You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
GAMLE NYHEDER<br />
For 75 år siden<br />
„Efter længere Tids Vacance er nu endelig<br />
det vigtige Embede som Direktør for den<br />
tyske Rigshovedstads Parkvæsen blevet besat<br />
med den kun 36-årige Stads-Gartendirektor<br />
Pg. Pertl fra Mannheim. Hvor betydningsfuldt<br />
dette Embede er, vil følgende<br />
Oplysninger give et Indtryk af: Berlins Indbyggertal<br />
er noget over 4 Millioner og dens<br />
samlere Areal 88,000 hektare. Heraf er<br />
2.333 ha. Anlæg og Parker (Grünflächen),<br />
hvori der dog er indbefattet 557 ha Statshaver<br />
(Tiergarten m.fl.), men ikke Kirkegårde<br />
og Kolonihaveanlæg. Parkanlægget omfatter<br />
ikke færre end 1400 større og mindre<br />
Anlæg, og der findes 480.000 Allé- og Vejtræer<br />
i Berlin.“ (M.G., Havekunst 1935).<br />
For 50 år siden<br />
„Landbrugsminister Karl Skytte har d. 14. juli d. å. underskrevet en bekendtgørelse<br />
om deling af havebrugsstudiet i en gartneri- og frugtavlslinje og en<br />
anlægsgartnerisk linje. Ordningen der træder i kraft fra 1. september d. å., betyder<br />
at de studerende, der dels ved studiets begyndelse er klar over at deres<br />
fremtid skal ligge i haverne, ved parker eller kirkegårde, tager eksamen uden<br />
at belemres med en del overflødig viden af erhvervs-gartneri-mæssig karakter,<br />
og at de som følge deraf kan optage en større fond af viden på netop det specielle<br />
område, haven, som skal blive deres virkefelt fremover. Og så bliver det<br />
morsomt at der i et af de kommende år muligvis skal oprettes et professorat i<br />
anlægsgartneri - tænk i anlægsgartneri - hverken i landskabsgartneri, havekunst<br />
eller havearkitektur. Nå - nå.“ (Jon., Anlægsgartneren, august 1960).<br />
Golfens økologiske fodaftryk til debat<br />
Footprint - økologisk fodaftryk-<br />
bruges når man skal spare<br />
på energiforbruget og optimere<br />
driften økologisk som<br />
økonomisk. Nu har denne udvikling<br />
også nået golfsektoren.<br />
En analyse af tre engelske<br />
golfklubber viser at de udleder<br />
mellem 125 og 325 tons CO 2<br />
pr. golfklub pr. år. Til sammenligning<br />
viser beregninger baseret<br />
på Golfens Grønne Regnskab<br />
at danske golfklubber<br />
udleder 67 tons CO 2 pr. år som<br />
Alle nye tage på både private<br />
og offentlige bygninger med<br />
en hældning på under 30%<br />
skal beplantes med grønne<br />
vækster. Det har Københavns<br />
Kommunes politikere vedtaget<br />
i fuld enighed. Et grønt tag tilbageholder<br />
regnvand, isolerer<br />
huset og er levested for dyr og<br />
planter. Det spiller også en rolle<br />
for beslutningen at grønne<br />
tage er smukke og forlænger<br />
tagets levetid. Til gengæld<br />
fordyres det grønne tag med<br />
cirka 600 kr. pr. m 2 . Det svarer<br />
Ewaldsgadekarréen.<br />
Foto fra <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>, september 1985.<br />
gennemsnit af 47 klubber. Det<br />
kom frem på Foreningen Private<br />
Golfbaners generalforsamling<br />
på Stensballegård 28.<br />
april hvor sammenligneligheden<br />
og muligheder for at reducere<br />
udslippet også blev diskuteret.<br />
Det blev bl.a. foreslået<br />
at golfklubber køber CO 2kvoter<br />
for at blive CO 2-neutrale<br />
da det er en billig løsning.<br />
Andre løsninger er at optimere<br />
energiforbrug og plejestrategi<br />
i roughen. Bente Mortensen<br />
Alle tage under 30 o skal være grønne<br />
dog kun under 0,5% af den<br />
samlede byggesum, har kommunen<br />
beregnet. De nye retningslinjer<br />
gør hovedstaden til<br />
indehaver af verdens mest ambitiøse<br />
politik for grønne tage.<br />
Kommunen har i dag kun omkring<br />
30 beplantede tage,<br />
f.eks. på Nationalbanken, Posthuset<br />
på Jagtvej og Hotel Palace<br />
ved Rådhuspladsen og det<br />
nye Rigsarkiv. De grønne tage<br />
er en del af kommunens ambitiøse<br />
plan om at være CO 2neutral<br />
i 2025.<br />
For 25 år siden<br />
„Stenbroen er ikke kun sten. Faktisk ligger<br />
årets grønne anlæg i det område der er blevet<br />
kendt som den ‘sorte firkant’, et af landets<br />
ældste og tætteste spekulationsbyggerier.<br />
At dette overhovedet ladet sig gøre, ville<br />
det have været svært at forestille sig for blot<br />
en halv snes år siden. Men siden da har byfornyelse<br />
på godt og ondt fejet hen over bydelen.<br />
Den har omfattet moderniseringer, gårdrydninger<br />
og en stærkt omdiskuteret fremgangsmåde<br />
med hensyn til nedrivninger og<br />
nybyggeri. Der rives for meget ned. Kvaliteten<br />
i det gamle byggeri overses. Nybyggeriet<br />
er for monotont og dyrt og tvinger folk til at<br />
flytte fra kvarteret. Sådan har kritikken lydt.<br />
For Ewaldsgadekarréen er kritikken imidlertid<br />
skudt forbi.“ (Søren Holgersen og Michael H.<br />
Nielsen, <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>, september 1985).<br />
For 10 år siden<br />
„Det er dyrt ikke at bekæmpe ukrudtet på<br />
belægningerne. Ganske vist bliver driften billigere,<br />
men belægningens levetid forkortes,<br />
så man må renovere den oftere. Det viser beregningseksempler<br />
(...) Ifølge scenarierne kan<br />
det være over tre gange så dyrt at lade<br />
ukrudtet ødelægge belægningerne - og omlægge<br />
belægningen to gange i beregningsperioden<br />
- som at foretage normal ukrudtsbekæmpelse<br />
med otte årlige flammebehandlinger.“<br />
(sh, <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>, august 2000).<br />
GRØNT MILJØ 6/<strong>2010</strong> 65
Change language