AUGUST 2010 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

250 huse i Allinge får faskiner i haven At aflede regnvandet på egen grund og dermed lette trykket på kloakkerne er et princip som omsider begynder at slå igennem. Et eksempel er Aarsleff Rørtekniks samarbejde med Bornholms Forsyning om et projekt i Allinge. Projektet omfatter cirka 250 husstande hvor regnvandet i fremtiden skal håndteres lokalt. Af de første 46 husstande fik de 36 anlagt en faskine med overløb til en lergrav, et vandløb eller Nyt BR10 uden følger for udemiljøet Et mere miljøvenligt byggeri hvor man sparer på energien og får et sundere indeklima. Det er sigtet med det nye Bygningsreglement BR10 som er præsenteret af Erhvervs- og Byggestyrelsen kun to år efter at forgængeren BR08 udkom. Der er derimod ingen ændringer i de regler der vedrører udemiljøet „Vi skal sikre de bedst mulige rammer for at bygge grønt. Med det nye bygningsreglement gennemfører vi en række vigtige initiativer i bestræbelserne på at sænke energiforbruget i bygninger,“ 12 Piers Sellers i rumkapslen med æblekvisten og et billede af Newton. Æble-kvist i det store tomme rum en grøft som løber langs en nedlagt jernbane. De resterende 10 husstande skal have anlagt større faskiner med overløb. Lokal afledning af regnvand forebygger oversvømmelse og kælderopstuvninger, reducerer overløb med forurenet vand og gør renseanlæggene mere effektive. Desuden sparer man en kloakudbygning - og i det aktuelle tilfælde også at pumpe vandet frem til rensning. siger direktør i Erhvervs- og Byggestyrelsen Finn Lauritzen. Nye bygninger der opføres efter det nye bygningsreglement, skal spare 25% på energiforbruget til bl.a. opvarmning og ventilation. Når man bygger om, skal man desuden vælge rentable, energirigtige løsninger. De nye krav til indeklimaet indebærer bl.a. at der fastsættes en maksimal grænse for hvor meget radon CO 2 der må være i indeluften. BR10 træder i kraft den 30. juni 2010. I en overgangsperiode året ud kan der bygges efter både BR08 og BR10. Et lille stykke af det æbletræ der i 1666 gav Isaac Newton (1643-1727) ideen til teorien om tyngekraften, har for en kort stund været i vægtløs tilstand - det vil sige uden tyngdekraftens påvirkning, skriver det britiske haveselskab RHS på sin hjemmeside. Den britiske astronaut Piers Sellers tog en kvist på cirka ti centimeter med på en 12-dages tur med rumfærgen Atlantis i maj 2010 til den internationale rumstation ISS for at markere Newtons opdagelse af tyngekraften, da han så et æble falde fra træet. Og træet - madæblet ’Flower of Kent’ som ikke plantes ret tit længere – står stadig i Woolshorpe Manor i Lincolnshire hvor Newton boede. Kvisten der har været i rummet, var med på en udstilling, der skulle markere briternes Royal Societys 350 års jubilæum. Det var Sellers’ tredje tur med en rumfærge. Og æbletræets første. Arne Kronborg Isaac Newton i 1689. Gengivet fra Wikipedia. Ukrudtet på fairways kan anes som mere mørkeområder, med især vejbred, kløver og mælkebøtte. 18 års golfpleje uden gift Hofgårds Golfklub i Sverige er fremtidens bane Af Torben Kastrup Petersen Der kan sagtens spilles god golf på en golfbane der bliver passet helt uden pesticider. Sådan var konklusionen efter en grundig gennemgang af Hofgårds Golfklubs bane sammen med chefgreenkeeperen, baneejeren og en banekonsulent fra det svenske golfforbund. Klubbens 500 medlemmer er da også i det store og hele tilfredse med banen. Hofgårds Golfklub, der ligger ved Varberg i Halland, har 18 års erfaring i banepleje uden pesticider. Ikke uinteressant når man tænker på at de danske golfbaner snart skal udfase pesticiderne helt. Hofgårds Golfklub blev anlagt i 1992. Plejestrategien blev fra starten