Hent og læs hele bachelorprojektet her (pdf-fil, 574 KB) - Danske ...

3.4 Apparatur; beskrivelse og specifikationer Figur 1
Vi lånte to LLLTe (Power Lasere) produceret af ANDI electromedical.
Power Laseren (se figur 1) har en udgangseffekt på 500 mW og en bølgelængde på
808 nm. Det aktive stof i laseren er gallium-arsen, GaAs. Power Laseren er trådløs og
har en batterikapacitet på en times uafbrudt behandling. Laseren har 5 frekvenser,
hvoraf vi har anvendt niveau 3 til ”muskler og sener” og niveau 4 til ”triggerpunkter”
(Kousted & Grinsted 2005, s.15).
Apparatet er CE-godkendt til følgende medicinske anvendelser: kroniske
ledproblemer, sportsskader, overbelastningsskader, muskelsmerter og sårheling
(ANDI Electromedical Aps n.d.).
3.5 Etiske overvejelser
Af etiske grunde er der et krav om skriftligt informeret samtykke (bilag 5) fra patienterne. På den
måde ved patienterne præcis, hvad de har af rettigheder, hvad de får tilbudt, og hvad der forventes
af dem. Patienterne er anonymiserede (Malterud 2003, s. 203).
Vi udarbejdede en kontrakt mellem os, fysioterapi klinikken og den eksterne vejleder, hvor det
fremgik, at vi havde tilladelse til at bruge klinikkens faciliteter på deres præmisser og under deres
ansvar. Alle i bachelorgruppen var desuden forsikrede via Danske Fysioterapeuter.
Vi vægtede det højt, at patienterne blev behandlet på en etisk korrekt måde. De blev informeret om
alt på forhånd, så de kunne føle sig trygge og ikke invaderet (Malterud 2003, s. 200).
Ved grundig litteratursøgning om behandlingsmetoder til achilles tendinopati, bestræbte vi os på, at
behandlingen på ingen måde blev ringere, end den behandling patienterne ellers ville modtage. Vi
sørgede så vidt muligt for, at patienterne havde den samme behandler, så deres forløb blev så
ensartet som muligt. Behandlingsforløbet blev afsluttet ved råd og vejledning fra vores side, uanset
om patienterne havde behov for yderligere behandling eller ej.
Flere studier (Fahlström et al 2003; Shalabi et al 2004) påpeger, at de ekscentriske øvelser i
øvelsesprogrammet skal være smertefulde uden at være invaliderende. Vi overvejede risikoen for, at
patienterne ville overhøre kroppens signaler om truende vævsskade og havde på det grundlag samt
på baggrund af et studie (Silbernagel et al 2001) valgt, at smerten ikke må overstige 5 på NRS. Vi
overvejede ligeledes risikoen for, at patienternes symptomer forværredes under
behandlingsforløbet. Derfor sikrede vi os gennem viden, information og tæt kontakt med
patienterne, at vores behandling var forsvarlig.
15