Download PDF - Ulla Toftdahl

Gudsforholdets psykologiske forudsætninger
De der skal være intentum for os, er oftest andre mennesker, men det kan også være
fiktive personer eller figurer, f.eks. fra bøger eller blade. I vores forestilling kan de
spejle os, eller de er idealer. Med dem kan vi glæde os, håbe, frygte osv., eller vi kan
have indre dialoger eller drømme om dem (Bertelsen 2000 s.182). Jeg undre mig over, at
Bertelsen ikke også her nævner Gud, da han nogle sider inden (s.178), netop har
skrevet, at mennesker har personificeret Gud, og benytter ham som overgangsobjekt.
Om Gud så opleves som en real anden eller en fiktiv anden, afhænger af den enkeltes
personlige tro. Det der har betydning er Bertelsens spørgsmål: er éns model af den
anden med til på en overskudsgivende måde at åbne og gøre selvet fleksibelt, eller er
det med til at lukke og gøre selvet rigidt, hhv. holde et i forvejen lukket og rigidt selv i et
selvkredsende underskud ? (Ibid.). Bertelsen har vægt på, at det er ens model af den
anden (og ikke den anden), der har betydning for selves udvikling. Dermed også sagt
at det er menneskers ”model”af Gud, der har betydning for vores udvikling.
Den måde hvorpå vi møder os selv, andre og verden, fremstiller filosoffen Pahuus så
smukt, så derfor suppleres Bertelsen med disse tanker. Som jeg forstår det, så har
Bertelsen og Pahuus samme ærinde, men Pahuus har mere fokus på livstrangen til at
handle og til at være den spejlende og idealiserbare for andre. Dette er vigtig i relation
til specialets emne, f.eks. er ”hjælpesyndromet” et kendt fænomen i kristne miljøer.
Men måske er det ikke kun tegn på et usundt livsmønstre, som det ofte får skyld for.
3.5 Livsmod og livsglæde, Pahuus
Mogens Pahuus er en dansk filosof, der, i det jeg her vil trække frem, bl.a. er inspireret
af teologen Løgstrups tanker om de suveræne livsytringer. Disse suveræne livsytringer
beskriver Pahuus som en grundlæggende livstrang givet ved livet selv (Tønnes Hansen
2001 s.39). Jeg vil her sammenstille intentionalitet med livstrangen 3 . Pahuus skriver, at
samtidig med at vi fødes med temperament og præference og har behov og drifter der
skal opfyldes, så er det særligt menneskelige denne livstrang. For at denne livstrang
kan komme til udfoldelse, skal der ske en udvikling af det hele menneske. Denne
udvikling går mod autonomi og autenticitet, der også kan betragtes som to elementer i
3 Jeg er bevidst om, at en teoretisk gennemgang af begreberne, ville påpege flere afvigende punkter.
22