kulturhistorisk museum randers årbog 2004 randers handskefabrik
kulturhistorisk museum randers årbog 2004 randers handskefabrik
kulturhistorisk museum randers årbog 2004 randers handskefabrik
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Nye ordrer og nye fremstillingsmetoder<br />
Det var et økonomisk slag, da Randers Handskefabrik i begyndelsen af 1980’erne blev nødt til at<br />
opgive fremstillingen af skindtøj. Men til fabrikkens held fik virksomheden på stort set samme<br />
tidspunkt en henvendelse fra politiet. Randers Handskefabrik havde i 1970’erne mistet leverancen<br />
til politiet til en tidligere <strong>handskefabrik</strong>ant, der nu importerede politihandskerne fra udenlandske<br />
fabrikker. Dog udviklede der sig efter nogle år så store problemer med den nye leverandør, at<br />
politiet henvendte sig til Randers Handskefabrik for at få fremstillet handsker. Disse bestillinger<br />
kompenserede i høj grad for indtægtstabet fra skindbeklædningen. Randers Handskefabrik havde<br />
ingen kontrakt med politiet, men leverede løbende i de følgende år betydelige mængder handsker til<br />
politiet.<br />
I 1986 blev en samlet ordre på levering af handsker til politiet sendt i udbud i EF. At få ordren var<br />
afgørende for Randers Handskefabrik, og de lokale folketingsmedlemmer socialdemokraten Hans<br />
Peter Baadsgaard og den konservative Pernille Sams lagde pres på justitsministeren for at få ordren<br />
til Randers. Kort tid forinden var en stor handskeordre til det danske militær nemlig gået til en<br />
portugisisk <strong>handskefabrik</strong>. Sagen betød, at Randers Handskefabrik endnu en gang fandt vej til<br />
avisernes spalter. Justitsminister Erik Ninn-Hansen nægtede først at gå ind i sagen, men i 1987 fik<br />
Randers Handskefabrik alligevel ordren. Fabrikken har siden vundet udbud fra både politiet og<br />
andre offentlige myndigheder og instanser, og disse handsker – i daglig tale på fabrikken kaldet<br />
politihandsker – spiller en væsentlig rolle for fabrikkens økonomi. Kort tid efter at have modtaget<br />
nyheden om den vundne licitation døde Ejnar Vejrum, 87 år gammel. Han havde til det sidste været<br />
aktiv i virksomheden, der siden er blevet kørt videre af Erik og Arne Vejrum.<br />
Politiordren fra 1987 blev fremstillet udelukkende på Randers Handskefabrik, men Erik og Arne<br />
Vejrum var klar over, at det ville blive svært for virksomheden at være konkurrencedygtig i<br />
fremtidige udbudsrunder på politihandsker, da de høje lønninger i Danmark afspejlede sig i prisen<br />
på handskerne. Derfor begyndte virksomheden i første halvdel af 1990’erne at få fremstillet selve<br />
handsken på udenlandske fabrikker, mens farvningen af skindet og fremstilling af foret til<br />
handskerne stadig foregår i Randers. Handskerne fremstilles på de udenlandske fabrikker efter nøje<br />
specifikationer og efter Randers Handskefabriks egne modeller. Denne produktionsform kaldes<br />
lønarbejde. Omlægningen i produktionen betød en mærkbar nedgang i produktionen på fabrikken i<br />
Randers, men ledelsen vurderede, at indtægten fra politihandskerne har så stor betydning for den<br />
samlede økonomi, at virksomheden måtte sende en del af produktionen ud af landet for at beskytte<br />
den resterende produktion i Randers. At de store offentlige ordrer bliver sendt i lønarbejde betyder,<br />
at de handsker, der fortsat i dag fremstilledes på fabrikken i Randers først og fremmest er mindre<br />
forskelligartede partier til detailhandlen. Disse handsker er virksomhedens flagskib og går under<br />
navnet Randers Handsker.<br />
Ændrede forhold for medarbejderne<br />
På fabrikken i Randers bemærkede medarbejderne ikke i stort omfang de svære tider i branchen. De<br />
ændringer, det medførte for medarbejderne, skete gradvist og uden dramatik. Men trods fraværet af<br />
dramatik har nedgangen i produktionen, produktionsomlægningerne og det forhold, at Randers<br />
Handskefabrik er den sidste fabrikant i landet, alligevel i al ubemærkethed haft stor indflydelse på<br />
medarbejdernes forhold.<br />
Randers Handskefabrik har været – og er i høj grad stadig – en traditionel hierarkisk ledet<br />
virksomhed. Tidligere var der ansat henholdsvis en værkfører, en direktrice og en farvemester til at<br />
stå for den daglige ledelse, men efterhånden som produktionen og dermed antallet af ansatte på<br />
fabrikken er blevet mindre, er mellemledere forsvundet. Det betyder, at det daglige ansvar formelt<br />
er blevet koncentreret om Erik og Arne Vejrum. Men eftersom de to ejere ikke kan være til stede på<br />
8