne finde 

mere føde, men også agerhønen 

fik grund til at baske begejstret 

med vingerne. Deres 

føde havde ellers næsten været 

forsvundet, for de havde 

især ernæret sig med ukrudt 

og urter i vores marker, men 

på grund af det mere og mere 

effektive landbrug var markerne 

blevet alt for rene til 

agerhønen i årene, inden vi 

flygtede. 

Nu kæmpede f.eks. hvede 

og byg på lige stængel med 

resten af naturen i et land som 

blev mindre og mindre egnet 

til dem i takt med at næringen 

skyllede ud, og vandet vendte 

tilbage. Sammen med den 

manglende sprøjtning og mekaniske 

lugning var der pludselig 

intet til at holde den 

voldsomme opvækst af urter 

tilbage. Overalt i landet blev 

de ensartede marker hurtigt til 

en farverig mosaik af plantearter 

som dyrene nød godt af. 

Vildsvinet var et af de dyr, 

som allerførst traskede over 

26 

grænsen fra Tyskland. Det europæiske 

vildsvins yndlingslandskab 

er marker med tilstødende 

skov, så selv om Danmark 

var en smule koldere end 

sine sydligere naboer, trivedes 

vildsvinet herhjemme. 

Indtil for få år siden mente 

eksperter ellers at Kielerkanalen 

var en effektiv barrierer 

mellem de tyske vildsvin og 

Danmark, men i 2008-2009 

blev der skudt op mod 80 vildsvin 

på den ‘forkerte’ side af 

Kielerkanalen. I hele Slesvig- 

Holsten blev der skudt flere og 

flere vildsvin. 5.318 i 1998, 

8.388 i 2004 og 14.541 i 2009. 

Men nu var der ingen til at 

løbe rundt med gevær og bekymre 

sig om svinepest, så 

vildsvinene væltede over 

grænsen og udkonkurrerede 

med tiden endda tamsvinene 

der ikke var vant til at klare sig 

uden kraftfoder og penicillin. 

Også mårhunde, bæverrotter 

og bævere kom fra syd til vores 

spirende, våde land. Det 

samme gjorde de første ulve 

siden 1813. Det livlige dyreliv 

betød masser af hjortevildt at 

jage for koblerne, og i skovene 

var en stille ro hvor de kunne 

opfostre unger. 

Over de 50 år medførte indvandringen 

af nye rovdyr og 

de eksisterende rovdyrs anden 

guldalder at de få tilbageværende 

hunde og katte til sidst 

måtte give fortabt. Efter to 

heftige isvintre i træk omkring 

2030 fandt selv los, elge og de 

brune bjørne vej fra Sverige til 

de nordsjællandske skove og 

Amagers vildnis. Og til sidst, 

efter 50 år uden menneskelig 

påvirkning, var det svært at 

skelne nutidens dyreliv i Dan- 

Et kunstnerisk bud på hvordan London vil se ud i 2090 år efter massive 

oversvømmelser på grund af den stigende vandstand. Det er fra udstillingen 

‘Flooded London’ vist på Medcalf Gallery i Clerkenwell i 2008 

OPLEV SELV CIVILISATIONENS FORFALD 

Det er ikke kun i journalisters fantasi at mennesker pludselig 

forlader store byområder og lader dem forfalde. Hvis du vil 

se forfaldet med egne øjne, er der oprettet flere landskabsparker 

i Tyskland i ruinøse områder, der tidligere sitrede af 

menneskelig aktivitet. Du kan eksempelvis besøge: 

■ Nature Park Südgelände, Berlin: www.bi-suedgelaende.de/ 

■ Landschaftspark i Duisburg-Nord: 

www.landschaftspark.de/en/home/. 

■ Zeche Zollverein, Gelsenkirchen. www.zollverein.de. 

■ Du kan også besøge ødelandet omkring Tjernobyl, læs 

mere på www.tourchernobyl.com. 

På 100 hektar land nord for Essen ligger resterne af et kulmineområde 

kaldet Zollverein. Det er blevet omdannet til landskabspark og er i dag 

på UNESCO’s liste over verdenskulturarv. Det sidste kul blev trukket op 

af jorden i 1986, og de sidste maskiner slukkede i 1993. 

mark fra stenalderens. Kun 

den store, uddøde urokse 

manglede. 

Skoven København 

Det er denne urverden vi vender 

tilbage til i 2060. Heldigvis 

står de store broer stadig, så vi 

er ikke nødt til at bygge skibe 

for at vende hjem da vi ankommer 

fra øst. Helt stabile er 

de mægtige bygningsværker 

dog langt fra. Øresundsbroen 

fik sin sidste store omgang maling 

i 2000, men selv med de 

moderne malesystemer skal 

malingen fornyes hvert 30. år. 

Det er den selvsagt ikke blevet, 

og nu løber rusten i lange, 

røde strømme ned af betonen 

og er tydelig overalt. Endnu 

værre er det usynlige rustangreb 

inde i broen. Tørluftsanlæggene 

der holder den indre 

Den fortabte by. Pripyat blev forladt efter ulykken i Tjernobyl. Siden er 

en skov vokset op om de skeletlignende betonbyggerier der højst sandsynligt 

kommer til at stå en eller to menneskealder endnu. Foto: BLH. 


korrosion i ave, slukkede den 

januarmorgen i 2011 hvor 

strømmen gik for sidste gang. 

Broen holder dog stadig fint 

til vores gåben. Hvis det skulle 

lykkes nogen at få gang i en 

personbil, kan den da også køre 

over uden problemer. Det 

kan en fast strøm af trafik dog 

ikke, og selv et enkelt godstog 

vil kunne bringe Danmarks 

største bro i knæ med braget 

fra 320.000 m 3 beton og 

82.000 tons stål der kollapser. 

Inde på land kan vi skimte 

spiret af Vor Frelser Kirke, Rådhustårnet 

og den runde kup- 

SKRUMPENDE BYER 

pel fra Marmorkirken. De står 

endnu og knejser over skoven 

København sammen med de 

firkantede hotalsilhuetter og 

inaktive skorstene. Formerne 

er ikke så skarpe, for mange er 

dækket helt eller delvist af 

klatreplanter og mos. 

Vi bevæger os ind i vildnisset. 

Selv for en indfødt københavner 

er byen uigenkendelig. 

Man kan ane strukturerne, 

men de fleste huse er ruiner. 

Det afgørende er om taget 

holder. Så snart regnvandet 

kommer ned i konstruktionen, 

begynder al træet at rådne i 

Skrumpende byer, shrinking cities, er blevet et forskningsområde. 

Vi kender det fra yderområder herhjemme, men det 

sker i større målestok i Tyskland, eksempelvis i Dessau hvor 

befolkningstallet er styrtdykket fra 170.000 til 75.000 på ti år. 

Hele områder rives nu ned så forfaldet ikke trækker håbet 

ud af resten af byen. Desuden stopper kloakkerne med at 

virke, når de ikke bliver brugt nok så byplanlæggerne må 

lægge hovederne i blød. Vil du vide mere om shrinking 

cities, så besøg www.iba-stadtumbau.de. Her er 20 skrumpende 

byer gået sammen for at hitte ud af hvordan de kan 

bruge de forladte områder. 

Efter nedsmeltningen i Tjernobyl-atomkraftværket har et landskab og 

byområde på flere tusinde km 2 ligget øde hen. Katastrofen skete i 1986, 

hvilket altså er halvt så lang tid som i denne artikels scenario. Billedet er 

fra en tidligere forlystelsespark i byen Pripyat. Selv på det hårde, ubrudte 

gulv under radiobilerne vokser urterne og de spæde træer nu, mens 

den omkringliggende natur for længst har sejret. Foto: Cheyenne Weil. 

løbet af få måneder. De fleste 

parcelhuse er bygget så tagspærene 

udgør en trekant. 

Når først der opstår råd i den 

vandrette side i trekanten, bliver 

bæreevnen hurtigt nedbrudt, 

og så vil presset fra taget 

på trekantens to øverste 

sider skubbe væggene ud. Selv 

hvis det ikke sker, vil vandet 

løbe længere ned i huset hvor 

bjælkelaget og gulvet rådner. 

Resultatet er dog altid det 

samme - en ruin. 

De huse, som mistede en 

tagsten eller to i de første efterårsstorme 

eller blev ramt af 

et væltet træ, opdager vi derfor 

kun som overbegroede 

høje. Ganske få steder dukker 

en solid muremestervilla pludselig 

frem af vildnisset. De står 

som et fatamorgana i skyggerne 

af elmetræer, ahorntræer 

og kirsebærtræer og andre 

træer med tætte kroner. De 

har overtaget i mellemtiden 

og er begyndt at dække for lyset 

til de hurtige pionértræer 

som startede erobringen for 

50 år siden. 

Dybere inde i byen, på den 

anden side af villakvarterernes 

jungle, står Københavns Rådhus 

og troner over skoven, 

som er vokset frem på Rådhuspladsen. 

Det er dog langt fra 

en parklignende skov med store, 

ranke træer der har bredt 

sig ud over landets mest kendte 

plads. Trods det hårdt belagte 

areal lykkedes det enkelte 

frø at få rødderne ned 

og vokse op, og med tiden fik 

flere træer fat. 

Men det er svært at få rødderne 

ordentlig ned gennem 

en solid belægning. En tør 

sommer fik mange af de første 

træer til at visne helt væk, 


men på nogle træer overlevede 

en enkelt gren. Den voksede 

videre ud fra træet, mens 

andre træer knækkede i 

stormvejr og dog stadig var i 

stand til at gro og begynde en 

forkrøblet kamp hen ad de 

stadig mere begravede fliser. 

Rådhuspladsen er blevet en lav 

troldeskov. Vi kan høre skrigene 

fra havørnen som svæver 

højt over rådhusets spir. 

Mens vi går videre, er det tydeligt 

at byen er livsfarlig. Det 

er som at gå i skoven i stormvejr 

- man skal bare lade være. 

Visse dele af de store ejendomme 

kræver kun en ganske 

lille påvirkning før de styrter 

sammen. Mange steder, hvor 

bygningerne stadig står, læner 

mursten og træer sig mod hinanden 

og venter blot på at 

den anden skal knække under 

tidens tand. 

Ulvene har også fundet herind, 

og det samme har flere 

bjørne. Overalt er der huler at 

sove i, lysninger med græssende 

byttedyr, bær, spiselige 

rødder og gamle, døende træer 

hvor bierne har kronede 

dage og samler honning i hobevis. 

Sankt Jørgens Sø er for 

længst løbet over sine bredder, 

og her ved dens sumpede 

28 

bred opdager vi en særlig stor 

hanbjørn trave gennem vandet 

på jagt efter fisk. Eller et 

andet dyr den kan æde. Vi 

vælger en anden vej. 

Længere fremme genkender 

vi Frederiksberg Allé. Nordens 

Champs-Élysées, der strækker 

sig op mod Frederiksberg Have, 

er ikke så fuldstændigt 

overgroet som det meste af 

byen. Det er de prægtige rækker 

af lindetræer der i alle årene 

har bredt mørket ud under 

sig og har forhindret en voldsom 

tilgroning af konkurrerende 

træarter. 

Civilisation 2.0 

Vi fortsætter gennem den 

ujævne skov de kaldte København 

og ud af de vakkelvorne 

bygningers skygge. Ud i det 

nye danske urtidslandskab. I 

de gamle overdrev blev tjørn 

og rosen også kaldt ‘skovens 

vugge’ fordi dyrene ikke kunne 

komme og spise de spirende 

træer i et stikkende krat. 

Præcis ligesom dengang er 

taknemmelighed dog svær at 

finde i naturen, og næste dag 

opdager vi forkrøblede tjørnekrat 

og rosenbuske ved foden 

af flere ahorntræer og bøge. 

Efter de tornede grene havde 

Landschaftspark Duisburg Nord. I midten af den 200 ha store park ligger 

det lukkede jernværk. Flere hallerne og administrationsbygninger 

ombygget og bruges både kulturelt og kommercielt. Blandt andet bliver 

en mægtig gasbeholder brugt som Europas største kunstige dykkercenter. 

Alpine, klatrende haver er blevet bygget i en af de gamle malmbunkere 

og smelteovnene er forvandlet til tårne med panoramaudsigt. 

sikret træerne i deres opvækst, 

lukkede de tætte kroner nemlig 

hurtigt af for lyset og kvalte 

deres tidligere beskyttere. 

En af de første aftener finder 

vi ly på 3. sal i, hvad der 

kommer til at blive det nye 

samfunds mest eftertragtede 

boliger, betonbyggeriet. Beton 

er solidt og rådner ikke. 

Derfor er de gamle ghettobebyggelser 

i forstæderne uundværlige, 

og deres højde giver 

os et overblik over det sumpede, 

tilgroede, ruinøse landskab 

hvor dyrene har glemt at 

frygte mennesket. Det skal de 

dog snart lære igen. 

De tilbageværende bastarder 

af hunden og deres slægtning 

ulven er ikke på vores side. 

Vi er konkurrerende rovdyr. 

Resultatet af tusinde års 

træning og avl af hunde er 

forsvundet. Dyret der logrede 

til os er uddødt. Der er kun 

vilddyr tilbage. Vi har mistet 

vores civiliserede dyr. 

Det samme gælder mange 

af vores civiliserede planter. 

Mange roser er sarte og kultiverede 

arter som ville dø væk 

og efter at være blevet fremelsket 

i århundreder er kun 

grundstammen tilbage. Vores 

arbejde og bedrifter i toppen 

af fødekæden som evolutionens 

spydspidser er skyllet væk 

på én generation. Og ved nogen 

tilfældigvis hvordan vi laver 

noget strøm? Nej? 

Ok, forfra. Heldigvis kan vi 

finde flint et sted ude i vildnisset. 

Brænde er der nok af, så 

ilden er på vej. Det er let nok. 

Så skal vi have hittet ud af at 

opfinde den dybe tallerken. ❏ 

KILDER 

Artiklen er opbygget på baggrund af 

interviews med: 

Henning Høgh Jensen, forskningschef, 

Danmarks Miljøundersøgelser. 

Jørgen Nielsen, adjungeret professor 

og civilingeniør, Statens Byggeforskningsinstitut. 

Mikkel Stelvig, Zoolog, Zoologisk 

Have i København. 

Niels Jørgen Gimsing, professor emeritus, 

Danmarks Tekniske Universitet. 

Torben Dam, lektor og landskabsarkitekt, 

Skov & Landskab. 



Jordanalyser er velkendte, 

men i mange år har det 

også været almindelig praksis i 

gartneri og skovbrug at anvende 

planteanalyser. De bruges 

som grundlag for at sammensætte 

gødningen eller til 

at vurdere afgrøden med henblik 

på at optimere planteproduktion 

og kvalitet. 

At bruge planteanalyser i 

grønne områder kan også være 

relevant på de mest intensivt 

plejede græsarealer, først 

og fremmest greens, men måske 

også de mest intensivt benyttede 

boldbaner. I Norge og 

Sverige har planteanalyser i 

flere år været brugt på greens. 

Her sakker Danmark bagud. 

Årsagen er dels den relativt 

høje pris, dels udfordringen 

med at tolke data og mangel 

på pålidelige referencetal. Hvis 

man ikke ved om et analyseresultat 

er højt eller lavt, er 

det ingenting værd. 

Tørstof eller plantesaft 

Planteanalyser kan anvendes 

til en generel vurdering af 

græssets tilstand med hensyn 

til den aktuelle næringsstatus. 

30 

Forholdet mellem næringsstoffer er ens uanset græsart og målemetode. 

Det optimale N-indhold er 3,2-4,8% i tørstof alt efter græsart 

Planteanalyser af græs 

Optimal gødningsmængde 

Er der mangel på et eller flere 

næringsstoffer i planten? 

Bagefter skal man finde årsagen 

til en eventuel ubalance 

eller dårlig vækst og hvordan 

problemet kan afhjælpes. Årsagen 

behøver ikke være utilstrækkelig 

gødning, men kan 

også være kompakt jord, højt 

pH eller dårlig dræning. Alle 

disse faktorer skal med i den 

samlede vurdering af hvad der 

skal til for at optimere græssets 

vækst og næringsindhold. 

De fleste laboratorier analyser 

de enkelte næringsstoffer i 

plantens tørstof. Andre analyserer 

plantesaften. Begge metoders 

brugbarhed i praksis 

forudsætter at man kender 

værdierne for optimal vækst. 

Af Bente Mortensen 

Optimal 

gødningsmængde 

kg N/ha 

Enårig rapgræs - 1,12 4,8 

Krybende hvene, Independence 180 1,00 4,2 

Alm. hvene, Barking 130 0,72 3,4 

Hundehvene, Legendary 90 0,71 3,7 

Rødsvingel uden udløbere, Center 30 0,55 3,3 

Rødsvingel med korte udløbere, Cezanne 

KILDE: Tom Eriksson 

30 0,33 3,2 

Forhold mellem næringsstoffer 

KILDE: Steins Eurofins 

Græsblandinger 

Forhold 

Laboratorierne Steins Eurofins 

og LMI tilbyder begge 

planteanalyser og vurdering af 

græs på greens. De repræsenterer 

samtidig de to forskellige 

analysemetoder. Laboratorierne 

er dog enige om at forholdet 

mellem de enkelte næringsstoffer 

er ens for de græsarter 

der bruges på greens. 

I tabellen herunder er vist 

forholdet mellem makronæringsstoffer 

i forskellige græsarter 

udregnet på basis af normer 

fra Eurofins. LMI har ikke 

oplyst konkrete tal. Forholdet 

mellem næringsstoffer for 

græsblandinger svarer til hvad 

Skov & Landskab før har fundet 

i græs på fodboldbaner. 

Laboratorierne er også eni- 

Krybende 

hvene 

Rødsvingel 

Kvælstof, N 1 1 1 1 

Fosfor, P 0,1 0,1 0,1 0,1 

Kalium, K 0,5 0,4 0,8 0,7 

Magnesium, Mg 0,05 0,04 0,1 0,05 

Calcium, Ca 0,1 0,1 0,1 0,1 

Svovl, S 0,1 0,1 0,1 0,1 

% N (TS) 

i bladet ved 

optimal gødskning 

Alm. 

hvene 

ge om at der er stor forskel på 

hvilken mængde gødning de 

enkelte græsarter har behov 

for. Spørgsmålet er dog fortsat 

hvad der er den optimale gødningsmængde. 

De optimale mængder 

Tom Eriksson fra Sveriges Lantbruksuniversitet 

har arbejdet 

med at finde frem til de optimale 

gødningsmængder til de 

forskellige græsser på greens. 

Filosofien er at behovet for de 

enkelte næringsstoffer i græsplanten 

er den samme året 

rundt. Derfor skal gødningens 

sammensætning være den 

samme sæsonen igennem 

Derimod skal gødningsmængden 

afpasses græssets vækst. 

Det niveau hvor planterne 

vokser optimalt, er i laboratorieforsøg 

bestemt til cirka 60% 

af den maksimale gødningstildeling. 

I tabellen herover ses 

den optimale gødningsmængde 

og N-indholdet i de forskellige 

græsarter når der gødes 

optimalt. N-indhold varierer 

fra 3,2% til 4,8% i tørstof. 

Det fremgår af tabel 2 at det 

kan være svært at udregne 


gødningsbehovet ud fra indholdet 

af næringsstoffer i 

planten. At opnå et N-indhold 

på 3,2% i rødsvingel kræver 60 

kg gødning, og et N-indhold 

på 3,5% N i almindelig hvene 

kræver 130 kg gødning. Ved 

at udbringe gødning i de 

mængder hvor græsset trives 

bedst, styrkes konkurrencen 

for netop dette græs hvilket 

også er almindelig praksis. I 

praksis skal mængderne justeres 

efter årstid, jordbundsforhold 

og klimatiske forhold. 

Tages med forbehold 

Planteanalyser kan være et 

supplement til kontrol af 

græssets indhold og forholdet 

mellem næringsstoffer. Man 

skal dog være opmærksom på 

at laboratoriernes normtal for 

optimale mængder er baseret 

på analyser og erfaringer. Der 

er kun få konkrete undersøgelser 

af hvad der er den optimale 

næringsstofmængde i 

græsset i forhold til kvaliteten 

og udviklingen af rødder og 

blade. Der er også forskel på 

hvilke gødningsmængder der i 

praksis anses for at være optimale 

i Sverige og Danmark. 

Det får mig til at tænke på 

et foredrag jeg hørte hvor kvaliteten 

af greens var blevet undersøgt 

på ti forskellige hollandske 

golfbaner. Der blev 

foretaget utallige kemiske og 

fysiske undersøgelser af planter 

og jord, men den eneste 

parameter som statistisk relaterede 

til kvaliteten var rodlængden. 

Det er en parameter 

som er værd at tage med, når 

man skal vurdere resultaterne 

af planteanalyserne. ❏ 

PRISER PÅ PLANTEANALYSER 

Eurofins. Bladanalyse (beregnet på 

tørstofindhold) af N, P, K, Mg, S, Ca, 

Mn, Cu, Zn, B, Fe, Na, Al. Vurdering 

og rådgivning indgår i prisen. Pris: 

550 kr. + moms. 

LMI AB. Bladanalyse (baseret på 

plantesaft) af N, P, K, Mg, Mg, S, Ca, 

Na, Cl, Mn, B, Cu, Fe, Mb, Al. Vurdering 

og rådgivning indgår i prisen. 

Pris: 419 SEK + moms. 

REFERENCER 

Björn Gustavsson, Eurofins Food & 

Agro AB, www.eurofins.se. 

Ingvar Månsson, LMI, 

www.lmiab.com. 

Tom Ericsson (2009): Fertilizer Strategies 

for Golf Turf: Implications for 

Physiological Driven Fertilization, 

www.sterf.golf.se. 

Skov & Landskab (1999). Videnblad 

nr. 5.6-26, 1999. 

SKRIBENT 

Bente Mortensen er hortonom og indehaver 

af rådgivningsfirmaet Green- 

Project med speciale i græs og miljø. 

Meget af den danske smånatur findes kun på papiret 

Op mod 15% af smånaturen 

eksisterer kun på papiret. Det 

fremgår af en ny landsdækkende 

undersøgelse som Con- 

Terra ApS har lavet for DanmarksNaturfredningsforening. 

Talrige små moser, heder, 

enge, overdrev og småsøer 

der skulle være beskyttet 

af §3 i naturbeskyttelsesloven, 

forsvinder uden at det registreres 

hos myndighederne. 

Dyrkningsoplysningerne i de 

enkelte markblokke er sammenlignet 

med de registrerede 

beskyttede naturtyper som 

der skulle findes 229.142 ha af 

Farremosen 4 

DK-3450 Allerød 

Tlf.: (+45) 48 17 31 26 

Fax: (+45) 48 14 09 86 

www.birk-holm.dk 

inden for markblokkene. Derved 

kan man se at mindst 7% 

af det samlede areal med beskyttede 

naturtyper i markblokkortet 

for 2006 var landbrug 

i omdrift m.m. i 2009. 

Derudover er der tvivl om en 

tilsvarende andel af vores natur 

der muligvis er omlagt fordi 

man ikke kan vurdere de 

enkelte marker. Tallene dækker 

over større geografiske variationer. 

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening 

dokumenterer 

undersøgelsen foreningens påstand 

om at der ikke er styr på 

Åbent Åbent hus 

hus 

fredag fredag den den den 27 27. 27 27 . augus august augus t 2010 2010 

2010 

fr fra fr a kl. kl. 13:00 13:00 til til 1 117:00 

11 

:00 

75 5 år års år s Jubilæum 

Jubilæum 

Kom og hjælp os med at fejre de første 75 år 

Hver halve time er der kørende rundvisning på 

planteskolen. Vi fokuserer bl.a. på nyheder, 

SikkerVand®, Springring,kontraktproduktioner, 

Skyline-hæk, ny bunddækkende Rhus, taghaver m.m. 

I det hele taget byder vi op til en festlig faglig dag. 

Alle vil få et eksemplar af vores 75-års Jubilæumsskrift. 

Med venlig hilsen 

Birkholm Planteskole a·s 

Danmarks smånatur. „Danmarks 

Naturfredningsforening 

ønsker en langt mere klar og 

stærk lovgivning på området 

og arbejder netop nu målrettet 

på at få lukket en række 

huller, kattelemme og faldlemme 

i den snart 20 år gamle 

naturbeskyttelseslov,“ siger direktør 

René la Cour Sell. sh 

KILDER 

Conterras (2010): Beskyttet natur og 

landbrugsdrift. Sammenligning af 

dyrkningsoplysninger og registrerede 

beskyttede naturtyper. 

Danmark Naturfredningsforening 

(2010): Op mod 15 procent af smånaturen 

er væk. www.dn.dk 7.6.10. 


Fuldt sortiment og færdige løsninger 

Den 75 års-jubilerende Birkholm Planteskole forener traditionerne med nye tiltag 

Af Lotte Bjarke 

Færdige løsninger, levering 

af fuldt sortiment og levering 

næsten når som helst. Det 

hører til kardinalpunkterne i 

den strategi der gearer Birkholm 

Planteskole til fremtidens 

marked. Planteskolen fejrer 

netop i år sit 75 års jubilæum. 

