Referenceprogrammet for hysterektomi på benign indikation

5 Tromboseprofylakse i forbindelse med benign
hysterektomi
5.1 Generelt
Der er kun få studier af tromboemboliske komplikationer hos gynækologiske patienter. I studierne skelnes
der ikke mellem typen af gynækologisk operation, ligesom der ofte ikke skelnes mellem benign og malign
grundlidelse. De angivne evidenser er derfor baseret på ekspertudsagn inden for gynækologien (176) samt
generalisering fra andre, overvejende abdominalkirurgiske, patientgrupper (177, 178).
En række faktorer er kendt for at øge risikoen for udvikling af tromboemboli. Blandt disse er alder over 40
år, immobilisering, medfødte koagulationsdefekter, tidligere tromboembolisk lidelse, varicer, maligne sygdomme
og overvægt. Der er formentlig en multiplikativ effekt, hvis flere risikofaktorer er til stede samtidig.
Det multimodale regimen, med hurtigere mobilisering og færre indlæggelsesdage, kunne influere, hvilket
nødvendiggør nye studier til vurdering af den tromboemboliske risiko ved gynækologisk kirurgi på benign
indikation. De fleste undersøgelser af risiko for tromboemboli inden for benign gynækologi er overvejende
baseret på TAH. I dag udgør laparoskopisk og vaginal kirurgi en større del af hysterektomierne, hvorved det
operative traume kan være ændret i forhold til de undersøgte betingelser. Retrospektive opgørelser af risikoen
for tromboemboli i forbindelse med TAH eller VH giver ikke entydige svar (179). Blodets trombogenicitet
var ikke signifikant anderledes ved LH sammenlignet med AH (180). Inden for abdominal kirurgi vurderes,
at risikoen for tromboemboliske komplikationer ikke er væsentligt reduceret ved laparoskopisk kirurgi (181).
Ud over operationsmetoden kunne anæstesimetoden influere på tromboembolirisikoen, idet regionalanæstesi
antydningsvis reducerer tromboemboliske komplikationer, dog overvejende hos højrisikopatienter, men baggrundsmaterialet
er for sparsomt til at kunne konkludere, om dette også gælder for hysterektomi (182).
D Det er uafklaret, om risikoen for tromboemboli er mindre ved LAVH eller VH sammenlignet med AH
(IV).
D Viden om risikoen for tromboemboli i forbindelse med hysterektomi på benign indikation ved anvendelse
af spinal-epiduralanalgesi savnes (IV).
5.2 Forebyggelse af tromboemboliske komplikationer
5.2.1 Graduerede kompressionsstrømper (TED)
I flere undersøgelser er det vist, at størrelsestilpassede TED-strømper reducerer tromboembolitendensen (177,
183, 184). Dette gælder ved åben kirurgi, men sandsynligvis også ved laparoskopiske operationer, selvom
evidensen mangler (177). TED-strømper alene betragtes generelt som insufficient ved større kirurgi, men der
er få studier hvor effekten af TED strømper er vurderet mod antikoagulation og ingen i gynækologien.
Rekommandationer angående strømpernes længde (knæ- eller lårlange) kan ikke angives (184), ligesom undersøgelserne
udelukkende har omhandlet TED-strømper. Den profylaktiske effekt af støttestrømper synes øget
ved kombination med anden forebyggende intervention. Arteriel insufficiens i underekstremiteterne er dog
en kontraindikation for anvendelse af TED-strømper.
C Generelt reducerer TED-strømper risikoen for tromboemboliske komplikationer hos indlagte patienter,
men specifik viden i forbindelse med hysterektomi på benign indikation savnes (III).
5.2.2 Antikoagulationsbehandling
Der er signifikant effekt af antikoagulationsbehandling ved større gynækologiske indgreb (hysterektomi på
benign og malign indikation) (185).
B* Antikoagulationsbehandling reducerer risiko for DVT ved større gynækologiske indgreb, uden forøgede
blødningskomplikationer (Ia).
Referenceprogram for behandling af patienter med hysterektomi på benign indikation 30