AUGUST 2010 - Grønt Miljø

men på nogle træer overlevede
en enkelt gren. Den voksede
videre ud fra træet, mens
andre træer knækkede i
stormvejr og dog stadig var i
stand til at gro og begynde en
forkrøblet kamp hen ad de
stadig mere begravede fliser.
Rådhuspladsen er blevet en lav
troldeskov. Vi kan høre skrigene
fra havørnen som svæver
højt over rådhusets spir.
Mens vi går videre, er det tydeligt
at byen er livsfarlig. Det
er som at gå i skoven i stormvejr
- man skal bare lade være.
Visse dele af de store ejendomme
kræver kun en ganske
lille påvirkning før de styrter
sammen. Mange steder, hvor
bygningerne stadig står, læner
mursten og træer sig mod hinanden
og venter blot på at
den anden skal knække under
tidens tand.
Ulvene har også fundet herind,
og det samme har flere
bjørne. Overalt er der huler at
sove i, lysninger med græssende
byttedyr, bær, spiselige
rødder og gamle, døende træer
hvor bierne har kronede
dage og samler honning i hobevis.
Sankt Jørgens Sø er for
længst løbet over sine bredder,
og her ved dens sumpede
28
bred opdager vi en særlig stor
hanbjørn trave gennem vandet
på jagt efter fisk. Eller et
andet dyr den kan æde. Vi
vælger en anden vej.
Længere fremme genkender
vi Frederiksberg Allé. Nordens
Champs-Élysées, der strækker
sig op mod Frederiksberg Have,
er ikke så fuldstændigt
overgroet som det meste af
byen. Det er de prægtige rækker
af lindetræer der i alle årene
har bredt mørket ud under
sig og har forhindret en voldsom
tilgroning af konkurrerende
træarter.
Civilisation 2.0
Vi fortsætter gennem den
ujævne skov de kaldte København
og ud af de vakkelvorne
bygningers skygge. Ud i det
nye danske urtidslandskab. I
de gamle overdrev blev tjørn
og rosen også kaldt ‘skovens
vugge’ fordi dyrene ikke kunne
komme og spise de spirende
træer i et stikkende krat.
Præcis ligesom dengang er
taknemmelighed dog svær at
finde i naturen, og næste dag
opdager vi forkrøblede tjørnekrat
og rosenbuske ved foden
af flere ahorntræer og bøge.
Efter de tornede grene havde
Landschaftspark Duisburg Nord. I midten af den 200 ha store park ligger
det lukkede jernværk. Flere hallerne og administrationsbygninger
ombygget og bruges både kulturelt og kommercielt. Blandt andet bliver
en mægtig gasbeholder brugt som Europas største kunstige dykkercenter.
Alpine, klatrende haver er blevet bygget i en af de gamle malmbunkere
og smelteovnene er forvandlet til tårne med panoramaudsigt.
sikret træerne i deres opvækst,
lukkede de tætte kroner nemlig
hurtigt af for lyset og kvalte
deres tidligere beskyttere.
En af de første aftener finder
vi ly på 3. sal i, hvad der
kommer til at blive det nye
samfunds mest eftertragtede
boliger, betonbyggeriet. Beton
er solidt og rådner ikke.
Derfor er de gamle ghettobebyggelser
i forstæderne uundværlige,
og deres højde giver
os et overblik over det sumpede,
tilgroede, ruinøse landskab
hvor dyrene har glemt at
frygte mennesket. Det skal de
dog snart lære igen.
De tilbageværende bastarder
af hunden og deres slægtning
ulven er ikke på vores side.
Vi er konkurrerende rovdyr.
Resultatet af tusinde års
træning og avl af hunde er
forsvundet. Dyret der logrede
til os er uddødt. Der er kun
vilddyr tilbage. Vi har mistet
vores civiliserede dyr.
Det samme gælder mange
af vores civiliserede planter.
Mange roser er sarte og kultiverede
arter som ville dø væk
og efter at være blevet fremelsket
i århundreder er kun
grundstammen tilbage. Vores
arbejde og bedrifter i toppen
af fødekæden som evolutionens
spydspidser er skyllet væk
på én generation. Og ved nogen
tilfældigvis hvordan vi laver
noget strøm? Nej?
Ok, forfra. Heldigvis kan vi
finde flint et sted ude i vildnisset.
Brænde er der nok af, så
ilden er på vej. Det er let nok.
Så skal vi have hittet ud af at
opfinde den dybe tallerken. ❏
KILDER
Artiklen er opbygget på baggrund af
interviews med:
Henning Høgh Jensen, forskningschef,
Danmarks Miljøundersøgelser.
Jørgen Nielsen, adjungeret professor
og civilingeniør, Statens Byggeforskningsinstitut.
Mikkel Stelvig, Zoolog, Zoologisk
Have i København.
Niels Jørgen Gimsing, professor emeritus,
Danmarks Tekniske Universitet.
Torben Dam, lektor og landskabsarkitekt,
Skov & Landskab.
GRØNT MILJØ 6/2010