Referenceprogrammet for hysterektomi på benign indikation

over potentielle udviklinger i kvaliteten af hysterektomibehandling, at der findes et potentiale for omkostningsreduktion,
nemlig ved opfyldelse af på forhånd fastsatte kvalitetsmål for hysterektomibehandling i Danmark
(366). Studiet er hypotetisk og beregner potentielle ressourcegevinster, hvis udvalgte kvalitetsmål opfyldes
for en gruppe af 5000 patienter. Kvalitetsmålene er formuleret som reduktion i komplikationsraten med
1/3 (fra 18% til 6%), halvering af indlæggelsestiden (fra gennemsnitlig fire til to dage) samt halvering af
genindlæggelsesfrekvensen (fra 8% til 4%). Studiet beregner en potentiel ressourcebesparelse på 22.535.600
kr. π værdien af undgået produktionstab som følge af fravær fra arbejdsmarkedet, hvis kvalitetsmålene opfyldes.
Studiet er et modelleringsstudie baseret på en mængde antagelser og forudsætninger, heriblandt ikke
medtagelse af omkostninger til operation og til komplikationer i tilfælde af genindlæggelse, og resultatet skal
fortolkes med forsigtighed. Blandt andet bør antagelse og forudsætninger testes og eventuelle merressourceforbrug
til kvalitetsforbedering bør inddrages. Studiets resultater kan dog bruges til at illustrere, at der muligvis
findes et potentiale for reduktion i omkostninger til hysterektomi i Danmark som helhed.
Ud over de allerede nævnte forbehold er det væsentligt at pege på yderligere fem forbehold, som nødvendigvis
må tages i betragtning, når man vurderer de relative omkostninger ved hysterektomi. Det første man skal
være opmærksom på er længden af followup-perioden, som i størsteparten af studierne må betegnes som
kortsigtet, idet rekonvalescensperioden kan være af ganske varierende længde (367). En followupperiode på
12-14 uger må anses for utilstrækkelig, når man ønsker at vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser af
hysterektomi.
En anden væsentlig faktor, som i øvrigt også kan influere på rekonvalescensperioden, er forekomsten af
komplikationer. Disse er kun inddraget i begrænset omfang i de behandlede studier og slet ikke inddraget i
omkostningsbestemmelser, men kan selvsagt have stor betydning for omkostningsdimensionen. I sammenhæng
hermed kan omfanget af ambulante kontroller og andre henvendelser i rekonvalescensperioden ses som
en yderligere faktor, der eksplicit bør undersøges i forbindelse med en samfundsøkonomisk analyse af de tre
hysterektomiformer. Forebyggelse og diagnosticering er ej heller medtaget i de empiriske studier, men bør
naturligvis også vurderes og værdisættes i en samfundsøkonomisk analyse, ligesom eventuelle løn- og kvalitetsforskelle
ved operatører og andet personale i forbindelse med forskellige hysterektomityper samt forskelle i
operationsforberedelser m.m.
I en samfundsøkonomisk analyse af tre hysterektomiformer er det også vigtigt at medtage omkostninger, som
påfalder andre sektorer, fx primærsektoren eller socialsektoren, hvis disse influeres af hysterektomialternativerne.
Dette kan eksempelvis være i form af yderligere konsultationer hos praktiserede læge eller yderligere
træk på sociale ydelser, fx pga. midlertidig eller permanent behov for hjælpeforanstaltninger; måske pga.
komplikationer.
Slutteligt er det værd at bemærke, at der forsat mangler almen viden om patienternes præferencer og
værdisætning af de tre hysterektomiformer samt disses konsekvenser for patienter og deres pårørende.
Referenceprogram for behandling af patienter med hysterektomi på benign indikation 48