Uden at hvile på laurbærrene. 

Ole Schjellerup og Ove Møller 

der sammen ejer Birkholm 

Planteskole, har en fælles 

aversion for vendingen ‘jamen, 

vi plejer’. Det afspejles i 

planteskolens udvikling gennem 

deres ti år ved roret hvor 

det er lykkedes at holde fast i 

de gode traditioner og samtidig 

tilpasse dem til nye tider. 

I jubilæumsåret er det således 

som det altid har været, 

det store sortiment af bytræer 

og solitærbuske der er kerneproduktionen 

i virksomheden, 

og det er fortsat de professionelle 

brugere, planteskolen 

servicerer og forsyner med alt 

det grønne til byer, parker, boligområder 

og så videre. Men 

alligevel er alt ikke ved det 

gamle. 

„Birkholm Planteskole er en 

af de få der er tilbage i Danmark 

som har det store, brede 

sortiment på produktionslisten. 

Men vi har skåret det sortiment 

vi selv producerer, meget 

til for at gøre produktionen 

rationel. Vi koncentrerer 

os om træer og solitærbuske 

og om træer i containere og 

går målrettet efter at en sta- 

32 

Ole Schjellerup, Morten Schjellerup og Ove Møller. Foto: Lotte Bjarke. 

dig større del af produktionen 

sker på kontrakt,“ siger Ole 

Schjellerup. 

Den strategi betyder imidlertid 

ikke at man som kunde i 

Birkholm Planteskole ikke kan 

bestille præcist de planter man 

har brug for. 

„Vi køber planter hjem fra 

underleverandører, og det 

gælder også ungplanter af 

kulturer vi får kontraktbestillinger 

ind på. Med det produktionsapparat 

vi råder over, er 

vi gearet til at gå ind i alle former 

fra kontraktproduktion af 

alt fra slyngplanter til stedsegrønne,“ 

siger Ove Møller. 

Færdigt arbejde 

Som et tydeligt eksempel på 

den voksende kontraktproduktion 

står der aktuelt 4.000 

store, stedsegrønne adresseret 

til Malmø Kommune der samtidig 

skal have en flok giganti- 

ske Ginkgo-træer med i købet. 

„En tendens der er helt tydelig, 

og som vi selvfølgelig 

har indrettet os efter, er at 

kravet til planters størrelse er 

vokset og vokset gennem de 

seneste 20 år. Når man laver et 

anlæg, skal det simpelthen se 

færdigt ud med det samme. Så 

tidligere tiders nedskalering af 

plantestørrelser for at spare 

penge - og planteskolernes 

mindskelse af planteafstanden 

i marken af samme grund - er 

en saga blot her i planteskolen. 

Vi er gået den modsatte 

vej og har givet stadig mere 

plads til planterne og dermed 

mere lys og luft til harmonisk 

udvikling. Det har betydet 

store investeringer i materiel 

og så videre, men vi har gjort 

det, og det er lykkedes,“ understreger 

Ole Schjellerup. 

ElementHæk er et nyt koncept 

skabt på grundlag af mar- 

kedets krav om et færdigt resultat 

umiddelbart efter plantning. 

ElementHæk er færdige 

hækplanter på op til 8 meter. 

De er retvinklet klippet og helt 

tætte, lige til at danne en fuld 

færdig afskærmning. 

Spring Ring 

Levering af endog meget store 

træer i Spring Ring-konceptet 

er et andet eksempel. „Produktion 

i Spring Ring er den 

dyreste form for produktion 

men også den bedste og etableringsmæssigt 

en klar nummer 

1,“ påpeger Ove Møller. 

Spring Ring Airpots er et system 

udviklet i Australien til 

produktion af træer dyrket på 

containerpladser oven på jorden. 

Ud over at fungere som 

container med jordblanding 

m.m. indebærer systemet også 

en naturlig ‘luftbeskæring’ af 

rødderne takket være små huller 

i overfladen. Når rødderne 

når ud i området med lys og 

luft, forgrener de sig naturligt. 

Desuden kan man ‘omplante’ 

idet ringen blot udvides, og 

frisk jordblanding tilføres 

langs yderkanten. 

„Vi har med stor succes 

brugt systemet gennem de sidste 

fire sæsoner til kontraktproduktion 

til Malmø Kommune. 

Vi har p.t. 65 store træer 

fra 20-25 cm op til 40-45 cm 

stående og agter at øge andelen 

af denne produktionsmetode. 

Forhåbentlig kan vi også 

snart overbevise danske byg- 

Quercus robur ’Coccinea’ produceret i SpringRing er et eksempel på Birkholm Planteskoles voksende kontraktproduktion. Birkholm Planteskole 

producerer træer og solitærbuske på 65 ha i Allerød. Fotos: Birkholm Planteskole. 


SikkerVand hedder vandingsposen 

der holder nyplantede 

træer med vand i etableringsfasen 

og eventuelt også efter. 

Foto: Lotte Bjarke. 

herrer om det fornuftige i 

denne form for kontraktproduktion,“ 

siger Ove Møller. 

Stadig jagt på nyheder 

Filosofien bag de mange nyskabelser 

i Birkholm Planteskole 

er at man må udvikle sig 

når man bliver presset på sine 

kernekompetencer. 

„Hvis vore kunder f.eks. køber 

ind direkte hos udenlandske 

konkurrenter, må vi sørge 

for at have noget at tilbyde de 

ikke kan få andre steder. Vi 

har en enorm erfaring og kan 

trække på et gigantisk netværk 

der er skabt gennem 75 

år. Vi lægger samtidig vægt på 

at få nye, unge kræfter med 

friske øjne til at give deres besyv 

med,“ pointerer Ole Schjellerup 

der glæder sig over at 

næste generation, Morten 

Schjellerup, kan bidrage med 

friske input efter et års arbejde 

i USA og et kortere forløb i tyske 

planteskoler. 

Der er to veje til egentlige 

sortimentsnyheder i Birkholm 

Planteskole. Enten finder planteskolen 

interessante produkter 

på verdensmarkedet, eller 

også går den selv ind i egentlig 

selektion og udvikling. Det 

sidste gælder blandt andet i 

lind hvor Birkholm Planteskole 

nu kan markedsføre Tilia platyphyllos 

’Gartner Ejner’ der 

oprindeligt er fundet i Nordjyllland 

af Poul Erik Brander og 

selekteret i samarbejde med 

ham. Det er en stærk og sund 

sort der egner sig godt til det 

nordiske klima. 

Birkholm Planteskole har og 

overtaget produktionen af 

Acer x San, oprindeligt lanceret 

af Svend Andersen. Der er 

også to nye birke på produktionsplanen, 

Betula nigra ’Heritage’ 

og Betula albosinensis 

’Fascination’ som planteskolen 

har store forventninger til. 

SikkerVand 

Inspirationen udefra smitter 

ikke kun af på plantesortimentet. 

Birkholm Planteskole 

har også andre produkter at 

byde på som f.eks. professionelle 

beskæreredskaber. Ny og 

nyttig er SikkerVand-løsninger 

som planteskolen har forhandlingen 

af. Det drejer sig om en 

vandingspose i flere forskellige 

udformninger der sikrer at et 

nyplantet træ får alt det vand 

det har brug for for at komme 

GENNEM TIDEN 

■ Oskar Nielsen grundlægger 

Birkholm Planteskole i 1935. 

■ Eva Nielsen og Mogens 

Nielsen overtager planteskolen 

i 1958, og siden bliver 

Mogens Nielsen eneejer. 

■ Ole Schjellerup og Ove 

Møller bliver medejere i 

1994. Generationsskiftet var 

endeligt gennemført i 2000. 

■ 28 engagerede medarbejdere 

producerer planter på 

65 ha i Birkholm Planteskole 

der har adresse i Allerød 

nord for København. 

godt fra start. SikkerVand posen 

monteres om stammen, og 

vandet frigives stille og roligt. 

Samtidig mindsker posen fordampningen 

fra jorden og 

hæmmer ukrudtets vækst. 

Ove Møller lover at der er 

flere produkter der kan lette 

hverdagen på vej. Som noget 

helt nyt vil man fra dette efterår 

kunne bestille såvel planter 

som tilbehør i Birkholm 

Planteskoles nye webshop, 

uanset hvornår på døgnet 

man har lyst. Webshoppen går 

i luften den 1. oktober. 

Grønne tage 

Birkholm Planteskole er også 

gået ind på det voksende marked 

for grønne tage. Morten 

Schjellerup er i samarbejde 

med en anerkendt hollandsk 

leverandør, SemperGreen, i 

fuld gang med at udvikle 

dansk ekspertise i etablering 

og vedligeholdelse af grønne 

tage. Målet er at planteskolen 

kan tilbyde taghaveløsninger i 

alle varianter og til alle taghældninger 

samt den professionelle 

rådgivning der skal til. 

Dertil kommer som noget 

helt nyt produktet Vertical 

Garden der gør det muligt at 

etablere plantevægge i bymiljøet. 

„Det patenterede system 

er enkelt og de igangværende 

afprøvninger ser lovende ud, 

så det regner vi også med at 

kunne tilbyde vore kunder inden 

længe,“ siger Morten 

Schjellerup. ❏ 

ÅBENT HUS 

Fredag 27. august inviteres planteskolens 

kunder og leverandører til 

åbent hus. Lørdag 28. august holder 

Birkholm åbent hus for alle tidligere 

og nuværende elever, praktikanter og 

udvekslingsstuderende. 

SKRIBENT 

Lotte Bjarke er hortonom og fagredaktør 

på Gartnertidende. 


Sandstrande og kystklitter er 

ikke bare vigtige friluftsområder, 

men også naturtype 

med en unik flora og fauna. 

Det gælder især den jyske 

vestkyst hvor man kan se alle 

klitudviklingens trin og de karakteristiske 

plantesamfund. 

Sandstrande og sandklitter er 

også en naturtype vi har så 

meget af i Danmark at vi let 

glemmer at den i international 

målestok er noget særligt. I 

Europa findes der kun flere 

klitter i Frankrig. Råbjerg Mile 

er Europas største vandreklit. 

Sandstrande og kystklitter 

trues dog også af tilgroning, 

erosion og slitage. I de seneste 

årtier er de naturligt næringsfattige 

strande derfor blevet 

færre. Dermed forsvinder også 

de arter der har tilpasset sig de 

specielle vilkår. 

„Vi kan fremme bevarelsen 

af åbne sandstrande og klitter 

ved at mindske næringsbelastningen 

til havet, hindre slitage 

og spredning af rynket rose 

samt ved at modarbejde klimaforandringer 

og vise hensyn 

når vi besøger strandene,“ 

hedder det fra Nordisk Ministerråd 

i faktaarket ‘Sandstran- 

34 

VEGETATIONSZONER 

■ Sandstrande og klitter dannes på svagt skrånende kyster hvor 

vegetationen ikke nemt kan slå rod på grund af sandets bevægelse. 

Sandstrandene er en naturlig næringsfattig naturtype, 

selv om bølger og is aflejrer alger og andet organisk materiale. 

■ Vindens påvirkning af sandet og andre naturkræfter langs kysten 

skaber parallelle vegetationszoner. Jo længere ind man 

kommer, desto mere vegetation er der. 

■ Strandkantens arter har tilpasset sig ændringer i vandstanden 

og til et liv med varierende vind, saltholdighed, fugtighed og 

temperatur samt et ustabilt vækstunderlag. Strandene har et 

rigt liv da de omfatter arter fra både hav og land. 

SANDSTRANDENES SÆRLIGE LIV TRUES 

denes særlige liv trues’. Det er 

udgivet som led i informationsprojektet 

‘Nordens natur - 

frem mod 2010’. Her beskrives 

udviklingstendenser i Nordens 

biologiske mangfoldighed og 

årsager og løsninger til at vende 

udviklingen. 

Mange sandstrande hører til 

landets mest uberørte natur. 

De hører også til de mest beskyttede. 

I en zone på 300 meter 

fra vandkanten må man 

ikke bygge eller ændre strandenes 

tilstand. I sommerhusområder 

er byggegrænsen dog 

100 meter. Klitter dækket af 

vegetation er desuden beskyttet 

af naturbeskyttelsesloven. 

Alligevel er det ikke nok. 

Rynket rose 

Hybenrose eller rynket rose 

(Rosa rugosa) er oprindeligt 

indført fra Asien som prydplante, 

men har spredt sig invasivt 

til sandstrande og klitter 

hvor den presser de oprindelige 

arter ud. Den er svær at bekæmpe 

da den spreder sig effektivt 

med rodskud og dens 

frø nemt transporteres med 

fugle og med vandet. 

I både Danmark, Norge og 

■ Organiske tangvolde dannes når tang slides løs, og bølgerne 

samler det til en banke lige over vandkanten. Tangen danner et 

substrat for vegetation der tåler salt og kraftig næring. 

■ Højere op trives arter der er hårdføre og har et stærkt rodsystem 

som gør dem i stand til at modstå tørke og vind. Typisk 

er marehalm (Leymus arenarius) og rynket rose (Rosa rugosa). 

Højest oppe hvor forholdene er mere stabile går stranden over i 

strandeng, overdrev, eng eller skov. 

■ Gemt i sandet og beskyttet af vegetation lever en specialiseret 

og truet insektfauna. Insekter er vigtig føde for mange trækfugle 

og fugle der yngler på strandene. 

Finland har man forsøgt at udrydde 

rynket rose med maskiner 

efterfulgt af manuel bekæmpelse. 

I Tisvildeleje på 

Sjællands nordkyst fjernede 

man i 2007 roserne på en 1,5 

km strækning med gravemaskiner. 

Planteresterne blev begravet 

dybt i sandet. Den 

hårdhændede metode viste sig 

at være effektiv og i 2009 voksede 

så få planter frem at de 

kunne fjernes med spade. I 

både Danmark og de andre 

nordiske lande testes i disse år 

forskellige metoder. 

Tilplantning og byggeri 

En anden trussel er tilplantning. 

Især sommerhusejere 

planter sandhjælme (Ammophila 

arenaria) og nåletræer 

for at hindre klitternes naturlige 

udvikling. Klitterne udvikler 

sig i stedet til skov. 

Høfder, diger og bølgebrydere 

der skal hindre erosion 

dæmper også sandstrandenes 

og klitternes naturlige dynamik. 

Det gælder også metoden 

med at pumpe sand fra 

havbunden tilbage til eroderede 

sandstrande. Sandindvinding, 

dræning af fugtige om- 

Fanø. Foto: sh 

råder og skovdrift på klitterne 

er andre aktiviteter der skader 

strandene og klitterne. 

Bebyggelse langs stranden 

kan også i sig selv være et problem 

fordi det hindrer det 

vandrende sand i at erobre 

nye områder. Råbjerg Mile er 

en undtagelse hvor man ved 

hjælp af arealfredninger sikrer 

klittens vandring fra Nordsøen 

til Kattegat. Bebyggelse fører 

desuden slitage med sig på 

grund af større trafik. 

Forurening 

En af de største trusler mod 

sandstrandene og klitter er 

eutrofiering. Det gælder især 

strandene ved Østersøen. Næringsbelastning 

fra landbrug, 

skibsfart og spildevand fra 

byer har øget væksten af trådalger 

og rørskov. Algerne flyder 

i land og skaber gode 

vækstbetingelser for arter som 

trives med meget næring. Det 

giver mindre rum for de typiske 

planter på sandstrandene 

og øger tilgroningen. sh 

KILDE 

Nordisk Ministerråd (2010): Sandstrandenes 

særlige liv trues. Nordens 

natur - frem mod 2010. www.blst.dk 

> biodiversitet > nordensnatur. 


Randzoner der skal passe 

En standard på ti meter som Grøn Vækst, 

opererer med, kan let blive spild af penge 

Randzoner langs vandløb er 

et vigtigt virkemiddel i regeringens 

plan Grøn Vækst og 

i vandplanerne. Det der lægges 

op til - en ti meter bred zone 

overalt - kan dog let blive 

spild af penge. Randzonerne 

skal nemlig passer til stedet. 

Ikke kun hvad angår bredden, 

men også hvad angår form, tilplantning 

og pleje. Så bremser 

man ikke bare udledningen af 

kvælstof, fosfor og pesticider 

bedst muligt. Man får også 

bedre effekter i forhold til naturværdier 

og friluftsliv. 

Det skriver Brian Kronvang 

og Annette Baattrup-Pedersen 

fra Danmarks Miljøundersøgelser, 

Goswin Heckrath fra 

Det Jordbrugsvidenskabelige 

Fakultet samt Irene Wiborg fra 

Videncentret for Landbrug i 

Jord og Viden (9/2010). Et eksempel 

er randzonens evne til 

at tilbageholde jord og fosfor. 

Evnen er veldokumenteret, 

men afhænger af erosionsrisi- 

koen. Nogle steder er ti meter 

randzone alt for meget. Andre 

steder er det alt for lidt. 

I alle tilfælde savner Kronvang 

& co. dog mere sikker viden, 

bl.a. om randzonernes effektivitet. 

Hvor længe virker 

zonen som fosforfilter og hvad 

kan man gøre for at bevare filtrets 

effektivitet? Den seneste 

forskning viser at et af midlerne 

være en aktiv pleje og tilplantning 

med træer og buske. 

Det reducerer både jordog 

fosfortabet. 

Desuden efterlyses viden om 

hvordan randzonerne påvirker 

naturværdier og friluftslivet. 

Det anbefales dog for biodiversitetens 

skyld at tage udgangspunkt 

i den eksisterende 

natur. Er der uforstyrret natur i 

nærheden, kan man f.eks. få 

en bedre indvandring af arter 

til randzonen. Træer kan ogsåøge 

den biologiske variation 

fordi grov, ensformig urtevegetation 

skygges. Muligheden 

for stier skal tænkes med. Hvis 

man dobbelthegner mod å og 

mark, beskytter man afgrøderne 

og gør det muligt at lade 

får afgræsse randzonerne. 

„Det er vigtigt at vi ikke udlægger 

50.000 ha randzoner 

uden blik for hvor vi får mest 

ud af pengene,“ skriver de fire 

som advarer mod at plante 

energipil i randzonen - noget 

Grøn Vækst ellers tillader. Man 

risikerer både udvaskning af 

næringsstoffer og faldende 

biodiversitet. Og den er svær 

at fjerne igen på grund af sin 

kraftige genvækst. 

AREALER MED JORDEROSION 

Høj risiko 

Mellem risiko 

Lav risiko 

Arealer med sedimentation 

Vandløb 

Risikoen for erosion til 

vandløbene bør være med til 

at afgøre randzonens bredde. 

Eksempel fra forfatternes 

‘P-risiko-værktøj’. 

Fra gammel tid krævede 

vandløbsmyndighederne en 

udyrket bræmme på en meters 

penge. Med vandløbsloven fra 

1992 blev det to meter, bl.a. 

for at beskytte bredden mod 

de tungere maskiner. I Vandmiljøplan 

III i 2003 blev 10 meter 

et nyt mål der skulle nås i 

2015. Det skal randzoneplanen 

i Grøn Vækst hjælpe med. sh 

KILDE 

Brian Kronvang, Irene Wiborg, Goswin 

Heckrath, Annette Baattrup-Pedersen 

(2010): Multifunktionelle 

randzoner for natur, miljø og friluftsliv. 

Jord og Viden 9/2010. 


Roser er måske ikke lige det 

man først forbinder med 

Norge. Og alligevel. F.eks. kan 

man i Røyse, 50 km fra Oslo, 

finde Maiken Thims gartneri 

Rosa Røyse. Det ligger i et område 

med frodig landbrugsmuld 

som vi kender det hjemmefra, 

men samtidig bliver 

området kærligt omfavnet af 

omliggende fjelde og fjorde. I 

dette rosenparadis har jeg været 

så heldig at komme i praktik 

14 dage i foråret for at suge 

til mig af viden på min 

færd mod at blive gartner. 

Målet var at udvide min viden 

om roser, ikke mindst historiske 

roser som er gartneriets 

speciale. Jeg skulle bl.a. lære 

at okulere ‘øjne’ på rosengrundstammer 

og gennemgå 

hele processen i at fremstille 

og passe roser. 

Rosa Røyse er et lille gartneri 

hvor produktionen foregår 

på den gammeldags måde. 

Der passes godt på hver enkelt 

rose, og det resulterer i et anslag 

på 90%. Et imponerende 

tal når man kæmper mod vejr 

og jordrotter. Maiken Thim er 

uddannet planteskolegartner i 

Danmark og står selv for den 

Produktionen fra efteråret som lige er ‘nakket ned’. Bambusstokkene angiver rækkerne af roserne og starten 

og slutningen på en sort. Der bliver ikke lavet så mange roser af hver sort. Nogle af de roser der bl.a. bliver 

fremstillet, er Gerbe rose (Faque 1904). Rosa wichuraiana x Baronne Adolphe de Rothschild, Blanc double de 

Coubert (Cochet-Cochet 1892) og Mme Louise Levêque Lévêque 1898. Se sortimentet på www.rosaroyse.no. 

36 

To uger i Røyse 

vækkede den 

indre rose 

NORSKE 

ROSER 

Tekst, foto og akvarel: 

Cecilie Balling 

daglige drift. Jeg fik lov til at 

følge processen fra de første 

grundstammer blev sat til pakken 

skulle sendes til kunden. 

En dag i marken 

I den periode jeg deltog i arbejdet, 

skulle vi plante omkring 

1200 grundstammer ud. 

Marken var pløjet af en lokal 

landmand, og ploven er den 

eneste maskine der bliver 

brugt i produktionen. Herefter 

målte vi rækker op, fjernede 

ukrudt, trampede jorden i 

rækken til og gik i gang med 

skovl for at lave en rende til at 

plante grundstammerne i. 

Jeg undrede mig over at 

man trampede jorden til, nu 

den var fin og blød. Maiken 

kunne lære mig at det var lettere 

at grave en rende hvis jorden 

ikke er alt for løs. Det vigtigste 

er dog at jorden holder 

på fugtigheden når den er lidt 

fast. Efter at grundstammerne 

var kommet i jorden, hyppede 

vi jorden op omkring, igen for 

at holde på fugtigheden og 

for at beskytte rosen. 

Ved siden af stod produktionen 

fra sidste år. Der kunne 

jeg se de okulationer som var 

Podningskviste 

blevet lavet i efteråret og nu 

havde små skud. Her skulle 

grundstammen som er cirka 25 

cm høj, ‘nakkes’ ned til cirka 2 

cm over okulationen, og beskyttelsesplasteret 

fjernes så 

knoppen kunne komme frem. 

Dagen i marken bød også på 

opgravning af salgsklare roser. 

Kunderne bestiller via gartneriets 

hjemmeside og får sendt 

deres varer gennem posten. 

Marken ligger lige ned til 

Tyrifjorden. Arbejdet i sig selv 

er spændende. Derfor kan det 

kun ses som en bonus når man 

til frokost ser ud over det fantastiske 

landskab. Hvilken natur. 

Det er stort for en københavnerkvinde 

som jeg, men er 

det ikke også en af glæderne 

ved at være gartner? 

De 3 p’er 

Når dagen havde rundet middag 

returnerede vi til gården, 

hvor roserne blev pakket eller 

pottet. Der havde været en del 

jordrotter der desværre er meget 

glade for rosenrødder. 

Derfor opgravede vi nogle af 

de sorter der ikke var så mange 

af før eventuelle jordrotteangreb. 

Det er ærgerligt at se 

en rose man har passet og plejet 

i 2-4 år kun for at blive aftensmad 

for en rotte. 

Hver pakke blev omhyggeligt 

polstret så rosen kunne 

klare transporten og blev afsendt 

samme eftermiddag. På 

gården var der et lille udvalg 

af pottede roser. De bruges 

hovedsagelig til blomstermarkeder 

hvor gartneriet deltager. 

Engang imellem kom der - 

efter aftale - et par kunder 

forbi for at hente deres bestilling. 

Så kunne de samtidig se 

rosensortimentet. 

Okulation og podning var 

også en del af formålet med 

mit praktikophold. Hvad gør 

man så når dette arbejde slet 

ikke gøres hos Rosa Røyse om 

foråret? Det var der selvfølgelig 

en løsning på. Jeg fik nogle 

friske æblegrene og sad på 

terrassen og øvede mig på 

forskellige snit og metoder. 

Det vækkede min nysgerrighed. 

Det er utroligt hvad man 

kan skabe med disse metoder. 

Min indre rose er vækket 

Det har været en fantastisk tur 

både fagligt og privat. Jeg har 

genfundet glæden ved gartnerarbejdet 

efter en lang og 

kedelig vinter. Og så fik jeg 

foråret to gange. Foråret kommer 

cirka 14 dage senere til 

Røyse end til Danmark. Jeg 

fandt også lysten til at begynde 

at tegne igen, for hvor finder 

man bedre inspiration end 

hos roserne. 

Sådan en tur kan kun give 

en fornyet energi og tørst efter 

endnu mere viden inden 

for ens fag. Der ligger en verden 

af roser og venter på os, 

så hvis du har muligheden, så 

søg den, hvad enten du er elev 

eller gammel rotte i faget. 

Men ingen jordrotter, tak! 

SKRIBENT 

Cecilie Balling er produktionsgartnerelev. 