tilrettelagt ud fra den frivillige forudsætning at der ikke skulle bruges pesticider. Det skulle være en bæredygtig bane indpasset i naturen. Ukrudt er der da også mere af, især på fairway og semirough, og især på de lerede jorder. Her ses navnlig kløver, mælkebøtter og vejbred. På fairway klippes i 13 mm højde, og der gødes kun en enkelt gang om foråret for at få gang i væksten. Der anvendes her cirka 100 kg N pr. ha om året. I danske klubber bruges typisk 60-70 kg N pr. ha. Som på de fleste danske golfbaner vander man ikke fairway. Kun greens. I alt bruges cirka 5000 m3 vand om året, cirka halvdelen af hvad en typisk dansk klub bruger. Den lange og kolde vinter var hård ved greens i Hofgårds Golfklub, men de var kommet sig fint efter angreb af sneskimmel. Rødsvinglen var på vej til at fylde pletterne ud. Greens er opbygget efter de gængse forskrifter med et veldrænet sandbaseret vækstlag med 2-3% organisk materiale. Forudsætningerne er altså bedre end på mange danske baner med gamle ‘push up - greens’ baseret på den eksisterende jord og uden et optimalt sammensat vækstlag. Græsset på greens består som på danske baner mest af rødsvingel og almindelig hvene samt enårig rapgræs. Gødningsniveauet ligger på 110- 120 kg N om året hvilket også er normalt for en dansk green. Klippehøjden varierer fra 5,5 til 3,9 mm i løbet af sæsonen. Ifølge baneejer Per-Göran Pettersson gøres der ikke noget særligt for at forklare medlemmerne om den miljøvenlige drift. Kun det grønne miljøflag og diverse diplomer dokumenterer indsatsen. På banen er der et vandløb med gydende laks - en sjældenhed på en golfbane. Normalt ville det umuliggøre anlæg af en golfbane. Men altså ikke her takket være den positive dialog som klubben har med lokale lystfiskere, naturfredningsforeninger og myndigheder. ❏ SKRIBENT Torben Kastrup Petersen, er banechef i Dansk Golf Union. tkp@dgu.org. Tlf. 4040 9102. GRØNT MILJØ 6/2010
GRØNT MILJØ 6/2010 13
Page 1 and 2: 4 Svært helt at undvære pesticide
Page 3 and 4: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6: Lugten minder lidt om bål i haven.
Page 7 and 8: GRØNT MILJØ 6/2010 7
Page 9 and 10: GRØNT Nellemann MILJØ Agro AS 6/2
Page 11: DE VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER TIL NOV
Page 15 and 16: alt andet i byens fire distrikter.
Page 17 and 18: Det oprindelige navn for Århus er
Page 19 and 20: Rygsprøjter med skærme fra Micron
Page 21 and 22: Rigtig og forkert anhugning med str
Page 23 and 24: Røde egern, grå egern og jordeger
Page 25 and 26: skab begyndte naturen også generob
Page 27 and 28: korrosion i ave, slukkede den janua
Page 29 and 30: GRØNT MILJØ 6/2010 29
Page 31 and 32: gødningsbehovet ud fra indholdet a
Page 33 and 34: SikkerVand hedder vandingsposen der
Page 35 and 36: Randzoner der skal passe En standar
Page 37 and 38: Vi vil helst have rododendron og æ
Page 39 and 40: Det førte i 1989 til Folketingets
Page 41 and 42: PAS PÅ HEDEN Ved stærk varme er f
Page 43 and 44: Angrebet eterlader en hæk med stor
Page 45 and 46: forbi en juletræsplantage med nord
Page 47 and 48: En ny cylinderklipning MowOn har ud
Page 49 and 50: Lovpligtige eftersyn af maskiner og
Page 51 and 52: Ud i naturen. www.udinaturen.dk. Sk
Page 53 and 54: Dream Gardens of England: 100 Inspi
Page 55 and 56: Haveselskabet hedder Det kongelige
Page 57 and 58: Nyt erhvervsblad fra Dansk Byggeri
Page 59 and 60: KALENDER KURSER & KONFERENCER AUGUS
Page 61 and 62: Loven giver ret til at sprøjte hel
Page 63 and 64:
EVAPOTRANSPIRATION, DUG OG GUTTATIO
Page 65 and 66:
GAMLE NYHEDER For 75 år siden „E
Page 67 and 68:
GAMLE NORMER PÅ www.grontmiljo.dk
show all

AUGUST 2010 - Grønt Miljø

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?