kulturhistorisk museum randers årbog 2004 randers handskefabrik

More documents

Recommendations

Info

forhandlinger med nye leverandører eller underleverandører i det tidligere Østeuropa, hvor sprogbarrieren gør det nødvendigt at forhandle ansigt til ansigt, og hvor Erik og Arne Vejrum ofte ikke har forudgående kendskab til producenterne gennem deres omfattende netværk i det øvrige Europa. Ikke kun samarbejdspartnere og leverandører må nødvendigvis findes i udlandet, men også faglig inspiration og sparring. Det er vigtigt med et velfungerede internationalt netværk for Randers Handskefabrik, hvilket er en af grundene til, at Arne Vejrum har været aktiv i oprettelsen af den europæiske brancheorganisation European Gloves Association (EGA). Et af organisationens projekter er et website med en virtuel markedsplads for aktører af alle slags inden for branchen, hvor producenter og kunder kan etablere nye kontakter. Fremstilling af Randers Handsker Handskefremstillingen på fabrikken i Randers begynder med, at de ufarvede skind sorteres af Arne Vejrum, inden de går videre til farveriet. I farveriet eftergarves og farves skindene, ligesom de efter selve farvningen sættes ud (får vandet presset ud), tørres, stolles (blødgøres), doleres (høvles ned til en ensartet tykkelse), slibes, poleres og måles op. Arbejdet i farveriet forudsætter en god føling med skindet fra medarbejdernes side. Hele farveprocessen, fra en sending skind lægges i det første farvebad, til det er opmålt og sendes videre til handskeproduktionen, tager omkring en uge. Farveriet er den del af produktionen på Randers Handskefabrik, hvor der er sket den største udvikling gennem årene, idet farverne er blevet bedre og mere miljøvenlige. Til gengæld har leverandørerne efterhånden koncentreret sig i store udenlandske kemikaliekoncerner, der ikke udfører opsøgende salg over for mindre virksomheder som Randers Handskefabrik. Derfor er det udelukkende op til fabrikken selv at orientere sig om nyhederne inden for området. Til farveriet er tilknyttet to medarbejdere, hvoraf den ene også arbejder på handskemagerværkstedet. Da farveriet blev etableret, blev der stadig solgt handsker i et væld af forskellige farver. Men moden har ændret sig, og i dag er det især sorte handsker kunderne efterspørger. Set i det lys er relevansen af farveriet på sin vis blevet mindre. Til gengæld giver farveriet Randers Handskefabrik fuld kontrol over kvaliteten af de skind, der bruges til handskerne. Dette er vigtigt, da det er dårlig forretning ”at smide dyre løntimer efter dårlige skind”, som Arne Vejrum udtrykker det. Når de færdige, farvede skind kommer fra farveriet, sorteres de af Erik Vejrum. Efter sorteringen sendes skindene videre til handskemagerværkstedet, hvor handskemageren fremstiller handskerne efter de klassiske franske principper. Det vil sige, at den faguddannede handskemager manuelt trækker handskeskindene over bordkanten, så de får det rigtige stræk, og at handskemageren klipper – eller skærer som det hedder – handskens grundform ud af skindet, inden selve handsken endelig stanses ud og sys. Med det rigtige stræk menes, at den færdige handske giver sig lige præcis det, den skal i bredden, når man trækker den på. Dette stræk ligger ikke naturligt i skindet, men er et resultat af handskemagerens arbejde. En anden vigtig del af handskemagerens arbejde består i at placere handskerne på skindet, så det udnyttes bedst muligt. Der vil næsten altid være fejl i et skind, og det gælder om at få anbragt fejlene i hullet til tommelfingeren eller mellem fingrene. Handskemageren har næsten intet værktøj. Hendes vigtigste redskaber er hendes hænder, hendes teknik, modellerne som handskerne skæres efter og naturligvis tilskærersaksen. Handskemagerfagets franske rødder kommer tydeligt til udtryk i fagets fagudtryk. Skindet trækkes ikke på langs og på tværs, men alounge og travers. Debordere, depecere og etabenere er få blandt mange andre udtryk. Dog virker det som om, nogle af udtrykkene er ved at gå i glemmebogen. Det kan hænge sammen med, at der ud over Erik Vejrum kun er en enkelt faguddannet handskemager på fabrikken, som derfor ikke har fagfæller at videreføre fagsproget sammen med. 10
