AUGUST 2010 - Grønt Miljø

På den nyåbnede strækning fra Vester Allé og Mølleparken og ind til Immervad har åens bredder en frodig beplantning af urter og piletræer.
Længere inde bliver miljøet hårdere og hårdere. Lindetræerne længere ude mod havnen lever et meget presset liv med små plantehuller.
vejene omkring og de ting der
foregik i træernes dybe mørke,
var skjult bag krat, bøgehække
og kronernes skygger. Sådan
er det ikke længere.
„Vi ville gerne have en lethed
og gennemskinnelighed i
parken. Nu kan du kigge dig
omkring og se alle de kendte,
gamle bygninger og kunstmuseet
Aros fra overalt i parken.
Derfor kan du fornemme byrummet,
og det er ret storslået,“
forklarer landskabsarkitekt
Anne Lundager fra Natur
og Miljø i Århus Kommune.
Der er plantet nye fire meter
høje kirsebærtræer i rækker i
parken. Langs åen, hvor de
gamle, poppelsyge popler
stod, er der plantet pil. Tilbage
er en enkel og åben park, hvor
der i stedet for stier er et belægningsareal
som indbyder
publikum til frit at gå på kryds
og tværs gennem parken.
I den ene ende af parken
ligger hovedbiblioteket som
de lokale børn tror har fået sit
navn på grund af alle stenhovederne
af berømte forfattere
der står ude foran biblioteket.
I den anden ende ligger åen
16
hvor et bredt trappeområde i
træ fortsætter belægningsarealet
ned til åen. Her bliver de
nederste trin nogle gange
oversvømmet når åen står
højt. Så ændrer den faktisk
også retning og flyder den anden
vej, for når vandet står for
højt i havnen, så sørger en sluse
under Vester Allé for at vandet
løber den anden vej tilbage
mod Brabrand Sø.
Men selv om byrummet ser
dejligt ud i sommervarmen,
har byens virkelighed dog også
sneget sig ind i landskabsarkitekternes
og byplanlæggernes
visioner. Der er bl.a.
opstillet pissoirer af plastik, og
bag de spæde kirsebærtræer
sidder en broget, brægende
flok og - med Gasolins ord -
drikker sig ihjel som de altid
har gjort i Mølleparken.
„Det er et af de virkeligt
hårde områder for os,“ forklarer
driftsingeniør Lars Skovgaard.
„Nogle gange tror du
ikke dine egne øjne om morgenen.
Det er en svinesti hernede.
Her kommer alt fra autonome,
narkomisbrugere og
sælgere til studerende og bør-
nefamilier. Mølleparken bruger
vi både som grønne folk
og rengøringsfolk enorme ressourcer
på.“
En af grundene er at Folkets
Hus ligger lige på den anden
side. Folkets Hus er tilholdssted
for mange unge som har
prøvet lidt af hvert. De slæber
sofaer med i parken og gør
generelt hvad de vil. Mølleparken
er dog ganske fredelig
sådan en solbestrålet juni formiddag
hvor Grønt Miljø kigger
forbi. I nærheden af de
brede opholdstrapper ned til
åen står en højgul isvogn og
lyser op. Den er ankommet
fordi byrådet gerne vil have et
andet og mere omgængeligt
klientel til at bruge parken.
Visioner og virkelighed
Selv det mere almindelige
publikum som nyder arealet
omkring Magasin og Europa
Plads, kan svine. „Dette er nok
det mest besøgte sted på
Åboulevarden. Der er spisesteder
og caféer på stribe, og
man har lavet noget der minder
om den spanske trappe
derhenne, men den bliver po-
pulært bare kaldet abegrotten,“
fortæller Lars Skovgaard.
Det er ikke svært at se sammenligningen
med Zoologisk
Haves bavianer i klipperne.
„Folk morer sig, men når vi
kommer om morgenen, så er
det desværre også en svinesti.
Vores fornemmeste opgave er
at sørge for at når byen starter
op, er der rent over det hele.“
Det er ikke kun menneskeabernes
affald som Lars Skovgaards
Natur og Vej Service
skal tage sig af. De skal også
sørge for at alt det grønne
som strækker sig langs åen ser
pænt ud. Og det er lettere
sagt end gjort.
„I en stor kommune som Århus
er der rigtigt mange planlæggere
involveret i de forskellige
projekter, og tit tænker
de ikke rigtigt på at områderne
også skal vedligeholdes
bagefter.“ Her tænker Lars
Skovgaard især på den afsats
som stikker frem over åen omkring
en meter under gadeplan.
På afsatsen er plantet diverse
klatrende og hængende
planter fra Immervad og ud
mod Vestergade og Møllepar-
GRØNT MILJØ 6/2010