Kirsten Wiedemanns Legat støttede 

rejsen. 


Vi vil helst have rododendron og æbler 

En have med æbletræer, rododendron, 

solsorte, egern og 

ingen svalderkål. Det er sikre 

elementer i danskernes drømmehave 

ifølge en undersøgelse 

i IdéNyts villapanel i juni 

hvor 9056 ud af 25.000 haveejere 

har anført hvilke blomster, 

frugttræer, dyr og fugle 

de holder mest af. 

Inden for blomster vinder 

rododendron foran roser, 

stauder, tulipaner og liljer. Ser 

man kun på Fyn og Sjælland, 

er det dog rosen der vinder. 

Ser man på frugter, bær og 

grøntsager vinder æbler foran 

jordbær, tomater, kartofler og 

kirsebær. De ældre har dog 

kartoflen på andenpladsen. 

Ser man på det mest irriterende 

ukrudt vinder skvalderkål 

foran mælkebøtter for 

mos, brændenælder og tidsler. 

Ser man på dyr i haven, vinder 

pindsvin, foran egern, rådyr, 

hare og kronhjort. Blandt fuglene 

er solsort mest populær 

foran musvit, blåmejse, gråspurv 

og rødhals. 

Hydraulikcylindre kan da sættes i stand 

Hydraulik bruges i de fleste 

entreprenørmaskiner, men 

den snilde teknologi er også 

sårbar. Et enkelt sandkorn kan 

ødelægge både cylinder og 

stempel. Og så skal hydraulikcylinderen 

udskiftes - eller repareres. 

Reparation af defekte 

hydraulikcylindre tilbydes af 

Dani-tech Support i Haderslev. 

Og en reparation er både hurtigere 

og billigere end at bestille 

en ny, lyder det fra virksomheden 

der er et dattersel- 

skab til hydraulik- og transmissionsvirksomhedenDanitech. 

Dani-tech Support renoverer 

i dag omkring 10.000 cylindre 

årligt. En fast kunde 

gennem 15 år er Kolding Maskinforretning 

der som regel 

får renoveret defekte hydraulikcylindre 

frem for at bestille 

nye hos producenten. Undtaget 

er dog cylindre til nogle 

skovningsmaskiner og hvor hydraulikken 

skal bruges til personløft. 

www.dani-tech.com. 

ENEMARK 

GRUPPEN 

RAPID EURO 

med 

LIPCO 

stennedlægningsfræser 

Basismaskinen er 

fuldhydraulisk 

med el-tilkobling 

H.G. ENEMARK A/S 

Baldersbæksvej 40, 2635 Ishøj 

www.hg-enemark.dk 

e-mail: hge-enemark.dk 


Store offentlige 

skovrejsninger er 

bedre end små private 

Det gælder især i forhold til friluftsliv, men 

også naturindhold og vedproduktion. Til 

gengæld er etableringen dyrere, viser en ny 

evaluering af de støttede skove 

. 

Staten satser på at støtte privat 

skovrejsning, men faktisk 

er de skove som staten selv 

rejser af bedre kvalitet. Det 

skyldes især at de er meget 

større og bedre udformet, og 

at Skov- og Naturstyrelsen, der 

forvalter de offentlige skove, 

har et mere kyndigt personale. 

Mange private skove er simpelt 

for små til at spille en væsentlig 

samfundsgavnlig rolle. 

Det viser en ny undersøgelse 

som den rådgivende organisation 

Landskabsværkstedet har 

udført. Undersøgelsen er den 

første som ser på hvad staten 

har fået ud den milliardstøtte 

som er givet til skovrejsning. 

Det offentlige har siden 1989 

brugt 1.700-1.850 mio. kr. på 

de sidste 20 års skovrejsning 

ifølge Landskabsværkstedets 

skøn. Midlerne er nogenlunde 

lige fordelt på offentlig skovrejsning 

og på støtte til privat 

skovrejsning. 

38 

Sammenholder man beløbet 

med det opnåede antal hektar 

skov, er omkostningerne ved 

at etablere statslig skovrejsning 

75-100% større pr. hektar 

end støtten til privat skovrejsning. 

Til gengæld er de statslige 

skove mere værd. De har 

især større friluftsværdi, men 

har også større naturværdi og 

leverer mere og bedre ved når 

den tid kommer. Investeringen 

er derfor formentligt bedre på 

lang sigt - og kunne også være 

det på kort sigt hvis man solgte 

skoven. Der er dog ikke foretaget 

en totaløkonomisk 

analyse for en hel trægeneration 

og som mere detaljeret 

kunne belyse den økonomiske 

sammenhæng. 

Som led i støtten til den private 

skovrejsning, bør det sikres 

at de privare skovrejsninger 

kommer samfundet mere 

til gavn, anbefales det i rapporten. 

Man kan f.eks. kræve 

at de nye skove er mindst 10 

ha. De evaluerede private 

skove havde et gennemsnit på 

6,4 ha. Man kan også indføre 

samme adgangsregler som i de 

offentlige skove og stille krav 

til træarter og åbne arealer. 

Det handler om at få mest mulig 

samfundsgavnlig skov for 

pengene, understreges det. 

Faktisk kan man også få mere 

ud af de offentlige skovrejsninger. 

Nok er de bedre end 

de private, men de har også 

manglet inspiration og idéer, 

fremgår det af evalueringen. 

36 skove evalueret 

Evalueringen, der fandt sted i 

2009, omfatter 36 skove plantet 

på 1700 ha tidligere landbrugsjord 

i 1990’erne. De 13 er 

statslige skove. De øvrige 23 er 

private hvoraf 18 er plantet 

med tilskud og 5 plantet uden. 

Evalueringen følger op på 

en evaluering der i 1999 blev 

Private skove spænder fra helt urørte tilplantninger til skove hvor ejere, ofte pensionister, omhyggeligt passer 

bevoksningerne. Her eksempel på det sidste hvor der er afstandsreguleret i en egebevoksning. 

At gå ind i de nye skove kan kræve lidt mod. Her er vilkårene endda 

forbedret. Et skilt hvor der stod ‘her pågår jagt’ er fjernet efter at en 

skovgæst påtalte at sådan permanent skiltning var ulovlig. 

udført af Landskabsværkstedet 

og Landbrugets Rådgivningscenter 

i samarbejde med 

Skov- og Naturstyrelsen. Skovene 

var da i etableringsfasen, 

nogle helt nyplantede. Man så 

på skovenes lokalisering i forhold 

til planinteresser (naturværdier, 

grundvand, landskab, 

kulturhistorie) samt skovenes 

rekreative muligheder. Endvidere 

blev der set på skovenes 

udformning og etablering, 

navnlig i forhold til rekreation, 

natur og vedproduktion. 

Landskabsværkstedet besluttede 

ti år senere at gense de 

samme 36 skove der siden er 

groet til som rigtige skove. 

Den nye evaluering har særlig 

fokus på hvordan skovene har 

udviklet sig i forhold til rekreation, 

naturhensyn og produktion, 

mens analyser af skovenes 

lokalisering ikke er gentaget. 

Især er de rekreative forhold 

vurderet grundigt fordi 

arbejdet er støttet af Tips- og 

Lottomidlerne til friluftslivet. 

Ud over de 36 skovregistreringer 

er der lavet telefoninterview 

med potentielle skovgæster 

(naboer og lokale foreninger/institutioner/skoler) 

i 

12 skove. De blev spurgt om 

hvordan de bruger skovene, 

og hvilke ønsker de har til 

dem. Endelig er der lavet et 

studie i to skove om indvandring 

af skovbundsvegetation. 

Skovfordoblingen 

Skovrejsningen kom på den 

politiske dagsorden midt i 

1980’erne. Overskudsproduktionen 

af landbrugsprodukter 

i EU trak marginale landbrugsarealer 

ud af produktion. Samtidig 

var der stigende opmærksomhed 

på skovens fordele. 

Ikke blot som vedproducent, 

men også i form af friluftsliv, 

natur og miljø. 


Det førte i 1989 til Folketingets 

beslutning om at fordoble 

det danske skovareal i løbet 

af en trægeneration på 80-100 

år. Politikken er bekræftet flere 

gange, bl.a. i Danmarks Nationale 

Skovprogram fra 2002. 

Natur- og miljøbegreber som 

biodiversitet og klimahensyn 

har i mellemtiden fået stigende 

betydning. Skove optager 

og lagrer CO 2, både i den levende 

og døde vedmasse. 

Skovtilplantningen er dog 

ikke fundet sted i det tempo 

politikerne har besluttet. Målet 

er 4.500 ha pr. år i 100 år, i 

alt 10% af landets areal hvorved 

man i alt når op på godt 

20% skov. Ifølge Skov & Landskab 

er der 1990-2005 rejst 

45.000 ha ny skov svarende til 

kun 3.000 ha om året eller i alt 

1% af landets areal. Omkring 

halvdelen af skovrejsningen er 

enten offentlig skovrejsning 

eller privat skovrejsning med 

skovrejsningsstøtte. 

Bedre målemetoder har 

samtidig hævet den officielle 

skovprocent fra 10,3% i 1989 

til 13,2% i 2009. Det ser fint ud 

hvis målet er 20% skov om 60- 

80 år. Hvis målet fortsat er en 

fordobling af skovprocenten i 

1989, ser det knap så fint ud. 

Det er især i den offentlige 

skovrejsning at der er et efterslæb. 

Den er de sidste ti år faldet 

fra en femtedel til en tiendedel 

af den tilstræbte målsætning. 

Det forklares generelt 

med dårlig økonomi og 

prioriteringer. Og det er problematisk 

da det især er den 

offentlige skovrejsning der le- 

ver op til samfundets forventninger 

om indhold og kvalitet, 

understreger rapporten. 

Friluftsliv i private skove 

Der er private skove med fine 

oplevelsesmuligheder, og nogle 

ejere er også meget imødekommende 

over for skovgæster, 

men set i forhold til friluftslivet 

kommer de private 

skove gererelt til kort. Kun én 

privat skov får en god bedømmelse. 

Tit er det kun skovejeren 

selv og nogle få jagtlejere 

eller naboer der har glæde af 

skoven. Samtidig findes der 

private skovejere som virker 

både nidkære og uimødekommende 

over for skovgæster 

trods de betragtelige offentlige 

midler der er gået til skovrejsningen. 

Ringe Skov er en offentlig skovrejsning plantet i 1999, overvejende med eg som hovedtræart. Ridning er 

tilladt. Det skaber tilsyneladende ikke problemer selv om det er de samme skovveje der bruges. 

I to tredjedele af de støttede 

private projekter er der ikke 

tilstrækkelig adgang. I nogle 

tilfælde kan man slet ikke 

komme ind i skoven. Begrænsningen 

er oftest en psykisk 

barriere, idet den besøgende 

enten skal tæt forbi en privat 

bolig, mødes af private skilte 

eller på anden måde føler sig 

på privat område. Nogle skovejere 

udfolder en adfærd der 

direkte holder - eller skræmmer 

- folk bort. Det kan bl.a. 

forklares med et begrænsede 

kendskab til lovgivningen. 

Samtidig er der problemer 

med skovenes indre veje og 

stier. Oftest dur de ikke til almindeligt 

fodtøj, eller også er 

der dårlig sammenhæng rundt 

i skoven. I de fleste private 

skovrejsninger kan stier og veje 

heller ikke bruges til almindelig 

cykling. Problemet er 

særligt mærkbart fordi skovgæster 

i privat skov ikke må 

færdes uden for stier og veje. 

Endelig er der oftest kun få 

oplevelsesværdier som naturrigdom, 

kulturhistorie, fysisk 

aktivitet og socialt samvær tilstede 

i de nye private skove, 

ofte på grund af skovenes begrænsede 

størrelse. 

De private skove ligger oftest 

i landdistrikter. Alene derfor 

kommer der ikke mange 

skovgæster, og dem der kommer 

- og måske er i tvivl om de 

må besøge skoven - har andre 

naturmuligheder i nærheden. 

Derfor er tabet til at overse, 

men spørgsmålet er fortsat om 

skovrejsningsmidlerne er brugt 

på den bedste måde. 

Friluftsliv i offentlige 

I de større statslige skovrejsninger 

kan det oftest både ses 

og mærkes at friluftslivet er et 

vigtigt formål. Skovene er ofte 

mere tilgængelige, og har en 

bredere variation af faciliteter 

og oplevelsesmuligheder. Samtidig 

er der gerne tænkt mere 

over skovens tilpasning i landskabet. 

De offentlige skove 

imødekommer også friluftslivet 

med en mere bynære beliggenhed. 

Det udstiller dog 

også et dilemma: Brugerne vil 

gerne have at der kal være 

stille i skovene, men de ligger 

tit nær større veje og industri. 

Stierne og vejene er generelt 

bedre i de statslige skove, 

både i teknik, linjeføring og 

og sammenhæng med andre 


Bukkerup Skov er en af de gode private skovrejsninger. Den veksler mellem åbne arealer og lukkede 

bevoksninger. Stier på i alt 5 km slynger sig samtidig elegant rundt i skoven. 

stier og veje. Lovgivningen sikrer 

i alle tilfælde bedre adgang 

i statsskovene. 

Træartsvalget er også mere 

professionelt i de statslige skove 

med større variation i både 

skovudtryk og plantevalg. Der 

er mere fokus på løvtræ og 

lokalitetskortlægning. Hertil 

kommer de bedre forudsætninger 

i form af et forstligt 

personale som også er en fordel 

hvis man ønsker en naturnær 

skovdyrkning. 

Evalueringen vanskeliggøres 

af at der er mange forskellige 

holdninger til hvad der gør de 

ny skove optimale for friluftslivet. 

Præferenceundersøgelser 

peger dog på at det generelt 

er populært med en lysvenlig 

skov eller en søjlehal præget 

af løvtræer og gerne med et 

rigt indhold af åbne arealer, 

søer og vandhuller. Det er en 

tendens der bekræftes i interviewundersøgelsen. 

Staten har traditionelt understøttet 

det stille friluftsliv, 

men fysisk aktivitet, motion og 

specialiserede aktiviteter har 

fået større vægt, bl.a. i form af 

mountainbikeruter og hundeskove. 

Samtidig er der kom- 

40 

met mere fokus på pædagogiske 

funktioner som ‘Skolen i 

skoven’ og naturvejledning. 

Altid bedre natur 

De nye skove, både offentlige 

og private, store og små, forbedrer 

artsdiversiteten i landskabet. 

Det er især tydeligt når 

man sammenligner med den 

artsfattige landbrugsjord som 

den skovene er rejst på. 

Skovene er dog ikke lige gode. 

Artsdiversiteten er størst 

hvor skovene har indbygget 

andre naturtyper end skov, 

især lysåbne arealer, og hvor 

skovene knytter sig til en eksisterende 

grøn struktur. Sådan 

er det mest i de større skove, 

altså de offentlige. I de små 

skove er der ikke altid levnet 

plads til andre naturtyper end 

lige skov. De savner variation 

og er sjældent optimalt lokaliserede 

i forhold til andre grønne 

strukturer som krat, vandhuller 

og åbræmmer. 

Ellers har både store og små 

skove deres berettigelse, de 

store som kerneområder for 

flora og fauna, de små som 

trædesten i agerlandets spredningskorridorer. 

Generelt er markukrudtet 

ved at blive skygget bort i de 

nu 10-20 årige skove. Samtidig 

er en del overdrevsarter ved at 

etablere sig på stier og i lysninger. 

Det er i det hele taget 

mest den lyskrævende flora - 

og den tilknyttede fauna - der 

først får glæde af de nye skove. 

Samtidig optræder enkelte 

store og konkurrencedygtige 

arter som skvalderkål, febernellikerod 

og stor nælde, nok 

på grund af den kraftigt gødede 

landbrugsjord. 

Man kan endnu kun finde 

enkelte skovarter. Ikke så underligt, 

for de spredes normalt 

langsomt med f.eks. myrer eller 

vegetativt. De enkelte anemoner 

man ser, kan være indført 

af mennesker eller dyr. Til 

typiske skobundsarter hører 

ud over anemone bl.a. skovhullæbe, 

skov padderok, almindelig 

mangeløv, dunet 

steffensurt og knoldet brunrod. 

Bregner der spredes med 

vinden, er der allerede flere af. 

Efterhånden som skovene 

slutter sig og bliver mørkere, 

og jorden udvaskes for næringsstoffer, 

vil der efterhånden 

indfinde sig en egentlig 

skovnatur. Skovens vilde dyr, 

planter, insekter og svampe 

flytter stille og roligt ind, godt 

hjulpet af fuglene og hjortevildtet 

der spreder sig let over 

store afstande og tit medbringer 

frø af vilde planter, f.eks. 

brombær, hindbær, vild kaprifolium, 

hyld, kirsebær, æble 

og anemone. 

Vedproduktion 

Skovene skal også producere 

ved, og her står de offentlige 

skove også bedst. Det skyldes 

især at de er større med mindre 

randpåvirkning og en bedre 

arrondering. Årsagen er 

dog også personalets forstlige 

kompetencer der har sikret en 

vellykket kulturfase og et lokalitetstilpasset 

træartsvalg. I 

de private skove findes ofte 

usikre træartsblandinger. 

Denne generelle tendens 

dækker dog over stor variation. 

I mange offentlige skove 

trækker det ned at der er et 

driftsefterslæb med manglende 

udtynding og afstandsregulering 

samt manglende 

efterbedring og tilsyn med 

bl.a. askesyge eller andre sygdomme. 

Det kan på lang sigt 

medføre tab af kvalitetstræ 

hvis man ikke får indhentet 

driftsefterslæbet. 

Omvendt er der også mange 

eksempler på at de private 

skove passes fint. Skovejerens 

entusiasme gør at skoven bliver 

passet, også selv om det ud 

fra en rationel cost-benefit-betragtning 

er uøkonomisk. Driften 

udføres ofte af en skoventreprenør 

der i nogle tilfælde 

udfører arbejdet mod at sælge 

flisen fra de udtyndede træer. 

Det efterlader ofte meget brede 

spor som især i små skove 

virker meget dominerende og 

gør skoven mindre attraktiv 

set med rekreative øjne. sh 

LANDSKABSVÆRKSTEDET 

Landskabsværkstedet er en privat organisation 

der udfører rådgivning inden 

for formidling, konceptudvikling, 

planlægning og analyse samt udfører 

mindre designprojekter, alt sammen 

knyttet til skov og natur. 

KILDER 

Landskabsværkstedet (2010): Skovrejsninger 

fra 1990’erne - et eftersyn. 

Landskabsværkstedet (2010): Rekreation 

og friluftsliv i de nye skove II - 

interviewundersøgelse. 

Landskabsværkstedet (2010): Skovrejsninger 

fra 1990’erne - resumé og 

anbefalinger. 

Landskabsværkstedet (2010): Privat 

skovrejsning dumper. Pressemeddelelse 

7.10.10. 

Se rapporterne på www.landskab.nu. 


PAS PÅ HEDEN 

Ved stærk varme er fugtig luft 

en ekstra belastning for kroppen. 

Ikke mindst når man som 

anlægsgartner arbejder ude. I 

høj og fugtig varme er det 

sværere at komme af med varmen. 

Vi køler ved at svede, og 

svendkølingens effektivitet falder 

under fugtige forhold. Risikoen 

for udmattelse, hedeslag 

og solstik stiger. Drik 

vand, hold pause, søg skygge 

og kølighed. 

Hedeindekset, som er præsenteret 

af Danmarks Meteorologiske 

Institut, kombinerer 

varme og fugt til et tal der viser 

risikoen - under vedvarene 

påvirkning vel at mærke. Er 

Ved vedvarende påvirkning 

Minimal risiko, 

udmattelse mulig. 

Tiltagende risiko, solstik 

og udmattelse mulig. 

Fare, hedeslag eller 

solstik sandsynlig. 

Stor fare, hedeslag eller 

solstik meget sandsynlig. 

temperaturen f.eks. 30°C og 

fugtigheden 75%, så føles det 

som 36°C. Børn og ældre er 

særligt udsatte i varmen. 

Det er heldigvis sådan at det 

er den relative fugtighed som 

er relevant i forbindelse med 

hedeindeks. Og den falder 

drastisk når temperaturen stiger 

fordi varm luft kan indeholde 

mere fugt. Det er derfor 

sjældent at det samtidig er 

både meget varmt og meget 

fugtigt. Men det kan ske. 

Levering lige til døren 

Kvalitetsprodukter til din have 

Forhandles gennem dit havecenter 

Leveringstid: 22-7 7 dage dage. 

Champost anbefales af Jesperhus Blomsterpark 

www.champost.dk · 96 19 18 80 · sg@champost.dk 


42 

OK grøn anlæg 

- grundlaget for 

kvalitet i top 

Pleje og vedligeholdelse 

Anlægsarbejde 

Jordarbejde og kloak 

OK grøn anlæg as 

Tlf.: 57 53 75 09 

www.ok-as.dk 

Inspirerende 

udemiljøer anlægges 

og vedligeholdes 

Når roden tømmer jordvæskens fosfor 

Planten optager kun fosfor opløst i jordvæsken højest 2 mm fra roden. 

Denne zone tømmes til gengæld 40 gange i døgnet 

Af Asbjørn Nyholt 

Fosfor (P) er et af hovednæringsstofferne 

og er vigtig 

for transport og lagring af 

energi i planten. Symptomerne 

på fosformangel ser man 

først i form af nedsat bladvækst. 

Ved øget mangel ses en 

mørk til sortfarvning af bladene, 

og ved udtalt mangel bliver 

bladene røde til violette. 

Det er kun det fosfor der er 

opløst i jordvæsken inden for 

en afstand på højest 2 mm fra 

roden som planten er i stand 

til at optage. Denne zone tømmes 

cirka 40 gange pr. døgn 

når græsset er i god vækst. 

Rødderne udskiller syrer der er 

med til at opløse fosfor til 

jordvæsken. Der lever også en 

mængde mikroorganismer tæt 

på roden som er med til at frigive 

fosfor. 

De lettilgængelige reserver 

kan frigives hurtigt i løbet af 

timer, dage eller uger. Om 

græsplantens forsyning af fosfor 

er tilstrækkelig, afhænger 

af mængden og fordelingen 

af rødder, og om der er mange 

rodhår på rødderne. 

I en frugtbar landbrugsjord 

er der opløst 100-200 g fosfor i 

jordvæsken i de øverste 30 cm 

på en hektar (pløjelaget). I 

god vækst optager en bygafgrøde 

600 g fosfor om dagen 

pr. ha. Da fosfor kun kan bevæge 

sig 1 mm på 3 uger i 

jordvæsken eller 1 cm på 5 år, 

kan afgrøden kun få fosfor 

nok ved at rødderne hele tiden 

vokser frem til nye områder 

i jorden. 

Cirka 90% af vækstjordens 

forfor er utilgængelig for 

plantevækst. Denne fosfor er 

bundet til jordmineraler og organisk 

materiale. En mindre 

del på 5-10% er på en form, så 

det kan blive plantetilgængeligt. 

Det er fra denne lille pulje 

det opløste fosfor i jordvæsken 

kommer fra. Man kan 

tænke på det som forbundne 

kar. Fjernes lidt fra jordvæsken, 

rykker det langsomt baglæns 

i systemet. 

Det er velkendt at rodhårene 

bliver kortere på planter 

der er overforsynet med fos- 

Fosformangel ses her som de violette farver. Nyetablerede græsplanter 

med et uudviklet rodnet i en kold forårsjord udviser ofte tegn på fosformangel. 

Foto: Asbjørn Nyholt. 

for. Meget fosfor kan derfor 

indirekte komme til at hindre 

optagelsen af tilstrækkeligt 

mangan (Mn) da optagelsen af 

Mn er afhængig af aktive rødder 

med mange rodhår. Mangan 

bevæger sig endnu mindre 

i jorden og binder sig endnu 

hårdere end fosfor gør. 

Forskere ved KU-Life arbejder 

på at udvikle nye analysemetoder 

til at bestemme jordens 

evne til at forsyne planterne 

med næringsstoffer. De 

gamle metoder er ikke gode 

nok for de næringsstoffer (P, 

Cu og Mn) der ikke bevæger 

sig frem til roden. 

De nye metoder bygger på 

stoffernes evne til at vandre 

gennem en membran og kaldes 

DGT (Diffusive Gradients in 

Rodspids med rodhår. Nyvækst i 

roden og mængden af rodhår er 

afgørende for optagelsen af fosfor. 

Roden kan kun optage fosfor 

højest 2 mm væk fra roden. Billedet 

er 60 µ (0,06mm) bredt. En µ 

(= my, mikrometer) er en milliontedel 

meter, altså 0,000001 meter. 

Thin films). Metoden er endnu 

ikke praktisk tilgængelig. Med 

den nuværende metode, fosfortal 

(Pt), udtrækker laboratoriet 

cirka 10% af fosforindholdet 

i en grovsandet jord, 

svarende til den pulje der kan 

blive tilgængelig. 

Cirka 15% af det fosfor som 

planterne optager, stammer 

fra den nyligt tilførte fosfor. 

Resten stammer fra jordens 

puljer. Handelsgødning er 

med til at opbygge både den 

svært tilgængelige pulje og 

den der kan blive tilgængelig. 

