Jesper har boet på otte kvadratmeter i over to år: - Hus Forbi
Jesper har boet på otte kvadratmeter i over to år: - Hus Forbi
Jesper har boet på otte kvadratmeter i over to år: - Hus Forbi
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Bang og borgerskabet<br />
Som journalist slog<br />
Herman Bang sit navn<br />
fast i Nationaltidende.<br />
Han var ikke mændenes<br />
kop te, men vandt<br />
genhør hos kvinderne<br />
i det bedre borgerskab<br />
– blandt andet med sine<br />
sociale reportager.<br />
Af Peter Kyhl Olesen<br />
24 hus forbi · nr. 73 · maj 2008<br />
Ved siden af sit forfatterskab<br />
havde Herman Bang en lang<br />
karriere som journalist, hvor<br />
han både mestrede at være reporter,<br />
anmelder, litteraturformidler og<br />
modeskribent. Bang var ansat <strong>på</strong><br />
flere aviser, men det var <strong>på</strong> Nationaltidende<br />
i perioden 1879 – 1884,<br />
at han for alvor slog sit navn som<br />
journalist fast.<br />
På grund af sin ekshibitionisme,<br />
excentricitet og – ikke mindst – sine<br />
homoseksuelle tilbøjeligheder, blev<br />
Herman Bang af den <strong>to</strong>neangivende<br />
maskuline omverden betragtet som<br />
en outsider.<br />
De fleste af tidens forfattere,<br />
mest markant Georg Brandes<br />
og Johannes V. Jensen, forsømte<br />
således ingen lejlighed til i skrift og<br />
tale at håne ham. Aviserne trykte<br />
nedladende karikaturtegninger. Bang<br />
reagerede ved af <strong>to</strong> omgange at rejse<br />
væk fra Danmark; til Frankrig i 1893<br />
og til Berlin i 1907.<br />
Bang pirrede forfængeligheden<br />
Hvad Herman Bang ikke formåede<br />
hos mændene – at blive accepteret –<br />
lykkedes hos deres koner.<br />
Igennem sine skriverier appellerede<br />
han ofte til det bedre borgerskabs<br />
kvinder, hvis forfængelighed blev pirret<br />
af, at Bang i nogle af sine artikler<br />
indledte med ord som ”Kære Frue”.<br />
Da Herman Bang fik til opgave<br />
at beskrive de sociale forhold for<br />
samfundets allerfattigste, var han<br />
godt klar <strong>over</strong> en ting: Hvis han<br />
nogensinde skulle gøre sig forhåbninger<br />
om, at de rige fruer<br />
ville læse, forholde sig til og måske<br />
endda føle sympati for mennesker,<br />
hvis levevilk<strong>år</strong> lå så langt fra dem<br />
Det var damerne i det bedre<br />
borgerskab, der var målgruppen<br />
for Herman Bangs<br />
sociale reportager.<br />
som <strong>over</strong>hovedet muligt, kunne det<br />
ikke nytte noget at agitere. Det var<br />
ellers tidens tendens, men i det <strong>på</strong>gældende<br />
tilfælde ville det blot have<br />
betydet lukkede øjne og ligegyldighed.<br />
Derfor var hans mål udelukkende<br />
at beskrive sandheden, som han<br />
så den – uden løftede pegefingre. I<br />
sine reportager fra samfundets bund<br />
formåede han at gøre sine observationer<br />
uhyggeligt levende igennem<br />
brugen af beskrivelser, en fortæller<br />
og replikker.<br />
Dette var uden tvivl med til at<br />
gøre nøden, fordærvet, elendigheden<br />
og stanken mere nærværende helt<br />
op i fruernes stuer. Igennem Herman<br />
Bangs nøgterne reportager fik de<br />
øjnene op for, at der fandtes en helt<br />
anden verden – et sted tæt <strong>på</strong>.<br />
acpo@hotmail.com<br />
Fo<strong>to</strong>: Polfo<strong>to</strong>/Holger Damgaard<br />
Der boede 235.000 indbyggere i<br />
København omkring 1880.<br />
20-25 procent af disse tjente<br />
mere end en faglært arbejder. De var<br />
enten velhavende eller levede i jævn<br />
velstand.<br />
60-65 procent klarede sig selv,<br />
men tjente højst så meget som<br />
en faglært arbejder. Mange tjente<br />
mindre. Det gav råd til de basale<br />
fornødenheder, men ikke til at spare<br />
op til arbejdsløshedsperioder eller<br />
sygdom.<br />
Omkring 16 procent af københavnerne<br />
kunne i løbet af et <strong>år</strong> ikke<br />
klare sig selv og måtte <strong>på</strong> midlertidig<br />
fattighjælp, fordi de ikke havde<br />
penge til husleje, mad, lægehjælp<br />
og medicin. En tredjedel af disse<br />
var så syge eller svage, at de var <strong>på</strong><br />
varig hjælp. Resten kom til at klare<br />
sig selv igen.<br />
Fattighjælpen var en ret, men<br />
n<strong>år</strong> man mod<strong>to</strong>g den, mistede man<br />
stemmeretten og forældremyndigheden<br />
<strong>over</strong> sine børn. Begge<br />
rettigheder kunne genvindes, hvis<br />
fattighjælpen blev eftergivet eller<br />
tilbagebetalt. N<strong>år</strong> forældre mistede<br />
forældremyndigheden <strong>over</strong> børn,<br />
skulle fattigvæsenet holde opsyn<br />
med, hvordan de opdragede børnene<br />
og kunne uden videre beslutte at<br />
tvangsfjerne børnene.<br />
Blandt de fattigste kvarterer i<br />
København var Borgergade/Adelgade-kvarteret<br />
og Christianshavn.<br />
Kilde: His<strong>to</strong>riker, dr.phil. Anne Løkke,<br />
Saxo-Instituttet, Københavns Universitet.<br />
Læs mere i bogen ”Drømmen om<br />
Tryghed” af Ole Feldbæk, Anne Løkke,<br />
Steen Leth Jeppesen, Gads Forlag<br />
2007.<br />
Den dansk-amerikanske fo<strong>to</strong>graf <strong>har</strong> taget dette<br />
billede af en fattig familie i 1880’erne. Billedet<br />
er taget i New York, men kunne lige så godt være<br />
taget <strong>på</strong> Christianshavn eller i Borgergader/Adelgadekvarteret<br />
i København.<br />
København omkring 1880<br />
Fo<strong>to</strong>: Polfo<strong>to</strong>/Holger Damgaard<br />
En bagg<strong>år</strong>d <strong>på</strong> Christianshavn, der var et<br />
af de fattigste kvarterer i København i<br />
slutningen af 1800-tallet og starten af<br />
1900-tallet.<br />
hus forbi · nr. 73 · maj 2008 25<br />
Fo<strong>to</strong>: Scanpix/Jacob Riis
Change language