SEPTEMBER 2009 - Danmarks Optikerforening

More documents

Recommendations

Info

F A G L I G T S T O F 38 Optik i Mexico Der er masser af stimuli til synssansen i Mexico. Intense farver i utallige nuancer og bogstaver, der kæmper om pladsen møder blikket Af Tone Aguilar Foto: Marco Aguilar Ikke alle mexicanere har lige adgang til den velstand, der findes rundt omkring dem. ”Ude på landet har jeg oplevet hele familier, der næsten ikke kan se,” siger optometrist Cecilia Escobar Gómez. Cecilia Gómez er indehaver af "Opticas America", den førende optikerkæde i det sydlige Mexico. Hun er også leder af optometristenes forening i staten Oaxaca. ”Studier viser, at over halvfjerds procent af befolkningen har brug for briller,” fortsætter hun. Ifølge Den nationale optometristforening bruger 15 millioner af de i alt 105 millioner mexicanere briller. Antallet, der lever med et dårligt syn er derfor stort, Briller fascinerer optometrist, Cecilia Escobar Gómez. - Både far og bedstefar var optometrister, så jeg har optikken i blodet, fortæller hun. Hun overtog optikerkæden som bedstefaren grunnlag for 60 år siden. og optometristerne har meget, der venter på at blive lavet. Optisk potpurri ”Jeg forstår ikke hvorfor, det er så få optometrister,” siger Cecilie. ”I Oaxaca er der kun fjorten, men når man går ned af gaderne i byerne synes virkeligheden at være en anden. Man bevæger sig ikke langt mellem facaderne, før der er malet ”Optica” på de tykke murstensvæge.” ”Optometristfaget er ikke beskyttet i Mexico,”forklarer Cecilia. ”Kvaliteten på tjenesteydelserne varierer derfor meget.” Alle kan sælge briller. Mange får deres første viden om optik bag salgsdisken. De begynder langsomt at udføre synstest, og senere åbner de egen forretning. En anden gruppe, der ofte supplerer med brillesalg, er oftalmologene. Det findes dessuden flere teknikere Cecilia bruger god tid på synsundersøgelsen. Med undtagelse af mer specialicerede tester, er normale synsundersøgelser sædvanligvis gratis i Mexico. med forstand på optik, der har en videregående handelsuddannelse. Optik i Mexico er derfor en meger broget affære. Optometristuddannelsen er femårig, fire år med teori og et år i praktik. Det findes to hovedretninger: Klassisk optometri og funktionell optometri. I dag tilbydes udannelsen på syv universiteter i Mexico. ”Et af målene for optometristforeningen i Oaxaca er at få en optometristuddannelse her,” siger Cecilia. ”Der er et stort behov for flere kvalificerede personer.” Hun arbejder også for at branchen skal reguleres af staten. Selv om der ikke findes nogen lovgivning på føderalt niveau, har fire af de 31 mexicanske staterne indført krav om uddannelse for at kunne praktisere optometristerhvervet. ”Se godt for at lære bedre” Kvalitetsforskellene i optikerbranchen svarer meget godt til forholdene i mexicanske samfund generelt, et samfund hvor forskellen mellem fattig og rig er stor, og hvor optikerbutikkerne glimrer med sit fravær i de fatige egne og brillierer med sin styrke i de bedst udviklede. Mange mexicanere har, selvom de trænger briller, hverken penge eller adgang til optikerens tjenesteydelser. I Oaxaca findes der et program, hvor staten uddeler gratis briller. Som en del af kampagnen mod analfabetismen, indgår udtrykket:” Se godt for at lære bedre”. ”Da de skulle lære folk at læse og skrive, opdaget de, at der var en meget stor procentdel af befolkningen, der ikke så godt,” fortæller Cecilia. Løsningen blev, at medarbejderne ved instituttet for voksenopplæring har både bøger og briller med sig i bilerne, når de lister sig frem på bugtede grusveje i et uvejsomt bjerglandskab til afsidesliggende landsbyer.