Plænegræs har typisk et fosforbehov 

på ca. 13 kg P på en 

vækstsæson. Det skal dækkes 

ind af det organiske materiale 

der følger med topdressingen, 

af omsætningen af organisk 

materiale i vækstlaget, af reserver 

i vækstlaget og af den 

tilførte handelsgødning. Behovet 

for tilførsel er størst i de 

kolde forår og til unge planter 

med et uudviklet rodnet som 

ved ny- og eftersåning. ❏ 

KILDER 

Lars Stoumann Jensen (2010): Jordens 

næringsstofsressourcer. 

S. Husted og J. K. Schjøring (2010): 

Bedre bestemmelse af plantetilgængelig 

fosfor og mikronæringsstoffer i 

jord. Plantekongres 2010. 

Lars Stoumann Jensen (2000): Næringsstoffernes 

Funktion. 

G. Rubæk, G. Heckrath og L. Knudsen 

(2005): Fosfor i dansk Landbrugsjord. 

Grøn Viden Markbrug nr. 312, 2005. 

SKRIBENT. Asbjørn Nyholt er hortonom 

og privat rådgiver. 


Angrebet eterlader en hæk med store brune felter. www.pictokon.net. 

Svampesygdom i buksbom breder sig 

Svampesygdommen Cylindrocladium 

buxicola der angriber 

buksbom, er ved at brede sig i 

Europa, men har endnu ikke 

nået Danmark bortset fra at 

sygdommen i 2009 er set i 

planter indkøbt i Holland. 

Et angreb begynder med 

brune og sorte pletter på bladene 

og sorte linjer på stænglerne. 

Efter nogle dage falder 

bladet af. Senere kan skud, 

grene og hele planten dø. 

Hække står tilbage med store 

brune mellemrum. 

Buksbom havde indtil for 

nylig ingen alvorlige trusler fra 

sygdomme og skadedyr som så 

mange andre vedplanter. Så- 

dan er det ikke mere, og det 

kan bl.a. blive et problem for 

de historiske haver hvor buksbom 

bruges som hæk- og parterreplante. 

Sygdommen blev opdaget i 

Storbritannien i 1994. Siden 

har den spredt sig til kontinentet. 

Ifølge Malgorzata Kepler, 

GartneriRådgivningen (Gartnertidende 

18/2009) spredes 

svampen via sporer i jord, 

planter eller på redskaber. 

Først angribes rødder og rodhals. 

Det er uvist om alle arter 

og sorter angribes, men man 

kan i hvert fald se at flere sorter 

af den meget brugte Buxus 

sempervirens angribes. sh 

Asbjørn Nyholt 

Hortonom 

Gl. Nyborgvej 61 

DK-5772 Kværndrup 

Mobil +45 4020 9613 

asbjoern@nyholt.dk 

www.nyholt.dk 

Uvildig rådgivning 

Græspleje: Strategi og sparring 

Jordprøver: Analyse og tolkning 

Ring gerne - så ser vi, 

hvor vi kan samarbejde 


Saltskader afslører vinterens massive vejsaltning 

Mange træer og buske vil få deres vækst sat tilbage eller miste deres gode udseende. Eller dø 

Af Lars Bo Pedersen, Morten Ingerslev og Mads M. Krag 

Saltskadet hæk på hovedvej tæt på Hald Ege. Hækken springer kun ud over cirka 1 meter højde. Læg mærke 

til midterrabatten der domineres af den saltelskende engelskgræs. Foto: Lars Bo Pedersen. 

Massevis af træer, buske 

og hække langs vore 

større trafikårer er hårdt skadet 

som følge af vinterens ekstreme 

forbrug af vejsalt. Skadebilledet 

var i juni præget af 

tusindvis af træer med døde 

grene og døde rødfarvede 

nåle og blade. Mange træer 

og hække virkede helt døde 

uden et eneste blad. 

Det ser ud til at være gået 

værst ud over fyr, men også 

gran og bøg er hårdt ramt. 

Skaderne ser værst ud i Jylland 

og på Fyn, men øerne er ikke 

gået ramt forbi. Et forsigtigt 

44 

DET GIFTIGE VEJSALT 

skøn antyder at op mod hvert 

tredje træ i de første rækker 

langs vejene på en eller anden 

måde er skadet af vejsalt. Tiden 

vil vise om skaderne aftager 

eller er uoprettelige. 

Vi så første gang skaderne 

1.-2. juni da vi var på tur til Jylland 

i anden anledning. Turen 

udviklede sig hurtigt til et studie 

af de massive svidningsskader 

fra vejsalt på træer og buske 

langs vejene, sådan som de 

så ud fra bilruden. Observationerne 

blev suppleret med stop 

når tid og kørselsforhold tillod 

det. Og de blev udvidet ugen 

■ Salt består af natrium (Na) og klorid (Cl). Begge stoffer er 

plantegifte, men klorid regnes for at være den værste. 

■ Foruden at være plantegift udtørrer vejsalt planter, man 

kalder det fysiologisk tørke. Denne udtørring kan ske både i 

jordbunden, hvor saltet udtørrer rodsystemet, og på plantens 

overjordiske dele, typisk på knopper, blade og nåle. 

■ Når Na eller Cl er til stede i store mængder i jordbunden, 

kan de også undertrykke optagelsen af næringsstoffer som 

f.eks. kalium (K) og nitrat (NO 3). 

■ Endvidere har Na en uheldig effekt på jordbundens partikler 

fordi Na mindsker jordens indhold af porer og dermed 

transporten af vand, luft og næringsstoffer til rødderne. 

efter på en afdelingstur. Vi har 

aldrig set så massivt et skadebillede 

før. 

Stort forbrug af vejsalt 

Vinteren 2009/2010 var usædvanlig 

hård med en intensiv og 

udvidet glatførebekæmpelse. 

Vejdirektoratet har brugt 

17.000 tons vejsalt sidste vinter, 

cirka 10.000 tons mere end 

sidste år. Vi har ikke set den 

endelige opgørelse af det samlede 

saltforbrug, men normalt 

ligger landsgennemsnittet omkring 

1 kg/m 2 , lidt mindre når 

vinteren er mild, og lidt mere 

når vinteren er hård og lang. 

Lagrene af vejsalt blev tømt 

i 2010 og alternativerne brugt 

op. Nye bestillinger fulgte og 

også disse leverancer blev 

brugt. Og fra flere kommuner 

hørte vi advarsler når vejstrækninger 

ikke var blevet saltede 

og gjort farbare. Foreløbige 

tal peger på et forbrug over 

2,5 kg vejsalt pr. m 2 som landsgennemsnit 

for 2009-10. 

Sidst vi så så stort et forbrug, 

var i 1996 som også var en 

hård og lang vinter med massive 

skader på træer, buske, 

hække, skovkanter og juletræer 

langs trafikårerne. Meget 

peger på at skaderne denne 

vinter har været endnu større. 

I en forskningsundersøgelse i 

København er der målt saltkoncentrationer 

i jordvæsken 

på 13 gram pr. liter. Det er tæt 

på saltholdigheden i Østersøen 

nær Bornholm. 

Observationer af skader 

Kilometer efter kilometer betragtede 

vi de saltsvidede træer, 

buske og hække. Værst i 

Jylland, måske en anelse mindre 

på Fyn og mindst på Sjælland 

og i København. 

Skaderne var værst langs hovedveje 

og motorveje der hvor 

buske, træer og hække står relativt 

tæt på og i samme niveau 

som vejkanten. Men vi så 

også flere steder hvor svidningsskaderne 

forekom på 

træer der stod 10 til 20 meter 

væk fra vejkanten og på træer 

og buske der stod på skråninger 

en eller to meter over vejniveau. 

Skaderne androg både 

offentlige og privat plantede 

træer og buske såvel som selvsåede 

vedplanter. 

I Jylland var skaderne værst 

på den vestvendte side af vejene, 

formodentlig på grund 

af kraftig og hyppigere østenvind 

i perioden med glatførebekæmpelse. 

Mindst berørt 

var de mindre veje hvor saltforbruget 

antageligvis har været 

betydeligt mindre end på 

de store trafikårer. Endvidere 

er kørselshastigheden også lavere 

på de mindre veje hvilket 

også kan begrænse den 

mængde salt der hvirvles op 

og spredes af bilerne. Når der i 

København ikke ses så mange 

saltskader kan det skyldes et 

mindre saltforbrug og flittig 

brug af saltværn. 

Både nåle- og løvtræer 

Værst er det gået ud over nåletræer 

der står med nåle hele 

vinteren. Især fyr er hårdt 

ramt, men der er også mange 

skader på gran. Det er både 

enkelttræer og skovkanter der 

er ramt. Et enkelt sted kørte vi 


forbi en juletræsplantage med 

nordmannsgran hvor træerne 

tættest på vejen var svidet. 

Det var gudskelov ikke en 

salgsklar kultur, for så havde 

det økonomiske tab været betydeligt. 

Symptomerne hos nåletræerne 

er typisk kraftig rødfarvning 

(nekroser, døde nåle) af 

træernes nedre nåle. Skaderne 

var som oftest værst på den 

side af træerne der vender ud 

mod vejen. Det antyder at 

skaderne især kan henføres til 

en retningsbestemt påvirkning 

- altså en direkte overjordisk 

afsætning af salt på nålene. 

Skaderne var til tider så 

voldsomme at det er spørgsmålet 

om disse særligt hårdt 

ramte træer overhovedet er i 

stand til at restituere. På mindre 

nåletræer var skaderne fra 

tid til anden så udbredte at 

samtlige nåle var nekrotisk 

rødfarvede. Måske var mange 

døende eller døde. 

Løvtræer er bedre beskyttet 

mod overjordiske skader fra 

vejsalt fordi træerne ikke har 

blade om vinteren. Men heller 

ikke de løvfældende planter er 

gået ram forbi. Især bøg fremstod 

som hårdt ramt. Mange 

buske og løvtræer havde et 

meget dårligt udspring med få 

og små blade, men mange var 

slet ikke sprunget ud. 

Buske og løvtræers blade 

var skadet fra jordhøjde op til 

1 til 2 meter og værst ud mod 

vejsiden. De retningsbestemte 

skader antyder at saltbetinget 

udtørring af grene, kviste og 

knopper har været en stor del 

af årsagen til det ringe udspring, 

men det kan ikke udelukkes 

at salt optaget via jordbunden 

har spillet og vil komme 

til at spille en stor rolle for 

udviklingen af saltskader hos 

løvtræerne. 

Mange vil givetvist dø 

Det er (i juni) endnu for tidligt 

at stikke entydige konklusioner 

ud fordi vi næppe har set 

det fulde omfang af saltskaderne. 

Saltstress via jordbunden 

foregår nemlig især i sommermånederne. 

Men et er sikkert: 

Mange træers, buskes og 

hækkes udseende vil de kommende 

år være påvirket af vinterens 

salt. Deres vækst er sat 

tilbage, og mange planter får 

måske aldrig et attraktivt udseende 

tilbage. 

Mange træer og buske dør 

givetvist, men det er for tidligt 

at spå om omfanget. Også 

jordernes frugtbarhed langs 

vejene vil være forringet med 

dertil hørende forringet plantevækst 

og favorisering af saltelskende 

plantesamfund. ❏ 

OBSERVATIONSRUTE 

Første tur: Fra København over Sjælland 

og Fyn. Færgen til Als. Op gennem 

Jylland til Ry og videre til Viborg. 

Videre til Rold Skov og til Clausholm 

Slot og Århus. Derfra til Odden 

og derfra med bil videre til København. 

Anden tur: Over Sjælland og Fyn til 

Ry og videre til Barritskov vest for 

Vejle. Retur samme vej. 

SKRIBENTER 

Lars Bo Pedersen og Morten Ingerslev 

er seniorforskere. Mads M. Krag er 

laboratoriefuldmægtig. Alle på Skov 

& Landskab, Københavns Universitet. 

Buskads langs en hovedvej hvor alt overjordisk tilsyneladende er gået 

ud. Foto: Lars Bo Pedersen. 

Start et langt 

venskab 

VANDPUMPE 

WB 20XT DRX 

En let og meget mobil 

pumpe med stor kapacitet. 

600 ltr./min., indløb og 

afgang: 50 mm, (2”). 

Pris ekskl. moms 

kr. 3.320,- 

GENERATOR 

EU 20i F 

230 V – 2,0 kVA – 50 Hz vekselstrøm. 

Handy generator i moderne 

design. EU20 med inverter kan parallelforbindes 

for dobbelt ydelse, 

er effektivt støjdæmpet og vejer 

kun 21 kg. 


kr. 10.380,– 

TRANSPORTER 

HP 450 BE1 

Stærk, driftssikker og støjsvag transporter 

m. gummibælter. Klarer stigninger 

op til 25 (gradtegn) med helt 

op til 350 kg. last. Fleksibelt lad kan 

indstilles i forskellige bredder. 


kr. 25.576,- 

Fælles for alle Honda maskiner er flot design med 

høj finish. De starter altid og er meget driftsikre. 

Oplev selv Hondas mange kvalitetsprodukter, der 

gør dit arbejde til en ren fornøjelse. 

Tima Products A/S · Tel. 36 34 25 50 · hondapower.dk 


15056 · bureauLIST.dk

Direktør Per Darmer 

fylder 60 år 

Virksomheden har 

20 års jubilæum 

I den forbindelse holdes 

reception fredag den 10. 

september 2010 kl. 12-15 

hvor der bydes på lidt 

godt at spise og drikke på 

Baldersbækvej 40, Ishøj. 

Velkommen ! 

H.G. ENEMARK A/S 

Baldersbæksvej 40, 2635 Ishøj 

www.hg-enemark.dk 

e-mail: hge-enemark.dk 

46 

RECEPTION 

Dem der ved mindst sprøjter mest 

Haveejere er ivrigst med at bruge pesticider i det grønne. Professionelle 

bruger mindre, men forvalter også mere ekstensive arealer 

Af Bente Mortensen 

Langt den største mængde 

pesticider som anvendes inden 

for det grønne område, 

spredes af private haveejere. 

Og det kan de gøre uden at vide 

noget særligt om det. Kun 

en fjerdedel af pesticidforbruget 

sker erhvervsmæssigt. Her 

er der uddannelseskrav, færre 

midler at bruge og visioner om 

at helt at udfase pesticiderne. 

Noget af et paradoks. 

I private haver blev der i 

2009 brugt 30.644 kg aktivt 

stof mod ukrudt, insekter og 

sygdomme eller omkring 2% 

af det totale danske forbrug. 

Det svarer til 0,35 kg pr. ha 

hvis man sætte havearealet til 

90.000 ha (600 m2 gange 1½ 

million haveboliger inklusiv 

sommerhuse). Her er ikke 

medregnet 57 tons jernsulfat 

til mosbekæmpelse samt midler 

mod myrer, alger, utøj og 

mus mv. samt desinfektionsog 

træbeskyttelsesmidler. En 

undersøgelse fra Københavns 

vestegn viser at haveejere 

sprøjter selv om otte ud af ti 

tror det kan skade grundvand 

og drikkevand. 

For golfbaner er der i 2009 

brugt 2.808 kg aktivt stof de 

tilsammen 11.700 ha. De svarer 

til 0,10% af det samlede 

pesticidforbrug eller 0,24 kg 

aktivt stof pr. ha. Forbruget 

stagnerer ifølge de indberetninger 

af grønne regnskaber 

som Dansk Golfunion har 

modtaget de seneste fire år. 

På golfbaner anvendes pesticider 

mest til at bekæmpe sneskimmel 

og til at bekæmpe 

ukrudt på fairway. 

I det offentlige var forbruget 

i 2006 5.120 kg aktivt stof. 

Miljøstyrelsen har ikke opgjort 

forbruget i 2008 grundet en 

lav besvarelsesprocent, men 

man prøver igen for 2011. Forbruget 

pr. ha er meget svært 

at anslå, men må - når alle typer 

arealer tages med - ligge 

på brøkdel af forbruget i haver 

og på golfbaner. Det er i 

øvrigt svært at få et godt overblik 

fordi forbruget også omfatter 

forpagtede og udliciterede 

arealer samt områder ved 

hospitaler, skoler, institutioner 

m.v. som drives af andre. 

I det offentlige bruges især 

ukrudtsmidler, navnlig glyphosat 

til bjørneklo og belægninger 

og hormonmidler som 

MCPA i græs. I kommunerne 

var forbruget i 2006 fordelt på 

512 kg på idrætsanlæg, 301 kg 

på veje og stier, 155 kg i skove 

og natur, 107 kg i parker og 

anlæg samt 66 kg på torve og 

pladser. I staten bruges de fleste 

pesticider til banearealer. 

Ikke nok med at haveejerne 

bruger mest. De har også flest 

midler at vælge imellem. I 

2010 blev der forhandlet 18 

aktivstoffer til plantebeskyttelse 

i private haver. Til sammenligning 

blev der til golfbaner 

forhandlet 10 aktivstoffer. Det 

er de samme aktivstoffer man 

bruger i haver og andre steder, 

men koncentrationen er 

ofte mindre i produkterne beregnet 

til havebrug. 

Når pesticider udbringes på 

golfbaner eller offentlige arealer 

kræves uddannet personale. 

Man skal besidde et gyldigt 

sprøjtebevis eller sprøjtecertifikat 

og gennemgå et 1dags 

opfølgningskursus hver 

fjerde år. Og det skal dokuenteres. 

Haveejere skal derimod 

ikke kunne noget. 

Det kan forekomme paradoksalt 

at dem dem der bruger 

mest pesticid - haveejerne 

- også der dem der stilles færrest 

krav til. Man kunne derfor 

konkludere at viden medfører 

lavere forbrug. Det skal dog 

også med at haver generelt er 

mere intensivt drevet end golfbaner 

og offentlige grønne 

områder set under ét. ❏ 

SKRIBENT 

Bente Mortensen er hortonom, Master 

of Environmental Management, 

GreenProject. 

KILDER 

Miljøstyrelsen (2006): Undersøgelse 

af pesticidforbruget på offentlige 

arealer i 2006. Miljøprojekt nr. 1171. 

Miljøstyrelsen (2009): Forbruget af 

pesticider til plantebeskyttelse i private 

haver i 2008. 

Dansk Golf Union (2009): Golfens 

grønne regnskab 2008 og 2009. 

www.trufgrass.dk. 

Miljøstyrelsen (2009): Konsulentordning 

til kommuner, regioner og statslige 

institutioner for at afvikle brugen 

af pesticider på det offentlige 

areal. Miljøprojekt nr. 1302. 

Processor og Sylvester Hvid & Co 

(2009): Analyse af haveejeres forbrug 

af pesticider, brugerundersøgelse. 

www.mst.dk 

www.middeldatabasen.dk. 


En ny cylinderklipning 

MowOn har udviklet en unik, enkel klipper 

der både forbedrer og billiggør princippet 

Man tager en stribe små 

cylinderklippere af den 

slags man kender fra små 

håndskubbere, bare meget 

stærkere. Man sætter dem 

sammen på en måde så trækkraften 

omdannes til skubbekraft 

samtidig med at klippemodulerne 

trykkes ned. Resultatet 

er et spændende og moderne 

bud på den efterhængte 

og hjultrukne cylinderklipper 

som tidligere var almindelig 

på boldbaner og i parker. 

Bag den nye klipper står det 

danske firma MowOn i Pandrup 

ledet af Bernd Heitlinger 

og Henrik Jonstrup. Efter flere 

års udvikling hvor de første 

maskiner er solgt til tyske golf- 

baner, går MowOn nu ind på 

det danske marked, både med 

store maskiner til professionel 

brug og med mindre maskiner 

til private. Klippererne er lette, 

hurtigkørende og energibesparende. 

Det gør dem meget 

miljøvenlige og driftsøkonomiske, 

oplyser MowOn. 

Cylindrene med de selvslibende 

knive er udviklet i samarbejde 

med ALKO Ginge. Cylindrene 

er dimensioneret meget 

kraftigere end hos håndskubbere, 

bl.a. i lejer og underkniv. 

Derfor kan de - som 

praksis også viser - holde til 

professionel brug en hel sæson 

eller mere på f.eks. fairway. 

Når cylindrene er slidt, 

sendes de til genbrug, og man 

køber nye til at montere i ophænget. 

Det tager kun et par 

minutter pr. cylinder. Hvert 

klippemodul vejer kun 20 kg. 

Mere vægt er ikke nødvendig 

takket være konstruktionen 

der ændrer trækket til et skub. 

Fordi klippemodulerne er så 

lette og ikke drives af hydraulik, 

kan man nøjes med en lille 

traktor. 25 hk er nok til en 

klipper med fire meters klippebredde. 

Desuden kan man køre 

hurtigt, op til 30 km/t. Det 

får knivene op mod 2000 omdrejninger 

i minuttet, meget 

mere end en håndskubber nogensinde 

når. Det sparer tid og 

brændstof. Op til 50-70% 

brændstof kan man angiveligt 

spare i forhold til en tilsvarende, 

almindelig klipper. Og 

man dæmper samtidig komprimeringen 

af vækstjorden. 

De enkelte klippemoduler 

kan sættes sammen i klippebredder 

fra 112 til 400 cm. Det 

svarer til 3 og 11 klippemoduler. 

På grund af de små moduler 

følger klipperen terrænet 

præcist så man får en jævn 

klipning, også i ujævnt terræn 

hvor hver enhed følger terrænet 

hver for sig. 

Cylindrene kan justeres til 

klippehøjder mellem 8 og 37 

mm. Her slipper man ikke for 

at skulle indstille hver cylinder 

for sig, men ifølge MowOn tager 

det kun tre minutter for 11 

cylindre. www.mowon.dk. sh 


gmPUBLIKATIONER 

De rigtige 

sommerhuse 

Lange, Lindhe og 

Andersson går til 

forsvar for de 

oprindelige kvaliteter 

Rigtige sommerhuse er små 

intime og enkle huse med 

nærkontakt til en ret ufriseret 

natur. Udenfor går sommerhuset 

i ét med landskabet. Indenfor 

vidner interiøret en 

familiær kulturhistorie med 

gammelt porcelæn og farmors 

kaffefilterholder på væggen. 

Rigtige sommerhuse markerer 

et sceneskift i forhold til helårshuset. 

De er uden komfort, 

men beregnet til et afslappet 

sommerliv hvor vi slipper perfektionen. 

En slags eskapisme. 

Græsset gror, mens man læser 

sin sommerkrimi. Tøjet dufter 

af de fyrretræer som det hænger 

til tørre under. 

Sådan er det i hvert fald ifølge 

arkitekt Bente Lange, fotograf 

Jens Lindhe og landskabsarkitekt 

Stig L. Andersson som 

i deres ‘Rigtige sommerhuse’ 

går til forsvar for sommerhusenes 

oprindelige kvaliteter. 

Med risiko for at blive kaldt 

for elitære smagsdommere. 

48 

En sammenvævet komposition af rum ude og inde med nærkontakt med naturen og vejret. Sådan lyder det 

om dette sommerhus der - naturligvis - ejes af en arkitekt. Det understreges at stor arkitektonisk kvalitet kan 

skabes med begrænsede økonomiske midler. Gengivet fra bogen. 

For tiden er sommerhuskulturen 

på vej et helt andet sted 

hen - til trods for den begejstring 

for det slidte og det lette 

romantisk forfald som visse 

kredse har dyrket de sidste årtier. 

Undersøgelser bekræfter 

det billede som man selv meget 

hurtigt kan få på en tur i 

sommerlandet. Husene bliver 

større og komfortable med 

carporte, belægninger og pyntede 

haver. Hele villastilen importeres. 

Naturen holdes nede. 

Vi skifter ikke livsstil i ferien. 

Det kan hænge sammen 

Forslag til placering af sommerhuse i et småkuperet landskab. Husene 

er små og nemme at putte ind. Kuperingen er skabt af dozere. 

med at sommerhuset ikke bruges 

i én lang sommerferie, 

men hele året rundt. Sommerhuset 

bliver bolig nr. to, og 

hverdagen følger med, også i 

det fysiske udtryk, selv om det 

mest bliver i discountudgave. 

Det er ikke et ‘rigtigt’ sommerhus, 

men udfylder en ny funktion 

for især ældre mennesker 

i et økonomisk rigt samfund 

med høj fysisk mobilitet. 

Men hvis man har mulighed 

for to boliger hvorfor så ikke 

øge kontrasten mellem dem 

og derved skærpe oplevelsen? 

Det skal man nok søge efter 

psykologiske forklaringer på. 

Måske det er trygheden ved 

det kendte der afgør sagen. 

Måske kunne årsagen også 

være almindelig fantasiløshed. 

Noget som ‘Rigtige sommerhuse’ 

så kan råde bod på. 

Det gælder ikke mindst sommerhuslandskabet 

som er ved 

at udvikle sig til noget der ligner 

parcelhusområder. Det 

drejer sig om at bygge i samspil 

med naturen. Sommerhuset 

skal ‘ligge i’ med landskabet, 

f.eks. lægge sig bag bakker 

og skrænter. Et kuperet 

landskab er en gave, og findes 

det ikke i forvejen, kan man få 

en dozer til at lave det, foreslår 

forfatterne uden at komme 

ind på de traktoseproblemer 

der uvægerligt vil følge. 

