Hent og læs hele bachelorprojektet her (pdf-fil, 574 KB) - Danske ...

hyppigste prædisponerende faktorer funktionel overpronation (61 tilfælde) og insufficiens af m.
triceps surae (41 tilfælde). Varus-stilling i art. talocruralis, forfodsvarus samt markant nedsat, passiv
bevægelighed i subtalarleddet kan være associeret med achilles tendinopati (Sorosky et al 2004).
Nedsat dorsalfleksion menes desuden at være en risikofaktor, idet senen her skal absorbere
belastning over en kortere arbejdsvej og på kortere tid (Cook, Khan & Purdam 2002).
I diagnosticeringen af achilles tendinopati er den subjektive og den objektive undersøgelse de
vigtigste redskaber. Billeddiagnostik (bilag 2) har desuden en vigtig men sekundær rolle (Khan &
Cook 2003).
I den subjektive undersøgelse klager patienten ofte over stivhed og morgensmerter. De klager over
smerter ved opstart af aktivitet, hvorefter smerterne ofte forsvinder efter opvarmning, men vender
forværrede tilbage efter endt aktivitet. Der er endvidere ofte palpationsømhed langs senen (Remvig
et al 2003, s.383). Smerten i senen sidder som regel 2-7 cm proksimalt for senens insertion på
calcaneus, hvor blodforsyningen til senen er mindst (Hertling & Kessler 1996, s. 420).
Objektivt vil man ved palpation ofte mærke, at senen er fortykket. Hos nogle patienter kan man se
denne fortykkelse (Remvig et al 2003, s. 383).
Achillessenen udspringer fra aponeurosen af m. soleus og m. gastrocnemius og insererer på tuber
calcanei (Boisen-Møller 2002, s. 291).
Senens egenskab er at overføre kraft fra muskel til knogle. Samtidig fungerer den som støddæmper.
Således reducerer den risikoen for muskelskader ved at absorbere eksterne kræfter. For at bibeholde
denne funktion kræves det, at senen er mekanisk stærk, fleksibel og elastisk (Riley 2004; Maffulli,
Sharma & Luscombe 2004). Det er påvist, at en omfangsforøget sene på en veltrænet person,
bidrager til en mindsket relativ belastning af senen (Kjær, Langberg & Magnusson 2003).
Achillessenen er fibrøst væv, dvs. bundter af kollagenfibriller, som udgør fibrene. Fibrene danner
igen bundter (bilag 3a), som i deres longitudinelle forløb sikrer senens brudstyrke (Riley 2004).
Senen er sammensat af 70-80 % type 1 collagen og 20-30% elastin. Denne sammensætning sikrer
senen egenskaber indenfor stress-strain (Langberg 1999, s. 9-10). Der er også fundet andre typer af
kollagen, bl.a. type 3 kollagen samt proteoglykaner og glykoproteiner i senevæv. På stress-strain
kurven (bilag 3b) for senevæv ses det, at kollagenet deformeres lineært ved øget belastning fra, når
senefibrene er udstrakte ved 2 %, og til fibrene når 4 % af senens længde. Hvis senen forlænges
9