You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Randzoner der skal passe<br />
En standard på ti meter som Grøn Vækst,<br />
opererer med, kan let blive spild af penge<br />
Randzoner langs vandløb er<br />
et vigtigt virkemiddel i regeringens<br />
plan Grøn Vækst og<br />
i vandplanerne. Det der lægges<br />
op til - en ti meter bred zone<br />
overalt - kan dog let blive<br />
spild af penge. Randzonerne<br />
skal nemlig passer til stedet.<br />
Ikke kun hvad angår bredden,<br />
men også hvad angår form, tilplantning<br />
og pleje. Så bremser<br />
man ikke bare udledningen af<br />
kvælstof, fosfor og pesticider<br />
bedst muligt. Man får også<br />
bedre effekter i forhold til naturværdier<br />
og friluftsliv.<br />
Det skriver Brian Kronvang<br />
og Annette Baattrup-Pedersen<br />
fra Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser,<br />
Goswin Heckrath fra<br />
Det Jordbrugsvidenskabelige<br />
Fakultet samt Irene Wiborg fra<br />
Videncentret for Landbrug i<br />
Jord og Viden (9/<strong>2010</strong>). Et eksempel<br />
er randzonens evne til<br />
at tilbageholde jord og fosfor.<br />
Evnen er veldokumenteret,<br />
men afhænger af erosionsrisi-<br />
koen. Nogle steder er ti meter<br />
randzone alt for meget. Andre<br />
steder er det alt for lidt.<br />
I alle tilfælde savner Kronvang<br />
& co. dog mere sikker viden,<br />
bl.a. om randzonernes effektivitet.<br />
Hvor længe virker<br />
zonen som fosforfilter og hvad<br />
kan man gøre for at bevare filtrets<br />
effektivitet? Den seneste<br />
forskning viser at et af midlerne<br />
være en aktiv pleje og tilplantning<br />
med træer og buske.<br />
Det reducerer både jordog<br />
fosfortabet.<br />
Desuden efterlyses viden om<br />
hvordan randzonerne påvirker<br />
naturværdier og friluftslivet.<br />
Det anbefales dog for biodiversitetens<br />
skyld at tage udgangspunkt<br />
i den eksisterende<br />
natur. Er der uforstyrret natur i<br />
nærheden, kan man f.eks. få<br />
en bedre indvandring af arter<br />
til randzonen. Træer kan ogsåøge<br />
den biologiske variation<br />
fordi grov, ensformig urtevegetation<br />
skygges. Muligheden<br />
for stier skal tænkes med. Hvis<br />
man dobbelthegner mod å og<br />
mark, beskytter man afgrøderne<br />
og gør det muligt at lade<br />
får afgræsse randzonerne.<br />
„Det er vigtigt at vi ikke udlægger<br />
50.000 ha randzoner<br />
uden blik for hvor vi får mest<br />
ud af pengene,“ skriver de fire<br />
som advarer mod at plante<br />
energipil i randzonen - noget<br />
Grøn Vækst ellers tillader. Man<br />
risikerer både udvaskning af<br />
næringsstoffer og faldende<br />
biodiversitet. Og den er svær<br />
at fjerne igen på grund af sin<br />
kraftige genvækst.<br />
AREALER MED JORDEROSION<br />
Høj risiko<br />
Mellem risiko<br />
Lav risiko<br />
Arealer med sedimentation<br />
Vandløb<br />
Risikoen for erosion til<br />
vandløbene bør være med til<br />
at afgøre randzonens bredde.<br />
Eksempel fra forfatternes<br />
‘P-risiko-værktøj’.<br />
Fra gammel tid krævede<br />
vandløbsmyndighederne en<br />
udyrket bræmme på en meters<br />
penge. Med vandløbsloven fra<br />
1992 blev det to meter, bl.a.<br />
for at beskytte bredden mod<br />
de tungere maskiner. I Vandmiljøplan<br />
III i 2003 blev 10 meter<br />
et nyt mål der skulle nås i<br />
2015. Det skal randzoneplanen<br />
i Grøn Vækst hjælpe med. sh<br />
KILDE<br />
Brian Kronvang, Irene Wiborg, Goswin<br />
Heckrath, Annette Baattrup-Pedersen<br />
(<strong>2010</strong>): Multifunktionelle<br />
randzoner for natur, miljø og friluftsliv.<br />
Jord og Viden 9/<strong>2010</strong>.<br />
GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong> 35
Change language