Den mest eftertragtede beliggenhed 

er hvis sommerhuset 

både ligger lige ved vandet og 

i et kuperet område, men selv 

langt fra vandet er det kuperede 

noget der lokker og hæver 

priserne. 

Ellers opstilles tre regler for 

at et nyt sommerhusområde 

blive vellykket: Matrikelskel 

skal ikke markeres med hegn. 

Beplantningen skal være varieret. 

Og husene skal være bygget 

til stedet, gerne som flere 

små bygninger så de ikke fylder 

så meget i landskabet. 

‘Rigtige sommerhuse’ er en 

stor flot bog med mange billeder 

og en frit causerende tekst 

der inddrager referencer fra 

havekunsthistorien, guldalderog 

skagensmalere. Og fra 

gamle sommerhuskonkurrencer 

med tegninger masser af 

enkle og små sommerhuse. 

Det er først og fremmest en 

bog der skaber stemninger. 

Stemninger der måske kan 

lokke de over 200.000 sommerhusejerne 

til at bevare de 

kvaliteter som nu hastigt er på 

retur. Den tager dog ikke det 

næste skridt og forklarer hvordan 

man bevarer kvaliteterne i 

i de eksisterende sommerhusområder 

når sommerhusene 

bruges på en ny måde. Man 

kan ikke bevare al den klassiske 

enkelthed når huset også 

skal bruges i juleferien. En fornyelse 

er i alle tilfælde nødvendig. 

En rigtig konservativ 

vil bevare ved at forandre. sh 

Bente Langer, Jens Lindhe, Stig L. Andersson: 

Rigtige sommerhuse. Gyldendal 

2010. 256 s. 

www.gyldendal.dk. 


Lovpligtige eftersyn af maskiner 

og værktøjer. IndustriensBranchearbejdsmiljøråd. 

60 s. www.i-bar.dk. 

Krav til lovpligtige eftersyn 

af maskiner og værktøjer som 

bruges af metalog maskinindustrien 

- men også af entreprenører. 

Hertil hører bl.a. spil, 

kraner, tiplad, tov, kæder, karabinhager, 

stiger, stilladser og 

vinkelslibere. I vejledningen 

kan man også finde metoder 

til at gribe opgaverne an og 

læse om en virksomhed som 

har prøvet de præsenterede 

skemaer og metoder. 

Lovpligtige uddannelser. IndustriensBranchearbejdsmiljøråd. 

44 s. www.i-bar.dk. 

Krav til lovpligtige uddannelser 

knyttet til opgaver i metalog 

maskinindustrien - og som 

også entreprenører kan komme 

ud for, bl.a.truckkørsel og 

arbejde med epoxyprodukter. 

Også her beskrives hvordan 

opgaverne kan gribes an og 

hvordan et firma har brug de 

opstillede metoder. 

Tungeløft i jordbruget. Bar 

Jord til Bord, Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg 


www.barjordtilbord.dk. 

Beskrivelser og vurderinger 

af tunge løft inden for landbrug, 

skovbrug, gartneri og 

anlægsgartneri samt løsninger 

der retter sig mod både løfteteknik 

og tekniske hjælpemidler. 

For anlægsgartneri fokuseres 

på håndtering tvillingehjul, 

dunke og tromler, løft af 

planter, sække, store sten og 

kantsten, løft i forbindelse 

med læsning og aflæsning, 

hækklipning, fliselægning og 

optagning, manuel udlægning 

af sand, jord og flis samt udlægning 

af rullegræs. 

Forsøg til en historisk beretning 

om vejvæsnet i 

Danmark. Af Carl Ludvig 

Poulsen. Dansk Vejhistorisk 

Selskab og Syddansk Universitetsforlag 

2009. 298 s. 

www.universitypress.dk. 

Manuskript fra 1824, for første 

gang trykt efter næsten 

200 år i Rigsarkivet. Historisk 

redegørelse for vejvæsnet og 

vejbygningen frem til 1793 

hvor den store vejordning 

kom. C.L. Poulsen (1791-1842) 

skrev som fuldmægtig i Rentekammerets 

Vejkontor, datidens 

Vejdirektorat. Han bruger 

både tidens tekniske kilder 

(bl.a. den næsten samtidige 

John McAdams, navngiver til 

makadam), klassiske referencer 

og almen viden. Grundigt 

forord af Michael Hertz. 

Mulighedernes skove - et 

idékatalog om flersidig 

skovrejsning. Af Jørgen 

Nimb Lassen og Søren Præstholm. 

Landskabsværkstedet 

2010. 92 s. www.landskab.nu. 

Idékatalog henvendt til jordejere 

der overvejer at gå i 

gang med skovrejsning, herunder 

baggrund, artsvalg, skovopbygning, 

adgang og faciliteter, 

etablering og pasning 

samt en gennemgang af seks 

temaskove. Publikationen, der 

kun fås elektronisk, er bl.a. baseret 

på Landskabsværkstedets 

evaluering af nye skove plantet 

i 80’erne (se artiklen s. 38). 

Muren, der nedbryder 

alle grænser 

Det komplette mursystem Dolomit åbner dit udemiljø. Hvor traditionelle 

mure lukker, hæmmer og spærrer, gør Dolomit vægklatring til en sport for 

slyngplanter. 

Mursystemet består af normalblok, hjørneblok og hel/halv slutblok. 

Muren er befriende nem og ligefrem sjov at bygge. Du kan for eksempel 

lade muren slå nogle ordentlige herresving gennem haven. Uden brug af 

specialblokke. 

Dolomit er optimal, hvis du har brug for en høj og stabil støttemur. Til 

systemet hører en topsten med dekorativ, knækket front, der lader det 

rene og moderne design komme til sin ret. Muren pynter i din have og 

giver den et velplejet indtryk. Dolomit er noget så usædvanligt som en 

grænseløs mur – ganske enkelt. 

Du er velkommen til at rekvirere vores katalog på www.starka.dk. 

www.starka.dk 



Taghaver og 

grønne facader 

Patrick Blanc giver i sin nye 

bog ‘Vertikale Gärten’ en 

eminent faglig indføring i 

lodrette haver 

Af Ole Fournais 

Kan man lave lodrette haver? Nej, det 

kan man normalt ikke fordi begrebet 

have uløseligt er knyttet til jorden. Men i 

århundreder har mennesket ønsket at udvide 

havebegrebet: både med taghaver 

og grønne facader som kan udsmykke 

vore byer. 

Siden de berømte hængende haver i 

Babylon har mennesket forsøgt sig med 

forskellige planteløsninger både på vandrette 

flader og lodrette linier især med 

slyng- og klatreplanter. Det har der i Danmark 

kun været en ganske lille tradition 

og interesse for, mens lande som Tyskland 

og Nederlandene har en længere og mere 

varieret tradition. 

Flere store og mindre byer i udlandet 

rummer særdeles spændende projekter 

med både taghaver og grønne facader 

som vi bedst kan betegne de vertikale 

arealer. Således kan man ved selvsyn i 

f.eks. London, Paris eller München se 

hvordan sådanne projekter kan laves med 

stor succes. 

Man kan også se det i Patrick Blancs 

flotte og fremragende bog ‘Vertikale Gärten 

- Die Natur in der Stadt’ der giver en 

rigtig god faglig indføring i emnet og 

omtaler en række spændende projekter i 

flere lande. Patrick Blanc har som arkitekt 

og designer beskæftiget sig med emnet i 

en længere årrække og har desuden haft 

ansvaret for flere konkrete projekter. Desuden 

er han næsten lidenskabeligt optaget 

af menneskets samhørighed med naturen. 

Det forklarer han tydeligt i et længere 

afsnit med beskrivelse af jord, sten, 

klipper, m.m. alt set i sammenhæng med 

relevante plantegrupper ofte i mere eksotiske 

egne. 

Bogens andet afsnit rummer eksempler 

på naturens indvirken på menneskets verden, 

f.eks. hvordan junglens planter vandrer 

ind i huse, templer og andre bygninger. 

Det bedste afsnit er dog bogens tredje 

med fremragende billeder og beskrivelser 

af realiserede projekter med taghaver 

og grønne facader. Flotte og velvalgte billeder 

i meget høj kvalitet supplerer de 

velskrevne korte tekster som på glimrende 

vis forklarer de enkelte projekter. 

Blandt de ypperste er det efterhånden 

meget omtalte nye etnografiske museum 

50 

Paris Musée du quai Branly er efterhånden blevet et valfartsmål. Foto gengivet fra bogen. 

i Paris Musée du quai Branly tæt ved Eiffeltårnet. 

Dette sted er efterhånden blevet 

et valfartsmål for mange turister som 

ønsker at opleve den enestående facade 

på 3-4 etager helt fyldt op med planter 

fra fortov til taget. Og der er ikke blot 

tale om en almindelig grøn facade, men 

om en meget varieret plantesamling med 

mange farver, blomster, bladformer og en 

meget tydelig årstidsvariation. I begyndelsen 

blev stedet betragtet som en kuriositet, 

men det har med tiden opnået noget 

nær kultstatus. Paris markedsfører sig bl.a. 

med denne ‘grønne’ bygning. 

Fra Paris omtales desuden spektakulære 

projekter som f.eks. Parc Floral, Cartierfonden, 

Hotel Pershing, Palais de la Découverte, 

Aquarium Nausicaa, Spa Ken 

Club, parkeringshuset Des Ternes og private 

boliger - plus en stribe også realiserede 

projekter i Madrid, Brüssel, New 

York, Osaka, Seoul, New Delhi m.fl. Alt i 

alt bliver bogen til en spændende og oplevelsesrig 

rejse til inspirerende projekter 

af vidt forskellig type og udformning. Det 

er en fagligt tankevækkende og æstetisk 

nydelse. Gennem hele bogen fornemmer 

man tydeligt Patrick Blancs lidenskabelige 

interesse for emnet og hans meget store 

erfaringsgrundlag. 

Som alle der beskæftiger sig bare en 

smule med taghaver og grønne facader 

ved, er dette arbejdsområde yderst kompliceret 

både teknisk, plantemæssigt og 

æstetisk. Men med denne flotte bog har 

også danske fagfolk mulighed for at lære 

meget mere - og lade sig inspirere. Med 

de store billeder kan bogen uden problemer 

bruges ved kundevejledninger og - 

besøg. Desuden kan den blive et fast element 

på vore fagskoler både for elever, 

kursister og studerende. Anbefales på det 

kraftigste. ❏ 

Patrick Blanc: Vertikale Gärten - Die Natur in der 

Stadt. Ulmer Verlag 2009, 192 sider. www.ulmer.de. 

ANMELDER 

Ole Fournais er cand.mag. i dansk og faglærer på 

Jordbrugets Uddannelsescenter Århus. 


Ud i naturen. www.udinaturen.dk. 

Skov- og Naturstyrelsen 

2010. Siden er en del af 

styrelsens hjemmeside www. 

skovognatur.dk. 

Ny internetportal der samler 

naturoplevelser så det nu bliver 

lettere at finde oplysninger 

om natur på nettet. Baggrunden 

er at vi mere og mere går 

på nettet før vi går i skoven. I 

2004 foregik 40% af danskernes 

informationssøgning om 

naturen på internettet. I 2008 

var det steget til 64%. 

Landbrugsdrift og beskyttelse 

af særlige arters yngle- 

og rasteområder. Miljøministeriet 

og Videncentret for 

Landbrug 2010. 54 s. 

www.skovognatur.dk. 

Ifølge EU-direktiver og en justeret 

dansk lovgivning skal 

den store vandsalamander, 

markfirbenet, hasselmusen og 

36 andre dyrearter have deres 

yngle- og rasteområder beskyttet 

bedre. Arterne er truet 

på europæisk niveau, men ikke 

nødvendigvis på dansk. Vejledningen 

vejleder om de nye 

regler i forhold til landmændene. 

Publikationen udbygges 

når der er etableret en rådgivningsordning 

og når tilskudsmulighederne 

er endeligt fastlagt. 

Indtil da findes publikationen 

kun som pdf-fil. 

God praksis for skovarealer 

med flagermus. Skov- og Naturstyrelsen 


www.skovognatur.dk. 

Ifølge EU-direktiver og en justeret 

dansk lovgivning fra 

2009 skal 36 dyrearter, herunder 

flagermus, have deres yngle- 

og rasteområder beskyttet 

bedre. Flagermusene har fået 

deres særlige vejledning fordi 

dyrene er tilknytte skov og 

henvender sig til skovejere. 

Adgangsvejledning. www. 

skovognatur.dk. Skov- og Naturstyrelsen 

2010. 

Vejledning der grundigt forklarer 

naturbeskyttelseslovens 

og adgangsbekendtgørelsens 

regler om adgang til naturen 

med eksempler til. Vejledningen 

er bygget op om en matrix 

hvor man klikker rundt og 

får oplyst de regler som gælder 

for strand, privat skov, offentlig 

skov, udyrkede arealer 

og veje og stier i det åbne 

land. Siden er en af Skov- og 

Naturstyrelsens hjemmeside. 

Vejledning om indkøb af 

træ. Skov- og Naturstyrelsen 

2010. www.skovognatur.dk. 

Ny udgave om om offentligt 

indkøb af lovligt og bæredygtigt 

træ. Den erstatter Miljøministeriets 

to tidligere vejledninger: 

‘Tropisk træ, Miljøvejledning’ 

fra 2003 og ‘Midlertidig 

vejledning for offentligt 

indkøb af træ - sikring af lovlighed’ 

fra 2006. Vejledningen 

beskriver standarder, udbudsregler, 

dokumentation med 

certificeringsordninger mv., og 

hvordan man som indkøber eller 

byggeansvarlig kan stille 

krav til leverandørerne. Vejledningen 

er en del af Skov- og 

Naturstyrelses hjemmeside. 

Sanderumgaards Romantiske 

Have. Af Anne Christiansen. 

Forlaget Odense Bys Museer 

2010. 132 s. 148 kr. 

www.museum.odense.dk. 

På herregården Sanderupgaard 

på Fyn fik kammerherre 

Johan Bülow i 1793-1828 anlagt 

en romantisk landskabshave 

med kanaler, øer, snoede 

stier, mindesmærker og bygninger. 

Haven er nu med Realdanias 

medvirken blevet renoveret 

i overensstemmelse med 

Bülows 200 år gamle intentioner, 

og der er blevet offentlig 

adgang. Gennemgangen illustreres 

med bl.a. de malerier 

som C.W. Eckersberg malede i 

haven 1806-07. 

Yderligere information 

og tilmelding 8747 5700 

eller se mere på www.ju.dk 

 

MEKANISEREDE BEPLANTNINGER 

MED BLOMSTERLØG 

 

 

 

AMU kurser 2. halvår 2010 

(Kurser) (Dage) (Starttidspunkt) 

Anlæg i betonsten, lige linjer 15 dage 08.11. 

Anlæg i betonsten, buede linjer 15 dage 29.11. 

Betjening og vedligeholdelse af 

motorkædesave 

Betjening og vedligeholdelse af 

mindre gartnermaskiner 

5 dage 

10 dage 

04.10. 

01.11. 

25.10. 

29.11. 

15.11. 

Brug af PC på arbejdspladsen 3 dage 10.11. 

Design af grønne haveanlæg 5 dage 22.11. 

Etablering af basis for tagbeplantning 

med belægninger 

Etablering af mindre anlæg med 

 

Etablering og pleje af 

kirkegårdsanlæg 

4 dage 

20 dage 

15 dage 

12.10. 

06.09. 

04.10. 

04.10. 01.11. 

Ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse 5 dage 08.11. 

Opmåling og tegning af mindre 

grønne anlæg 

5 dage 22.11. 

Planteliv, økologi og miljølære 15 dage 08.11. 29.11. 

Plantevækst og etablering af 

grønne anlæg 

15 dage 08.11. 

Plantebeskyttelse 10 dage 06.12. 

Pleje og pasning af kirkegårdens 

arealer 

8 dage 04.10. 

Pleje af grønne områder 10 dage 25.10. 06.12. 

Pleje af grønne områder 

– vinterbeskæring 

5 dage 29.11. 

Stauder i grønne anlæg 5 dage 20.09. 

Træer og buske om sommeren 15 dage 23.08. 

Brandforanstaltninger ved 

ukrudtsbekæmpelse 

1 dag 11.11. 25.11. 09.12. 

1 dag 28.10. 23.11. 07.12. 

BESTIL SPECIALBROCHUREN OM MEKANISERET 

BEPLANTNING NU. 

LAD DIG INSPIRERE PÅ WWW.VERVEREXPORT.NL 

AGENT THUESEN JENSEN A.S. 

0045 70 20 52 22 



Læringsmiljø - nærmiljø. Af 

Richard Hare m.fl. Skov & 

Landskab 2010. 36 s. 

www.sl.life.ku.dk. 

Ti konkrete forslag der kan 

fremme brugen af grønne områder 

i skolernes udeundervisning. 

Udgangspunktet er et 

forsknings- og udviklingsprojekt 

om pædagogiske aktiviteter 

og landskabs- og oplevelsesanalyse 

baseret på 36 observationer 

af udeundervisningsforløb 

på 10 forskellige lokaliteter 

i København 2008-2009. 

Beskyttet natur og landbrugsdrift. 

ConTerra ApS 

2010. 16 s. www.dn.dk. 

Sammenligning af dyrkningsoplysninger 

og registrerede 

beskyttede naturtyper. Op 

mod 15% af små moser, heder, 

enge, overdrev og småsøer 

der skulle være beskyttet 

af §3 i naturbeskyttelsesloven, 

eksisterer kun på papiret. 

Fra høj hat til gummistøvler. 

Af Kim Greiner. Borgen 

2010. 167 s. www.borgen.dk. 

Fortællinger fra Landbohøjskolen 

og Det Biovidenskabelige 

Fakultet. Sådan er undertitlen 

til bogen der samler knap 

50 fortællinger om bygninger, 

skulpturer og begivenheder, 

planter, træer, folk og fæ. Forfatteren 

er som seniorgartner 

med til at holde ‘universitetshaverne’ 

og står for rundvisningerne 

i haverne. 

52 

Så skønne de nationalparker dog er 

Stoltze dokumenterer potentialet, men heller ikke så meget mere 

Danmark er stadig dejligt 

med en rig og smuk natur, 

ikke mindst i de nye og kommende 

nationalparker. Hvis 

ikke man tror på det, kan man 

selv tage ud og opleve landskabet 

og naturen. Eller man 

kan begynde med at læse Michael 

Stoltzes ‘Danmarks nationalparker’ 

hvis formål netop 

er at få flere til at opdage værdierne 

og selv drage ud og opdage 

dem i virkeligheden. 

Globalt set er nationalparker 

en vigtig og udbredt form for 

naturbeskyttelse. Alle lande 

har det for at beskytte den 

vilde natur og give menensker 

mulighed for at opleve den. 

Men kan man overhovedet 

have nationalparker i et tætbefolket 

landbrugsland? Jo, 

det kan man selvfølgelig hvis 

begrebet snittes til. Men glem 

Yellowstone og Sarengeti. 

Efter lov om nationalparker 

fra 2007 har vi indviet to danske 

nationalparker, Nationalpark 

Thy (244 km2 ) og Nationalpark 

Mols Bjerge (188 km2 ). 

Tre mere er på vej: Vadehavet, 

Skjern Å og Kongernes Nordsjælland. 

Flere andre kan måske 

komme til senere. Stoltze 

beskriver ni muligheder, heraf 

flere tidligere officielle kandidater 

som Det sydfynske Øhav 

og Møns Klint. 

Rømø indgår i Nationalpark Vadehavet. 

Bag de brede sandstrande hvor de fleste 

mennesker kommer, kan man finde 

områder med klitter, klitsøer og heder. 

Gengivet fra bogen. 

Formidlingen af lokaliteterne 

sker især gennem billeder, 

sekundært gennem kort og 

tekst. Der suppleres med en 

kort generel beskrivelse af den 

danske natur og dens dannelse, 

udvikling og problemer, og 

hvilken rolle nationalparkerne 

kan få i naturbeskyttelsen. Og 

der redegøres for hvordan nationalparkerne 

blev en politisk 

mulighed. 

Nationalparkloven er sådan 

indrettet at der gælder præcis 

de samme regler inden for nationalparkgrænsen 

som udenfor. 

Inden for rammen må 

man blot forvente at naturbeskyttelse, 

naturpleje og naturgenopretning 

bliver prioriteret 

særligt højt. Hvor højt prioritetet 

må fremtiden vise, skriver 

Stoltze tilsyneladende uden alt 

for stor optimisme. På Mols er 

Syddjurs Kommune ved at fælde 

vejtræerne i de hovedveje 

der går gennem nationalparken. 

Det kan måske ses som et 

dårligt tegn. 

Nationalparkerne redder ikke 

Danmarks natur, understreger 

Stolze der er biolog og 

næstformand i Danmarks Naturfredningforening. 

Men som 

han forklarer, er nationalparkerne 

et godt signal til omverdenen 

om den utroligt varierede 

danske natur som vi bør 

værne om og udvikle til glæde 

for os selv om fremtidige generationer. 

Bogen er ikke en kritisk analyse 

af nationalparkerne og af 

de planmæssige, forvaltningsmæssige 

og politiske udfordringer 

der venter, f.eks. afvejningen 

mellem adgang og beskyttelse. 

Det kunne ellers også 

have været interessant at 

læse om. Vinklen understreges 

af billedvalget hvor der fokuseres 

- skarpt og fint - på de 

smukke landskabsscenerier og 

naturdetaljer. 

Man kan derfor heller ikke 

finde en diskussion af begrebet 

nationalpark, og hvad det 

kan udvikles til. Som det er nu, 

er selv små byer så vidt muligt 

skåret ud af nationalparkerne 

og Stolzes forslag. Kunne man 

f.eks. forestille sig en model 

hvor de er med, og hvor bebyggelse 

og byudvikling på 

landskabets og naturens betingelser 

er en del af grundlaget? 

Med Stolzes bog har vi i første 

omgang en begejstringsbog 

der viser at potentialet for 

nationalparker trods alt er til 

stede. Men emnet er langt fra 

udtømt. sh 

Michael Stolze: Danmarks nationalparker. 

Lindhardt & Ringhof 2010. 

248 s. 400 kr. www.lindhardtog 

ringhof.dk. 


Dream Gardens of England: 

100 Inspirational Gardens. 

Af Barbara Baker. Merrell 

2010. 352 s. www.merrellpublishers.com.www.plantarum.dk. 

100 forskellige haver fra alle 

dele af England, i forskellige 

stilarter og størrelser, sofistikerede 

og romantiske, små i 

byen og store på landet. 

Dræbersneglen og andre 

større havesnegle. Af Sussie 

Pagh og Frank Jensen. Naturhistorisk 

Museum Århus 2010. 

36 s. www.nathist.dk. 

Gennemgang af ‘lungesneglene’, 

herunder deres biologi, 

føde, fjender, artsbeskrivelser, 

artsbestemmelse, snegleæg, 

udnyttelse, snegle som skadedyr 

og bekæmpelse. Byg-selv-projekter til haven. 

Af Anna Jeppsson, Anders 

Jeppsson og Hans-Ove 

Ohlsson. Nordisk Forlag Arnold 

Busck 2010. 199 kr. 

www.nytnordiskforlag.dk. 

65 byg-selv-projekter til gørdet-selv-manden, 

herunder 

terrasser, blomsterkasse, udekøkken, 

stakitter, udhuse, 

bænke, carporte, altanborde, 

blomsterkasser og fodboldmål. 

Projekterne præsenteres med 

billeder, tegninger og byggevejledninger 

og suppleres med 

råd og tips om fundamenter, 

Frugtkvalitet af æblesorter. 

Af Birka Falk Kühn. Grøn Viden. 

DJF Havebrug nr. 178. 

Det Jordbrugsvidenskabelige 

Fakultet, Aarhus Universitet 

2010. 8 s. www.agrsci.au.dk. 

Bestemmelse af frugtkvalitet 

via fysiske og kemiske analyser 

og smagspanel. Omfatter Discovery, 

Sunrise, Rød Gråsten, 

Summerred, Amorosa, Elstar, 

Rød Ingrid Marie, Cox Orange, 

Gala, Gloster og Jonagold. 

Trafiksikkerhed. Effekter af 

vejtekniske virkemidler. Af 

Søren Underlien Jensen m.fl. 

Vejdirektoratet 2010. 92 s. 

www.vejsektoren.dk. 

Gennemgang af trafiksikkerhedsmæssige 

virkemidler som 

kommuner og Vejdirektoratet 

kan bruge. Til midlerne hører 

bl.a. adgangsregulering, bedre 

fodgængerovergange, rabatsanering, 

rumleriller, vejbelysning 

samt sanering af faste 

genstande hvortil vejtræer hører. 

Kriterierne for udvalget er 

at virkemidlerne er med i 

Færdselssikkerhedskommissionens 

handlingsplan, og at de 

hører til de mest veldokumenterede. 

materialer, love og overfladebehandlinger. 

Skovflåten, forunderlig og 

farlig. Af Doris Nielsen og Anna 

Jørgensen. Turbine Forlaget 

2010. 82 s. 198 kr. 

www.turbineforlaget.dk. 

