AUGUST 2010 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

men på nogle træer overlevede en enkelt gren. Den voksede videre ud fra træet, mens andre træer knækkede i stormvejr og dog stadig var i stand til at gro og begynde en forkrøblet kamp hen ad de stadig mere begravede fliser. Rådhuspladsen er blevet en lav troldeskov. Vi kan høre skrigene fra havørnen som svæver højt over rådhusets spir. Mens vi går videre, er det tydeligt at byen er livsfarlig. Det er som at gå i skoven i stormvejr - man skal bare lade være. Visse dele af de store ejendomme kræver kun en ganske lille påvirkning før de styrter sammen. Mange steder, hvor bygningerne stadig står, læner mursten og træer sig mod hinanden og venter blot på at den anden skal knække under tidens tand. Ulvene har også fundet herind, og det samme har flere bjørne. Overalt er der huler at sove i, lysninger med græssende byttedyr, bær, spiselige rødder og gamle, døende træer hvor bierne har kronede dage og samler honning i hobevis. Sankt Jørgens Sø er for længst løbet over sine bredder, og her ved dens sumpede 28 bred opdager vi en særlig stor hanbjørn trave gennem vandet på jagt efter fisk. Eller et andet dyr den kan æde. Vi vælger en anden vej. Længere fremme genkender vi Frederiksberg Allé. Nordens Champs-Élysées, der strækker sig op mod Frederiksberg Have, er ikke så fuldstændigt overgroet som det meste af byen. Det er de prægtige rækker af lindetræer der i alle årene har bredt mørket ud under sig og har forhindret en voldsom tilgroning af konkurrerende træarter. Civilisation 2.0 Vi fortsætter gennem den ujævne skov de kaldte København og ud af de vakkelvorne bygningers skygge. Ud i det nye danske urtidslandskab. I de gamle overdrev blev tjørn og rosen også kaldt ‘skovens vugge’ fordi dyrene ikke kunne komme og spise de spirende træer i et stikkende krat. Præcis ligesom dengang er taknemmelighed dog svær at finde i naturen, og næste dag opdager vi forkrøblede tjørnekrat og rosenbuske ved foden af flere ahorntræer og bøge. Efter de tornede grene havde Landschaftspark Duisburg Nord. I midten af den 200 ha store park ligger det lukkede jernværk. Flere hallerne og administrationsbygninger ombygget og bruges både kulturelt og kommercielt. Blandt andet bliver en mægtig gasbeholder brugt som Europas største kunstige dykkercenter. Alpine, klatrende haver er blevet bygget i en af de gamle malmbunkere og smelteovnene er forvandlet til tårne med panoramaudsigt. sikret træerne i deres opvækst, lukkede de tætte kroner nemlig hurtigt af for lyset og kvalte deres tidligere beskyttere. En af de første aftener finder vi ly på 3. sal i, hvad der kommer til at blive det nye samfunds mest eftertragtede boliger, betonbyggeriet. Beton er solidt og rådner ikke. Derfor er de gamle ghettobebyggelser i forstæderne uundværlige, og deres højde giver os et overblik over det sumpede, tilgroede, ruinøse landskab hvor dyrene har glemt at frygte mennesket. Det skal de dog snart lære igen. De tilbageværende bastarder af hunden og deres slægtning ulven er ikke på vores side. Vi er konkurrerende rovdyr. Resultatet af tusinde års træning og avl af hunde er forsvundet. Dyret der logrede til os er uddødt. Der er kun vilddyr tilbage. Vi har mistet vores civiliserede dyr. Det samme gælder mange af vores civiliserede planter. Mange roser er sarte og kultiverede arter som ville dø væk og efter at være blevet fremelsket i århundreder er kun grundstammen tilbage. Vores arbejde og bedrifter i toppen af fødekæden som evolutionens spydspidser er skyllet væk på én generation. Og ved nogen tilfældigvis hvordan vi laver noget strøm? Nej? Ok, forfra. Heldigvis kan vi finde flint et sted ude i vildnisset. Brænde er der nok af, så ilden er på vej. Det er let nok. Så skal vi have hittet ud af at opfinde den dybe tallerken. ❏ KILDER Artiklen er opbygget på baggrund af interviews med: Henning Høgh Jensen, forskningschef, Danmarks Miljøundersøgelser. Jørgen Nielsen, adjungeret professor og civilingeniør, Statens Byggeforskningsinstitut. Mikkel Stelvig, Zoolog, Zoologisk Have i København. Niels Jørgen Gimsing, professor emeritus, Danmarks Tekniske Universitet. Torben Dam, lektor og landskabsarkitekt, Skov & Landskab. GRØNT MILJØ 6/2010
GRØNT MILJØ 6/2010 29
Page 1 and 2: 4 Svært helt at undvære pesticide
Page 3 and 4: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6: Lugten minder lidt om bål i haven.
Page 7 and 8: GRØNT MILJØ 6/2010 7
Page 9 and 10: GRØNT Nellemann MILJØ Agro AS 6/2
Page 11 and 12: DE VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER TIL NOV
Page 13 and 14: GRØNT MILJØ 6/2010 13
Page 15 and 16: alt andet i byens fire distrikter.
Page 17 and 18: Det oprindelige navn for Århus er
Page 19 and 20: Rygsprøjter med skærme fra Micron
Page 21 and 22: Rigtig og forkert anhugning med str
Page 23 and 24: Røde egern, grå egern og jordeger
Page 25 and 26: skab begyndte naturen også generob
Page 27: korrosion i ave, slukkede den janua
Page 31 and 32: gødningsbehovet ud fra indholdet a
Page 33 and 34: SikkerVand hedder vandingsposen der
Page 35 and 36: Randzoner der skal passe En standar
Page 37 and 38: Vi vil helst have rododendron og æ
Page 39 and 40: Det førte i 1989 til Folketingets
Page 41 and 42: PAS PÅ HEDEN Ved stærk varme er f
Page 43 and 44: Angrebet eterlader en hæk med stor
Page 45 and 46: forbi en juletræsplantage med nord
Page 47 and 48: En ny cylinderklipning MowOn har ud
Page 49 and 50: Lovpligtige eftersyn af maskiner og
Page 51 and 52: Ud i naturen. www.udinaturen.dk. Sk
Page 53 and 54: Dream Gardens of England: 100 Inspi
Page 55 and 56: Haveselskabet hedder Det kongelige
Page 57 and 58: Nyt erhvervsblad fra Dansk Byggeri
Page 59 and 60: KALENDER KURSER & KONFERENCER AUGUS
Page 61 and 62: Loven giver ret til at sprøjte hel
Page 63 and 64: EVAPOTRANSPIRATION, DUG OG GUTTATIO
Page 65 and 66: GAMLE NYHEDER For 75 år siden „E
Page 67 and 68: GAMLE NORMER PÅ www.grontmiljo.dk

AUGUST 2010 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?