”Problemet er, at det ikke tages nogen synsprøve,” fortsætter Cecilia. ”Brillerne er færdigbriller med styrke, og det er personernes egen bedømmelse af, hvilken brille, de ser godt med, der afgør hvilken styrke de får.” ”Tiltaget er bedre end ingen hjælp, men de bør selvfølgelig undersøges af personer med optisk ekspertise,” siger Cecilia. ”Dette er et af flere eksempler på, hvad virkning det får, når der er mangel på optometrister i Mexico.” Personerne på alfabetiseringskurserne er hovedsaglig ældre mennesker. Blandt disse eksisterer den opfattelse, at det er normalt at miste synet med alderen. ”Oppe i bjergene i Oaxaca, findes det fortsat trakom,” fortæller Cecilia. ”Selv om den skyldes en infektion forårsaget af fluestik, der kureres ved en antibiotikakur, tror folk, det er viktig at få børn, så der er nogen, der kan passe på dem, når de bliver blinde. Det findes i dag statslige programmer, der tager sigte på at udrydde øjesygdomme som trakom.” Præventive briller De hyppigste diagnoser, der findes i Mexico, er nærsynedhed og astigmatisme. ”De er lette at korrigere. - Det er værre med trakom og grøn stær,” siger Cecilia. Stadig flere af Mexicos befolkning lider desuden af diabetes, hvilket medfører yderligere synsproblemer. Et af Cecilias mange mål er at informere om visuel helse, et tema hun planlægger at lave sit eget informationshæfte om. ”Hele 75 procent af det, der forårsager Den største glæden jobbet giver Cecilia er visheden om at en række mennesker får bedre livskvalitet takket være hende. - Et bedre syn, er som et lys i hverdagen, siger hun. Cecilia bruger god tid på synsundersøgelsen. Med undtagelse af mer specialicerede tester, er normale synsundersøgelser sædvanligvis gratis i Mexico. blindhed, kan undgås, hvis der passes bedre på synet,” siger hun. Sygdommen, der hyppigst fører til blindhed i Mexico er grå stær. En anden faktor, der påvirker øjets helse er solen. Til trods for det stærke sollys i Mexico, er det kun få, der bruger solbriller. Der er ikke kultur for det her. ”Jeg fortæller altid, hvor vigtig det er, at folk beskytter øjene mod solen, men specielt solbriller er det mange, der synes, det er flovt at bruge,” siger Cecilia. – Almindelige briller bruger de kun, når de ikke har nogen anden mulighed, som for eksempel damerne når de syr. Der er alligevel flere, der bruger briller end tidligere. Optometristen arbejder specielt for at personer, der sidder foran datamaskinen, skal begynde at bruge briller som et præventivt virkemiddel. Hendes primære fokus er de yngste brugere. F A G L I G T S T O F 39
Page 1: Den vigtige refraktion i socialofta
Page 5 and 6: OPTIKEREN N U M M E R 5 · 2 0 0 9
Page 8 and 9: F A G L I G T S T O F 8 Henrik Holt
Page 10: F A G L I G T S T O F 10 Konklusion
Page 13 and 14: Ved lydbilledlæsning handler læse
Page 16 and 17: F A G L I G T S T O F 16 Et optomet
Page 18 and 19: F A G L I G T S T O F 18 Kørekorte
Page 20 and 21: F A G L I G T S T O F 20 Man kan go
Page 22 and 23: F A G L I G T S T O F 22 ”Vi er e
Page 24 and 25: F A G L I G T S T O F 24 CATWALK RA
Page 26: F A G L I G T S T O F 26 Lindberg L
Page 29 and 30: tid. Bemærk, at formålet med dett
Page 32: F A G L I G T S T O F 32 ikke følg
Page 35 and 36: den kørende konsulent for området
Page 40: F A G L I G T S T O F 40 ”Opticas
Page 43 and 44: OPTIKERHØJSKOLEN udbyder Svagsynsk
Page 46 and 47: K A L E N D E R 46 K a l e n d e r

SEPTEMBER 2009 - Danmarks Optikerforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?