Skovflåten der kan overføre 

borrelia og det der er værre, 

skal man gardere sig imod når 

man går eller arbejder i skovog 

naturområder. Bogen gennemgår 

forebyggelse, symptomer 

og behandling. 

AMU kurser på 

Selandia CEU 

Målrettede kurser inden for: 

Anlægsgartneri 

Jord og planter 

 

Muligheder med mere... C.A. Olesensvej 2 | 4200 Slagelse | www.selandia-ceu.dk 

Timan fjernstyret 

buskrydder RC-750 

Klippebredde 750 mm Op til 58° 

Lav højde - 500 mm 

 

- Skån ryg og ben for 

nedslidende belastning, 

anvend derfor den 

nye fjernbetjente 

buskrydder RC-750... 

 

 

 


 

 

 

 

Kirkegårde 

 

 

Bliv faglært anlægsgartner gennem efteruddannelses- 

gave 

du beskæftiger dig med. 

Vi tilbyder uddannelsesplanlægning og IKV – Individuel 

 

individuelle mål. 

Se også vores kursuskalender på 

 

Eller kontakt os for yderligere information 

på telefon: 58 56 73 02

BRANCHE 

E-indberetning 

af arbejdsskader 

Når der er sket en arbejdsulykke, 

skal arbejdsgiveren nu anmelde 

ulykken digitalt. Reglen 

trådte i kraft 1. juli. Anmeldelsen 

sker gennem systemet 

EASY som der er adgang til fra 

Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens 

hjemmeside 

(www.at.dk og www.ask.dk). 

Man kan også benytte et kommercielt 

system som har integrationsaftale 

med EASY. I alle 

tilfælde skal virksomheden 

først tilmelde sig og bestille 

pin-kode. En arbejdsulykke er - 

nu som før - anmeldepligtig 

når ulykken har medført fravær 

i én dag eller mere ud 

over tilskadekomstdagen. Fristen 

for at anmelde er også 

uændret, nemlig inden ni dage 

efter første fraværsdag. 

Når kommunerne 

sagsbehandler 

Erhvervs- og Byggestyrelsen 

oplyser nu på sin hjemmeside 

www.blst.dk kommunernes 

sagsbehandlingstider. Man 

kan sammenligne hvor længe 

en kommune er om at sagsbehandle 

en byggesag i forhold 

til f.eks. nabokommunen. Den 

nye oversigt viser at de mest 

effektive kommuner er i stand 

til at afslutte deres byggesager 

inden for gennemsnitligt 2-3 

uger, mens kommunerne i den 

tunge ende af skalaen er 2-3 

måneder i gennemsnit om at 

færdigbehandle ansøgninger. 

Solums nye affaldsog 

kompostcenter 

Solum Gruppen har indviet et 

nyt kompost- og affaldscenter 

ved motorvejen lige øst for 

Roskilde. Her modtager man 

alt almindeligt erhvervsaffald 

og have- og parkaffald. Med 

tilbage kan man tage kompost, 

biobrændsel og jordog 

gødningsprodukter. Ellers kan 

man tage grus og sten med 

fra en af de nærliggende grusgrave. 

Ved altid at køre med 

fyldte lad kan man begrænse 

transport og energiforbrug, 

understreger Solum Gruppen 

hvis nye center ligger på Vester 

Hedevej 34, 4000 Roskilde. 

54 

SLA arbejder bevidst med funktion, materialer, farver, lys og lyd. Frederiksberg. Foto: Nykredit. 

Nykredits Arkitekturpris gik til SLA 

Med afsæt i landskabsarkitektur har tegnestuen flyttet fagets grænser 

Arkitektkontoret SLA A/S 

med Stig L. Andersson i 

spidsen fik Nykredits Arkitekturpris 

2010 på 500.000 kr. Prisen 

gives som en anerkendelse 

for en årelang praksis med 

værker af en usædvanlig 

bredde, forklarer Nykredit. 

Med et udgangspunkt i landskabsarkitektur 

har tegnestuen 

flyttet fagets forståelse for 

hvor de traditionelle faggrænser 

ligger. Den er en tværfaglig 

organisation der arbejder 

på tværs af landskab, byrum, 

analyse og planlægning. 

„Med projekter som Glostrup 

Rådhuspark, Frederiksberg 

nye byrum og Sønder 

Boulevard har tegnestuen 

skabt en række fabulerende 

og poetiske rum i byen der 

ikke bare løser en bymæssig 

opgave, men også løfter kvaliteten 

for en hel bydel,“ forklarede 

arkitekt Carsten E. Holgaard, 

formand for Nykredits 

prisudvalg, i motivationen. Og 

byrummene er samtidig meget 

oplevelsesrige. „Oplevelser 

skabes i alle skalatrin, og tegnestuen 

arbejder bevidst med 

ingredienser som funktion, 

materialer, farver, lys og lyd.“ 

SLA har også sat en ny standard 

for hvordan natur kan 

bruges som omdrejningspunkt 

for udformningen af fælles fysiske 

omgivelser, fortsatte 

Stig L. Andersson: Formgivningen 

skal være så robust at den hele 

tiden kan klare små nedbrud. 

Holgaard og pegede på projekter 

som Langagergård i 

Greve og Ullerødbyen i Hillerød. 

Han roste desuden SLA 

for at kunne styre processen 

fra idé til udført projekt og at 

bruge denne evne kunstnerisk: 

„Tegnestuen udviser en sjælden 

evne til at beherske de 

byggematerialer deres arbej- 

der bliver udført i. Således ser 

man en detaljerigdom og præcision 

der altid opleves naturlig 

og gennemtænkt.“ 

„I vores arbejde ligger naturligvis 

en særlig arbejdsmetode 

og æstetik som vi har udviklet 

igennem alle årene,“ replicerede 

Stig L. Andersson der 

bruger ‘procesurbanisme’ som 

indgangsvinkel til byplanlægningen: 

„Procesurbanisme tager 

afsæt i en erkendelse af at 

byer er nogle komplekse og 

ret uhåndterlige størrelser. De 

opfører sig aldrig som politikerne, 

planlæggerne og borgerne 

vil have dem til.“ Det 

gælder derfor at være operationel 

i forhold til det uforudsete, 

forklarede Andersson. 

Formgivningen skal være robust 

og fleksibel så den kan 

klare små nedbrud hen ad vejen. 

Det er med til at skabe 

bæredygtige løsninger. 

Prisen blev overrakt den 20. 

maj af kulturminister Per Stig 

Møller. Nykredits Arkitekturpris 

er Skandinaviens største. 

Den er siden 1987 uddelt til 

bl.a. arkitekterne Jørn Utzon, 

Henning Larsen og kunstneren 

Olafur Eliasson. sh 

KILDER 

Nykredit (2010): Nykredits Arkitekturpris 

går til SLA. www.nykredit.dk 

29.4. 

Landskab 4/2010. 


Haveselskabet hedder Det kongelige Danske Haveselskab 

Haveselskabet hedder nu Det 

Kongelige Danske Haveselskab! 

Det var der også noget 

der hed dengang der var tre 

haveselskaber. Da de blev slået 

sammen 1. januar 2008 blev 

det kongelige selskab en afdeling 

i Haveselskabet. Nu hedder 

den Frederiksberg Afdeling 

fordi afdelingens største 

aktiv er Det Kongelige Danske 

Haveselskabs Have som netop 

ligger på Frederiksberg. 

Navneskiftet blev vedtaget 

på Haveselskabets landsmøde 

24. april. Direktør Ole Münster 

forklarer i Haven (6/2010) at 

det nye, gamle navn kan have 

stor værdi, f.eks. i forbindelse 

med ansøgninger, men at man 

fastholder det gamle navn i 

daglig tale og også beholder 

det eksisterende logo. 

Landsmødet var også det 

sidste hvor der blev valgt repræsentanter 

til bestyrelsen 

fra de tre gamle foreninger, 

Det Danske Haveselskab Øerne, 

Det Jyske Haveselskab og 

Det Kgl. Danske Haveselskab. 

Fremover vælger landsmødet 

hele bestyrelsen. Det understreger 

at selskabet nu arbejder 

som én og ikke som tre 

foreninger, oplyser Münster. 

Af de nyvedtagne vedtægter 

fremgår endvidere at selskabet 

nu defineres som en almennyttig 

forening. „Det be- 

tyder at Haveselskabets virke 

kommer til at række ud over 

den enkelte haveejer, og at 

Haveselskabet vil bidrage til at 

løse samfundsmæssige udfordringer. 

Som et eksempel kan 

nævnes Haveselskabets arbejde 

med regnvand,“ forklarer 

Münster. 

Haveselskabet vil faktisk gøre 

det til en mærkesag at sikre 

en bæredygtig udnyttelse af 

regnvandet så det nedsives eller 

bruges i haverne frem for 

at det havner i kloakkerne og 

bliver til et problem. Haveselskabet 

arbejder for en national 

regnvandsplan der gør haveejerne 

til en central spiller. 

Haveselskabet har 42.000 

medlemmer der er organiseret 

i 126 kredse og 18 afdelinger. 

Selskabet ejer selv to haver. Ud 

over haven på Frederiksberg 

er det Haveselskabets Have 

på Clausholm hvor også Havens 

redaktion hører hjemme. 

I tilknytning til Frederiksberg 

Have har Haveselskabet 

også 92 kolonihaver. sh 

Bygge- og anlægskrisen fortsætter 2011 med 

Der er igen positive økonomiske 

tegn i dansk økonomi, 

men væksten er for svag til at 

vende udviklingen i byggeog 

anlægsaktiviteten i 2010 og 

2011. Det viser Dansk Byggeris 

konjunktur-update fra 29. juni. 

Måler man i påbegyndt byggeri, 

kan faldet opgøres fra 10,5 

mio. m 2 i 2007 til 6,1 mio. m 2 i 

2009. For 2010 og 2011 ventes 

4,95 mio. m 2 og 4,35 m 2 . 

Beskæftigelsen i byggeog 

anlægsbranchen ventes også 

at falde yderligere. Næste år 

vil man ende med 135.000 be- 

Ole Münster: Haveselskabet vil bidrage 

til at løse samfundsmæssige 

udfordringer. 

Omsætningen i byggeog anlægsbranchen, sæsonkorrigeret i mio. kr. Efter Dansk Byggeri Barometer 2/2010. 

Omsætningen er angivet i faste priser, dvs. reguleret for inflation. 

skæftigede. Det er 25% mindre 

end i 2007 og 12,6% mindre 

end i 2003 og 2004 før 

boomet for alvor satte ind. Ser 

man på omsætningen i byggeog 

anlægsbranchen, kan man 

se et fald siden januar 2008. 

Omsætningen er nu lavere 

end i 2003. De fortsat faldende 

tal skyldes især faldende nybyggeri, 

men der er også fald 

inden for reparation, vedligehold 

og anlægsvirksomhed. 

I 2009 steg statens, regionernes 

og kommunernes samlede 

faste nyinvesteringer gan- 

ske vist med 20,1% takket 

være regeringens finanpolitik. 

De offentlige investeringer i 

bygninger steg imidlertid med 

kun 1,8% fra 2008 til 2009, 

mens de offentlige investeringer 

i anlæg faldt med 6,1%. 

De offentlige investeringer i 

maskiner, inventar og transportmidler, 

herunder computerudstyr, 

steg derimod med 

51,1%. „Den ekspansive finanspolitik 

har ikke hjulpet 

byggeog anlægsaktiviteten,“ 

fastslår Finn Bo Frandsen, seniorøkonom 

i Dansk Byggeri. 

Glad får import af 

Ifor-trailere 

Glad Trading A/S i Kalundborg 

er 1. juni 2010 blevet ny distributør 

af de walisiske Ifor Williams 

trailere. Den britiske producent 

er en af verdens største 

producenter af trailere og hestetrailere 

og har skiftet importør 

i forventning om et stigende 

salg. Den tidligere importør 

Saga Trailer satser i stedet på 

det irske mærke Nugent der er 

helt ny i Danmark. Nugent har 

ifølge Saga Trailer nogenlunde 

samme sortiment som Ifor Williams 

og samme kvalitet, bl.a. 

med kraftige bladfjedre. 

Knivloven lempes 

for håndværkere 

Knivloven bliver nu ændret. 

Den har siden skærpelsen af 

loven kunnet være et problem 

for håndværkere der bruger 

knive i deres arbejde. Efter 

ændringen kan håndværkerne 

lovligt gøre ophold undervejs 

med deres knive hvis det ud 

fra en samlet vurdering af omstændighederne 

må anses for 

rimeligt. Hidtil har det været 

ulovligt at have kniv i lommen 

eller bilen hvis man ikke var i 

arbejdssammenhæng, f.eks. 

hvis man hentede barn i børnehaven 

på vej fra arbejde. 

Materielgårdene 

bør da sælges 

Hvis de kommunale materielgårde 

blev frasolgt og opgaverne 

udliciteret, ville kommunerne 

hente over 600 mio. kr. i 

effektiviseringsgevinst. Det viser 

en analyse fra Dansk Byggeri. 

Mere end halvdelen af de 

kommunale vej- og parkopgaver 

varetages stadigvæk af 

kommunerne, oplyser organisationen 

der opfordrer kommunerne 

til at sælge materielgårdene 

og udlicitere opgaverne. 

„Det er uforståeligt at 

kommunerne vælger at beholde 

opgaver som vedligeholdelse 

af veje og grønne områder 

i deres eget regi når det 

flere gange er dokumenteret 

at private virksomheder kan 

løse opgaverne til en lavere 

pris,“ siger chefkonsulent Kathrine 

Stampe Andersen. 

KILDE 

Dansk Byggeri (2010): Kommunerne 

kan udlicitere 90 procent af vej- og 

parkopgaverne uden at sænke kvaliteten. 

Notat. 


Den grønne humanist 

Landskabsarkitekt Jørn Palle Schmidt er død, 

86 år. Hans alsidighed favnede hele faget 

Af Jørgen Nimb Lassen og Søren Holgersen 

En af de store i landskabsarkitekt- 

og anlægsgartnerfaget, 

Jørn Palle Schmidt, døde 

den 24. juni, 86 år. Han var en 

humanistisk planlægger og 

plantekyndig gartner der favnede 

hele faget og gav det en 

stærk personlig og erfaringsbaseret 

pondus. 

Han var fagligt aktiv næsten 

lige det sidste. Og næsten fra 

det første. Palle Schmidt blev 

født 14. august 1923 og fik 

snart sin egen havelod af sin 

haveinteresserede far. Han fik 

en gartneruddannelse og blev 

havebrugskandidat med alle 

de fag man dengang kunne få 

om have og landskab. 

Interesse og evner førte ham 

videre til landskabsarkitektfaget 

med egen tegnestue og siden 

til undervisning og forskning. 

Og til en professorstilling 

i planteanvendelse og anlægsgartneri 

ved den daværende 

Landbohøjskole. Alsidigheden 

hørte hans generation til, men 

næppe nogen anden spændte 

over så mange faglige facetter 

som Palle Schmidt. 

Hans varemærke var især 

det frodige, frugtbare og vitale. 

Planterne skal trives, gro 

kraftigt og hurtigt. Planteanvendelsen 

skal være robust, 

blomstrende, varieret og af- 

Palles popler. Sådan kaldes blandt fagfolk disse gråpopler ved Det Biovidenskabelige 

Fakultet ved Københavns Universitet, tidligere Landbohøjskolen. 

Palle Schmidt yndede popler som med deres robuste og frodige 

vækst var gode til at danne grønt modspil til de store betonbyggerier. 

Poplerne er Populus canescens ‘De Moffart’ plantet i 1976. 

56 

spejle det lokale landskab. 

Derfor skal levevilkårene og 

jorden være i orden. Af samme 

grund er træer i belægninger 

og enkelttræer i græs ikke 

rigtigt noget at samle på. Men 

om nødvendigt må man plante 

popler eller andet med 

speed for at få en hurtig effekt. 

Der skal gang i det grønne, 

men i en bevidst smuk og 

funktionel form der skaber et 

effektivt modspil til de store 

bygninger og veje. 

Hans inspiration var i høj 

grad hentet fra havearkitekten 

G.N. Brandt og hans arvtager 

Aksel Andersen som Jørn Palle 

Schmidt havde et kortvarigt, 

men betydningsfuldt samarbejde 

med som ung. Og som 

han livet igennem idoliserede. 

Palle Schmidts faglige meriter 

blev i 2007 beskrevet i Annemarie 

Lunds bog ‘Grøn 

Form. Grønt modspil’ der især 

fokuserede på den måde som 

han brugte planter på i grønne 

anlæg. Noget moderne 

landskabsarkitekter kunne lære 

meget af som Lund understregede. 

Blandt hans arbejder 

hører Kingohusene i Helsingør, 

Fredensborg Terasser, 

Nordre Kirkegård i Herning og 

beplantninger ved motorveje. 

Alle båret af kreativitet, fro- 

Jørn Palle Schmidt begyndte som gartner, og gartnerbaggrunden drog 

han fordel af i al hans senere arbejde. Her sidder han i drivhuset der var 

en del af hans landskabslaboratorium i Ulkerup. Foto: J.N. Lassen. 

dighed og blik for brugernes 

behov. Og med sans for at få 

meget ud af ofte få ressourcer. 

Til hans øvrige arbejde hører 

bl.a. hans arbejde med selektionen 

af frø- og klonkilder og 

Plantgruppens fine vejledning 

fra 1975 ‘Plant & Plej’ med Palle 

Schmidt som primus motor. 

Den var også et tungtvejende 

indlæg i tidens faglige debat 

som Palle Schmidt deltog i 

uden taktiske omsvøb. Han 

skrev gerne, helst i sin smukke 

håndskrift, men ikke større 

sammenhængende værker. 

Dem savnede de studerende. 

Og vi savner dem i dag. 

Det faglige udgangspunkt 

var en del af hans personlighed. 

Palle Schmidt var selv en 

meget vital, beleven gentleman. 

Også over for kvinder, 

især når de struttede af livsmod 

og frodighed. Tre gange 

blev han gift, sidst med Pia 

Vilhelmsen som han delte de 

sidste 15 år med. 

Før da havde han sammen 

med landskabsarkitekten Agnete 

Muusfeldt etableret sig i 

et husmandssted i Ulkerup i 

Odsherred hvor bygninger, 

have og landskab dannede en 

smuk helhed og et praktisk 

landskabslaboratorium. Stedet 

emmer af Palle Schmidts ånd 

og virke. Set med faglige briller 

er det bevaringsværdigt. 

Måske som et landskabslaboratorium 

med et nyt indhold? 

Det ligner stadig et gammelt 

husmandssted. Palle var også 

selv husmand i hjertet. Ingen 

fine fornemmelser eller akademisk 

hovmod. Han foretrak 

det enkle, men veltilberedte. 

En stærk kop te med hjemmebagt 

brød med marmelade. 

Blandt Palle Schmidts mange 

udmærkelser var den største 

C.F. Hansen-medaljen som 

Akademiraadet gav ham i 

2004. Det er den højeste man 

kan få som arkitekt. I begrundelsen 

hedder det: „I sine arbejder 

har han stræbt efter at 

planlægge oplevelser af paradisisk 

grøn frodighed som gav 

velvære til andre. Palle 

Schmidt ønsker at åbne sindene 

for den iboende storhed 

i jord, vand og planter.“ 

LÆS F.EKS. MERE HER: 

Søren Holgersen (2006): Vitalt og varieret. 

Grønt Miljø 6/06 s. 4-7. 

Annemarie Lund: Jørn Palle Schmidt, 

grøn form, grønt modspil. Arkitektens 

Forlag 2007. 


Nyt erhvervsblad 

fra Dansk Byggeri 

Dansk Byggeri Barometer er et 

nyt erhvervspolitisk blad fra 

Dansk Byggeri. Det retter sig 

mod både medlemmer, presse 

og politikere og vil i egne ord 

lægge vægt på politik, dokumentation 

og analyse. Og tale 

Dansk Byggeris sag. 

„Vi vil være et erhvervsblad 

som står ærligt på interessevaretagelse. 

Vi vil være med til at 

gøre byggeog anlægssektorens 

rammebetingelser synlige 

og dermed være med til at 

sikre politisk indflydelse,“ siger 

redaktør Martin Christensen. 

Dansk Byggeri udgiver stadig 

Magasinet Byggeriet, men 

kun fire gange om året mod 

før ni og nu som decideret 

medlemsblad. Alt erhvervspolitisk 

stof er flyttet til det nye 

blad der er på 12 sider, udkommer 

hver tredje uge og er 

gratis. www.danskbyggeri.dk. 

Arbejdsmiljøtjek nu også på villavejene 

Arbejdstilsynet vil nu også 

kontrollere at arbejdsmiljø og 

sikkerhed overholdes når man 

som håndværker har jobs i villaområderne. 

Derved bliver 

det også kontrolleret at udenlandske 

håndværkere - der er 

uden dansk domicil - holder 

arbejdsmiljøloven og er regi- 

streret korrekt. At det kan stå 

skidt til med arbejdsmiljøet 

blandt udenlandske håndværkere 

på villavejene, viser det 

seneste eksempel med en beruset 

polsk arbejder, anfører 

Dansk Byggeri. Han kom til at 

køre to kollegaer over med en 

rendegraver. 

Naturstyrelsen samler planlægningen 

Miljøministeriet har med virkning fra 1. januar 2011 slået Byog 

Landskabsstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen sammen 

til én styrelse under navnet Naturstyrelsen. 

Det er ikke mere end tre år siden at de to styrelser blev 

delt. Det skete i 2007 i lyset af kommunalreformen hvor Byog 

Landskabsstyrelsen blev målrettet de opgaver der var 

knyttet til kommunerne. Skov- og Naturstyrelsen skulle tage 

sig af forvaltningen af statens skove og friluftslivet. 

„Dengang besluttede vi at vi måtte have en styrelse som 

kunne forestå den store opgave med vand- og naturplanlægningen, 

og som kunne få miljøcentrene implementeret i 

ministeriet. Det har virket, men jeg er overbevist om at vi 

ved at tænke naturområdet sammen kan få endnu mere ud 

af de ressourcer vi har,“ siger Marianne Thyrring, departementschef 

i Miljøministeriet, til Altinget.dk (10.6.2010). 

I udmeldingen fra Miljøministeriet forklarer hun videre: 

„Vi har lagt vægt på at vi også fremover skal være stærkt til 

stede lokalt og på statens arealer. Og med en mere strømlinet 

og effektiv organisation der samler vores opgaver under 

ét, får vi skabt grundlag for stærkere faglige miljøer - ikke 

mindst lokalt. Samtidig bliver vejen fra arbejdet med natur 

og miljø til politikudvikling kortere.“ 

De to styrelser deler allerede nu hus i København, men decentralt 

vil fusion betyde at By- og Landskabsstyrelsens miljøcentre 

lægges sammen med Skov- og Naturstyrelsens lokale 

enheder. Styrelsen vil bestå af tre landsdele, Nord, Syd og 

Øst, placeret i Aalborg, Ribe og Roskilde. Samtidig flyttes 

Danmarks Miljøportal fra By- og Landskabsstyrelsen til Kort 

& Matrikelstyrelsen, mens virksomhedsområdet fremover både 

organisatorisk og fagligt skal høre til i Miljøstyrelsen. 

Gartnerens barkflis 

Den rigtige dækbark 

til den rigtige pris 

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet 

en vare, mange efterspørger - og med god grund. 

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til 

omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi 

naturligvis fragtfrit. 

Pris kr./m 

SJÆLLAND JYLLAND/FYN 

Granbark, fra ................................ 155,- ............. 175,- 

Fyrrebark, 20 til 60 mm, fra ......... 195,- ............. 215,- 

Vedflis/træflis, fra ......................... 160,- ............. 170,- 

Spagnum, fra ................................ 170,- ............. 190,- 

3 excl. moms 

NYT! 

Varerne kan også hentes på DSV’s lager, 

Finérvej 7, 4621 Gadstrup (tlf. 4064 6810). 

Varerne kan desuden afhentes ab lager RGS 90 A/S, Selinevej, 

2300 København S (tlf. 3248 9090) i.h.t. RGS prisliste. 

Ved større mængder: indhent venligst tilbud 

DSV Transport A/S 

www.dsvmiljoe.dk 

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818 

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk 

Specialisten 

til anlæg af græs 

Vi har markedets bredeste udvalg af maskiner 

til anlægning og omlægning af græs. 

