AUGUST 2010 - Grønt Miljø

Hold igen med at vande på golfbanen
STERFs vandingsprojekt viser at underskudsvanding faktisk er en fordel
Af Asbjøn Nyholt
Golfbanegræs har mere
end dobbelt så stort vandforbrug
hvis man dagligt vander
op til markkapacitet i stedet
for vande moderat og skabe
moderat tørkestress. Det
gælder både green og fairway.
Det viser det nordiske
forskningsprojekt ’Fordampning
og underskudsvanding af
græs på golfbaner’ der havde
sin første vækstsæson i 2009,
og som nu præsenterer sine
første foreløbige resultater.
At vande op til markkapaci-
62
MINI-LYSIMETER
■ Mini-lysimeteret bruges til at bestemme
vandforbruget. Det består af et metalrør
(Ø 10 cm og 30 cm langt) med et uforstyrret
vækstlag. Røret placeres i et lidt større
rør på green eller fairway. Det trækkes op
hvert døgn for at blive vandet og vejet.
■ Der testes fem sorter til green:
Rødsvingel uden udløbere ’Center’
Rødsvingel med korte udløbere ’Cezanne’
Almindelig hvene ’Barking’
Krybende hvene ’Independence’
Hundehvene ’Legendary’
■ Og fem sorter til fairway:
Rødsvingel uden udløbere ’Center’
Rødsvingel med korte udløbere ’Barcrown’
Rødsvingel med lange udløbere ’Celianna’
Alm. rajgræs ’Bargold’
Engrapgræs ’Limousine’.
■ For hver sort er der 6 lysimetre. De tre
vandes op til markkapacitet hver dag. De 3
andre vandes ikke. Opvandingen sker ved
langsom overbrusning indtil der drypper
vand fra bunden. Efter en times afdrypning
sættes jordsøjlerne på plads igen.
■ Resultaterne stammer fra tre serier målinger
i tørre perioder i 2009: 27. maj-8.
juni, 24. juni-2. juli og 10.-14. august
tet - så tørven altid er fugtig -
koster ikke alene meget vand.
Det medfører også dårlig rodudvikling,
meget filt og fare
for at udvaske næringsstoffer.
Det er ikke en vandingsstrategi
forskerne anbefaler.
Resultaterne viser desuden
at hundehvene og til dels krybende
hvene har et mindre
vandforbrug end rødsvingel
og almindelig hvene. Det er
især tydeligt når der er vand
ad libitum, men tendensen ses
også ved moderat tørkestress.
Evapotranspiration, mm
Vandforbruget ved daglig vanding (blå) og uden daglig vanding (rød) for
rødsvingel med korte udløbere ’Cezanne’ 27. maj-8. juni 2009.
Øverst til venstre er mini-lysimeteret taget ind til vejning.
Til højre sættes det tilbage på plads på fairway med
rødsvingel. Det sættes ned i et ydre rør som man kan se
herunder. Fotos: Trygve S. Aamlid.
Forskningen udføres af det
fællesnordiske STERF (Scandinavian
Turfgrass Environment
Research Foundation).
Fokus er på hvor meget vand
de forskellige græsarter bruger
på green og fairway, både
ved ubegrænset adgang til
vand og ved gradvis udtørring.
Ved forøget bruger man et
mini-lysimeter til at bestemme
vandforbruget.
For Festuca rubra ’Cezanne’
på green er vandbruget vist
for den første måleperiode
(27. maj-8. juni) i figuren. Det
daglige vandforbrug varierer
lidt med temperatur- og vindforholdene,
men vandforbruget
var i gennemsnit 7,7 mm
pr. dag ved daglig gennemvanding
mod kun 2,9 mm pr.
dag ved moderat tørkestress.
Et mål med underskudsvandingen
der skaber moderat
stress, er at nedsætte tilvæksten
og dermed behovet for
klipning. Og tilvæksten falder
faktisk. Den daglige højdetilvækst
var i forsøgsdagene på
1,1 mm ved daglig vanding og
0,9 mm uden vanding. Altså
en reduktion på 22%. Reduktionen
var størst i rødsvingel
og almindelig hvene og mindre
i krybende hvene og hundehvene.
Tallene er gennemsnit
for de fem arter på green
og tre måleperioder.
Vandingen gav de fleste arter
et lidt bedre helhedsindtryk
ved daglig vanding. Hundehvene
så derimod bedre ud
uden daglig vanding. Da der
ikke var sygdomsangreb i perioden
er helhedsindtrykket en
GRØNT MILJØ 6/2010