Jesper har boet på otte kvadratmeter i over to år: - Hus Forbi

fra kørestolen til toiletstolen, er
ved at drive mig til vanvid, fortæller
Leif.
Men frygten for at miste
kontrollen over sin krop, hvis han
drikker sig fuld, og dermed risikere
at beskadige benet igen, holder Leif
fra at begynde at drikke igen.
- Jeg vil ikke opereres én gang
til. Og så har jeg også nogle gode
kontakter, som holder mig oppe.
Hus Forbis fotograf, Holger Henriksen,
og Hus Forbis administrator,
Heidi Riel, kommer og besøger
mig på sygehuset. Det samme gør
gutterne fra gaden, der ganske vist
er ret fulde – ha, ha, ha – og jeg
får postkort fra mine stamkunder.
Da jeg kommer hjem i min lejlighed,
kommer ’Chopper’, min ven fra
gaden, som jeg er kommet kanon
tæt på, en del hos mig. Min veninde
Alice hjælper til – uden hende var
jeg helt sikkert kommet på plejehjem.
Og så har jeg en ’hjemmehosser’
(kommunal kontaktperson,
red.), Inge, som kommer hos mig to
gange om ugen og hjælper mig med
planlægning af mit liv. Hende er jeg
også frygtelig glad for. Derudover
bruger jeg min styrke fra gaden. For
kan man overleve på gaden, bliver
man meget stærk, fortæller Leif og
tilføjer:
- Jeg har sat mig nogle mål,
og når jeg når et af dem, er det
ligesom, når vandet løber ind over
et sandslot på stranden, så opløser
det sig selv, siger Leif.
Et af Leifs mål er at få kontakt
til sine børn igen. Hans yngste søn
på 13, fra hans sidste ægteskab, har
han talt med i telefon og sendt en
julegave i år. Og han regner med, at
de skal ses, når Leif kan smide sine
krykker. Dagen før Hus Forbi interviewer
ham i hans lejlighed, har Leif
taget kontakt til sin 28-årige datter
i Sverige, som er halvsøster til datteren,
som blev skudt:
- Jeg tog mig sammen og lagde
en besked på hendes telefonsvarer.
Og hun ringede tilbage med det
samme, for hun elsker mig ligegyldigt
hvad. Hun er sgu’ forsanger i
Leif er begyndt at genoptage kontakten
til sine fire børn. Den yngste er 13 og den
ældste 33. For nylig sendte hans 28-årige
datter i Sverige ham billeder sig selv og
af sine to børn. Datteren er forsanger i et
svensk band.
et rimeligt kendt rockpunk-band i
Sverige, ”The Spookshow”. De var
på Christiania og spille i sommer
og skal på Europatur. Hun sendte
mig nogle billeder over computeren
af sig selv, mit barnebarn på syv år
plus en knægt på 11 måneder. For
jeg er blevet morfar én gang til. Det
Jeg sidder tre timer
med to terapeuter,
vræler og kan slet
ikke magte det.
Tænker ”fuck dem”
og går. Men det
dukker jo op igen.
var så overvældende – en fantastisk
oplevelse at tale med hende og
se billeder af hendes børn på min
computer, fortæller han.
Avisen slipper jeg aldrig
Leif har været gift fem gange, så
han har også to sønner på henholdsvis
33 og 31 år. Den yngste
af dem har han kun set to gange,
for Leif har indtryk af, at han blot
har haft behov for at vide, hvem
hans far er, men ikke ønsker et reelt
venskab.
Et andet mål for Leif er at starte
på et computerkursus for begyndere
på VUC, nu da han snart selv kan
transportere sig hen til undervisningslokalerne.
Han har nemlig fået
nogle bidrag fra læsere af Hus Forbi
som hjælp til en ny scooter. Benet
er nu 60 procent mobilt, og om et
halvt år regner han med, at han kan
smide sine krykker helt. En gang om
ugen tager Leif til banko i Nødebo,
og så har han samlet kræfter til at
gå i incest-terapi igen.