IMPORTØR 

SØNDERUP MASKINHANDEL A 

S 

www.ferrarimaskiner.dk www.bcsmaskiner.dk 

Tlf. 98 65 32 55 mail@fbdk.dk 


58 

ANNONCØRER 

I GRØNT MILJØ 6/2010 

MASKINER 

Birkelyriven, 46 

Elkær Maskiner, 61 

Engcon, 23 

Flex Trading A/S, 31 

GMR, 59 

H.G. Enemark, 37, 46 

Hako Danmark A/S, 19, 61 

Ketner Outdoor, 13 

Nelleman Agro A/S, 9 

OG Maskiner A/S, 7 

SC Svend Carlsen A/S, 29 

SH Teknik A/S, 43 

Special Maskiner A/S, 59 

Svenningsens Maskinforr., 41 

Sønderups Maskinhandel, 57 

Tima Products A/S, 45, 63 

Timan, 53 

PLANTER & JORD 

Birkholm Planteskole A/S, 31 

Champost, 41 

DSV Transport, 57 

Hjorthede Planteskole A/S, 59 

Johansens Planteskole, 2 

Leopolds Rullegræs, 3 

Lynge Naturgødning, 2 

P. Kortegaards Planteskole, 2 

Prodana Seeds A/S, 35 

RGS90, 68 

Solum, 23 

Verver Export, 51 

Vognmand Kold, 3 

INVENTAR & BELÆGNING 

Flisehaven, 37 

Fokdal Springvand, 67 

Hitsa-Hejls A/S, 65 

Sportsbyg A/S, 47 

Starka, 49 

Vestre, indstik 

ENTREPRENØR & RÅDGIVER 

Asbjørn Nyholt, 43 

Henrik Ravn Træpleje, 18, 67 

Krogh & Molin, 2 

K&S Treecare, 67 

OK Grøn Anlæg A/S, 42 

P. Malmos, 2 

Plantefokus, 61 

Robert Smith Sørensen, 67 

Skælskør Anlægsgartnere, 2 

Sven Bech, 67 

UDDANNELSE 

Jordbrugets Udd.Center, 51 

Roskilde Tekniske Skole, 19 

Selandia CEU, 53 

STILLINGER 

F.J. Poulsens Anlægsgart., 66 

Se også www.grontmiljo.dk med 

alle årets annoncører og lænker 

til deres hjemmesider. 

www.grontmiljo.dk 

Abonnement 

Annoncering 

Annoncører 

Gamle numre som PDF 

Registre 

Særtryk 

Gamle normer 

Klosterhaven 

ved Øm er 

blevet renoveret 

Klosterhaven ved Øm Kloster 

Museum, Danmarks ældste 

klosterhave, er blevet restaureret. 

Bedene er sat i stand 

med nye kanter og ny vækstjord, 

mens stauderne er delt 

og nænsomt genplantet. Renoveringen 

lod sig gøre takket 

være et legat fra Havefonden 

af 2007. Tirsdag 22. juni var 

der officiel åbning. 

Efter reformationen i 1536 

forlod munkene gradvist klostret. 

Det blev ribbet for byggematerialer, 

men ellers lå 

tomten urørt indtil 1912 da de 

første arkæologiske udgravninger 

fandt sted. Det fik bulmeurt 

og andre reliktarter fra 

middelalderen til at spire frem 

fra hengemte frø. 

Den lokale apoteker og botaniker 

Jens Lind undersøgte 

området og fandt 13 reliktarter. 

De blev grundstammen i 

den klosterhave som Lind fik 

anlagt i 1926. I haven indgik 

også 53 andre arter som han 

vurderede kunne have vokset 

på stedet i klostertiden. Det 

Solcelletaget driver Club Car-golfbilen 

Med solceller på taget kan el-golfbiler drives af solen. Bilen er 

den amerikanske Club Car beregnet til kørsel med redskaber, 

materialer og gæster. Solcellerne er fra danske Solar Drive. Solar 

Drive er designet som 200 watt moduler som kan tilføre bilen 1- 

9 kWh pr. m 2 om dagen afhængig af vejret. Selv under danske 

vejrforhold oplades batterierne normalt tilstrækkeligt, lyder det 

fra Club Car-importøren H.C. Petersen Danmark A/S. Det er påvist 

efter en etårig test hvor solcellebilen er sammenlignet med 

en traditionel batteridrevet version. Solcelletaget kan også monteres 

på eksisterende rammer. www.hcpetersen.dk. 

Klosterhaven efter anlæg. 

Foto: Øm Kloster Museum. 

var lægeplanter, spiseurter eller 

planter der på anden måde 

blev brugt i husholdingen. 

Haven bestod af 63 kvadratiske 

bede på 1x1 m 2 i en form 

der blev taget fra udenlandske 

kilder til middelalderlige klosterhaver. 

„Man ved ikke hvordan 

munkenes have har set ud 

på Øm Kloster, eller hvor på 

området den har ligget. Men 

det er sandsynligt at der var 

snorlige gange og retvinklede 

bede. Bedene har sikkert hævet 

sig over gangene og været 

beklædt med brædder,“ hedder 

det på museets hjemmeside 

www.herbariet.dk. 

Ny luksusgolfbane på Amager 

Royal Championship Course hedder banen, Royal 

Golf Center hedder anlægget og Royal Golf Club 

hedder klubben. Det er golf det drejer sig om, og 

banen er Danmarks nyeste med en officiel åbning 

den 10. maj på Vestamager. Der satses på det 

mere eksklusive publikum - sådan som det også 

antydes af navnene, kendissværmen ved åbningen 

og en greenfeetakst på 950 kr. 

Med sin beliggenhed ved siden af Bella Center 

er banen samtidig den golfbane der ligger tættest 

på Københavns midte. Banen er speciel på 

den måde at næsten alle arealer uden for fairway 

består af lavtliggende moser som bolden let triller 

ned i. Bag designet står den amerikanske golfbanearkitekt 

Ron Kirby. 


KALENDER 

KURSER & KONFERENCER 

AUGUST 2010 

Byer uden grænser. Herning 19- 

20/8. CSB. 

Naturnær og traditionel skovbrug. 

Gunnerslevholm 21/8. SL. 

Natura 2000 - status, planlægning 

og implikationer på ejendomsniveau. 

Djursland 25/8. SL. 

SEPTEMBER 2010 

Lokal bæredygtighed. Valby 1/9. 

DB. 

Græsklipperobotter - muligheder 

og behov nu og i fremtiden. 

København 2/9. SL. 

Miljø- og klimatilpasset vejafvanding. 

Fredericia 8/9. VEU. 

Fra Jakriborg til Sluseholmen. 

New urbanism i den virkelige 

verden. Ekskursion 9/9. DB. 

Lokalplankvalitet og bykvalitet. 

Ishøj 13-15/9. DB. 

Horta in urbe - urbs in horta. 

Landskabsarkitekt Jens Jensen, 

Chicago. Sønderborg 16-17/9. Arr. 

Museum Sønderjylland. 

pedr@museum-sonderjylland.dk. 

Danske Parkdage. Fremtidens 

grønne byer. Kolding 20-22/9. 

SL, KPN. 

Den gode vækstjord. Roskilde 

21/9. ½ dag. SL. 

Komprimering af ubundne materialer. 

Hedehusene 21/9. VEU. 

Golfbanen- et areal til idræt, 

natur og friluftsliv. København 

22-23/9. STE. 

Teknik og Miljø 2010-2020. KTCkonferencen 

2010. København 

23-24/9. KTC. 

Ugekursus i afløbssystemers 

opbygning og funktion. Tåstrup 

27/9-1/10. TIR. 

OKTOBER 2010 

Cykeltrafik. Odense 5/10. VEU. 

Integrerede projekter i det åbne 

land. Jylland 7/10. SL. 

Kampen om investeringer. Det 

60. danske Byplanmøde. Århus 

7-8/10. DB. 

Samtidskunst, leg og midlertidighed 

i det offentlige rum. 14/ 

10. SL. 

Managing the Urban Rural Interface. 

København 18-21/10. SL. 

PLUREL: Managing the Urban 

Rural Interface. 19-22/10. SL. 

Studietur til Argentina. 19-30/ 

10. DB. 

NOVEMBER 

3D-arbejdsmetode i terræn. København 

10/11 plus følgende 3 

fredage og projekt. SL. 

Bytræseminar 2010: Beskæring. 

København 10/11. SL, DTF. 

Byplanhistorisk seminar 2010. 

Hørsholm 12/11. DB. 

Erhvervsudvikling i landdistrikter. 

København 18/11. SL. 

ANDRE KURSER 

AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser’. 

www.gront3fpunkt.dk. 

Diplom i Parkvirksomhed: Se 

www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse. 

UDSTILLINGER 

Skov & Teknik. Langesø, Fyn, 9/9 

2010. www.langesoe.dk. 

Have & Landskab 2011. Slagelse 

24-26/8. www.hl5.dk. 

CSB Center for Strategisk Byforskning. www.byforskning.dk. T 3533 1818. 

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281. 

DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. T 4914 0802. 

KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. www.parkognatur.dk. 

KTC Kommunalteknisk Chefforening. www.ktc.dk. T 7228 2804. 

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623. 

STE STERF. Scandinavian Turfgrass Env. Foundation. www.sterf.golf.se. 

TIR Teknologisk Institut Rørcentret. www.teknologisk.dk/kurser. T. 7220 2290. 

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168. 

Skærpet kurs mod løse hunde i skoven 

Kursen over for løse hunde i 

statens skove og naturområder 

strammes. Hidtil har Skov- og 

Naturstyrelsen fulgt en strategi 

om at gå i dialog med hundelufterne. 

Kun ved gentagne 

overskridelser er de politianmeldt. 

Nu vil de som udgangspunkt 

blive meldt til politiet 

hver gang en medarbejder ser 

at reglerne ikke bliver holdt, 

oplyser Miljøministeriet. 

Løse hunde stresser, skræmmer 

og skambider de vilde dyr 

og deres unger og gør skovgæster 

bange. Og problemet 

stiger, oplyser Skov- og Naturstyrelsen. 

Efter naturbeskyttelsesloven 

er det ulovligt at lufte 

hunde uden snor i naturen, 

med mindre der er tale om 

særlige områder som hundeskove. 

Det bliver ikke altid taget 

alvorligt, især ikke i bynære 

skove hvor man også finder 

Skov- og Naturstyrelsens 

165 hundeskove. Men hundeskovene 

og gentagne informationskampagner 

har mod forventning 

ikke hjulpet. Der er 

en gruppe man ikke kan nå. 

”Langt de fleste hundeejere 

opfører sig ansvarligt i naturen. 

Det er ofte de samme 

hundeejere som gentagne 

gange ikke overholder reglerne,” 

siger miljøminister Karen 

Ellemann. Ud over at melde 

flere til politiet vil Skov- og 

Naturstyrelsen fortsætte med 

at etablere små aflukkede 

hundeskove. 

SPECIAL MASKINER A/S 

Individuelle 

løsninger tilpasset 

kundens ønsker 

og behov 

Turf Cutter. Lille og effektiv 

maskine til udskiftning af græs på 

bl.a. golfbaner og sportpladser. 

Pris: 21.000,- ekskl. moms. 

www.special-maskiner.com . Tlf. 6256 1667 

vejarbejde • skov græs vandløb snerydning 


60 

VINDUET 

Flere vådområdeprojekter 

I vandplanerne har regeringen låst sig 

fast på hvor mange kg kvælstof der skal 

fjernes i de respektive vandoplande - og 

ikke mindst på måden, siger Dorte Olsen, 

natur- og miljøchef i Guldborgsund 

Kommune, i Teknik og Miljø 6/2010. 

„I arbejdet med at finde egnede vådområder 

er det blevet klart at vi kan 

etablere langt flere vådområdeprojekter 

end der lægges op til i vandplanerne. I 

vandoplandsplanen for Smålandshavet 

skal der ifølge vandplanen samlet etableres 

vådområder på maksimalt 1.202 

ha. Denne indsats anslås at reducere 

kvælstofudledningen med 136 tons om 

året. Udgiften til denne indsats er ifølge 

vandplanen 19.474.000 kr. - hvilket svarer 

til en udgift på cirka 143.000 kr. pr. 

ton reduceret kvælstof. Det har imidlertid 

vist sig at der findes langt mere end 

1.202 ha som med fordel kan anvendes 

til etablering af vådområdeprojekter. Vi 

har alene i oplandet for Smålandsfarvandet 

lokaliseret ikke mindre end 4.116 

ha som tilsammen vil kunne reducere 

udledningen af kvælstof med 497 tons 

pr. år.“ 

Bylivet, træene og cyklerne 

Det er ikke kun bygninger, men også 

byrum som Københavns Kommunes ny 

stadsarkitekt, Tina Saaby, vil lægge 

vægt på i sit arbejde. Der skal være 

plads til flere eksperimenter, cykler og 

liv, fortæller hun i Politiken 27.6.2010. 

„Efter at vi har været gennem en højkonjunktur 

med en udvikling der bare 

er feset derudaf med nye byggerier, 

glæder jeg mig til at komme lidt ned i 

byen og se den i øjenhøjde. Vi skal ud 

og iagttage det byliv der er derude. Er 

der nok, og er det godt nok?“ 

Et af problemerne er den kaotiske cykelparkering. 

Tina Saaby: „Ved Skolen 

på Islands Brygge er der en asfaltbelægning 

med cykelstativer. Når cyklerne står 

der, virker det rodet. Men foran skolen 

er også tre store træer. Og når cyklerne 

står under dem, ser det faktisk ikke rodet 

ud. Her er det træerne og ikke cyklerne 

der træder i karakter. Det ser flot 

ud. Så måske noget mere grønt vil klæde 

nogle flere cykler.“ 

Leverpostej over hele linjen 

Den politiske indsats for at løfte de økonomisk 

trængte yderdistrikter kan ende 

med at gå ud over natur og landskab, 

skriver Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident 

for Danmarks Naturfredningsforening, 

i Natur & Miljø 2/2010. 

Cykelparkering kan let virke rodet, men når cyklerne står under træer er det træerne og ikke 

cyklerne der træder i karakter. Så måske noget mere grønt vil klæde nogle flere cykler. 

“Synspunktet hos flere politikere er 

tydeligvis at større hensyn til naturen og 

den biologiske mangfoldighed ganske 

enkelt står i vejen for det industrielle 

landbrug og der udviklingen i Danmarks 

yderdistrikter. (...) Det er også stærkt 

problematisk at ville tillade mere byggeri 

i kystnærhedszonen, lempe reglerne 

for byggeri i det åbne land og give flere 

dispensationer for beskyttelseslinjer omkring 

naturområder, for det fjerner 

grundlaget for enhver positiv udvikling 

af udkantsområderne. At bygge i et 

uberørt landskab giver kun midlertidig 

økonomisk gevinst, mens vi for altid mister 

noget af Danmarks bedste natur. 

Og netop naturen har stor betydning 

for ejendomsværdien og folks lyst til at 

bo på landet. Det er derfor en farlig vej 

når politikerne begynder at udviske 

grænsen mellem by og land. Det giver 

ikke smukkere landskaber. Det giver bare 

trøsteløs leverpostej over hele linjen.“ 

Wilhjelm ni år efter 

Wilhjelmudvalgets rapport ‘En rig natur 

i et rigt samfund’ om naturen i Danmark 

er ni år gammel. Den blev lanceret ligesom 

en ny regering skulle profilere sig - 

og det var ikke lige på miljøområdet. 

Nils Wilhjem, der lagde navn til rapporten, 

ser tilbage i ‘Natur & Miljø’ 2/2010: 

„Vi må konstatere at naturen går tilbage, 

og at der ikke er sket ret meget 

siden vi afleverede rapporten fra Wilhjelm-udvalget. 

Det er trist. Vi afleverede 

en ambitiøs rapport. Der var enighed 

om den. Men det eneste der stort 

set er realiseret, er nationalparker. 

Nationalparker havde politisk bonitet. 

Det var konkret, synligt og spektakulært. 

Og så er det en smuk tanke at udpege 

og pleje nogle perler i den danske 

natur. Men nationalparkerne betyder intet 

i den store sammenhæng. De redder 

ikke den danske natur.“ 

Pesticider på golfbanerne 

Forbruget af pesticider i de grønne område 

har været faldende de senere år, 

men nu flader kurven ud. Også på golfbanerne. 

Formanden for greenkeeperforeningen 

Martin Nilsson skriver i 

Greenkeeperen 2/2010: 

„I januar stoppede forhandlingerne 

med miljøministeren omkring en ny pesticidaftale. 

Ministeren var ikke tilfreds 

med branchens indsats. Siden da har vi 

gået og ventet på at et indgreb ville afgøre 

hvor meget og hvordan vi må anvende 

pesticider på vores golfbaner. 

Ikke til vores fordel. Indtil videre er der 

ikke rigtigt sket noget fra politisk hold. 

De har sikkert nok at se til, men ventetiden 

opfatter jeg positivt - en åbning til 

at påvirke opfattelser. Ventetiden giver 

nemlig os greenkeepere chancen til at 

fortsætte med at fintune vores forbrug 

af specielt ukrudtsmidler, og hvis vi er 

heldige når vi måske at få endnu et år 

med i det grønne regnskabs statistik. De 

sidste par år er den nedadgående tendens 

i forbruget af pesticider desværre 

stagneret, men vi skal længere ned hvis 

vi skal leve op til aftalens mål.“ 

Under overskriften ‘Vinduet’ refererer Grønt 

Miljø udpluk fra den faglige debat. Skriv til 

sh@dag.dk med debatforslag eller kommentarer. 


Loven giver ret til at sprøjte helt op til et skel. Foto: Karna Maj. 

Dialog skal forebygge sprøjteskader 

Marksprøjtningerne der især 

finder sted i maj og juni betyder 

også hvert år mange sprøjteskader 

i private haver. Løsningen 

er en bedre dialog, 

foreslår Landsforeningen Praktisk 

Økologi. Foreningen får 

hvert år henvendelser fra folk 

der har fået de lokale landmænds 

sprøjtning at føle. I 

bedste fald skyldes det utryghed 

over hvad der er i sprøjten. 

I værste fald drejer det sig 

om omfattende bevoksningsskader 

fordi giftskyer er drevet 

hen over hegn og skel. 

Landmænd sprøjter ikke naboens 

grund med overlæg, 

men der skal ikke meget til før 

det kan gå galt. Bare en forkert 

indstillet dysse eller turbulens 

fra traktoren kan være 

nok til vinddrift. Det kan gå 

galt selv om landmanden tror 

at alt er i orden. Loven giver 

vel at mærke landmænd ret til 

at sprøjte helt op til et skel. 

Når sprøjtegifte driver ind 

over hegnet, krænkes den private 

ejendomsret. Derfor burde 

det være lige til at få erstatning. 

Men det er det ikke. Det 

kan nemlig være meget svært 

at fastslå en sprøjteskades omfang, 

og for privatpersoner 

kan det være kostbart at be- 

45 hk Yanmar dieselmotor 

Komfortkabine med aircon, luftsæde og radio 

2 fuldramme døre med oplukkelige ruder 

Rustfri beholder, 1 m 3 / tiphøjde 1,4 m 

Automatisk 4 WD i arbejdsgear 

Transporthastighed 28 km/t 

To automotive kørepedaler til frem og bak 

Hydraulisk tippelad på redskabsbærer 

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration. 

vise at der har været sprøjtet 

og med hvad. Et civilt søgsmål 

er dyrt og tidskrævende, og 

står ikke mål med erstatningen 

eller tab af godt naboskab, så 

her havner sagerne sjældent. 

Som lovgivningen ser ud nu, 

er den eneste farbare vej derfor 

dialog, før, under og efter 

at skaden er sket, understreger 

Landsforeningen. Men det er 

lettere sagt end gjort. En henvendelse 

om sprøjtning kan 

nemt opfattes som en provokation. 

Faren for dårligt naboskab 

lurer lige om hjørnet, hvis 

ikke sagen gribes rigtigt an. 

En hjælp kan findes i et materiale 

på www.oekologi.dk 

som Landsforeningen har lavet 

i samarbejde med bl.a. Danmarks 

Naturfredningsforening 

og Danmarks Aktive Forbrugere. 

Materialet indeholder bl.a. 

et brev, haveejeren kan give til 

sin landmandsnabo. Her beder 

man også om oplysninger om 

giftenes tilbageholdelsesfrist, 

dvs. hvor længe der må gå før 

afgrøder må bruges til menneske- 

eller dyrefoder, efter de 

har været sprøjtet med den 

pågældende gift. Fristen kan 

være op til 90 dage. sh 

Hako 

Citymaster 1200 

Citytrac 4200 

www.elkaer-maskiner.dk 

Tlf. 65 331 331 

Rotorfræsere 

Hegnsklippere 

Jordbor 

Svend Andersen 

Professionel træ- og planterådgivning 

Din direkte 

vej til faglig 

sparring og 

udvikling. 

Tlf.: 30 32 72 33 

www.plantefokus.dk 

Professionel gadefejemaskine 

og redskabsbærer 

Odensevej 33, 5550 Langeskov 

Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951 

hako@hako.dk 

www.hako.dk 


Hold igen med at vande på golfbanen 

STERFs vandingsprojekt viser at underskudsvanding faktisk er en fordel 

Af Asbjøn Nyholt 

Golfbanegræs har mere 

end dobbelt så stort vandforbrug 

hvis man dagligt vander 

op til markkapacitet i stedet 

for vande moderat og skabe 

moderat tørkestress. Det 

gælder både green og fairway. 

Det viser det nordiske 

forskningsprojekt ’Fordampning 

og underskudsvanding af 

græs på golfbaner’ der havde 

sin første vækstsæson i 2009, 

og som nu præsenterer sine 

første foreløbige resultater. 

At vande op til markkapaci- 

62 

MINI-LYSIMETER 

■ Mini-lysimeteret bruges til at bestemme 

vandforbruget. Det består af et metalrør 

(Ø 10 cm og 30 cm langt) med et uforstyrret 

vækstlag. Røret placeres i et lidt større 

rør på green eller fairway. Det trækkes op 

hvert døgn for at blive vandet og vejet. 

■ Der testes fem sorter til green: 

Rødsvingel uden udløbere ’Center’ 

Rødsvingel med korte udløbere ’Cezanne’ 

Almindelig hvene ’Barking’ 

Krybende hvene ’Independence’ 

Hundehvene ’Legendary’ 

■ Og fem sorter til fairway: 

Rødsvingel uden udløbere ’Center’ 

Rødsvingel med korte udløbere ’Barcrown’ 

Rødsvingel med lange udløbere ’Celianna’ 

Alm. rajgræs ’Bargold’ 

Engrapgræs ’Limousine’. 

■ For hver sort er der 6 lysimetre. De tre 

vandes op til markkapacitet hver dag. De 3 

andre vandes ikke. Opvandingen sker ved 

langsom overbrusning indtil der drypper 

vand fra bunden. Efter en times afdrypning 

sættes jordsøjlerne på plads igen. 

■ Resultaterne stammer fra tre serier målinger 

i tørre perioder i 2009: 27. maj-8. 

juni, 24. juni-2. juli og 10.-14. august 

tet - så tørven altid er fugtig - 

koster ikke alene meget vand. 

Det medfører også dårlig rodudvikling, 

meget filt og fare 

for at udvaske næringsstoffer. 

Det er ikke en vandingsstrategi 

forskerne anbefaler. 

Resultaterne viser desuden 

at hundehvene og til dels krybende 

hvene har et mindre 

vandforbrug end rødsvingel 

og almindelig hvene. Det er 

især tydeligt når der er vand 

ad libitum, men tendensen ses 

også ved moderat tørkestress. 

Evapotranspiration, mm 

Vandforbruget ved daglig vanding (blå) og uden daglig vanding (rød) for 

rødsvingel med korte udløbere ’Cezanne’ 27. maj-8. juni 2009. 

Øverst til venstre er mini-lysimeteret taget ind til vejning. 

Til højre sættes det tilbage på plads på fairway med 

rødsvingel. Det sættes ned i et ydre rør som man kan se 

herunder. Fotos: Trygve S. Aamlid. 

Forskningen udføres af det 

fællesnordiske STERF (Scandinavian 

Turfgrass Environment 

Research Foundation). 

Fokus er på hvor meget vand 

de forskellige græsarter bruger 

på green og fairway, både 

ved ubegrænset adgang til 

vand og ved gradvis udtørring. 

Ved forøget bruger man et 

mini-lysimeter til at bestemme 

vandforbruget. 

For Festuca rubra ’Cezanne’ 

på green er vandbruget vist 

for den første måleperiode 

(27. maj-8. juni) i figuren. Det 

daglige vandforbrug varierer 

lidt med temperatur- og vindforholdene, 

men vandforbruget 

var i gennemsnit 7,7 mm 

pr. dag ved daglig gennemvanding 

mod kun 2,9 mm pr. 

dag ved moderat tørkestress. 

Et mål med underskudsvandingen 

der skaber moderat 

stress, er at nedsætte tilvæksten 

og dermed behovet for 

klipning. Og tilvæksten falder 

faktisk. Den daglige højdetilvækst 

var i forsøgsdagene på 

1,1 mm ved daglig vanding og 

0,9 mm uden vanding. Altså 

en reduktion på 22%. Reduktionen 

var størst i rødsvingel 

og almindelig hvene og mindre 

i krybende hvene og hundehvene. 

Tallene er gennemsnit 

for de fem arter på green 

og tre måleperioder. 

Vandingen gav de fleste arter 

et lidt bedre helhedsindtryk 

ved daglig vanding. Hundehvene 

så derimod bedre ud 

uden daglig vanding. Da der 

ikke var sygdomsangreb i perioden 

er helhedsindtrykket en 


EVAPOTRANSPIRATION, DUG OG GUTTATION 

■ Græssets vandforbrug - fordampningen - kaldes evapotranspiration. 

