Hent og læs hele bachelorprojektet her (pdf-fil, 574 KB) - Danske ...

Som resultatmål på KFA-niveau har vi anvendt pinch-greb med smerteangivelse på VAS til
vurdering af palpationssmerte. Der findes ikke meget litteratur om denne test. Et studie af
Silbernagel et al (2001) beskriver den dog som havende tilfredsstillende reliabilitet og anbefaler
testen til kronisk achilles tendinopati. Dog taler vi ikke om interrater reliabilitet, hvor to eller flere
behandlere får det samme svar ved anvendelsen af den samme test, da pinch-greb er individuelt fra
behandler til behandler. Vi taler derimod om intrarater reliabilitet, hvor der er overensstemmelse
mellem målinger udført af den samme behandler (Aadahl & Lund 2003). Vi erfarede under
indøvelse af pinch-grebet, at ikke-patologiske achillessener også er smertefulde, men da VAS kun
kan sammenlignes for den enkelte patient, mener vi ikke, at dette skulle gøre testen mindre reliabel.
Det er dog vigtigt, at instruktionen er korrekt, så patienten ikke tror, at VAS skal angives under
behandlerens palpation af achillessenen.
Vi har anvendt NRS og VAS til at diagnosticere, om patienterne havde hhv. morgensmerter og
smerte ved pinch-greb. Disse symptomer indgik som inklusionskriterier. Det optimale ville have
været, også at få adgang til billeddiagnostik, evt. ultralyds-scanning (Maffulli, Sharma & Luscombe
2004; Alfredson 2005) for at se, om patienterne havde strukturelle ændringer i achillessenen.
Udover at være et diagnostisk måleredskab, kan billeddiagnostik også anvendes som resultatmål,
for at se, om behandlingen har medført en normalisering af senevævet. Vi har dog fravalgt dette
pga. tidsmæssige og økonomiske omkostninger samt pga. en forholdsvis kortvarig intervention.
Dosering af LLLT: Vores valg af behandlingsmetoder og kombinationen af disse har givet
anledning til flere tanker og diskussioner om emnet.
Vi valgte at tilbyde LLLT tre gange om ugen, hvilket svarer til ca. hver anden dag. Et studie
konkluderer, at den optimale procedure for LLLT er hver dag eller mindst tre gange ugentligt i to-
fire uger (Bjordal & Couppé 2001) eller sammenlagt seks-tolv behandlinger (Bjordal 2001 citeret i
Harbo & Lisby 2004 s. 193 ). Vi valgte på baggrund af dette, og fordi vi ikke mente, at vi kunne få
patienterne til at møde op oftere, at behandle patienterne mandag, onsdag og fredag i tre uger, i alt
ni behandlinger.
Vores valg af dosering på i alt 16-21 punkter med LLLT på achillessenen, understøttes ikke af
litteraturen. Bjordal & Couppé (2000) anbefaler at behandle 2-3 punkter på achillessenen. Vi har
læst, at de dårlige resultater i tidligere studier kan skyldes en for lav dosering (Bjordal & Couppé
37