Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Det førte i 1989 til Folketingets<br />
beslutning om at fordoble<br />
det danske skovareal i løbet<br />
af en trægeneration på 80-100<br />
år. Politikken er bekræftet flere<br />
gange, bl.a. i Danmarks Nationale<br />
Skovprogram fra 2002.<br />
Natur- og miljøbegreber som<br />
biodiversitet og klimahensyn<br />
har i mellemtiden fået stigende<br />
betydning. Skove optager<br />
og lagrer CO 2, både i den levende<br />
og døde vedmasse.<br />
Skovtilplantningen er dog<br />
ikke fundet sted i det tempo<br />
politikerne har besluttet. Målet<br />
er 4.500 ha pr. år i 100 år, i<br />
alt 10% af landets areal hvorved<br />
man i alt når op på godt<br />
20% skov. Ifølge Skov & Landskab<br />
er der 1990-2005 rejst<br />
45.000 ha ny skov svarende til<br />
kun 3.000 ha om året eller i alt<br />
1% af landets areal. Omkring<br />
halvdelen af skovrejsningen er<br />
enten offentlig skovrejsning<br />
eller privat skovrejsning med<br />
skovrejsningsstøtte.<br />
Bedre målemetoder har<br />
samtidig hævet den officielle<br />
skovprocent fra 10,3% i 1989<br />
til 13,2% i 2009. Det ser fint ud<br />
hvis målet er 20% skov om 60-<br />
80 år. Hvis målet fortsat er en<br />
fordobling af skovprocenten i<br />
1989, ser det knap så fint ud.<br />
Det er især i den offentlige<br />
skovrejsning at der er et efterslæb.<br />
Den er de sidste ti år faldet<br />
fra en femtedel til en tiendedel<br />
af den tilstræbte målsætning.<br />
Det forklares generelt<br />
med dårlig økonomi og<br />
prioriteringer. Og det er problematisk<br />
da det især er den<br />
offentlige skovrejsning der le-<br />
ver op til samfundets forventninger<br />
om indhold og kvalitet,<br />
understreger rapporten.<br />
Friluftsliv i private skove<br />
Der er private skove med fine<br />
oplevelsesmuligheder, og nogle<br />
ejere er også meget imødekommende<br />
over for skovgæster,<br />
men set i forhold til friluftslivet<br />
kommer de private<br />
skove gererelt til kort. Kun én<br />
privat skov får en god bedømmelse.<br />
Tit er det kun skovejeren<br />
selv og nogle få jagtlejere<br />
eller naboer der har glæde af<br />
skoven. Samtidig findes der<br />
private skovejere som virker<br />
både nidkære og uimødekommende<br />
over for skovgæster<br />
trods de betragtelige offentlige<br />
midler der er gået til skovrejsningen.<br />
Ringe Skov er en offentlig skovrejsning plantet i 1999, overvejende med eg som hovedtræart. Ridning er<br />
tilladt. Det skaber tilsyneladende ikke problemer selv om det er de samme skovveje der bruges.<br />
I to tredjedele af de støttede<br />
private projekter er der ikke<br />
tilstrækkelig adgang. I nogle<br />
tilfælde kan man slet ikke<br />
komme ind i skoven. Begrænsningen<br />
er oftest en psykisk<br />
barriere, idet den besøgende<br />
enten skal tæt forbi en privat<br />
bolig, mødes af private skilte<br />
eller på anden måde føler sig<br />
på privat område. Nogle skovejere<br />
udfolder en adfærd der<br />
direkte holder - eller skræmmer<br />
- folk bort. Det kan bl.a.<br />
forklares med et begrænsede<br />
kendskab til lovgivningen.<br />
Samtidig er der problemer<br />
med skovenes indre veje og<br />
stier. Oftest dur de ikke til almindeligt<br />
fodtøj, eller også er<br />
der dårlig sammenhæng rundt<br />
i skoven. I de fleste private<br />
skovrejsninger kan stier og veje<br />
heller ikke bruges til almindelig<br />
cykling. Problemet er<br />
særligt mærkbart fordi skovgæster<br />
i privat skov ikke må<br />
færdes uden for stier og veje.<br />
Endelig er der oftest kun få<br />
oplevelsesværdier som naturrigdom,<br />
kulturhistorie, fysisk<br />
aktivitet og socialt samvær tilstede<br />
i de nye private skove,<br />
ofte på grund af skovenes begrænsede<br />
størrelse.<br />
De private skove ligger oftest<br />
i landdistrikter. Alene derfor<br />
kommer der ikke mange<br />
skovgæster, og dem der kommer<br />
- og måske er i tvivl om de<br />
må besøge skoven - har andre<br />
naturmuligheder i nærheden.<br />
Derfor er tabet til at overse,<br />
men spørgsmålet er fortsat om<br />
skovrejsningsmidlerne er brugt<br />
på den bedste måde.<br />
Friluftsliv i offentlige<br />
I de større statslige skovrejsninger<br />
kan det oftest både ses<br />
og mærkes at friluftslivet er et<br />
vigtigt formål. Skovene er ofte<br />
mere tilgængelige, og har en<br />
bredere variation af faciliteter<br />
og oplevelsesmuligheder. Samtidig<br />
er der gerne tænkt mere<br />
over skovens tilpasning i landskabet.<br />
De offentlige skove<br />
imødekommer også friluftslivet<br />
med en mere bynære beliggenhed.<br />
Det udstiller dog<br />
også et dilemma: Brugerne vil<br />
gerne have at der kal være<br />
stille i skovene, men de ligger<br />
tit nær større veje og industri.<br />
Stierne og vejene er generelt<br />
bedre i de statslige skove,<br />
både i teknik, linjeføring og<br />
og sammenhæng med andre<br />
GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong> 39
Change language