Download PDF - Ulla Toftdahl

Recommendations

Info

Gudsforholdets psykologiske forudsætninger ofte under kontrol af stærke mennesker, inkl. under Guds kontrol (ibid.s.193). Mennesker der er stærkt involveret i religiøse aktiviteter, tror de har mere kontrol, over det der sker dem, end mennesker der ikke er involveret. Den kontrol de involverede mennesker oplever, og skal også ses i sammenhæng med, om de oplever, at der er en mening, med det der sker. Nogle mennesker tror, der er en mening, i og med det sker.(Ibid. s.193f). (Attribution og locus of control – Yalom 1980) Orienteringen mod en personlig Gud kan bevirke, at mennesker bl.a. søger. Hjælp, trøst, styrke og svar på eksistentielle spørgsmål. En anden mulig forklaring til menneskers religiøsitet, gav Freud, da han skrev, at religion er et forsvar eller en fornægtelse af virkeligheden, der gør folk mindre aktive i forhold til ansvar for eget liv. Dette kan være tilfældet, men det er slet ikke det almindeligste (Pargament 1997). Religionen kan reducerer spændingen og har derved en kapacitet som en stødpude mod høj stress, og kan også i mange tilfælde bidrage til en positiv omdefinering af begivenhederne, med det er oftest uden at fornægte virkeligheden (ibid. s.168-170,172f og 307). Mange mennesker får igennem kristendommen værdier, kraft og redskaber til aktivt at cope med problemerne (ibid. 174f, 179). Mennesker der ser f.eks. deres job, ægteskab eller relationer i relation som en del af det religiøse liv, handler og tænker anderledes om det. Et eksempel er religiøs kvinder, der oftest kæmper længere og mere for at få deres ægteskab til at fungere (Zinnbauer et al.1999 s.910). Derudover kan mennesker benytte religionen som middel til at nå religiøse mål, men også til ikke- religiøse mål, f.eks. at deltager i kirkens aktiviteter for at være en del af det social liv eller for at fremhæve sig selv (Zinnbauer 1999 s.908). Det er vigtigt at have en orientering med vores liv, mener Fromm (1950). Derfor søger vi mod religion. Fromme mener ikke det nødvendigvis er mod en Gud, men at det er mod noget udenfor én selv, noget vi kan orientere os imod og tilbede. Formen for religiøsiteten afgør, om det fremmer eller hæmmer den menneskelige udvikling og udfoldelse. Ved religion forstår Fromm: et hvilket som helst tanke- og handlingssystem, der er fælles for en gruppe, og som giver individet en orienteringsramme og en genstand at tilbede (Fromm 1950.s.26). 12
Gudsforholdets psykologiske forudsætninger Eksistentiel psykologen og psykiateren Viktor Frankl, betoner ligesom Fromm, menneskers behov for noget større end dem selv. Men Frankl relaterer dette til det åndelige. Han mener, mennesker er åndelige væsener, der søger mod et meningsfyldt liv. Denne mening søges i noget der ikke findes i mennesket selv – men derimod i det transcendente (Wold 1999 s.16f, Yalom 1980). Vi drages alle (også ateister) mod Gud, men måske er det ubevidst for os. Som jeg nævnede i indledningen, skrev Freud, at religionen giver neuroser, han hævdede faktisk, at religionen er en fælles menneskelig tvangsneurose. Dette er Frankl ikke enig i, tværtimod (Wold 1999). Frankl mener, at den fælles tvangsneurose er udsprunget af en krænket religiøsitet. ”Ignorerer man menneskets rettethed mod det transcendente, stiller man mennesker som midtpunkt for læren om mennesket, det vil sige, man gør mennesket til målestok for mennesket selv.” (ibid. s.20). Frankl skriver her om menneskets rettethed, der drager os mod noget udenfor os selv, mod det transcendente. Det er ikke nok, at vi er målestok for vores eget liv, der er noget udenfor os, noget højere og andet end mennesket, der skal være det centrale. Hvis denne dimension ikke kommer med i livet, mener Fromm (1950), at livet bliver for fattigt (ibid. og Yalom 1980). Derfor har mange mennesker (alle, iflg. Frankl) en religiøs rettethed. Det er den religiøse rettethed, jeg i specialet vil belyse udfra menneskers intentionalitet. I den funktionel definition af religion antyder betegnelsen ”funktionel”, at religionen har en funktion. Det kan være denne funktion, der får mennesker til at være religiøse. Dette mener Batson et al., der har følgende funktionelle definition på religion: Whatever we as individuals do to come to grips personally with the questions that confront us because we are aware that we and others like us are alive and that we will die. (Ibid.1993 s.8). I denne definition er det eksistentielle spørgsmål der henvises til, for Batson et al. mener, at religion opstår, når mennesker beskæftige sig med eksistentielle spørgsmål (ibid.). Hvis Batson et al. med ”opstår” mener, at religion/religiøsitet kun er menneskers tanker, og altid er et svar på eksistentielle spørgsmål, er jeg uenig. For det første mene jeg ikke, at Gud kun er menneskers tanker (selvom det er dem, jeg skriver om i denne opgave), for det andet er eksistentielle spørgsmål ikke den eneste motivation til at søge det religiøse, og for det 13
Page 1 and 2: Gudsforholdets psykologiske foruds
Page 5 and 6: 1.1 Indledning Gudsforholdets psyko
Page 7 and 8: 1.3 Opgavens opbygning Gudsforholde
Page 13: Gudsforholdets psykologiske foruds
Page 65 and 66:
Gudsforholdets psykologiske foruds
Page 67 and 68:
6.4 Polarisering omkring én af kon
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
7.1 Case Gudsforholdets psykologisk
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
10.1 Perspektivering Gudsforholdets
Page 91 and 92:
11.1 Litteraturliste Gudsforholdets
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
13.1 Summary Gudsforholdets psykolo
Page 97 and 98:
show all

Download PDF - Ulla Toftdahl

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?