- Det er først nu, efter jeg er
helt ædru, at jeg har haft lyst til at
’lukke den rigtig’. Jeg er startet på
en klinik (for incestofre, red.) på
Frederiksberg, der har specialiseret
sig i mænd – og det er rart. Det
er ligesom en nærdødsoplevelse,
hvor jeg sidder og kigger ned på de
gamle oplevelser og arbejder med
’at tilgive det indre barn’ og få det
dér liv, hvor det klukker i maven,
fortæller Leif.
Han vil gerne forsætte med at
sælge aviser, indtil han får førtidspension.
- Jeg kommer aldrig til at
arbejde som kok mere – det kan
min psyke og fysik slet ikke klare.
Målet er på sigt, at jeg kan stoppe
med at sælge aviser, men Hus Forbi
slipper jeg aldrig. Jeg vil gerne
fortsætte med at holde foredrag
om min livshistorie, som jeg også
gør nu, og være praktisk gris ved
forskellige hjemløsearrangementer.
Men jeg kan ikke stå inde på gaden
i København og sælge sammen
med de andre gutter, der drikker
øl, når jeg selv er helt ædru.
Gutterne på gaden står mit hjerte
nær. De har været der, da jeg var
allermest nøgen, og er nogle af de
bedste venner, man kan få. Når jeg
bliver mere mobil, skal jeg også ind
og sige goddag engang imellem.
Men mit liv har forandret sig. Jeg
er blevet meget mere ydmyg over
for tilværelsen. Ved at få kontakt
til min familie har jeg fået noget
indhold tilbage. Jeg kan få tårer i
øjnene og sådan lidt høfeber bare
ved at tænke på min familie, ha, ha,
ha, slutter Leif.
Begge Leifs forældre er døde,
og han fik aldrig konfronteret dem
med minderne om overgrebene fra
barndommen.
Leif holder gerne foredrag om sit
liv og kan kontaktes på leifbaran@
webspeed.dk
Hus Forbi bragte et bagsideportræt
af Leif i september 2007.
Artiklen kan ses på www.husforbi.dk
Leif har ikke ønsket at få sit
efternavn frem i artiklen.
birgitte.hoegh@os.dk
Foto: Colourbox
En af årsagerne til, at et
menneske ender på gaden,
kan være, at den pågældende
har været udsat for
seksuelle overgreb i sin
barndom.
Af Birgitte Ellemann Höegh
Der er mange måder at reagere på
i sit voksenliv, når man har været
udsat for incest, og får man ikke
bearbejdet de traumatiske overgreb,
kan de have katastrofale følger.
I nogle tilfælde fører overgrebene
et menneske væk fra normaltilværelsen
og ud på gaden, hvor
man ikke længere behøver at stå til
ansvar for andre, eller være afhængig
af at stole på nogen. Sådan lyder
det fra Thora Center i København,
som er et af de steder, hvor man
kan henvende sig anonymt for en
uforpligtende samtale eller for at
indlede et længerevarende incestterapiforløb,
hvis man har været
udsat for overgreb.
- Generelt ender man på gaden,
fordi tilværelsen har været hård
ved én i perioder, og ens netværk er
gået i opløsning. For dem, der har
været udsat for incest, kan derouten
gå meget stærkt. Den normale mekanisme
i samfundet er, at man søger
hjælp hos venner eller familie, hvis
man har en krise, men incestofre har
ofte kappet forbindelsen til familien
og har ikke vedvarende bånd til venner,
siger Erik Andreasen, cand. psyk.
og rådgiver på Thora Center.
Han har selv haft flere hjemløse i
terapi, der har haft et stærkt behov for
krisehjælp, fordi de har været udsat for
incestovergreb i deres barndom.
