AUGUST 2010 - Grønt Miljø

60
VINDUET
Flere vådområdeprojekter
I vandplanerne har regeringen låst sig
fast på hvor mange kg kvælstof der skal
fjernes i de respektive vandoplande - og
ikke mindst på måden, siger Dorte Olsen,
natur- og miljøchef i Guldborgsund
Kommune, i Teknik og Miljø 6/2010.
„I arbejdet med at finde egnede vådområder
er det blevet klart at vi kan
etablere langt flere vådområdeprojekter
end der lægges op til i vandplanerne. I
vandoplandsplanen for Smålandshavet
skal der ifølge vandplanen samlet etableres
vådområder på maksimalt 1.202
ha. Denne indsats anslås at reducere
kvælstofudledningen med 136 tons om
året. Udgiften til denne indsats er ifølge
vandplanen 19.474.000 kr. - hvilket svarer
til en udgift på cirka 143.000 kr. pr.
ton reduceret kvælstof. Det har imidlertid
vist sig at der findes langt mere end
1.202 ha som med fordel kan anvendes
til etablering af vådområdeprojekter. Vi
har alene i oplandet for Smålandsfarvandet
lokaliseret ikke mindre end 4.116
ha som tilsammen vil kunne reducere
udledningen af kvælstof med 497 tons
pr. år.“
Bylivet, træene og cyklerne
Det er ikke kun bygninger, men også
byrum som Københavns Kommunes ny
stadsarkitekt, Tina Saaby, vil lægge
vægt på i sit arbejde. Der skal være
plads til flere eksperimenter, cykler og
liv, fortæller hun i Politiken 27.6.2010.
„Efter at vi har været gennem en højkonjunktur
med en udvikling der bare
er feset derudaf med nye byggerier,
glæder jeg mig til at komme lidt ned i
byen og se den i øjenhøjde. Vi skal ud
og iagttage det byliv der er derude. Er
der nok, og er det godt nok?“
Et af problemerne er den kaotiske cykelparkering.
Tina Saaby: „Ved Skolen
på Islands Brygge er der en asfaltbelægning
med cykelstativer. Når cyklerne står
der, virker det rodet. Men foran skolen
er også tre store træer. Og når cyklerne
står under dem, ser det faktisk ikke rodet
ud. Her er det træerne og ikke cyklerne
der træder i karakter. Det ser flot
ud. Så måske noget mere grønt vil klæde
nogle flere cykler.“
Leverpostej over hele linjen
Den politiske indsats for at løfte de økonomisk
trængte yderdistrikter kan ende
med at gå ud over natur og landskab,
skriver Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident
for Danmarks Naturfredningsforening,
i Natur & Miljø 2/2010.
Cykelparkering kan let virke rodet, men når cyklerne står under træer er det træerne og ikke
cyklerne der træder i karakter. Så måske noget mere grønt vil klæde nogle flere cykler.
“Synspunktet hos flere politikere er
tydeligvis at større hensyn til naturen og
den biologiske mangfoldighed ganske
enkelt står i vejen for det industrielle
landbrug og der udviklingen i Danmarks
yderdistrikter. (...) Det er også stærkt
problematisk at ville tillade mere byggeri
i kystnærhedszonen, lempe reglerne
for byggeri i det åbne land og give flere
dispensationer for beskyttelseslinjer omkring
naturområder, for det fjerner
grundlaget for enhver positiv udvikling
af udkantsområderne. At bygge i et
uberørt landskab giver kun midlertidig
økonomisk gevinst, mens vi for altid mister
noget af Danmarks bedste natur.
Og netop naturen har stor betydning
for ejendomsværdien og folks lyst til at
bo på landet. Det er derfor en farlig vej
når politikerne begynder at udviske
grænsen mellem by og land. Det giver
ikke smukkere landskaber. Det giver bare
trøsteløs leverpostej over hele linjen.“
Wilhjelm ni år efter
Wilhjelmudvalgets rapport ‘En rig natur
i et rigt samfund’ om naturen i Danmark
er ni år gammel. Den blev lanceret ligesom
en ny regering skulle profilere sig -
og det var ikke lige på miljøområdet.
Nils Wilhjem, der lagde navn til rapporten,
ser tilbage i ‘Natur & Miljø’ 2/2010:
„Vi må konstatere at naturen går tilbage,
og at der ikke er sket ret meget
siden vi afleverede rapporten fra Wilhjelm-udvalget.
Det er trist. Vi afleverede
en ambitiøs rapport. Der var enighed
om den. Men det eneste der stort
set er realiseret, er nationalparker.
Nationalparker havde politisk bonitet.
Det var konkret, synligt og spektakulært.
Og så er det en smuk tanke at udpege
og pleje nogle perler i den danske
natur. Men nationalparkerne betyder intet
i den store sammenhæng. De redder
ikke den danske natur.“
Pesticider på golfbanerne
Forbruget af pesticider i de grønne område
har været faldende de senere år,
men nu flader kurven ud. Også på golfbanerne.
Formanden for greenkeeperforeningen
Martin Nilsson skriver i
Greenkeeperen 2/2010:
„I januar stoppede forhandlingerne
med miljøministeren omkring en ny pesticidaftale.
Ministeren var ikke tilfreds
med branchens indsats. Siden da har vi
gået og ventet på at et indgreb ville afgøre
hvor meget og hvordan vi må anvende
pesticider på vores golfbaner.
Ikke til vores fordel. Indtil videre er der
ikke rigtigt sket noget fra politisk hold.
De har sikkert nok at se til, men ventetiden
opfatter jeg positivt - en åbning til
at påvirke opfattelser. Ventetiden giver
nemlig os greenkeepere chancen til at
fortsætte med at fintune vores forbrug
af specielt ukrudtsmidler, og hvis vi er
heldige når vi måske at få endnu et år
med i det grønne regnskabs statistik. De
sidste par år er den nedadgående tendens
i forbruget af pesticider desværre
stagneret, men vi skal længere ned hvis
vi skal leve op til aftalens mål.“
Under overskriften ‘Vinduet’ refererer Grønt
Miljø udpluk fra den faglige debat. Skriv til
sh@dag.dk med debatforslag eller kommentarer.
GRØNT MILJØ 6/2010