Forord

4.2 Dimensioneringsmetode og foranalyse 21
Figur 4.1: Reaktionerne udregnes ved statisk ligevægt og er dimensionsgivende for de bærende elementer.
• Ved mangegangsbelastninger inddrages der ingen sikkerheder i form af lastpartialkoefficienter eller
lignende. Essensen ved kontrol for mangegangsbelastninger er at give et reelt billede af, hvor mange
arbejdscykluser, kranen vil kunne gennemløbe i sin normerede levetid. Her er det væsentligt at
finde kræfternes maksimale og minimale (mulighed for negativ) bidrag til spændinger i det enkelte
maskinelement.
Ved b˚ade f˚agangsbelastninger og mangegangsbelastninger antages det, at b˚ade maksimal- og minimalkræfterne
er periodiske, og alts˚a forekommer p˚a samme tid. Dette er tilladeligt ifølge Collins [Norton(2000)] s.
398, der anbefaler at benytte denne antagelse ved dimensionering af maskinelementer. Dermed sikres det,
at kranens tre funktioner løft, krøjning og teleskop alle kan køre samtidigt, hvilket m˚a formodes at kunne
forekomme, medmindre den elektroniske aktuering begrænser dette. Konsekvensen af denne antagelse er,
at der er risiko for overdimensionering, hvilket ikke vil svække konstruktionen.
For at finde kræfterne ved ovenst˚aende tilstandsformer, gennemregnes de ydre kræfter i hvert element
som funktion af last og lastpartialkoefficienterne. Kræfterne findes s˚aledes for de tre tilstandsformer:
1. Inklusiv last og inklusiv lastpartialkoefficienter (mod f˚agangsbelastninger)
2. Inklusiv last, eksklusiv lastpartialkoefficienter (mod mangegangsbelasninger)
3. Eksklusiv last og lastpartialkoefficienter (mod mangegangsbelasninger)
Af de sidstnævnte to punkter, skal disse bruges til at finde maksimal- og minimal-kræfter for senere at
kunne finde middel- og amplitudekræfterne ved dimensionering mod mangegangsbelastninger.
4.2.2 Fremgangsm˚ade for ydre kraftbetragtninger
Analysen tager sit udgangspunkt ved byrdens fæste til kranen, hvor de ydre kræfter gør sig gældende.
Herudfra dimensioneres det yderste element (hejsesystem) mod f˚a- og mangegangsbelastninger. Derved
findes karakteristika for hejsesystemets egenlast, som bidrager med uderligere reaktioner p˚a det profil,
hvorp˚a hejsesystemet er monteret. Derefter kan det næste profil dimensioneres, hvorved dennes egenlast
findes, og kan tillægges det efterfølgende profils effektive reaktioner. S˚aledes er kranen dimensioneret.
Ved udarbejdelse af de statiske ligevægtsligninger er massetillæggene stammende fra motorer, og andre
mekaniske anordninger p˚a de respektive profiler simplificeret til at angribe profilets massemidtpunkt.
Derved er der chance for, at reaktionerne ved de dimensionerede maskinelementer differentierer en anelse
fra den her simplificerede ligevægtsbetragtning.