- De er blevet samlet op på
gaden af en gadeplansmedarbejder,
for det er nemlig meget svært at få
kontakt til hjemløse, der har været
udsat for incest – de henvender
sig absolut ikke selv. Derfor er det
vigtigt, at der findes nogle dygtige
socialarbejdere og socialrådgivere,
som er vant til at tale med disse
mennesker og kan komme ind på
livet af dem personligt. Man skal
være meget robust og vedholdende,
for ellers forsvinder de incestramte
meget hurtigt ud på gaden igen,
siger Erik Andreasen.
Bør døgnanbringes
Det er Erik Andreasens fornemmelse,
at der er rigtig mange
mennesker, der lever på gaden
med senfølger efter incest, og at
de kunne have god brug for hjælp.
Thora Center har desværre ikke ressourcer
nok til at udføre opsøgende
arbejde.
- Når man starter i terapi på
Thora Center, samarbejder vi med
socialforvaltningen om at finde et
krisecenter, hvor den misbrugte kan
blive døgnanbragt under hele forløbet.
Det kan være en hård proces at
være i terapi, så det er vigtigt, at
der bliver taget hånd om dem, mens
terapien står på. Her nytter det ikke
noget at skulle ud og overnatte på
gaden, når man har været inde og
lukke op for sine værste oplevelser
hos en psykolog. Når terapiforløbet
er slut, medvirker vi også til at få
klienterne etableret i egen lejlighed,
så de ikke falder tilbage på
gaden igen – og det er faktisk også
lykkedes i nogle tilfælde, fortæller
Erik Andreasen.
Gaden føles mere tryg
Lone Lyager, der er leder af Støttecenter
mod Incest på Frederiksberg
og er uddannet psykoterapeut
og socialrådgiver, har også haft
flere hjemløse incestklienter i sin
praksis.
- Hvis man er blevet misbrugt i
sit hjem, som er det sted, vi andre
normalt tager hen, når vi har det
dårligt, så sker det modsatte for
incestofre, der faktisk kan opleve
hjemmet som det sted, der aktiverer
følelsen af utryghed. Derfor foretrækker
de at opholde sig på gaden.
Mange er nemlig ramt af posttraumatisk
stress og har udviklet
nogle undvigelsesreaktioner, så de
bevidst forsøger at undgå at komme
i kontakt med følelser og erindringer
fra dengang, de blev misbrugt.
Derfor kan de ikke finde ro nogen
steder og har behov for hele tiden
at være på vej eller på flugt, siger
Lone Lyager.
Der er i Danmark endnu ikke
udarbejdet statistiske undersøgelser,
der kobler hjemløshed sammen
med incest. Servicestyrelsen under
Velfærdsministeriet, der udarbejder
årsstatistikker om senfølger af
seksuelle overgreb i barndommen,
Her kan man få hjælp
En senfølge af incest kan være, at
man ikke kan finde ro nogen steder,
og derfor har behov for hele tiden at
være på, vej eller på flugt. Og meget
tyder på, at der er en sammenhæng
mellem seksuelle overgreb i barndommen
og hjemløshed.
Incest kan føre til hjemløshed
mener, at der kan være en sammenhæng
mellem seksuelle overgreb i
barndommen og hjemløshed.
- Jeg forestiller mig, at man i
gruppen af hjemløse vil finde en
overrepræsentation af mennesker,
der har været udsat for seksuelle
overgreb i barndommen sammenholdt
med den generelle befolkning
– men vil dog pointere, at man
deraf ikke kan udlede, at dét at
blive udsat for seksuelle overgreb i
barndommen nødvendigvis fører til
hjemløshed, siger Luise Moustgaard
Frandsen, der til daglig arbejder
med problemstillingen ”senfølger
efter seksuelle overgreb” i Servicestyrelsen.
birgitte.hoegh@os.dk
Servicestyrelsen udgav i 2007 en håndbog om de 20 centre, der
behandler senfølger efter seksuelle overgreb. Bogen kan skaffes
via www.vfcudsatte.dk eller tlf.: 33 17 09 00.
Se også mere på www.incest.dk eller www.thoracenter.dk
20 hus forbi · nr. 73 · maj 2008 hus forbi · nr. 73 · maj 2008 21