Hent og læs hele bachelorprojektet her (pdf-fil, 574 KB) - Danske ...

Maffulli, Sharma & Luscombe (2004) beskriver forskellige fysioterapeutiske behandlingsmetoder
anvendt til achilles tendinopati. Den konservative behandling er initialt rettet mod enten de
formodede ætiologiske faktorer, f.eks. at nedsætte træningsmængde og –intensitet, at korrigere
fodens stilling eller afhjælpe symptomerne. En ofte anvendt behandlingsform er dyb tværmassage
kombineret med udspænding. Det har desuden vist sig, at ekscentrisk træning af m. triceps surae er
fordelagtig frem for koncentrisk træning i forhold til at nedsætte smerter (Maffulli, Sharma &
Luscombe 2004). Det er sandsynligt, at den ekscentriske træning kan normalisere den
hypervaskularisering, man ser ved achilles tendinopati (Öhberg & Alfredson 2004). Ekscentrisk
træning menes også at have effekt på muskel-senekomplekset i form af muskelhypertrofi,
forbedring af senestrukturen samt øget brudstyrke i senen. Disse forhold gør senen stærkere og
medfører, at der skal mere til at irritere senen (Stanish, Rubinowich & Curwin 1986; Roos et al
2004). Studier har vist, at belastning ved ekscentrisk træning, der overskrider smertegrænsen (op til
50 mm på VAS), efterfølgende har en bedre smertereducerende effekt, end belastning, der ikke
fremkalder smerte (Silbernagel et al 2001; Fahlström et al 2003).
Hvis konservativ behandling ikke hjælper, overvejes et kirurgisk indgreb, der oftest indebærer
fjernelse af det degenerative væv (Maffulli, Sharma & Luscombe 2004).
LLLT er en forholdsvis ny behandlingsform, der øger den lokale koncentration af hvide
blodlegemer og dermed styrker immunforsvaret, forøger produktionen af ATP (Harbo & Lisby
2004, s.186), øger mikrocirkulationen (Ihsan 2005) og lindrer smerte (Simunovic 1996). Et studie af
Bjordal & Couppé (2001) konkluderer, at LLLT kan reducere smerten ved kronisk tendinopati, hvis
der bruges en valid behandlingsprocedure og en område-specificeret dosering. Bjordal & Couppé
(2000) mener, at der observeres degeneration af kollagenstrukturerne i subakutte og kroniske
tilstande. Han konkluderer yderligere, at behandling dagligt i mindst 10 dage kan øge kollagen
produktionen. Bjordal & Couppé (2001) udleder, at den optimale procedure for LLLT er behandling
hver eller hver anden dag lige over den skadede sene (med hudkontakt) i mindst 2-4 uger. Et studie
af Fillipin et al (2005), der omhandler LLLT på en eksperimentel model af den skadede
menneskelige achillessene, viser, at behandling med GaAs laser i minimum 14 dage reducerer
histologiske abnormiteter, kollagen koncentrationen samt oxiditativt stress (en ubalance mellem
antioxidanter og frie radikaler (Dalsgaard & Vestbo 2002)) i achillessenen.
Bjordal & Couppé (2001) slutter, at der stadig er mange ubesvarede spørgsmål omkring LLLT. Især
dets rolle i kombination med anden behandling, såsom øvelsesterapi, mangler at blive belyst. På
4