På handskemagerværkstedet arbejder der ud over handskemageren tre ufaglærte medarbejdere, der blandt andet stanser handskerne ud, inden de sys, ligesom de sætter for i handskerne. To af medarbejderne har desuden opgaver i andre afdelinger i virksomheden. På systuen sys handskerne. Der anvendes fire forskellige syformer, nemlig stik-, prik- og håndsyning samt rundsøm. Handskerne sys stadig i dag efter de vejledninger, som Ejnar Vejrums første hustru udarbejdede omkring 1930. At sy handsker er vanskeligt og kræver stor præcision. Syerskerne skal være dygtige, og det var derfor tidligere let for syerskerne fra Randers Handskefabrik at få arbejde på andre systuer i byen. Der er fire syersker på systuen. Desuden udfører en medarbejder fra handskemagerværkstedet lette syopgaver. Modsat garve- og farveområdet har udviklingen i den øvrige del af handskeproduktionen på Randers Handskefabrik været minimal gennem årene. En handske anno 2003 fremstilles stort set på samme måde som en handske i 1800-tallet. Det hænger til dels sammen med virksomhedens fokus på at fremstille et traditionelt kvalitetsprodukt, men også med at udviklingen af teknologien inden for branchen generelt har været meget begrænset. Det skyldes sandsynligvis, at såvel handskemagerens som syerskens arbejde kræver så stor føling med skindene, at produktionen er vanskelig at mekanisere, hvis man ønsker at opnå et godt resultat. At produktionsformerne ikke har ændret sig meget gennem tiderne, ses på fabrikken i Vestergrave blandt andet ved, at maskiner og værktøj for langt størstedelens vedkommende er af ældre dato. Det ældste udstyr i produktionen stammer tilbage fra de første tiår i 1900-tallet, og der er ikke kommet meget nyt til siden 1960’erne. For eksempel bruger handskemageren i år 2003 samme talkumbøsse som Jens Peter Ditlev. Den omkring 100 år gamle talkumbøsse er udtryk for, at det ikke har været nødvendigt at skifte redskaberne ud, men samtidig er den også udtryk for en respekt og forbundethed med den faglige tradition, Jens Peter Ditlev repræsenterede. Råvarer og leverandører Produktionen på Randers Handskefabrik er gennem hele fremstillingen præget af, at råvaren – handskeskindene – er et naturprodukt. Der er ikke to handskeskind, der er helt ens, hvilket betyder, at arbejdet med dem vanskeligt kan automatiseres. Størstedelen af de skind, der bruges til handsker, stammer fra fritgående dyr fra det tørre, tropiske bælte rundt om kloden. For eksempel kommer den vigtigste råvare, lammeskindene, primært fra Etiopien. Dyr fra disse områder har på grund af varmen mindre hår eller uld end dyr fra koldere dele af verden. Det betyder, at der er langt mellem hårene og hårsækkene er mindre, hvilket giver et skind med en fin, tæt struktur. De fritgående dyr er desuden i god kondition, hvilket betyder, at der ikke er overskudsfedt i skindet. Det har stor betydning, da fedtcellerne i skindet tømmes under garveprocessen, og fedtet erstattes med luft. På årsbasis køber Randers Handskefabrik omkring 6000 skind til overhandsker og 15.000 skind til pelsfor. Randers Handskefabrik køber primært ufarvede skind – kaldet crustskind – men også færdigfarvede skind fra udenlandske garverier. Randers Handskefabrik har en fast kerne på 3-5 faste leverandører. De vigtigste leverandører ligger i England, Tyskland og Italien. At skifte leverandør er kompliceret. Overvejer man at skifte leverandør, skal man for eksempel vurdere prøver i størrelsesordenen 100-200 skind pr. skindtype. Derfor er der tale om et gensidigt afhængighedsforhold mellem Randers Handskefabrik og virksomhedens leverandører, og Randers Handskefabrik søger at være en seriøs og attraktiv kunde for de faste leverandører. Foruden en stabil leverance af kvalitetsskind kan fabrikken ikke fremstille de kvalitetshandsker, der er dens kendemærke. Ekspedition, administration og salg På Randers Handskefabrik er ansat to medarbejdere i ekspeditionen og på lageret. De står for modtagelse, ekspedition, lagerstyring og forsendelse af såvel fabrikkens egne produkter som 11
Page 1 and 2: KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS ÅRB
Page 3 and 4: handskemagerne fra andre europæisk
Page 5 and 6: egenproducerede handsker allerede p
Page 7 and 8: forsiden i de landsdækkende medier
Page 9: hvert trin i produktionen, betyder
Page 13 and 14: efteruddannelse, men en sådan efte

kulturhistorisk museum randers årbog 2004 randers handskefabrik

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?