Hent og læs hele bachelorprojektet her (pdf-fil, 574 KB) - Danske ...
Hent og læs hele bachelorprojektet her (pdf-fil, 574 KB) - Danske ...
Hent og læs hele bachelorprojektet her (pdf-fil, 574 KB) - Danske ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Som resultatmål på KFA-niveau har vi anvendt pinch-greb med smerteangivelse på VAS til<br />
vurdering af palpationssmerte. Der findes ikke meget litteratur om denne test. Et studie af<br />
Silbernagel et al (2001) beskriver den d<strong>og</strong> som havende tilfredsstillende reliabilitet <strong>og</strong> anbefaler<br />
testen til kronisk achilles tendinopati. D<strong>og</strong> taler vi ikke om interrater reliabilitet, hvor to eller flere<br />
behandlere får det samme svar ved anvendelsen af den samme test, da pinch-greb er individuelt fra<br />
behandler til behandler. Vi taler derimod om intrarater reliabilitet, hvor der er overensstemmelse<br />
mellem målinger udført af den samme behandler (Aadahl & Lund 2003). Vi erfarede under<br />
indøvelse af pinch-grebet, at ikke-patol<strong>og</strong>iske achillessener <strong>og</strong>så er smertefulde, men da VAS kun<br />
kan sammenlignes for den enkelte patient, mener vi ikke, at dette skulle gøre testen mindre reliabel.<br />
Det er d<strong>og</strong> vigtigt, at instruktionen er korrekt, så patienten ikke tror, at VAS skal angives under<br />
behandlerens palpation af achillessenen.<br />
Vi har anvendt NRS <strong>og</strong> VAS til at diagnosticere, om patienterne havde hhv. morgensmerter <strong>og</strong><br />
smerte ved pinch-greb. Disse symptomer indgik som inklusionskriterier. Det optimale ville have<br />
været, <strong>og</strong>så at få adgang til billeddiagnostik, evt. ultralyds-scanning (Maffulli, Sharma & Luscombe<br />
2004; Alfredson 2005) for at se, om patienterne havde strukturelle ændringer i achillessenen.<br />
Udover at være et diagnostisk måleredskab, kan billeddiagnostik <strong>og</strong>så anvendes som resultatmål,<br />
for at se, om behandlingen har medført en normalisering af senevævet. Vi har d<strong>og</strong> fravalgt dette<br />
pga. tidsmæssige <strong>og</strong> økonomiske omkostninger samt pga. en forholdsvis kortvarig intervention.<br />
Dosering af LLLT: Vores valg af behandlingsmetoder <strong>og</strong> kombinationen af disse har givet<br />
anledning til flere tanker <strong>og</strong> diskussioner om emnet.<br />
Vi valgte at tilbyde LLLT tre gange om ugen, hvilket svarer til ca. hver anden dag. Et studie<br />
konkluderer, at den optimale procedure for LLLT er hver dag eller mindst tre gange ugentligt i to-<br />
fire uger (Bjordal & Couppé 2001) eller sammenlagt seks-tolv behandlinger (Bjordal 2001 citeret i<br />
Harbo & Lisby 2004 s. 193 ). Vi valgte på baggrund af dette, <strong>og</strong> fordi vi ikke mente, at vi kunne få<br />
patienterne til at møde op oftere, at behandle patienterne mandag, onsdag <strong>og</strong> fredag i tre uger, i alt<br />
ni behandlinger.<br />
Vores valg af dosering på i alt 16-21 punkter med LLLT på achillessenen, understøttes ikke af<br />
litteraturen. Bjordal & Couppé (2000) anbefaler at behandle 2-3 punkter på achillessenen. Vi har<br />
<strong>læs</strong>t, at de dårlige resultater i tidligere studier kan skyldes en for lav dosering (Bjordal & Couppé<br />
37