22.07.2013 Views

AUGUST 2010 - Grønt Miljø

AUGUST 2010 - Grønt Miljø

AUGUST 2010 - Grønt Miljø

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Det førte i 1989 til Folketingets<br />

beslutning om at fordoble<br />

det danske skovareal i løbet<br />

af en trægeneration på 80-100<br />

år. Politikken er bekræftet flere<br />

gange, bl.a. i Danmarks Nationale<br />

Skovprogram fra 2002.<br />

Natur- og miljøbegreber som<br />

biodiversitet og klimahensyn<br />

har i mellemtiden fået stigende<br />

betydning. Skove optager<br />

og lagrer CO 2, både i den levende<br />

og døde vedmasse.<br />

Skovtilplantningen er dog<br />

ikke fundet sted i det tempo<br />

politikerne har besluttet. Målet<br />

er 4.500 ha pr. år i 100 år, i<br />

alt 10% af landets areal hvorved<br />

man i alt når op på godt<br />

20% skov. Ifølge Skov & Landskab<br />

er der 1990-2005 rejst<br />

45.000 ha ny skov svarende til<br />

kun 3.000 ha om året eller i alt<br />

1% af landets areal. Omkring<br />

halvdelen af skovrejsningen er<br />

enten offentlig skovrejsning<br />

eller privat skovrejsning med<br />

skovrejsningsstøtte.<br />

Bedre målemetoder har<br />

samtidig hævet den officielle<br />

skovprocent fra 10,3% i 1989<br />

til 13,2% i 2009. Det ser fint ud<br />

hvis målet er 20% skov om 60-<br />

80 år. Hvis målet fortsat er en<br />

fordobling af skovprocenten i<br />

1989, ser det knap så fint ud.<br />

Det er især i den offentlige<br />

skovrejsning at der er et efterslæb.<br />

Den er de sidste ti år faldet<br />

fra en femtedel til en tiendedel<br />

af den tilstræbte målsætning.<br />

Det forklares generelt<br />

med dårlig økonomi og<br />

prioriteringer. Og det er problematisk<br />

da det især er den<br />

offentlige skovrejsning der le-<br />

ver op til samfundets forventninger<br />

om indhold og kvalitet,<br />

understreger rapporten.<br />

Friluftsliv i private skove<br />

Der er private skove med fine<br />

oplevelsesmuligheder, og nogle<br />

ejere er også meget imødekommende<br />

over for skovgæster,<br />

men set i forhold til friluftslivet<br />

kommer de private<br />

skove gererelt til kort. Kun én<br />

privat skov får en god bedømmelse.<br />

Tit er det kun skovejeren<br />

selv og nogle få jagtlejere<br />

eller naboer der har glæde af<br />

skoven. Samtidig findes der<br />

private skovejere som virker<br />

både nidkære og uimødekommende<br />

over for skovgæster<br />

trods de betragtelige offentlige<br />

midler der er gået til skovrejsningen.<br />

Ringe Skov er en offentlig skovrejsning plantet i 1999, overvejende med eg som hovedtræart. Ridning er<br />

tilladt. Det skaber tilsyneladende ikke problemer selv om det er de samme skovveje der bruges.<br />

I to tredjedele af de støttede<br />

private projekter er der ikke<br />

tilstrækkelig adgang. I nogle<br />

tilfælde kan man slet ikke<br />

komme ind i skoven. Begrænsningen<br />

er oftest en psykisk<br />

barriere, idet den besøgende<br />

enten skal tæt forbi en privat<br />

bolig, mødes af private skilte<br />

eller på anden måde føler sig<br />

på privat område. Nogle skovejere<br />

udfolder en adfærd der<br />

direkte holder - eller skræmmer<br />

- folk bort. Det kan bl.a.<br />

forklares med et begrænsede<br />

kendskab til lovgivningen.<br />

Samtidig er der problemer<br />

med skovenes indre veje og<br />

stier. Oftest dur de ikke til almindeligt<br />

fodtøj, eller også er<br />

der dårlig sammenhæng rundt<br />

i skoven. I de fleste private<br />

skovrejsninger kan stier og veje<br />

heller ikke bruges til almindelig<br />

cykling. Problemet er<br />

særligt mærkbart fordi skovgæster<br />

i privat skov ikke må<br />

færdes uden for stier og veje.<br />

Endelig er der oftest kun få<br />

oplevelsesværdier som naturrigdom,<br />

kulturhistorie, fysisk<br />

aktivitet og socialt samvær tilstede<br />

i de nye private skove,<br />

ofte på grund af skovenes begrænsede<br />

størrelse.<br />

De private skove ligger oftest<br />

i landdistrikter. Alene derfor<br />

kommer der ikke mange<br />

skovgæster, og dem der kommer<br />

- og måske er i tvivl om de<br />

må besøge skoven - har andre<br />

naturmuligheder i nærheden.<br />

Derfor er tabet til at overse,<br />

men spørgsmålet er fortsat om<br />

skovrejsningsmidlerne er brugt<br />

på den bedste måde.<br />

Friluftsliv i offentlige<br />

I de større statslige skovrejsninger<br />

kan det oftest både ses<br />

og mærkes at friluftslivet er et<br />

vigtigt formål. Skovene er ofte<br />

mere tilgængelige, og har en<br />

bredere variation af faciliteter<br />

og oplevelsesmuligheder. Samtidig<br />

er der gerne tænkt mere<br />

over skovens tilpasning i landskabet.<br />

De offentlige skove<br />

imødekommer også friluftslivet<br />

med en mere bynære beliggenhed.<br />

Det udstiller dog<br />

også et dilemma: Brugerne vil<br />

gerne have at der kal være<br />

stille i skovene, men de ligger<br />

tit nær større veje og industri.<br />

Stierne og vejene er generelt<br />

bedre i de statslige skove,<br />

både i teknik, linjeføring og<br />

og sammenhæng med andre<br />

GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong> 39

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!