Den består af transpiration (vandtabet fra bladene 

gennem spalteåbningerne) og evaporation (fordampningen 

fra en fri vandoverflade eller fra bar jord). Fra en 

tæt klippet plæne er næsten al fordampning transpiration. 

■ De vanddråber der hænger i græsset om morgenen - dug 

- dannes fordi nattens kolde luft ikke kan rumme så meget 

vanddamp som dagens varme luft. Vanddampen kondenserer 

på bl.a. havemøbler, bilruder og græs. 

■ På bladspidsen kan der om morgenen sidde en stor vanddråbe. 

Det er ikke dug, men vand der er presset ud gennem 

bladspidsen på grund af rodtrykket. Processen kaldes for 

guttation). Guttationsdråber er normalt større end dugdråber 

og indeholder sukker og mineraler som anden plantesaft, 

mens dugdråberne er rent vand. Forsøget sandsynliggør 

at vandtabet ved guttation ved daglig vanding er langt 

større end hidtil antaget. 

kombination af dækningsprocent, 

farve og tæthed. Rødsvingel 

havde tendens til visuelt 

at lade sig påvirke mere 

ved tørke end almindelig hvene 

og krybende hvene. 

Alt i alt gav det første år i 

projektet overraskende resultater 

i forhold til rødsvingel 

med et stort vandforbrug og 

ringe tørketolerance. Det skal 

undersøges mere i 2010. ❏ 

VANDINGSANLÆG 

mm underskud 

Daglig vanding 

Underskudsvanding 

KILDER 

DaCosta, M.; B. Huang (2006): Minimum 

water requirements for creeping, 

colonial and velvet bentgrass 

under fairway conditions. Crop Science 

46: 81-89. 

William, D.W.; A.J. Powell, C.T. Dougherty; 

P. Vincelli (1998): Separation 

and qualification of the sporces of 

dew on creeping bentgrass. Crop 

Science 38: 1613-1617. 

SKRIBENT. Asbjørn Nyholt er hortonom 

og privat rådgiver. Artiklen er 

redigeret til dansk efter en artikel af 

Trygve S. Aamlid, Agnar Kvalbein og 

Trond Pettersen, Bioforsk Norge. 

Automatiske vandingsanlæg som Rainbird bestemmer vandingsbehovet 

ud fra registreringer fra den opsatte vejrstation. 

Programmet tager udgangspunkt i en ET 0-værdi (en 

standard evapotranspiration) der er ens for alle græsarter 

og alle græsarealer. 

Systemet er dog opbygget så det kan tilpasses den enkelte 

græsart eller klippehøjde ved at gange ET 0-værdien med en 

Kc (Crop eller afgrøde koefficient). Forsøgene med vandingsbehov 

skal danne grundlag for at tilpasse Kc til de aktuelle 

forhold. De foreløbige anbefalinger for greens er: 

Kc = 1,0 for rødsvingel og alm. hvene, altså ingen justering. 

Kc = 0,9 for krybende hvene, altså lidt mindre vanding. 

Kc = 0,8 for hundehvene. 

I figuren herunder vises tre vandingsstrategier. Daglig 

vanding (rød kurve) svarer til ubegrænset vandtilgang. Ved 

gennemvanding ved tørke (blå kurve) og underskudsvanding 

(grøn kurve) er der oftest underskud af vand i rodzonen 

svarende til moderat tørkestress. 

Dag i tørkeperioden 

Gennemvanding 

Start et langt 

venskab 

FRÆSER 

FG 110 K1 DET 

Let startende, robust og støjsvag 

fræser til urtehaven eller rosenbedet. 

Arbejdsbredde 23 cm. 

Let at pakke sammen og transportere 

i bilens bagagerum. 

Kampagnepris ekskl. moms, 

begrænset periode 

kr. 2.952,- 

Spar 800,- 

BUSKRYDDER 

PLÆNEKLIPPER 

HRX 537 VYEA 

Avanceret rustfri luksusklipper med variabel 

fremdrift og græsbehandling, hvor man kan 

kombinere bioklip og opsamling eller 

udkast. Kraftig GCV 190 motor. 


kr. 6.456,- 

UMS 425E LNET 

Ny Honda 4-takt trimmer med perfekt støj- og vibrationsdæmpning. 

Arbejder ubesværet i alle stillinger og 

er 360° vendbar. Halvauto-matisk trimmerhoved med 

”Tap’n’Go”. 

Kampagnepris ekskl. moms 

begrænset periode 

kr. 1.992,– 

Spar 228,- 

Fælles for alle Honda maskiner er flot design med 

høj finish. De starter altid og er meget driftsikre. 

Oplev selv Hondas mange kvalitetsprodukter, der 

gør dit arbejde til en ren fornøjelse. 

Tima Products A/S · Tel. 36 34 25 50 · hondapower.dk 


15027 · bureauLIST.dk

64 

Danske Anlægsgartnere 

UDDANNELSE, 

FAGLIGHED 

OG TALERØR 

Ole Kjærgaard, landsformand 

NORMER OG VEJLEDNING FOR 

ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2010 

NOVA10 

Danske Anlægsgartnere har eksisteret siden 1902 som samlet 

organisation for de selvstændige anlægsgartnere i Danmark. 

Oprindelig var der selvstændige lav og foreninger 

rundt omkring i købstæderne, men også dengang indså 

man at det giver styrke at samle kræfterne. 

Siden foreningens stiftelse har foreningen beskæftiget sig 

med en række gennemgående aktiviteter - og vi gør det 

stadig. Måske på lidt andre måder og i hvert fald i et tempo 

som er langt højere ned den gang. 

Uddannelse af nye anlægsgartnere er en af de aktiviteter 

som står højt på listen. Uden tilgang til faget dør det. Det er 

derfor vi bruger meget krudt på at sikre en fornyet tilgang 

til faget. I forbindelse med overenskomstforhandlingerne 

fik vi vedtaget nye regler som kompenserer de virksomheder 

der sender deres elever på skolehjem. Det skulle gerne 

hjælpe til tilgangen af praktikpladser hos vore medlemmer. 

Danske Anlægsgartnere er talerør for vore medlemmer i 

forhold til politikere og forvaltning. Den seneste tid har vi 

brugt energi på at sikre at udenlandske kolleger overholder 

de samme love og regler som vore medlemmer skal. Et arbejde 

hvor vi er fælles med fagbevægelsen. 

Vi gør meget for at sikre at faget overlever som selvstændigt 

fagområde. Vi ser tendenser ude i verden på at ‘det 

grønne’ risikerer at blive en underentreprise under vedligeholdelse 

af bygninger eller under ‘vagt og sikkerhed’. Det 

må ikke ske herhjemme idet resultatet vil blive et ubærligt 

tab af faglighed som ingen kan leve med. 

Danske Anlægsgartneres position som førende for fagets 

normer og standarder strækker sig langt tilbage i historien. 

Vi bliver heldigvis ofte hørt i forbindelse med ændring af 

normer og standarter inden for byggeriet. Vi har endvidere 

lige gennemført en revision af vore egne ‘normer’ som just 

er kommet på gaden. 

I konsekvens af at der ligesom i andre fag opstår specialisering, 

har Danske Anlægsgartnere etableret sektioner for 

bl.a. vand og kloak, drift & og vedligeholdelse, taggartnere 

m.m. Det er vigtigt for foreningen at blive set og hørt, og 

det arbejder vi med løbende. Hav en fortsat god sommer! 

www.dag.dk 

VI SIKRER DE GRØNNE VÆRDIER 

Hydrema MCV910, en 

tidligere model i aktion. 

Foto: Hydrema. 

Hydrema leverer mineryddere til USarmy 

Den danske producent af 

dumpere og entreprenørmaskiner 

Hydrema har vundet et 

udbud på mineryddere til det 

amerikanske forsvar, nemlig 

US Army Engineers. Kontrakten 

dækker levering af Hydremas 

minerydder MCV 910 serie 

2 samt uddannelse, reservede 

og vedligeholdelse. Kontraktens 

størrelse er udefineret, 

men har et budgetloft på 168 

Bisoner er på vej til Almindingen 

En skovtur i Almindingen på 

Bornholm kan i fremtiden byde 

på synet af fritgående europæisk 

bisonokser, Europas 

største landdyr. Foreløbig har 

Skov- og Naturstyrelsen iværksat 

en forundersøgelse for at 

se om det går an. Bisonoksen 

har været væk fra den danske 

natur siden jernalderen for 

godt 2500 år siden. 

Bisonoksen spiser især græs 

og siv som ikke er en del af 

råvildtets menu, men skaber 

lysåbninger i skoven. På den 

måde er bisonen en effektiv 

naturplejer der øger biodiversiteten. 

Formålet med at få bisonen 

til Bornholm er dog så 

at medvirke til at beskytte en 

truet art og skabe en attraktion 

der kan smitte positivt af 

på den bornholmske turisme. 

Bisonen er et ret sky dyr der 

mio. dollars. Hydrema har været 

etableret i USA siden 2006 

og har i forvejen leveret et 

mindre antal MCV’ere til US 

Airforce. MCV anvendes også 

som standardudstyr i flere andre 

Nato-lande. Den nye version 

opfylder de strengere 

krav fra det amerikanske forsvar 

der betegner maskintypen 

Area Mine Clearing Vehicles 

(AMCS). www.hydrema.com. 

flygter når det ser mennesker 

eller biler. Trods sin størrelse er 

bisonen ikke et aggressivt dyr. 

Almindingen er landets femte 

største skovområde og lever 

med sin størrelse og karakter 

op til de vilkår som den europæiske 

bison kræver. 

Hvis der gives grønt lys, vil 

en stamme fra Polen blive sejlet 

til Bornholm hvor de i første 

omgang vil være i et hegnet 

forsøgsområde hvor bisonens 

adfærd og naturpåvirkning 

vil blive undersøgt, inden 

hegnet flyttes, og bisonerne 

lukkes ud i det fri. 

Det er ikke den første oprindelige 

art der vender tilbage 

til landet. Bæveren er blevet 

genudsat i både Jylland og sidste 

efterår på Sjælland. I år 

2003 blev der sat vilde heste 

ud på Langeland. 

Europæisk bison i Bialowieza-skoven der er artens kerneområde. 


GAMLE NYHEDER 

For 75 år siden 

„Efter længere Tids Vacance er nu endelig 

det vigtige Embede som Direktør for den 

tyske Rigshovedstads Parkvæsen blevet besat 

med den kun 36-årige Stads-Gartendirektor 

Pg. Pertl fra Mannheim. Hvor betydningsfuldt 

dette Embede er, vil følgende 

Oplysninger give et Indtryk af: Berlins Indbyggertal 

er noget over 4 Millioner og dens 

samlere Areal 88,000 hektare. Heraf er 

2.333 ha. Anlæg og Parker (Grünflächen), 

hvori der dog er indbefattet 557 ha Statshaver 

(Tiergarten m.fl.), men ikke Kirkegårde 

og Kolonihaveanlæg. Parkanlægget omfatter 

ikke færre end 1400 større og mindre 

Anlæg, og der findes 480.000 Allé- og Vejtræer 

i Berlin.“ (M.G., Havekunst 1935). 


„Landbrugsminister Karl Skytte har d. 14. juli d. å. underskrevet en bekendtgørelse 

om deling af havebrugsstudiet i en gartneri- og frugtavlslinje og en 

anlægsgartnerisk linje. Ordningen der træder i kraft fra 1. september d. å., betyder 

at de studerende, der dels ved studiets begyndelse er klar over at deres 

fremtid skal ligge i haverne, ved parker eller kirkegårde, tager eksamen uden 

at belemres med en del overflødig viden af erhvervs-gartneri-mæssig karakter, 

og at de som følge deraf kan optage en større fond af viden på netop det specielle 

område, haven, som skal blive deres virkefelt fremover. Og så bliver det 

morsomt at der i et af de kommende år muligvis skal oprettes et professorat i 

anlægsgartneri - tænk i anlægsgartneri - hverken i landskabsgartneri, havekunst 

eller havearkitektur. Nå - nå.“ (Jon., Anlægsgartneren, august 1960). 

Golfens økologiske fodaftryk til debat 

Footprint - økologisk fodaftryk- 

bruges når man skal spare 

på energiforbruget og optimere 

driften økologisk som 

økonomisk. Nu har denne udvikling 

også nået golfsektoren. 

En analyse af tre engelske 

golfklubber viser at de udleder 

mellem 125 og 325 tons CO 2 

pr. golfklub pr. år. Til sammenligning 

viser beregninger baseret 

på Golfens Grønne Regnskab 

at danske golfklubber 

udleder 67 tons CO 2 pr. år som 

Alle nye tage på både private 

og offentlige bygninger med 

en hældning på under 30% 

skal beplantes med grønne 

vækster. Det har Københavns 

Kommunes politikere vedtaget 

i fuld enighed. Et grønt tag tilbageholder 

regnvand, isolerer 

huset og er levested for dyr og 

planter. Det spiller også en rolle 

for beslutningen at grønne 

tage er smukke og forlænger 

tagets levetid. Til gengæld 

fordyres det grønne tag med 

cirka 600 kr. pr. m 2 . Det svarer 

Ewaldsgadekarréen. 

Foto fra Grønt Miljø, september 1985. 

gennemsnit af 47 klubber. Det 

kom frem på Foreningen Private 

Golfbaners generalforsamling 

på Stensballegård 28. 

april hvor sammenligneligheden 

og muligheder for at reducere 

udslippet også blev diskuteret. 

Det blev bl.a. foreslået 

at golfklubber køber CO 2kvoter 

for at blive CO 2-neutrale 

da det er en billig løsning. 

Andre løsninger er at optimere 

energiforbrug og plejestrategi 

i roughen. Bente Mortensen 

Alle tage under 30 o skal være grønne 

dog kun under 0,5% af den 

samlede byggesum, har kommunen 

beregnet. De nye retningslinjer 

gør hovedstaden til 

indehaver af verdens mest ambitiøse 

politik for grønne tage. 

Kommunen har i dag kun omkring 

30 beplantede tage, 

f.eks. på Nationalbanken, Posthuset 

på Jagtvej og Hotel Palace 

ved Rådhuspladsen og det 

nye Rigsarkiv. De grønne tage 

er en del af kommunens ambitiøse 

plan om at være CO 2neutral 

i 2025. 


„Stenbroen er ikke kun sten. Faktisk ligger 

årets grønne anlæg i det område der er blevet 

kendt som den ‘sorte firkant’, et af landets 

ældste og tætteste spekulationsbyggerier. 

At dette overhovedet ladet sig gøre, ville 

det have været svært at forestille sig for blot 

en halv snes år siden. Men siden da har byfornyelse 

på godt og ondt fejet hen over bydelen. 

Den har omfattet moderniseringer, gårdrydninger 

og en stærkt omdiskuteret fremgangsmåde 

med hensyn til nedrivninger og 

nybyggeri. Der rives for meget ned. Kvaliteten 

i det gamle byggeri overses. Nybyggeriet 

er for monotont og dyrt og tvinger folk til at 

flytte fra kvarteret. Sådan har kritikken lydt. 

For Ewaldsgadekarréen er kritikken imidlertid 

skudt forbi.“ (Søren Holgersen og Michael H. 

Nielsen, Grønt Miljø, september 1985). 


„Det er dyrt ikke at bekæmpe ukrudtet på 

belægningerne. Ganske vist bliver driften billigere, 

men belægningens levetid forkortes, 

så man må renovere den oftere. Det viser beregningseksempler 

(...) Ifølge scenarierne kan 

det være over tre gange så dyrt at lade 

ukrudtet ødelægge belægningerne - og omlægge 

belægningen to gange i beregningsperioden 

- som at foretage normal ukrudtsbekæmpelse 

med otte årlige flammebehandlinger.“ 

(sh, Grønt Miljø, august 2000). 


66 

søger konduktør til ledelse og 

udvikling af vedligeholdelsesafdeling 

Du vil få ansvaret for den daglige drift og ledelse af 

vedligeholdelsesafdelingen med base i Tåstrup. Du skal 

lave opsøgende arbejde og videreudvikle afdelingen i 

samarbejde med virksomhedens ledelse. 

Din opgaver bliver: 

Regne tilbud til licitationer og private. 

Skabe tætte relationer med landskabsarkitekter, 

virksomheder og kommuner. 

Budget og økonomiansvar for afdelingen. 

Styring og administration af vedligeholdelsessager. 

Arbejde med ledelse af andre mennesker på en 

positiv måde. 

Vi forventer: 

Du er en erfaren leder med overblik og kan håndtere 

en travl hverdag. 

Du er fagligt dygtig og har en stærk baggrund inden 

for faget. Du er f.eks uddannet tekniker, skovog 

landskabsingeniør eller landskabsarkitekt. 

Du er ordensmenneske der får fuldt op på opgaverne 

og afsluttet sagerne. 

Du er kvalitetsbevidst og kundeorienteret. 

Du har fokus på medarbejderne og kan motivere 

såvel formænd som medarbejdere. 

Vi tilbyder: 

Handlefrihed og stor medindflydelse til at udvikle 

afdelingen. 

Et udfordrende arbejde i et fagligt inspirerende miljø. 

Gode kollegaer. 

Firmabil, telefon m.m. 

Tiltrædelse efter aftale. 

Din ansøgning sendes til: 

Snubbekorsvej 8, 2630 Tåstrup 

att. Martin Z. Poulsen 

mp@fjp-anlaeg.dk Tlf. 4676 9244, 4095 9651 

F.J. Poulsens Anlægsgartneri A/S er et 40 år gammelt firma der er 

startet op som et énmandsfirma og siden har vokset sig til en mellemstor 

og anerkendt virksomhed. Vi laver hovedsagelig gårdsaneringer, 

renovering af udearealer i beboelsesområder, nyanlæg , 

kloak og vedligeholdelse som for det meste er i HT-området. 

Virksomheden beskæftiger i dag ca. 80 medarbejdere. 

INDSTILLINGER TIL HAVEKULTURFONDENS HÆDERSPRIS 

Havekulturfondens bestyrelse anmoder om nomineringer til 

modtagere af Havekulturfondens Hæderspris ‘De kurtiserende 

Traner’. Den uddeles til en person der i særlig grad har 

virket for havekulturens fremme, idet ordet ‘have’ tages i videste 

betydning som beplantning i forbindelse med bebyggelse. 

Nomineringer til Havekulturfondens Hæderspris 2010 

kan sendes til Havekulturfonden, Jægersborgvej 47, 2800 

Kgs. Lyngby senest den 1. september 2010. 

Miljøvenlig brug af træ i have og landskab 

MILJØVENLIG BRUG AF 

TRÆ 

I HAVE OG LANDSKAB 

HAVE & LANDSKABSRÅDET 

Miljøvenlig brug af træ i have og landskab 

Det nu nedlagte Have & Landskabsrådet udgav i 2001 

hæftet ‘Miljøvenlig brug af træ i have og landskab’ med 

Dorte Klarskov Petersen som hovedforfatter. 

På 28 sider gennemgås anvendelsen af træ til småkonstruktioner 

i udemiljøet med særlig vægt på den konstruktive 

beskyttelse så man undgår at bruge imprægneret og 

overfladebehandlet træ. Man kan også læse om træets 

opbygning og nedbrydning, træmaterialer, konstruktioner, 

overfladebehandling og om marked og pristendenser. 

Hæftet blev publiceret som en del af Grønt Miljø 5/2001 

og som særtryk der bl.a. blev anvendt på udstillingen Have 

& Landskab 2001. Særtrykket er udsolgt, men indholdet er 

stadig relevant og aktuelt. Det kan derfor nu ses på Grønt 

Miljøs hjemmeside www.grontmiljo.dk (> særtryk). 

Tre nye Giant 

redskabsbærere 

Giant har lanceret tre nye redskabsbærermodeller: 

V4502T 

(billedet) i 3200 kg-klassen, 

V5003 i 3300 kg-klassen og 

V6004T i 3400 kg-klassen. Motorerne 

er fra 45 til 60 hk og 

løftehøjden fra 324 til 329 cm. 

Alle modeller er fremstillet 

med ‘Z-kinematic’ i løftearmen 

med parallelføring. Det giver 

stor brydekraft og et godt udsyn 

hen over redskabet. Dansk 

importør er Brdr. Holst Sørensen 

A/S, www.bhsribe.dk. 

Får går og græsser 

på golfbanerne 

Græssende dyr er for alvor ved 

at blive en del af golfbanedriften. 

På Smørum Golfcenter 

indførte man får til at bekæmpe 

vanskeligt ukrudt som f.eks. 

bjørneklo. Nu er de blevet en 

fast, integreret del af plejen 

og har fået følgeskab af kvæg. 

Hørsholm Golf har desuden 

gode erfaringer fra sidste års 

udsætning af får som er med 

til at holde kløver nede. Det 

kom frem på Foreningen Private 

Golfbaners generalforsamling 

i april. De fremmødte 

var enige om at nogle praktiske 

forhold skal være på plads 

før man kan bruge dyr, og at 

det er en fordel at samarbejde 

med folk med forhåndskendskab 

til dyr. Bente Mortensen 


GAMLE NORMER PÅ 

www.grontmiljo.dk 

Plant & Plej. Plantgruppens 

klassiske og basale paradigma 

fra 1975. 

Generel vejledning i 

plantning. Plantgruppens 

praktiske råd fra 1984. 

Normer for anlægsgartnerarbejde.Anlægsgartnerforeningens 

faglige normer 

mv. der har været siden den 

første i 1962. Man kan dog 

hverken se de normer der nu 

gælder eller ‘Pleje af grønne 

områder’ fra 1989. 

Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77 

Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90 

Varde Å i nye sving 

og dobbelt bredde 

Varde Å har over 20 km fået 

35 nye sving og dobbelt bredde 

for at kunne rumme alt det 

vand der hidtil er løbet gennem 

Ansager Kanal. Desuden 

er der etableret ni store gydebanker 

og fjernet to store 

spærringer. Dermed ser åen 

næsten ud som den gjorde før 

reguleringen i 1950’erne hvor 

Ansager Kanal blev gravet for 

at lede åvand til et lille vandkraftværk. 

I alt er en halv million 

m 3 jord gravet op og skal 

bl.a. bruges til at fylde kanalen 

op igen. Projektet er en del af 

‘snæbelprojektet’ som Skovog 

Naturstyrelsen udfører i fire 

sydvestjyske åer med støtte fra 

EU’s LIFE-fond. Sigtet er at give 

den stærkt truede laksefisk, 

snæblen, adgang til nye gydeområder. 

Snæblen var engang 

udbredt i hele Vadehavet, 

men findes nu kun i Danmark. 

Projektet gavner også bl.a. odderen, 

padder, krybdyr, fugle 

og diverse fisk. Desuden dæmpes 

forureningen til åerne og 

Vadehavet. Projektet startede i 

2005 og afsluttes i 2011. 

 

 

 

 

 

 

Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse 

Fax: 59 18 69 77 

www.ks-treecare.dk 

E-mail: ks@ks-treecare.dk 

Rustikke havehegn 

lavet af birkeris 

Havehegn kan også fremstilles 

af birkeris. Det gør anlægsgartner 

Tommy Bladt-Pytlich i 

sit firma Unikke Hegn der tilbyder 

færdigproducerede 

birkerishegn i de størrelser og 

mål kunden ønsker. Standard 

er fag på 175x175 cm og 

175x85 cm. Hegnene er rustikt, 

naturligt udseende, og 

de holder godt. Bladt-Pytlich 

henviser til 25 år gamle hegn 

der står endnu. Birkerisene 

skæres i skoven, sorteres og 

samles manuelt i fag med trykimprægnerede 

trærammer. 

Fagene monteres til stolper 

som man selv må sætte op. Og 

hegnene holder, oplyser 

www.unikkehegn.dk. 

NAVNESKIFT 

ADRESSESKIFT 

TILMELDINGER 

AFMELDINGER 

af Grønt Miljø skal 

fremover ske til et nyt 

sted, nemlig til 

ia@teknovation.dk 

eller 4613 9000. 

Vi henstiller til så vidt 

muligt at bruge e-mail. 

Så undgår vi lettere fejl. 

Og det er samtidig 

nemmere for os. 

Det er Inge Andersen 

der modtager e-mails 

og opkald. Hun styrer 

nu Grønt Miljø abonnenter, 

også hvad angår 

betaling. 

Rettelser blev før sendt til Danske 

Anlægsgartnere. Ændringen 

er sket som et led i forpagtningen 

af Grønt Miljø. Det er stadig 

Danske Anlægsgartnere der ejer 

bladet, men driften af bladet er 

forpagtet ud til Gror ApS. Bag 

dette selskab står Grønt Miljøs 

mangeårige redaktør Søren 

Holgersen og annoncekonsulent 

Steen Lykke Madsen. 

 

 

 

 

 

 

 

Østerled 28 4300 Holbæk 

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565 

www.fokdalspringvand.dk 

Robert Smith 

Sørensen 

ANLÆGSGARTNERMESTER 

AUT. KLOAKMESTER 

Tlf. 48 18 33 18 

www.robert-smith.dk 


68 

Al henvendelse: ia@teknovation.dk. 

Udgiveradresseret 

Maskinel Magasinpost 

ID-nr. 42217

AUGUST 2010 - Grønt Miljø

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?